I det følgende opsamles de pointer, der er fremkommet gennem analysen. Der opsummeres, hvordan feedbackspørgsmålenes integrere virkning anvendes i praksis og ligeledes, hvordan de anvendes på opgaveniveauet. Desuden vil der kort samles op på, hvordan lærerne via opgaveniveauet, forbinder feedbackspørgsmålene til proces- og selvreguleringsniveauet. Denne viden vil anvendes til, at teoretisere modellens aktuelle virke i relation til empiriens praksis.
Afsluttende vil anvendelsen af feedback som vurdering for læring vurderes i relation til lærernes praktiske anvendelse af Feed Back, Feed Up og Feed Forward.
5.1 De tre feedbackspørgsmål og -niveauer i praksis
Feedbackspørgsmålenes sammenhæng er i praksis mere kompleks, da disse kan udføres på flere forskellige lag i undervisningen. Dette skyldes, at Feed Up både kan relateres til de overordnede slutmål i Fælles Mål og til de procesmål, der sættes for læringsaktiviteterne og læringsopgaverne. I rapportens empiriske praksis fastsættes målene kun på opgaveniveauet, dvs. at læringsmålene knyttes til Fælles Mål. Der sættes ikke læringsmål for udviklingen af elevernes læringsstrategier eller færdigheder i selvreguleret læring. Feedbackspørgsmålenes integrerede processer på opgaveniveauet kan anskues i relation til et konkret og et overordnet perspektiv, hvilket beskrives i det følgende.
5.1.1 Feedbackspørgsmålenes perspektiver på opgaveniveauet i praksis
Det overordnede perspektiv knytter sig til fastsættelse af slutmål som Feed Up. Hvis vi prøver at anskue Feed Up i relation til de generelle og overordnede mål i Fælles Mål, hvilke er udgangspunktet for landets folkeskoler, så angiver de, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne skal tilegne sig. I forbindelse med den seneste revidering af Fælles Mål i 2009 blev der endvidere indført kompetencemål i udvalgte fag, hvilket gør disse overordnede mål mere brede. Udvalgte Fælles Mål skal således betragtes som læreprocessens overordnede slutmål. Men for at så brede slutmål kan opfyldes, anvender lærerne ofte procesmål i form af konkrete læringsopgaver eller -aktiviteter i elevernes læreproces. Dette illustreres i figur 8. i afsnit 4.1.2.
Lærerne i det empiriske data arbejder således med mål på to perspektiver. Det ene, hvor procesmålene (læringsopgaverne) agerer Feed Forward i relation til de opsatte slutmål fra Fælles
Mål (Feed Up). Dette opfattes som det overordnede perspektiv. Det er særligt læreren der arbejder med at tilrettelægge læringsopgaver (Feed Forward), der progressivt føre eleven mod det opstillede slutmål for undervisningsforløbet (Feed Up). Men disse didaktiske refleksioner kan også foretages af en elev der besidder stor komptence indenfor selvreguleret læring. Feedbackspørgsmålenes virke i det overordnede perspektiv lyder som følgende:
Figur 9. viser feedbackspørgsmålenes integration i det overordnede perspektiv, der omhandler tilrettelæggelsen af læringsopgaver og aktiviteter, så der opsættes de bedste rammer for, at slutmålet fra Fælles Mål opfyldes.
Det konkrete perspektiv omhandler den feedback der gives i forbindelse med en konkret læringsopgave eller -aktivitet. De førnævnte procesmål fungerer nu som Feed Up. Dvs. at læringsopgavens formulering anvendes som Feed Up og ikke slutmålet for undervisningsforløbet, der er hentet fra Fælles Mål, som er tilfældet i det overordnede perspektiv. Feedbackspørgsmålenes virke i det konkrete perspektiv lyder som følgende:
Dette kan betragtes som det konkrete perspektiv. Det omhandler den konkrete feedbacksituation der opstår mellem lærer og elev i form af de læringsopgaver eller - aktiviteter agerer Feed Up for den Feed Forward, der knytter sig til løsningen af den enkelte opgave.
I det følgende illustreres anvendelsen af feedbackspørgsmålene på opgaveniveauet i relation til det Figur 9. Eksempel på feedbackspørgsmålene
ud fra det overordnede perspektiv
Figur 10. Eksempel på feedbackspørgsmålene ud fra det konkrete perspektiv
overordnede og konkrete perspektiv jf. figur 11. Det skal i den sammenhæng understreges, at figur 11. er en anskueliggørelse af anvendelsen af feedbackspørgsmålene i relation til de empiriske eksempler, der vil blive beskrevet nedenfor. Figuren skal derfor ikke betragtes som en universel synliggørelse af anvendelsen af feedback i en dansk praksis, men blot knyttes til de nedenstående eksempler fra analysen i afsnit 4.
Øverst i figureren illustreres det overordnede perspektiv, hvor læreren fastsætter det første procesmål for læreprocessen, f.eks. i form af en læringsopgave, på baggrund af de mål der sigtes efter i Fælles Mål (Feed Up). Procesmålet fastsættes med udgangspunkt i lærerens indsigt i, hvor eleverne befinder sig i læreprocessen. Der fastsættes et fælles procesmål for hele klassen. HE fortæller i interviewet, at han løbende sætter procesmål for elevernes læreproces i artikelskrivning på en fagdag. Ligeledes fortæller CL, at hun sætter mål for elevernes afleveringsopgaver, hvilke også kan betragtes som procesmål, da denne Feed Forward kan attribueres over på efterfølgende afleveringer i forbindelse med at opnå udvalgte mål fra Fælles Mål. Nu er det overordnede perspektiv blevet gennemgået og vil i det følgende uddybes det konkrete perspektiv.
Det konkrete perspektiv udspringer ligeledes af lærerens indsigt i, hvor eleverne befinder sig i læreprocessen (Feed Back) og det tilhørende procesmål (Feed Up). Det konkrete perspektiv er illustreret nedenunder det overordnede, hvor feed Up er relateret til det opsatte procesmål til højre i figur 11. Her består lærerens Feed Forward i, at hjælpe eleven videre i læreprocessen mod det opsatte mål. Hver gang eleven har modtaget Feed Forward, arbejder eleven selv videre indtil
Figur 11. Feedbackspørgsmålenes virke på opgaveniveau i praksis
vedkommende søger feedback igen, for at komme videre i processen. Dette illustreres i figurens nederste del. I HE’s undervisningspraksis, vil feedbackprocesserne på det konkrete perspektiv ske i de tyve minutter, hvor eleverne arbejder med den læringsopgave der er procesmål. I relation til CL’s afleveringer, så vil den første Feed Forward være relateret til, hvordan eleverne skal arbejde med afleveringen i forhold de opsatte procesmål. Herefter udarbejder eleverne opgaveafleveringen alene og afleverer den til CL, hvor den agerer Feed Back. CL anvender denne viden og sammenholder den med procesmålet og giver eleverne ny Feed Forward, som de anvender i arbejdet med en genaflevering. Denne genaflevering agerer igen Feed Back etc. Da lærerne i høj grad sætter de samme kriterier til proces- og slutmål for eleverne i plenum, sker der ofte det, at alle elever ikke når læringsmålet. Dette er illustreret ved pilene nederst til højre i figuren.
Som sagt illustrerer figur 11. opgaveniveauet, men som det belyses i analysen, så anvender lærerne til tider Feed Back- og Feed Forward-spørgsmålene i relation til proces- og selvreguleringsniveauet, dog med fastsatte mål på opgaveniveauet. Dette uddybes i det følgende.
5.2 Opgaveniveauets relation til proces- og selvreguleringsniveauet i praksis
I analysen blev feedbackspørgsmålene beskrevet i forhold til opgaveniveauet og dets forbindelse til de to næste feedbackniveauer, som omhandler læreprocessen og selvreguleret læring, hvilke læreren kan differentiere ud fra, alt efter hvor eleven eller eleverne befinder sig i læreprocessen mod målet.
Ovenfor er feedbackspørgsmålene beskrevet i relation til opgaveniveauet, men det betyder ikke, at de andre niveauer ikke eksisterer implicit i forhold til disse spørgsmål. Feed Up, altså læringsmålene, vil i praksis relateres til det overordnede Fælles Mål for læringsforløbet eller procesmålet i form af en konkret læringsopgave. Det betyder at målene sættes på opgaveniveauet og ikke på proces- og selvreguleringsniveauet. Feed Up er derfor kun knyttet til opgaveniveauet.
Derfor anvender læreren kun i nogen grad Feed Back og Feed Forward, der knytter sig til proces- og selvreguleringsniveauet i rapportens empiriske praksis. Det betyder ikke, at der på ingen måde kan sættes mål for elevernes læreproces og selvregulering, men dette er meget komplekst i praksis, da læreren og eleven, i sådanne tilfælde, skal jonglere med utrolig mange mål for læringen. Derfor er det yderst forståeligt, at lærerne som udgangspunkt blot anvender Feed Back og Feed Forward på andet og tredje niveau i relation til de allerede opstillede mål på opgaveniveauet. På procesniveauet kan Feed Back give læreren en viden om, hvordan eleven løser forskellige opgaver både gennem mundtlig feedback og skriftlig fremstilling, og på baggrund af dette støtte eleven i, hvilke strategier der kan være anvendelige i det videre arbejde (Feed Forward). På det tredje niveau skal læreren
ikke bestemme, hvilke strategier eleven kan anvende, men derimod stille spørgsmål og give hints, der får eleven til selv at reflektere over egen læring (Feed Back) og derved forsøge at planlægge egen læreproces mod målet (Feed Forward).
5.3 Feedback som vurdering for læring i praksis
Lærernes åbenhed overfor den Feed Back, som eleverne kan bibringe er afgørende for, hvorvidt lærerne anvender feedbackmodellen til at evaluere, hvor eleverne er i læreprocessen samt lærernes egen undervisning. Det vil sige, at udstrækningen af, hvor modtagelige lærerne er overfor Feed Back er afgørende for, hvorvidt lærerne anvender feedback som vurdering for læring. Desuden er modtagelsen af Feed Back afhængig af lærernes bevidstgørelse af feedback som evaluering. Flere af lærerne er begyndt at udvikle en bevidstgørelse omkring feedbackmodellens tovejsprincip i dialogen og anvendelsen af den feedback (Feed Back) som eleven bibringer. Blandt andet anvender CL forskellige undervisningsstrategier til at synliggøre hvor eleverne er i læreprocessen. Flere at de andre lærere har påbegyndt en erkendelsesproces, der driver dem mod forståelsen af feedback som vurdering af læring. Disse lærere anvender ofte Feed Back aktivt i undervisningen, men der er ikke en fuldstændig bevidstgørelse af spørgsmålets funktion i relation til feedbackmodellen som evalueringsmodel tilstede. AN nævner blandt andet følgende, da der spørges ind til evalueringsaspektet “Jo men jeg har ikke brugt ordet formativ evaluering, jeg bruger faktisk ordet feedback over for eleverne, men ja, det er jo det. Det gør der vel på en eller anden måde, men jeg er ikke så langt oppe i helikopteren, at jeg kan se det. Men jo, jeg kan godt genkende det.” Selvom alle lærerne ikke er fuldt fortrolige med feedbackmodellen endnu, betyder det ikke, at lærerne ikke anvender principperne for vurdering for læring, det gør de, det foregår ofte blot i en ubevidst praksis.