Det er muligt at udbygge pensionsberegneren, så den bliver bedre til at estimere pensionsudbetalingen over tid.
Et af de første tiltag som kan udføres, vil være at tilføje samlever/ægtefælle i modellen. Hvorledes dette kan håndteres, er allerede skitseret i rapporten, men er ikke implementeret, da det ønskes at holde brugerinput nede. Dette kan man gå på kompromis med for at give en mere nøjagtig estimering af pensionsudbetalingen for par.
I forhold til pensionsafkastet kan der også ses nærmere på de data, som beta baseres på. Her kan modellen udvides, således at beta reestimeres, så snart nye data for pensionsafkastet på Danicas ordninger kendes.
Dermed vil estimeringen af beta blive præciseret over tid, hvilket også vil resultere i, at estimeringen af pensionsudbetalingen også vil blive bedre over tid. Tilsvarende kan estimeringen af den forventede levealder også finjusteres. Finjusteringen kan foretages ved at implementere en model til estimering af restlevealderen ved hjælp af kalman filtrering. Dette vil have den fordel, at modellen vil blive tilrettet med de måledata, som vil blive kendt med tiden.
Pensionsberegneren kan også tage højde for alle aspekter af en pensionsopsparing. I den forbindelse tænkes der på diverse forsikringsordninger, som er tilknyttet mange pensionsopsparinger. Forsikringsordningerne har ikke været behandlet i denne rapport. Dette gælder eksempelvis udbetaling ved dødsfald og invalidedækning. Disse forsikringer vil i særdeleshed være relevante, hvis man også får oplysninger omkring en eventuel
samlever/ægtefælle, således at brugeren kan give et bud på, hvorvidt vedkommende er godt nok dækket ind i forbindelse med død eller ulykke.
Pensionsberegneren kan endvidere forbedres i forhold til at medtage flere offentlige ydelser. Dette område er allerede vurderet i rapporten, og her er det konkluderet, at dette ikke vil give den store forskel. Til gengæld er efterløn ikke behandlet i rapporten, og fremadrettet kan det være en mulighed også at implementere efterløn i modellen. Medtagelse af efterløn vil forbedre muligheden for at vurdere, hvordan og hvor meget der skal opspares på den ene eller anden måde, hvis brugeren af pensionsberegneren ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarked før pensionsalderen. Der kan også ses nærmere på antagelsen om, at personer som vælger at udsætte sin pension ikke får pension udbetalt ved siden af lønnen. Denne antagelse kan indgå som et
Side 80 af 142 brugerinput, således at det bliver op til brugeren af pensionsberegneren at bestemme, om han/hun forventer at arbejde sideløbende med modtagelse af pension. Ønskes dette medtaget, så skal reglerne, som er gennemgået i afsnittet ”Folkepension” på side 13 implementeres.
Boligmodellen i pensionsberegneren kan også finjusteres, således at det korte- og mellemlange sigt tilføjes i modellen. Dette vil inkludere en detaljeret analyse af fundamentals på boligmarkedet specielt i forhold til prisudviklingen på mellemlang sigt. Det vil også være en mulighed at øge detaljegraden ved at implementere regionale forskelle.
Der kan endvidere ses på beregningen af afkastet på pensionsordninger. I den forbindelse kan der ses på, om CAPM vil være den bedste estimeringsmetode, eller om der findes andre alternativer, som vil være mere præcise.
Pensionsberegneren kan også optimeres i forhold til opsparing i frie midler. Dette er ikke behandlet i rapporten, da det antages, at en person hellere vil spare op på en pensionsordning fremfor i frie midler pga. skattefordele.
Denne antagelse er nødvendigvis ikke korrekt, så derfor kan det være en fordel at se på, hvordan opsparing i frie midler kan indgå. Dette kan være aktuelt i det tilfælde, hvor en person ønsker at trække sig tilbage fra
arbejdsmarkedet i en tidligere alder end pensionsalderen, og dermed har behov for en opsparing i frie midler for at finansiere dette. Denne problemstilling er ikke behandlet i rapporten, så det vil være en mulighed at se nærmere på dette.
Der foreligger endvidere den mulighed at se på, hvordan oplysninger vedrørende brugeren af modellen kan findes. Der findes eksempelvis et API (Application interface) til penionsinfo, hvorved brugeren ved hjælp af nemID automatisk kan hente og indsætte sine pensionsoplysninger i stedet for, at brugeren manuelt skal indtaste dem. På tilsvarende måde kan der også indhentes oplysninger fra tinglysningen, således at oplysninger om bolig og lån automatisk udfyldes. I forhold til at hente oplysninger fra pensionsinfo, vil det også have den fordel, at man kan få oplyst, hvilket selskab kunder har pensionen i. Ud fra viden om hvilket selskab, kunden sparer op ved, kan man estimere beta endnu bedre, og dermed kan man give et mere præcist bud på, hvad den endelige pensionsudbetaling vil blive.
Det vil også være muligt at forbedre brugerinterfacet til modellen. Der er eksempelvis ikke implementeret validering i felterne. Der kan eksempelvis implementeres validering af, at det også er tal, som er indtastet i pensionsberegneren. Designet i modellen kan ligeledes forbedres, hvilket ikke er overraskende, da den
Side 81 af 142 implementerede model blot er en demomodel, som skal vise, hvad man kan forvente at få i pension. Derfor er dette aspekt ikke behandlet i rapporten. Modellen er baseret på C#, og er udarbejdet som en Windows applikation. Hvis pensionsberegneren skal distribueres ud til offentligheden, skal det genovervejes, hvilket program den skal offentliggøres i. Det vil være oplagt at vælge en browser baseret model, så den kan anvendes af brugere på internettet.
Side 82 af 142