De første fire gymnasier (Københavns åbne Gymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium, Svendborg Gymnasium) opstarter med skoleåret 2009 to såkaldte pilotklasser (globale klasser), hvor
107 I 2010 kommer Ikast-‐Brande Gymnasium, Grenaa Gymnasium, Helsingør Gymnasium og Aarhus Tech med og i 2011 Struer Statsgymnasium, Kalundborg Gymnasium, Mariager Fjord Gymnasium og Ørestad Gymnasium.
108 Tema for elevernes camp i 2010, samt på dagsordenen på projektets andet Advisory Board-‐møde i november 2011, hvor også to af gymnasierne præsenterer deres inkludering af strategier for bæredygtighed i deres nybyggeri.
109 http://www.coe.int/t/dg4/nscentre/GE%5CWAEA_en.asp
110 Bilag 1-‐7 rummer to statusrapporter og eksempler på fem forløb udviklet inden for Globale Gymnasier i perioden.
udviklingen af projekter og forløb forankres. Ideen er, at udviklingen løbende skal udvides til flere klasser og flere lærere. Hensigten med at bruge pilotklasser som ramme for projektet er at sikre, at udviklingsarbejdet fokuseres hos mindre grupper af lærere og elever, men at erfaringerne kan deles med resten af gymnasiet. Udvidelsen sker i praksis i varierende tempo på de enkelte skoler fra et gymnasium, der fastholder en enkelt global linje til et gymnasium, der efter indledende at have haft to og siden fire pilotklasser starter skoleåret 2011-‐2012 op med en hel 1.g-‐årgang.
Ud over pilotklasser opretter gymnasierne også i 2009 elevfølgegrupper. De består af elever fordelt på forskellige årgange, der de følgende år bidrager til projektets overordnede forløb ud fra et elevperspektiv. Rammerne for elevdeltagelsen varierer fra gymnasium til gymnasium – på nogle gymnasier er eleverne fra pilotklasserne, på andre kommer de fra gymnasiets OD-‐gruppe og endnu andre er gruppen del af elevrådet. Afsættet for elevfølgegrupperne er en tværgymnasial camp på MS’
Globale Platform i København i foråret 2009, hvor ca. 30 elever deltager fra tre af gymnasierne. Her arbejder eleverne med FNs 2015 mål som en tilgang til at skabe en forståelse af samspillet mellem det globale Nord og Syd og FNs bestræbelser på at definere et fællesglobalt ansvar. Elevfølgegrupperne bidrager herefter til at give projektet form både lokalt på de enkelte skoler og på fælles
tværgymnasiale 24 timers camps, som projektet afholder under skiftende temaer 1-‐2 gange om året.111 Den konkrete udvikling af undervisning er på en række af gymnasierne primært centreret om eksterne samarbejder (som partnerskabet med en skole i Egypten), mens andre spreder deres
aktiviteter til både at omfatte pædagogisk-‐didaktiske eksperimenter (som det forløb om Trafficking, der vandt Undervisningsministeriets Pionerpris 2010)112 og tværfaglige forløb for hele gymnasiet (fx det introducerende Naturvidenskabelige Grundforløb for alle 1.g’ere).113 Omfanget af aktiviteter varierer fra gymnasium til gymnasium, men de igangsætter alle partnerskaber med skoler uden for Europa (pilotprojektets første hovedindsatsområde, 2009 og frem), med virksomheder
(pilotprojektets andet hovedindsatsområde, 2010 og frem), samt med ngo’er, institutioner og universiteter (indlejret i projektets organisering fra 2008).
Det første indsatsområde betyder konkret, at gymnasierne fra 2009-‐2012 i fællesskab starter skolepartnerskaber op i Egypten, Indien, Kenya, Kina, Pakistan, Sydafrika, USA, Mexico, Libanon og Jordan. I foråret 2010 lancerer Globale Gymnasier med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling
programmet Globale Skolepartnerskaber for at støtte danske folkeskoler og ungdomsuddannelser i at opbygge partnerskaber med skoler i det Globale Syd. Programmet tager afsæt i erfaringer og
anbefalinger fra Storbritannien, herunder det evaluerende, tværnationale (24 lande)
forskningsprojekt The influence of North South School Partnerships: Examining the evidence from
111 Dokumentation af camp på Rosborg Gymnasium, 2010: http://vimeo.com/15608158
112 http://www.globalegymnasier.dk/content/2015-‐m%C3%A5lene-‐rettigheder
113 http://www.emu.dk/3verden/bestpractice/bestpractice16.html
schools in the United Kingdom, Africa and Asia fra Institute of Education, London University (Edge, 2009), og Globale Gymnasiers egne første erfaringer fra 2009. Programmet skal rådgive på opbygningen af partnerskaber, afholde kurser for lærere, udvikle guidelines, der kan støtte og
videndele erfaringer og bevilge gensidige rejsestipendier til opstart af partnerskaber. Siden opstarten i 2010 og frem til 2013 har Globale Skolepartnerskaber støttet 33 gensidige skolepartnerskaber og er i 2013 en selvstændig organisation med egen bestyrelse, der har et tæt samarbejde med kommuner og regioner i Danmark og søsterorganisationer i Europa.114 Desuden støtter det Dansk-‐Egyptiske Dialog Institut opstarten af et intensivt og længerevarende forløb med fælles efteruddannelse af lærere og elev-‐udveksling, der starter op med en projektforberedende fase mellem de involverede lærere i 2009 og en egentlig opbygning af partnerskaber i perioden 2010-‐2011.115
Det andet indsatsområde starter op i foråret 2010, hvor flere af gymnasierne indleder samarbejder med danske virksomheder, der arbejder i Indien, gennem et netværk af kontakter, som de etablerer gennem Dansk Industri. Samtidig med, at de besøger fire danske virksomheder med kontorer i Chennai, etablerer de også skolepartnerskaber med skoler i området. Det fører bl.a. til et forløb mellem et af gymnasierne og FL Schmidt i Valby og kontorets uddannelsescenter i Chennai, som gymnasiet bl.a. præsenterer for de andre gymnasier i efteråret 2011 på videndelingsdagen Going Global Cup.116 Cup’en er kulminationen på et forløb, der er startet op med efteruddannelseskursus, udviklingsfrikøb og forløbsafholdelse. Hensigten med den er at giver lærere og elever fra seks af netværkets gymnasier mulighed for at mødes og præsentere deres samarbejdsforløb med virksomheder eller institutioner for hinanden, diskutere erfaringerne og afprøve et nyt sæt
bedømmelseskriterier udviklet af en gruppe af lærere og eksterne partnere med henblik på at tage hul på overvejelser over, hvordan den type undervisning kan evalueres i forbindelse med eksamen.
Indsatsområdet fører på baggrund af erfaringerne med de danske virksomheder også til udviklingen af Guide til global undervisning med virksomhedspartnerskaber (2011), som efterfølgende gøres
tilgængelig for andre uddannelsesinstitutioner gennem Fonden for Entreprenørskab.117 Endelig arbejder gymnasierne løbende fra 2008 sammen med ngo’er, institutioner og universiteter omkring udviklingen af forløb, der har fokus på inkluderende dialogbaseret og
114 Evaluering af projektet i det første eksterne review i 2011 (Timm, 2011) er tilgængelig sammen med den øvrige information på www.globaleskolepartnerskaber.dk
115 Projektet trækker ud pga. Det Arabiske Forår og afsluttes først i forsommeren 2012 med planlægning af næste skridt. http://www.globalegymnasier.dk/fort%C3%A6lling/dansk-‐egyptisk-‐dialog-‐institut-‐
st%C3%B8tter-‐samarbejde-‐ml-‐globale-‐gymnasier-‐og-‐skoler-‐i-‐cairo
116 http://www.globalegymnasier.dk/fort%C3%A6lling/going-‐global-‐cup
117 Den sidste dimension vedrører et løbende italesat behov hos flere lærere for at kunne vurdere og honorere den type viden og kundskaber, som udvikles i projektorienterede forløb, hvor fx partnerskaber og elevernes samarbejde er i centrum for undervisningsprocessen. Se fx Globale Gymnasiers samarbejde med den australske forsker Adam Usher om vurderingskriterier for globale medborgerskabskompetencer:
http://globalegymnasier.dk/globale-‐gymnasier/Aktive-‐globale-‐medborgere og konferencen Global Competences in Education i august 2013:
handlingsorienteret læring. Det resulterer ud over samarbejdet med MS og OD også i projekter med bl.a. Womex, Arken Museum for Moderne Kunst, Koncern Film, C:NTACT, Salaam DK, Coffee Road, Organisationen for Vedvarende Energi, blogger-‐netværket Global Voices Online og dialog-‐
organisationerne Crossing Borders og Soliya. Desuden afholder gymnasierne i fællesskab tværfaglige og fagfaglige efteruddannelseskurser og møder for lærere (altid inkl. en workshopdel, hvor der er tid til fælles undervisningsudvikling) bl.a. i samarbejde med universiteter (KU og AU), Mellemfolkeligt Samvirke, Crossing Borders og Soliya.118
I 2010 stifter Globale Gymnasier desuden et Advisory Board, hvor flere af parterne, der var involveret i det projektforberedende år (herunder Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforening(GL) ), deltager sammen med repræsentanter fra virksomheder, videregående uddannelser og en række ngo’er og interesseorganisationer med henblik på at give kritiske indspark og nye perspektiver på projektet.
Et mere detaljeret overblik over de konkrete aktiviteter i pilotprojektets første to år 2009-‐
2010 og 2010-‐2011 er vedlagt afhandlingen som bilag i form af uddrag af de statusrapporter, jeg i perioden udarbejder til projektets parter (bilag 1 og 2).