Følgende afsnit har til formål at se på, hvilke ting og områder, som kunne være interessant at få belyst i forhold til at opnå en bedre forståelse af forbrugernes brug af mærkerne og muligheden for at mærke sundhed.
Set i forhold til, at denne afhandling har sit fokus på, hvordan mærkerne påvirker forbrugernes valg af fødevarer og valg er afgrænset til valg af rugbrød, morgenmadsprodukter og chokolade ud fra sundhed, smag, pris og kvalitet, så kunne det være interessant at undersøge, om resultaterne ville være de samme, hvis enten kriterierne eller produktkategorierne eller begge dele blev ændret. Det
Side 98 af 244 lykkedes desværre ikke os, at undersøge, hvorvidt købstyper påvirker, hvorvidt mærkerne påvirker forbrugernes valg af fødevarer, hvorfor det stadig findes interessant at undersøge dette. Samtidig er flere og flere tilbudsaviser fra de danske supermarkeder begyndt at fremhæve, hvis avisens
produkter er enten mærket med Nøglehullet og Fuldkornslogoet, hvorfor det derfor også kunne være interessant, at få belyst om disse fremhævninger spiller en rolle, når forbrugerne vælger fødevarer.
Selvom fokusset med afhandlingen, som sagt har været på, hvordan mærkerne påvirker selve valget, så er der noget i det indsamlede data, som indikerer, at forbrugerne eventuelt anvender mærkerne til at retfærdiggøre deres valg, altså anvender mærkerne i efterkøbsevalueringen. Det kunne derfor i forhold til at, at få det bedste billede af forbrugernes brug af mærkerne være interessant at undersøge om, dette reelt er tilfældet. Undersøgelserne omkring forbrugernes
forståelse af mærkerne afslørede, at mærkerne skaber en del health halos hos forbrugerne og selvom disse halos ikke påvirkede forbrugernes valg, så kan det i forhold til den øvrige teori omkring health halos være interessant at få undersøgt, om disse halos påvirker forbrugernes brug af mærkerne i andre situationer. Med andre situationer tænkes der på, at det i forhold til problemstillingen om, om mærkerne er den rette vej at gå i forhold til at øge folkesundheden, kunne være interessant at få belyst, om forbrugernes halos omkring mærkerne gør, at forbrugerne f.eks. øger deres indtag, som tidligere studier omkring brugen af mærkning ”fedtfattig” har vist, at de gør.
Selvom der i forbindelse med valget af metoder til belysning af den valgte problemformuleringen blev argumenteret for, at eye-tracking ikke var den oplagte metode i forhold til den valgte
problemformulering, så findes det stadig interessant at få undersøgt, i hvilket omkring mærkerne rent faktisk får den opmærksomhed, som er krævet for at kunne påvirke det videre valg. For selvom vores resultater viser, at forbrugerne ligger mærke til flere af mærkerne, når de vælger, så er
forholdene, som valgene træffes ud fra i denne afhandling ikke lig dem, som forbrugerne oplever i supermarkederne. I denne afhandling har forbrugerne haft alle de varer, som skulle vælges i hånden og har været tvunget til at tage stilling til hver enkel, hvilket jo langt fra er den adfærd, som
forbrugerne udviser i supermarkederne. Derfor findes det interessant at få belyst, om forbrugerne i en faktisk indkøbssituation også giver mærkerne opmærksomhed, hvilket tidligere studier tyder på at de ikke gør.
Denne afhandling viser, at langt de fleste forbruger ikke anvender mærkerne, når de vælger
fødevarer, i hver fald ikke når der tale om valg af rugbrød, morgenmadsprodukter og chokolade ud
Side 99 af 244 fra sundhed, smag, pris og kvalitet. Samtidig viser afhandlingen, at en del af grunden formentlig skal findes i, at forbrugerne synes, at der i dag er for mange mærker til, at de kan holde styr på, hvad de betyder, hvilket vil sige, at mærkerne har været med til at øge kompleksiteten og ikke mindske den, som ellers var tiltænkt. Dette er imidlertid ikke det eneste, som eventuelt kan ligges til grund for, at valget af fødevarer ikke er blevet mindre komplekst gennem de senere år og at
forbrugerne ikke anvender mærkerne, når de vælger fødevarer, også den efterhånden brede
definition og de til tider meget forskellige definitioner på sundhed kan være en del af årsagen. For som tidligere nævnt, så er ord som stenalderkost, 5:2 kuren og bikini fitness blevet en naturlig del af mange danskeres hverdag, men samtidig er de tre ord også symbol for tre meget forskellige
definitioner på sundhed. Ses dette i sammenhæng med, at det, gennem en såkaldt revolution af vores madvaner, er forsøgt at gøre sundhed til mere end kalorier, sukker, salt, fedt og lignende, kan dette betyde, at forbrugernes definition på sundhed den dag i dag måske er bredere end tidligere og derfor slet ikke stemmer overens med det, som mærkerne står for. Samtidig kan forbrugernes definitioner i dag tænkes at være så forskellige, at det ikke er muligt at lave et sundhedsmærke, som er dækkende for de muligvis mange og brede definitioner på, hvad sundhed er. Derfor findes det i forhold spørgsmålet om, om sundhed kan mærkes, også interessant at undersøge, om det på baggrund af danskernes definition på sundhed overhovedet er muligt at mærke sundhed.
Side 100 af 244 Litteraturliste References
Aarchmann, K., & Grunert, K. (2012). Mærkningselementer på fødevarer - forståelse og oplevet relevans blandt forbrugere. ( No. 9).Aarhus Universitet, DCA - Nationalt center for fødevarer og jordbrug.
Aarchmann, K., Hummelshøj, I., & Grunert, K. (2013). Ernærings- og sundhedsanprisninger<br />- forståelse og anvendelse blandt danske forbrugere. ( No. 26).Aarhus Universitet, DCA - National center for fødevarer og jordbrug.
Aarhus Universitet. (2014). Interviewtyper. Retrieved from http://metodeguide.au.dk/metodeguiden-i-religion/religionspsykologiske-og-sociologiske-metoder/interviewstudier/interviewtyper/
Albæk, M. (2012). Rygeloven: Det har politikerne gjort ved rygerne gennem tiden. Retrieved from http://www.dr.dk/nyheder/politik/rygeloven-det-har-politikerne-gjort-ved-rygerne-gennem-tiden
Aleris Hamlet. (2015). Fedme i tal - flere overvægtige nu. Retrieved from http://www.aleris.dk/vi-tilbyder/aleris-hamlet-hospitaler/overvagt/fakta-om-fedme/fedme-i-tal/
Andersen, K. (2014). Tilbudsaviserne er spækket med usunde fødevarer. Retrieved from
http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/indkoeb/ECE2296227/tilbudsaviserne-er-spaekket-med-usunde-foedevarer/
Ankersen, J. (2015). Sukkerafgift stiger markant. Retrieved from
http://www.landbrugnet.dk/Artikler/34184/sukkerafgift-stiger-markant#.VZU0IzpWvq9
Bech-Larsen, T., & Grunert, K. (2003). The perceived healthiness of functional foods: A conjoint study of danish, finnish and american consumers' perception of functional foods. Appetite, 40(1), 9-14.
Brød & Korn.Brødskalaen. Retrieved from http://www.brodogkorn.no/kosthold/matmerking/brod/
Side 101 af 244 Campos, S., Doxey, J., & Hammond, D. (2011). Nutrition labels on pre-packaged foods: A systematic
review. Public Health Nutrition, 14(08), 1496-1506.
Chandon, P., & Wansink, B. (2007). The biasing health halos of fast food restaurant health claims: Lower calorie estimates and higher side-dish consumption intentions., 301.
Christensen, L. W. (2013, ). Nestlé og kellogg's fupper dig. BT doi:http://www.bt.dk/sites/default/files-dk/node-files/831/6/6831790-sdan-lever-du-et-sundt-liv---nye-kostrdpdf.pdf
Christensen, B. (2013). Ukendt 'madfunktion' opdaget i hjernen. Retrieved from http://videnskab.dk/krop-sundhed/ukendt-madfunktion-opdaget-i-hjernen
Clement, J. (2007). Visual influence on in-store buying decisions: An eye-track experiment on the visual influence of packaging design. Journal of Marketing Management, 23(9), 917-928.
Clement, J. (2011). Kan sundhed mærkes? Retrieved from http://videnskab.dk/blog/kan-sundhed-maerkes
Conner, M., & Sparks, P. (2002). Ambivalence and attitudes. European Review of Social Psychology, 12(1), 37-70.
Coop Analyse. (2012). Danskerne hælder til nøglehullet.
Coop Analyse. (2013). En verden af forbrugermærker. ().Coop Analyse.
Dr. (2013). LEV NU - kostrådene gennem tiden. Retrieved from http://www.dr.dk/levnu/mad/kostraadene-gennem-tiden
Elster, J. (1989). Nuts and bolts for the social sciences. Cambridge: Cambridge University Press.
Side 102 af 244 Faulkner, G. P., Pourshahidi, L. K., Wallace, J. M. W., Kerr, M. A., McCaffrey, T. A., & Livingstone, M. B.
E. (2014). Perceived /`healthiness/' of foods can influence consumers/' estimations of energy density and appropriate portion size. International Journal of Obesity, 38(1), 106-112.
Feunekes, G., Gortemaker, I., Willems, A., Lion, R., & van den Kommer, M. (2008). Front-of-pack nutrition labelling: Testing effectiveness of different nutrition labelling formats front-of-pack in four european countries. Appetite, 50(1), 57-70. doi:http://dx.doi.org/10.1016/j.appet.2007.05.009
Fødevarestyrelsen. (2015a). Ernærings- og sundhedsanprisninger. Retrieved from
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ernærings--og-sundhedsanprisninger.aspx
Fødevarestyrelsen. (2015b). Nøglehullet skal på endnu flere fødevarer. Retrieved from
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Pressemeddelelser%202015/N%C3%B8glehu llet-skal-p%C3%A5-endnu-flere-f%C3%B8devarer.aspx
Fødevarestyrelsen. (2015c). Vildledende mærkning af fødevarer. Retrieved from
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Vildledende-mærkning-af-fødevarer.aspx?Indgang=Fødevarer&Indgangsemne=Markedsføring+af+fødevarer&
Forbrugerrådet Tænk. (2015a). Bag om portionsmærkning (GDA-mærket. Retrieved from http://taenk.dk/tema/bag-om-forbrugermaerkerne/bag-om-portionsmaerkning-gda-maerket
Forbrugerrådet Tænk. (2015b). GDA - urealistiske portioner. Retrieved from
http://taenk.dk/gda-%E2%80%93-urealistiske-portioner
Fuldkornspartnerskabet. (a). For fagfolk. Retrieved from http://fuldkorn.dk/for-fagfolk
Fuldkornspartnerskabet. (b). Fuldkornspartnere. Retrieved from http://www.fuldkorn.dk/om-partnerskabet/75-fuldkornspartnere
Side 103 af 244 Fuldkornspartnerskabet. (c). Manual for brug af fuldkornslogo. Retrieved from
http://www.fuldkorn.dk/media/171905/Fuldkorn_logomanual_godkendt_070313.pdf
Fuldkornspartnerskabet. (d). Nestlé danmark A/S. Retrieved from http://fuldkorn.dk/om-partnerskabet/75-fuldkornspartnere/nestl%C3%A9-danmark-as
Fuldkornspartnerskabet. (e). Nyheder - over 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo. Retrieved from http://fuldkorn.dk/nyheder/20110411-72000-tons
Fuldkornspartnerskabet. (f). Om partnerskabet - fuldkornslogoet. Retrieved from http://fuldkorn.dk/om-partnerskabet/71-fuldkornslogoet
Fuldkornspartnerskabet. (g). Om partnerskabet - historien. Retrieved from http://fuldkorn.dk/om-partnerskabet/73-historien
Fuldkornspartnerskabet. (h). Opskrifter. Retrieved from http://www.fuldkorn.dk/opskrifter
Fuldkornspartnerskabet. (i). Q8 danmark A/S. Retrieved from http://fuldkorn.dk/om-partnerskabet/75-fuldkornspartnere/q8-danmark-as
Fuldkornspartnerskabet. (2014). Media - fuldkornsindtaget sætter ny rekord. Retrieved from http://www.fuldkorn.dk/media/149162/201405-PRM_Fuldkornsindtaget-saetter-ny-rekord.pdf
Grønlund, T. (2012). Revidering af kostrådene. Retrieved from
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCAQFjAAahUKEwjo
z5iD-rTHAhXK3SwKHZ00CHo&url=http%3A%2F%2Fwww.diaetistforum.dk%2F~%2Fmedia%2Fdiaetist forum%2FAktuelt%2FMoeder%2520konferencer%2FVidenskabeligt%25202012%2FOplaeg%2520til
%2520fagligt%2520orienteringsmoede.ashx&ei=f1zUVaiUFcq7swGd6aDQBw&usg=AFQjCNEh6xNt -8v6nVmZjEYH5MvrKeYlBQ&sig2=VzD4f3RIvI7CJIlzYb9Qww&bvm=bv.99804247,d.bGg
Side 104 af 244 Grunert, K., Fernández-Celemín, L., Wills, J., Storcksdieck, G. B., & Nureeva, L. (2010). Use and
understanding of nutrition information on food labels in six european countries. Journal of Public Health, 18(3), 261-277. doi:10.1007/s10389-009-0307-0
Grunert, K., & Wills, J. (2007). A review of european research on consumer response to nutrition information on food labels. Journal of Public Health, 15(5), 385-399.
Grunert, K., Wills, J., & Fernández-Celemín, L. (2010). Nutrition knowledge, and use and understanding of nutrition information on food labels among consumers in the UK. Appetite, 55(2), 177-189.
Hansen, T. (2008, Er fødevarevalget blevet supra-komplekst?035
Hatting.Fuldkorn. Retrieved from http://www.hatting.dk/Fuldkorn-2187.aspx
Investopedia. (2015). Halo effect definition. Retrieved from http://www.investopedia.com/terms/h/halo-effect.asp
Klingberg, T. (2008). Den oversvømmede hjerne, en bog om arbejdshukommelse, IQ og den stigende informationsmængde (O. Thornye Trans.). København: Akademisk Forlag.
Kotler, P., Keller, K. L., Brady, M., Goodman, M., & Hansen, T. (2009). Marketing management (2nd ed.).
England: Pearson.
Lee, W. J., Shimizu, M., Kniffin, K. M., & Wansink, B. (2013). You taste what you see: Do organic labels bias taste perceptions? Food Quality and Preference, 29(1), 33-39.
doi:http://dx.doi.org/10.1016/j.foodqual.2013.01.010
Leon, F. (1957). Theory of cognitive dissonance. Stanford, Calif:
Madpyramiden.Historie - madpyramiden gennem tiderne. Retrieved from http://madpyramiden.dk/historie
Side 105 af 244 Måltidstænketanken. (2015). Vores måltider - måltidsråd og måltidstænketankens ambitioner.
().Måltidstænketanken.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2009). Deres henvendelse vedrørende mærkning med GDA på toms guldbarre på 45 g. Retrieved from http://taenk.dk/sites/taenk.dk/files/3508_afgorelse-toms-guld_0.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2010). Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA. ().Fødevarestyrelsen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2012a). Nu kommer der nøglehuller på menukortet.
Retrieved from http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/nu-kommer-der-noeglehuller-paa-menukortet/
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2012b). Opskrifter med nøglehul på mobilen. Retrieved from http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/opskrifter-med-noeglehul-paa-mobilen/
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2012c). Tale ved lancering af "nøglehul på spisesteder".
Retrieved from http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/tale-ved-lancering-af-noeglehul-paa-spisesteder/
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2013). Salget af nøglehulsmærkede produkter ryger i vejret.
Retrieved from http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/salget-af-noeglehulsmaerkede-produkter-ryger-i-vejret/
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2014a). Danmarks nationalret. Retrieved from http://danskernesmad.dk/nationalret/
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2014b). Danskerne kårer nationalret. Retrieved from http://danskernesmad.dk/servicemenu/nyheder/nyhed/nyhed/danskerne-kaarer-nationalret-3/
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2014c). Den skæve sundhed. Retrieved from http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/den-skaeve-sundhed/
Side 106 af 244 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (2015). Sukker. Retrieved from
http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/energigivende-naeringsstoffer/kulhydrat/sukker/
Minor Andersen, M. (2008). Du er styret af det ubevidste. Retrieved from http://videnskab.dk/krop-sundhed/du-er-styret-af-det-ubevidste
Møgelvang-Hansen, P., Riis, T., & Trzaskowski, J. (2011). Markedsføringsretten (2nd ed.). København: Ex Tuto Publishing.
Nøglehullet. (2013a). Nøglehulsmærkede opskrifter. Retrieved from http://www.noeglehullet.dk/Opskrifter/forside.htm
Nøglehullet. (2013b). Nordisk samarbejde. Retrieved from
http://www.noeglehullet.dk/Nordisk_samarbejde/Nordisk_samarbejde.htm
Nøglehullet. (2013c). Spørgsmål og svar om nøglehulsmærket. Retrieved from http://www.noeglehullet.dk/Forbruger/Sporgsmaal_svar/forside.htm
Nøglehullet. (2014a). Find et nøglehulscertificeret spisested. Retrieved from
https://www.noeglehulletpaaspisesteder.dk/Spisesteder/nøglehulscertificeret%20spisested/Sider/default.
aspx
Nøglehullet. (2014b). Find et nøglehulscertificeret spisested. Retrieved from
https://www.noeglehulletpaaspisesteder.dk/Spisesteder/n%C3%B8glehulscertificeret%20spisested/Side r/default.aspx
Nøglehullet. (2015a). Dressinger og saucer. Retrieved from
http://www.noeglehullet.dk/Forbruger/Her_finder_du_Noglehullet/Dressinger_og_saucer/Forside.htm
Nøglehullet. (2015b). Forbruger. Retrieved from http://www.noeglehullet.dk/Forbruger/forside.htm
Side 107 af 244 Nøglehullet. (2015c). Her finder du nøglehullet. Retrieved from
http://www.noeglehullet.dk/Forbruger/Her_finder_du_Noglehullet/forside.htm
Nøglehullet. (2015d). Her finder du nøglehullet. Retrieved from
http://www.noeglehullet.dk/Forbruger/Her_finder_du_Noglehullet/forside.htmhttp://www.noeglehullet.
dk/Forbruger/Her_finder_du_Noglehullet/forside.html
Nøglehullet. (2015e). Spørgsmål og svar om nøglehulsmærket. Retrieved from http://www.noeglehullet.dk/Forbruger/Sporgsmaal_svar/forside.html
Nøglehulsbekendtgørelsen, (2013).
Nutrition411. (2011). Health halo effect. Retrieved from http://www.nutrition411.com/content/health-halo-effect
Onozaka, Y., Melbye, E. L., Hansen, H., & Skuland, A. V. (2014). Consumer intentions to buy front-of-pack nutrition labeled food products: The moderating effects of personality differences. Journal of Food Products Marketing, 20(4), 390-407.
Orquin, J. (2011). Attention, motivation, and consumer judgment - toward understanding consumer reactions to food labels and stimuli [Abstract]. 10-14.
Politiken. (2008). Usunde varer i sundere forklædning. Retrieved from
http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE604667/usunde-varer-i-sundere-forklaedning/
Politikken. (2008). Faldgruber ved GDA. Retrieved from
http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE604631/faldgruber-ved-gda/
Redaktionen. (2013, ). Danskerne spiser mere fuldkorn. Food Supply doi:http://www.food-supply.dk/article/view/99331/danskerne_spiser_mere_fuldkorn#.VSFVHDpWvq9
Side 108 af 244 Ritzau. (2011). Eksperter: Nøglehulsmærket vildleder. Retrieved from
http://jyllands-posten.dk/livsstil/madvin/article4610607.ece
Roe, B., Levy, A. S., & Derby, B. M. (1999). The impact of health claims on consumer search and product evaluation outcomes: Results from FDA experimental data. Journal of Public Policy & Marketing, 18(1), 89-105. doi:10.2307/30000511
Schuldt, J. P. (2011). Health Halo Effects of Values-Based Food Claims,
Smith, V., Ohm Søndergaard, M., Clement, J., Møgelvang-Hansen, P., Selsøe Sørensen, H., & Gabrielsen, G. (2009). Fair speak, scenarier for vildledning pà det danske fødevaremarked. København: Ex Tuto Publishing.
Smith, V., Selsøe Sørensen, H., Clement, J., & Møgelvang-Hansen, P. (2015). Fair snak på fødevareemballager. København: Ex Tuto Publishing.
Solomon, M. R. (2013). Consumer behavior - buting, having, and being (10th ed.) Pearson.
Statens Institut for Folkesundhed. (2007). Overvægt og fedme. ().Statens Institut for Folkesundhed.
Sundhedsstyrelsen. (1999). Konsekvenser af overvægt og fedme. Retrieved from http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1999/fedme/Sektion3.htm
Sundhedsstyrelsen. (2015). Overvægt. Retrieved from https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/overvaegt
Tesco. (2015). Doritos tangy cheese 200G. Retrieved from
http://www.tesco.com/groceries/product/details/?id=267345576
The Economist. (2009). The halo effect. Retrieved from http://www.economist.com/node/14299211
TV2 (Producer), & TV2 (Director). (2014). Dan jørgensen vil revolutionere vores madvaner. [Video/DVD]
Side 109 af 244 Wansink, B., & Chandon, P. (2006). Can “low-fat” nutrition labels lead to obesity? Journal of Marketing
Research, 43(4), 605-617.
Warming, D. L. (2011). Nye regler om næringsdeklaration. ().Dansk Erhverv.
YouGov. (2012). Nøglehulsmærket og nøglehulsmærket på spisesteder - kommentarrapport med grafik for hovedresultater. ().YouGov.
YouGov. (2014). YouGov-analyse om nølgehulsmærket. ().YouGov.
Side 110 af 244
