• Ingen resultater fundet

Personaleforhold

In document Årbog 2004 (Sider 95-103)

Regelområdet

VIP-området

I slutningen af året blev der indgået aftale om ændret stillings-struktur for det videnskabelige personale ved universitetet.

Aftalen erstattede et lignende cirkulære fra 2000.

De væsentligste ændringer er:

Adjunktstillingen er som udgangspunkt en tidsbegrænset videreuddannelsesstilling på op til 4 år – inden for det kli-niske område op til 5 år. Der indføres imidlertid mulighed

for, at adjunkter – efter en positiv bedømmelse – overgår til et lektorat uden opslag. Muligheden for at opslå tidsube-grænsede adjunktstillinger kan f.eks. anvendes “som led i en strategisk rekruttering og mere målrettet talentpleje af unge forskere”.

Der er indført en post.doc.-stilling, hvor ansættelse kan ske i op til tre år. Stillingen “afløser” kategorien som hhv.

forskningsstipendiat og “adjunkt med særlig henblik på forskning og udvikling”. Post.doc.-kategorien er mere rum-melig, og kvalifikationskravet er ph.d-grad eller tilsvaren-de uddannelsesniveau.

Personalekategori TEO JUR SAMF SUND HUM NAT FÆL I alt

Professorer 1,4 2,2 2,4 1,8 0,5 0,1 0,0 8,4

Professorer (mso) 1) 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,2 0,0 0,6

Lektorer 0,0 0,0 1,5 6,3 3,1 17,9 0,0 28,8

Lektorer (msfu) 2) 0,6 0,7 7,3 6,6 5,1 11,3 0,0 31,6

Lektorer (tbg) 3) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 1,1

Adjunkter 0,6 0,4 2,1 5,9 7,1 16,1 0,0 32,1

Adjunkter (mfu) 4) 6,4 1,7 7,0 43,0 25,8 66,4 0,2 150,5

Kandidatstipendiater 0,0 0,0 1,0 2,2 0,1 1,7 0,0 5,1

Ph.d.-stipendiater 6,0 0,9 15,4 17,8 31,5 46,1 0,0 117,8

Øvrige stipendiater 0,9 0,0 0,0 0,9 1,4 1,0 0,0 4,3

Øvrige VIP 0,0 0,0 7,4 57,8 11,0 36,6 0,0 112,8

Fast VIP 16,0 5,8 44,1 142,7 85,7 198,6 0,2 493,1

Kliniske professorer 0,0 0,0 0,0 8,4 0,0 0,0 0,0 8,4

D-VIP 0,2 0,4 3,2 8,6 2,0 5,8 0,1 20,3

I alt VIP 16,2 6,2 47,3 159,7 87,7 204,3 0,3 521,7

Akademiske TAP 0,0 0,0 3,2 10,9 1,7 16,6 1,8 34,3

Øvrige TAP 1,0 0,0 1,5 40,1 3,7 19,1 0,1 65,6

Fast TAP 1,0 0,0 4,8 51,1 5,4 35,8 1,9 99,9

Rengøring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,6

D-TAP 0,4 0,8 7,0 6,3 11,1 11,0 0,0 36,6

I alt TAP 1,5 0,8 11,8 57,3 16,5 47,4 1,9 137,2

Elever 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,3

Jobtræning 0,0 0,0 0,0 1,3 0,0 0,4 0,0 1,7

I alt 17,6 6,9 59,1 218,3 104,2 252,4 2,2 660,8

Tabel 2: Årsværk 2004 på eksternt finansieret virksomhed

1) Professorer med særlige opgaver

2) Lektorer med særlig henblik på forskning og udvikling 3) Lektorer (tidsbegrænset ansættelse i øvrigt)

4) Adjunkter med henblik på forskning og udvikling

Der er indført en ny stillingskategori som seniorrådgiver.

Stillingen oprettes med henblik på varetagelse af de opga-ver, der overgår til universitetet som følge af indfusione-ring af sektorforskningsinstitutioner, og der er tillige fastsat en overgangsordning, som særligt vedrører overførsel af medarbejdere fra disse institutioner.

På adjunkt- og lektorniveau er der skabt mulighed for i særlige tilfælde, at undtage fra undervisningsforpligtelsen for bl.a. at skabe plads til eksterne forskere med andre rele-vante kompetencer og opgaver. I ordinære professorstillin-ger er der altid krav om varetagelse af undervisningsopga-ver.

Stillingskategorierne gæstelektor og gæsteprofessor er afskaffet som selvstændige kategorier.

En lektor, der forud for ansættelsen ikke har opnået til-strækkelig undervisningserfaring, kan ansættes på prøve i indtil 11/2 år.

De i stillingsstrukturen fastsatte kvalifikationskrav er ju-steret, således at der i højere grad er tale om rammer for de forskellige stillingskategorier. Det mere konkrete stillings-indhold fastlægges af ledelsen og arbejdsopgaverne præci-seres i det enkelte stillingsopslag

I relation til lov om tidsbegrænsede ansættelser er det fastsat, at der højst kan ske fornyelse to gange for ansatte i den samme stillingskategori omfattet af universiteternes stillingsstruktur. Er der derimod tale om ansættelse i en an-den stillingskategori, f.eks. ansættelse som ph.d. og efter-følgende ansættelse som adjunkt, er det et nyt ansættelses-forhold – og ikke en fornyelse.

Det enkelte fakultet kan fastsætte en egnet procedure for bedømmelse af ansøgere til ph.d.-stipendier.

TAP-området

Arbejdet med implementeringen af Ny Løn fortsatte i 2004. I løbet af året blev følgende personalegrupper over-ført til Ny Løn:

Tjenestemænd under StK (f.eks. betjente og rengørings-ledere).

Tjenestemænd under TAT (f.eks. administrative medar-bejdere og konservatorer).

Betjente under Dansk Funktionærforbund.

Maskinmestre.

P.t. er det kun edb-medarbejdere (PROSA), bioanalytikere, rengøringsassistenter og sanitører, som stadig er omfattet af Gl. Løn med indplacering på skalatrin efter anciennitet.

I 2004 er der indgået lønaftaler med en række faglige or-ganisationer om udmøntning af lønpolitikken: Tjeneste-mænd under StK og TAT, gartnere og gartneriarbejdere, la-ger- og handelsarbejdere (dyrepassere).

I 2004 er Ny Løn for alvor blevet en del af arbejdet for ledere på alle niveauer både vedr. nyansættelser og den årlige lønforhandling. Ny Løn synes at være kommet godt fra start, og kun i enkelte tilfælde har der været problemer med at få Ny Løn til at fungere på det lokale niveau. Med den nye universitetslov og større fokus på lederskab kunne man dårligt have forstillet sig loven fungere uden den loka-le loka-leders i vidt omfang afgørende ord i lønforhandlingerne under respekt af den overordnede lønpolitik.

Generelt

Med ændringen af ferieloven i de sidste dage i 2003 blev der givet mulighed for, at den femte ferieuge kan udbeta-les. Da også de særlige feriedage (5 dage) kan udbetales,

har den enkelte medarbejder – hvad angår den ene uge dog kun efter aftale med arbejdsgiver – mulighed for i to uger at vælge mellem at arbejde mod sædvanlig betaling eller holde fri.

Mens muligheden for at arbejde mod “ekstra betaling” i den femte ferieuge kun blev udnyttet meget lidt, også fordi universitetet som arbejdsgiver ikke var særlig interesseret i et sådant ubudgetteret ekstra træk på lønkontoen, blev der udbetalt 14-15 millioner kr. i særlige feriedage. Længe så det ud til at blive et endnu mere alvorligt træk på universi-tetets bevillinger, men hen ad foråret holdt personalet man-ge af de til rådighed værende særliman-ge feriedaman-ge. Beløbet blev særligt stort i 2004 på grund af en overgangsordning, hvorefter der kunne ske udbetaling for maks. 7 dage mod fremover kun 5.

Reglerne om indbetaling til feriefonden for ikke afholdt ferie blev indskærpet, og de økonomiske konsekvenser af manglende ferieregistreringer, blev gjort klart. Det medfør-te en opstramning på området, og kun i få tilfælde skemedfør-te der indbetaling til feriefonden.

Personaleudvikling

I foråret 2004 blev der på universitetet for anden gang gen-nemført en opsamling af kompetenceudviklingsaktiviteter i hele organisationen. Baggrunden herfor var fælles ret-ningslinjer for strategisk kompetenceudvikling på KU, vedtaget i hovedsamarbejdsudvalget.

Formålet med afrapporteringen er at skabe viden om den samlede kompetenceudviklingsindsats på universitetet, og samtidig understøtte erfaringsudveksling og gensidig inspi-ration internt i organisationen. Afrapporteringen for året 2003 viste bl.a. i hvilket omfang, der afholdes medarbej-derudviklingssamtaler, hvilke aktiviteter hovedområder og lokale enheder har haft iværksat samt hvilke økonomiske rammer, der har været aftalt.

I 2004 har der været afholdt 83 kurser med 921 KU-an-satte deltagere. Kurserne evalueres alle skriftligt i forbin-delse med afslutningen af kurset, og også i 2004 har der været meget stor tilfredshed med kurserne blandt deltager-ne, både hvad angår kvalitet og udbytte.

Der har traditionen tro været afholdt institutledersemina-rer i 2004. Årets tema var naturligvis institutledelse set i lyset af universitetsreformen.

Mange institutter har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i Kompetencefonden – en af nyskabelserne i for-bindelse med overenskomsten 2002. Ordningen giver mu-lighed for at søge midler til individuelle forløb. I 2004 fik universitetet en bevilling på 1.260.000 kr. fra Kompetence-fonden til intern fordeling. 93 ansøgere fordelt på 23 VIP og 70 TAP fik støtte til deres kompetenceudvikling. Disse fordeler sig således på hovedområder:

Humaniora 30, naturvidenskab 22, samfundsvidenskab 3, sundhedsvidenskab 29, teologi 1, jura 1 og fællesadmi-nistrationen 7.

Der er givet støtte til meget forskellige forløb; fx master-og diplomuddannelse, erhvervspsykolmaster-ogisk uddannelse, it-uddannelse, forskningslederit-uddannelse, studieophold og statonomuddannelse.

Ansættelser i videnskabelige stillinger

VIP-ansættelserne bød på den største fornyelse på den fas-te lærerside i de sidsfas-te 10 år – eller i de år, der er lavet den form for statistikker.

I forhold til gennemsnittet af de foregående ni år var for-øgelsen omkring 19%, og i forhold til året før var forøgel-sen ca. 26% – eller en stigning i nyansættelser efter be-dømmelse i professor-, lektor- og adjunktkategorien fra 107 i 2003 til 132 i 2004.

En entydig forklaring på stigningen er nok vanskelig at finde. Man har dog lov at gætte sig til, at alderskurven hos de ældre lærere, der jo for manges vedkommende blev an-sat i løbet af en kortere årrække i 70’erne, nu har bevæget

sig, således at mange af disse lærere er ved at forlade uni-versitetet. Man kan heller ikke udelukke, at det forhold, at forlængelsesloven har sat en stop for forlængelser ud over to, har tilskyndet til flere faste ansættelser.

Bemærkelsesværdigt var det også, at der sammenlagt var 67 ansøgere færre til 25 flere stillinger. Det var især kvinderne, der interesserede sig mindre for universitetets stillinger. 40 af de færre ansøgere var kvinder.

Forholdet mellem mandlige og kvindelige ansøgere

“normaliseredes” på et andet punkt. Mens kvindernes pro-cent af de kvalificerede ansøgere, der opnår ansættelse, tra-ditionelt har været noget højere end mændenes, synes for-holdet mellem mænd og kvinder på dette område også at have “nået ligestilling”, idet der de sidste to år stort set har været tale om den samme procentvise fordeling mellem de to køn.

Figur 1: Bedømmelser med efterfølgende ansættelse: Samlet antal 150

140 120 100 80 60 40 20

0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Bedømmelser 95 97 124 129 117 109 107 115 107 132

Figur 2: Bedømmelser med efterfølgende ansættelse: Procentvis fordeling mellem mænd og kvinder 100

90 80 70 60 50 40 30 20 10

0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Mænd 81,1 75,3 72,6 72,1 65 67,9 66 73 69,2 70,5

Kvinder 18,9 24,7 27,8 27,9 35 32,1 34 27 30,8 29,5

Professorer, til- og afgang

Udnævnte professorer

Følgende er blevet udnævnt til professor for 4 år og dero-ver i 2004:

Professor, ph.d. James Russell Duncan i “History and

Social Studies in the English Speaking World” fra 1.1.2004.

Professor, lic.theol. Niels Henrik Gregersen i dogmatik fra 1.1.2004.

Professor, dr.scient. Frants Roager Lauritsen i analytisk miljøkemi fra 1.1.2004.

Professor, dr.phil. Hanne Ruus i dansk sprog fra 1.1.2004.

Figur 3: Ansøgere: Talmæssig fordeling mellem mænd og kvinder 600

500 400 300 200 100

0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Mænd 493 377 511 552 393 409 293 554 561 534

Kvinder 79 111 136 185 159 160 131 139 234 194

Figur 4: Antal kvalificerede ansøgere fordelt på køn

400 300 200 100

0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Mænd 300 344 254 322 202 385 381 289

Kvinder 83 109 98 85 104 89 162 113

Figur 5: Procent af kvalificerede ansøgere, som opnår ansættelse: Fordelt på mænd og kvinder 60

50 40 30 20 10

0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Mænd 24 33 30 27 30 23 35 23 19 33

Kvinder 39 45 41 33 42 41 35 35 20 34

Professor, dr.med. Allan Randrup Thomsen i eksperi-mentel virologi fra 1.1.2004.

Professor, med.dr. Finn Diderichsen i forebygggelse (Prevention in Public Health) fra 1.2.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Thomas Horn i klinisk patologisk anatomi fra 1.2.2004.

Professor, mag.art. Martin Zerlang i litteraturvidenskab og moderne kultur fra 1.2.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Jens Christi-an Thomsen i oto-, rhino-, og laryngologi fra 1.3.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Jan Fahren-krug i klinisk biokemi specielt med henblik på klinisk neu-rokemi for 5 år fra 1.4.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Gitte Moos Knudsen i klinisk neurobiologi fra 1.4.2004.

Professor, dr.phil. Lene Koch i gen- og forplantningstek-nologiernes nutidshistorie for 5 år fra 1.4.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Elisabeth Methner Ralfkiær i klinisk patologisk anatomi fra 1.4.2004.

Professor, dr.med. Thor Grundtvig Theander i parasito-logi og international sundhed fra 1.4.2004.

Professor, lic.scient. Klaus Bechgaard i kemi med særlig henblik på makromolekylær kemi og polymerkemi fra 1.5.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Hans E.

Johnsen i intern medicin med grenspeciale i hæmatologi (eksperimentel hæmatologi) for 5 år fra 1.5.2004.

Professor, lic.scient. Ole John Nielsen i atmosfærekemi fra 1.5.2004.

Professor, mag.art. Margit Warburg i det tværfaglige område erkendelsesfag for 5 år fra 1.5.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Niels Henry Secher i anæstesiologi specielt med henblik på perioperativ patofysiologi og smertebehandling for 5 år fra 1.6.2004.

Professor, dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen i ci-vilprocesret fra 1.7.2004.

Professor, dr.scient. Jens Jørgen Gaardhøje i eksperi-mentel fysik (High Energy Nucleus-Nucleus Collisions) fra 1.7.2004.

Professor, ph.d. Jens Hjorth i observational astrofysik fra 1.7.2004.

Professor, dr.phil. Thomas Højrup i etnologi fra 1.8.2004.

Professor, dr.phil. Karen Fog Olwig i antropologi fra 1.8.2004.

Professor, dr.med., cand.scient. Jann Hau i komparativ medicin fra 1.9.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Krzysztof Tadeusz Drzewiecki i plastik- og rekonstruktionskirurgi fra 1.9.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Susanne Holck i klinisk patologisk anatomi fra 1.9.2004.

Professor, dr.med. Ole William Petersen i vævsmorfoge-nese og differentiering fra 1.9.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Ann Tabor i føtal medicin fra 1.9.2004.

Professor, ph.d. Kristian Helin i biomedicinsk gentekno-logi fra 1.10.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Finn Cilius Nielsen i klinisk molekylær biologi fra 1.10.2004.

Professor, cand.stat. Martin Jacobsen i sandsynligheds-regning fra 1.11.2004.

Professor, fil.dr. Per-Åke Nordlund i teoretisk astrofysik fra 1.11.2004.

Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Jens Astrup i neurokirurgi fra 1.12.2004.

Professor, statsobducent, dr. et lic.med. Hans Petter Hougen i retsmedicin fra 1.12.2004.

Professor, ph.d. Rasmus Nielsen i evolutionsbiologi fra 1.12.2004.

Professor, dr. et lic.jur. Vibeke Vindeløv i retsvidenskab med henblik på konfliktmægling fra 1.12.2004.

Udnævnte professorer med særlige opgaver

Følgende er i 2004 blevet udnævnt til professorer med særlige opgaver – (tidsbegrænsede for op til 5 år):

Professor mso, ph.d. Jesper Bendix med særlige opgaver i uorganisk kemi fra 1.3.2004.

Professor mso, mag.scient.soc. Heine Andersen med særlige opgaver indenfor videnssociologi fra 1.5.2004.

Professor mso, dr.scient.soc. Henning Bech Hansen med særlige opgaver indenfor kultursociologi fra 1.5.2004.

Professor mso, Afdelingsleder, dr.med. Niels Morling med særlige opgaver i retsgenetik fra 1.5.2004.

Professor mso, lic.scient.pol. Jens Villiam Hoff med særlige opgaver i komparativ politik fra 1.6.2004.

Professor mso, dr.phil. Jens Nørgård-Sørensen med særlige opgaver indenfor slavisk sprogvidenskab med grammatikaliseringsstudier og tilhørende netværksaktivite-ter fra 1.6.2004.

Professor mso, ph.d. Jesús Gomeza med særlige opgaver i “Functional Pharmacogenomics” fra 1.7.2004.

Professor mso, lic.merc. Hanne Foss Hansen med særlige opgaver i offentlig forvaltning og organisation fra 1.9.2004.

Adjungerede professorer

Ønsket om at hædre højt kvalificerede forskere og derved knytte dem til universitetet på en formel, men dog ulønnet måde, gav sig i 2004 udtryk i følgende tildelinger af titlen adjungeret professor:

Adjungeret professor, klinikchef, overlæge, dr.med. Pre-ben Kirkegaard i kirurgi med henblik på organtransplanta-tion fra 1.8.2003 (tildelt titlen på ny).

Adjungeret professor, professor John L. Campbell i statskundskab fra 1.12.2003 (tildelt titlen på ny).

Adjungeret professor, professor Joseph H.H. Weiler i statskundskab fra 1.2.2004 (tildelt titlen på ny).

Adjungeret professor, dr. Julian Edgeworth Reade i nærorientalske studier fra den 1.4.2004.

Adjungeret professor, klinikchef, overlæge, dr.med. Li-selotte Højgaard i medicoteknisk uddannelse og forskning fra 1.5.2004.

Adjungeret professor, forskningsprofessor, dr. Chri-stopher Alan Prendergast i litteraturvidenskab fra 1.8.2004.

Adjungeret professor, Technology Consultant, ph.d.

Mikkel Thorup i algoritmik fra 1.8.2004.

Adjungeret professor, professor, MD, ph.d. Jorma Top-pari i miljømæssige aspekter ved human reproduktion fra 1.8.2004.

Adjungeret professor, professor, ph.d. George Arthur El-liott i matematik fra 1.11.2004.

Adjungeret professor, seniorforsker, ph.d. Stiig Markager i fytoplankton og økologisk modellering fra 1.12.2004.

Fratrådte professorer

Den 31.1.2004 fratrådte professor i romansk sprog og litte-ratur, dr.litt. Birger Preben Munk Olsen.

Den 31.1.2004 fratrådte professor i engelsk sprog og lit-teratur, fil.dr. Sven Arne Poul Zettersten.

Den 31.3.2004 fratrådte professor i adfærdsbiologi, dr.

Peter Kenneth McGregor.

Den 31.5.2004 fratrådte professor i atomfysik, dr.phil.

Hans Henrik Andersen.

Den 31.5.2004 fratrådte professor i meteorologi, ph.d.

John Raphael Bates.

Den 31.5.2004 fratrådte professor i arveret, generations-og dødsboskifte med visse administrative generations-og undervis-ningsmæssige forpligtelser i skatteret, dr.jur. Finn Taksøe-Jensen.

Den 31.7.2004 fratrådte honorarlønnet professor i kirur-gi, overlæge, dr.med. Henrik Kehlet.

Den 31.8.2004 fratrådte professor i genetik, dr.rer.nat.

Richard Egel.

Den 31.8.2004 fratrådte professor i dogmatik, dr.theol.

Theodor Friedrich W. H. Jørgensen.

Den 31.12.2004 fratrådte professor i dansk litteratur, dr.phil. Hans Thomas Bredsdorff.

Den 31.12.2004 fratrådte professor i retsvidenskab, dr.jur. Ole Mogens Espersen.

Den 31.12.2004 fratrådte professor i astronomi med særligt henblik på astrofysik, cand.mag. et mag.scient.

Henning Elo Jørgensen.

Den 31.12.2004 fratrådte professor i almen medicin, dr.med. Kirsti Malterud.

Tjenestegørende professorer afgået ved døden

Dr.phil. Gert Kjærgård Pedersen, professor i matematik, den 15.3.2004.

Cand.scient. Birgit Kirsten Grodal, professor i økonomi, den 4.5.2004.

Dr.phil. Erling Bernhard Andersen, professor i teoretisk statistik, den 18.9.2004.

Jubilæer

I 2004 kunne 40 ansatte fejre 25-års-jubilæum og 28 ansat-te kunne fejre 40-års-jubilæum.

40-års-jubilarer

Lektor, mag.scient. Poul Kristensen – 1.1.2004 i universi-tetets tjeneste.

Lektor, dr.phil. Flemming Topsøe – 1.1.2004 i universi-tetets tjeneste.

Faglært betjent Keld Wagner – 1.1.2004 i universitetets tjeneste.

Lektor, lic.scient. Finn Hynne – 1. 2.2004 i universite-tets tjeneste.

Lektor, cand.scient. Niels Nielsen – 1.2.2004 i universi-tetets tjeneste.

Kontorfuldmægtig Lis Thorbøg – 16.2.2004 i statens tje-neste.

Lektor, cand.scient. Signe Frederiksen – 1.4.2004 i uni-versitetets tjeneste.

Kontorfuldmægtig Kirsten Mathiesen – 1.4.2004 i sta-tens tjeneste.

Laborant Gurli M. Bengtson – 30.4.2004 i universitetets tjeneste.

Lektor, mag.scient. Uffe Anthoni – 1.5.2004 i universi-tetets tjeneste.

Bioanalytiker Birgit Hasmann – 1.5.2004 i universitetets tjeneste.

Lektor, mag.scient. Niels Bonde – 1.6.2004 i universite-tets tjeneste.

Bioanalytiker Bente Vinther – 1.6.2004 i universitetets tjeneste.

Lektor, dr.phil. Esben Albrectsen – 1.7.2004 i universi-tetets tjeneste.

Laborant Ilse Lystlund Nielsen – 1.7.2004 i universite-tets tjeneste.

Professor, dr.phil. Ole Feldbæk – 1.8.2004 i universite-tets tjeneste.

Bibliotekar Birthe Ilsøe Hougaard – 15.8.2004 i statens tjeneste.

Lektor, mag.scient. Johannes Andersen – 1.9.2004 i uni-versitetets tjeneste.

Bioanalytiker Vibeke Heidemann – 1.9.2004 i statens tjeneste.

Konservator Vibeke Haarup – 1.9.2004 i universitetets tjeneste.

Lektor, ph.d. Lis Almer Nielsen – 1.9.2004 i statens tje-neste.

Lektor, cand.mag. Peter Secher Springborg – 1.9.2004 i universitetets tjeneste.

Tandlæge Poul Thorpen Teglers – 1.9.2004 i statens tje-neste.

Konservator Annie Vedelsby – 1.9.2004 i universitetets tjeneste.

Lektor, mag.scient. Ole Henrik Einicke – 1.10.2004 i universitetets tjeneste.

Lektor, dr.scient. Vagn Ravnsgaard Leick – 1.12.2004 i universitetets tjeneste.

Laborant Ole Martin – 1.12.2004 i statens tjeneste.

Laborant Birgit Raun Ortmann – 15.12.2004 i statens tjeneste.

Erling B. Andersen døde den 18. september kort tid før sin 65-års-fødselsdag og sin planlagte pensionering. Bogstavet B, som han lagde meget vægt på, stammede fra hans far Bernhard Andersen, der i sin tid var en markant gymnasie-lærer i matematik.

Han var Danmarks første rigtige statistiker, idet han var den første kandidat fra det dengang nye kandidatstudium i statistik i 1963. Han arbejdede med matematisk statistisk metodeudvikling med henblik på analyser af intelligens-prøver, sociale data etc. I en periode var han den mest in-ternationalt citerede danske samfundsforsker, med et klart syn på anvendelsen af statistiske modeller.

Erling B. Andersen fulgte med stor hast, der fulgte af stor flid, den traditionelle akademiske vej med guldmedal-jen i 1965, professoratet ved Landbohøjskolen i 1971 og doktordisputatsen i 1973. I 1974 blev Erling B. Andersen professor ved Statistisk Institut ved Københavns Universi-tet. Her udviklede han, sammen med nu afdøde Nils

Kous-gaard, faget teoretisk statistik på politstudiet, så faget fra at være en verdensfjern, unødigt kompliceret uanvendelig plage for de studerende, blev et vedkommende fag, som de studerende gerne frivilligt fulgte. Han var meget glad for de mange studerende, der viste interesse for hans fag.

Han opnåede at blive formand for Det Samfundsviden-skabelige Forskningsråd, at blive dekan, og han var bæren-de kraft ved reorganiseringen af sociologi ved Københavns Universitet i 1990’erne.

I sit privatliv var Erling B. en travlt optaget mand, og han var derfor altid god for en god historie ved frokostbor-det på instituttet. Han fortalte om sine skibsmodeller, sin modeljernbane, om sit hornspil, sine broderier og sin akva-relmaling. Han fortalte glad om sommerhuset, han for ny-ligt købte sammen med sin kone, Ellen, og om deres i alt tre børn med sviger- og børnebørn. Der bliver tomt uden Erling!

Lektor Anders Milhøj

In document Årbog 2004 (Sider 95-103)