• Ved møder, hvad enten det er familierådslagning eller andre møder, er det en god idé at tilrettelægge ud fra en struktur lig den, der anvendes ved familierådslagning.
Her bruges en model, der har: en forberedelsesfase, et møde og en opfølgnings-fase. Forberedelsen på mødet og opfølgningen derefter anerkender de involverede parters bidrag til selve mødet266
• Den systemiske teori, der ligger til grund for bl.a. netværksmøder, bygger på, at alle parter har en unik viden og et særligt, vigtigt kendskab til barnet/den unge.
Det er vigtigt for barnets bedste, at barnet inddrages i beslutninger vedrørende sig selv
• Alle parter omkring barnet (jf. modellen i indledningen af dette kapitel) er væsentli-ge aktører omkring barnet og skal inddravæsentli-ges i en eller anden form
• Der kan ved hjælp af genogram, netværkskort og livshistorier ofte findes flere vigtige aktører, som barnet ønsker styrket eller genoptaget kontakt med.
266 Se desuden kapitel 5 om sagsbehandlerens rolle som mødeleder i det tværfaglige samarbejde. Kampmann, 1998: 6;
Warming, 2011, se f.eks. kap. 1 og 2 heri
Kapitel 7 ‹ 153
Litteratur
Ankestyrelsen, 2014, Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kom-muner
Aalborg Kommune, 2013, Projekt Netværksinddragelse. Evalueringsopsamling. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2012-2013 (tilgængelig på web)
Røn Larsen, 2012, Konflikt og konsensus i tværfagligt samarbejde omkring børn i vanskelighe-der. I Nordiske Udkast, nr. 1. 2012
Servicestyrelsen, 2011, Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. (NB nuvæ-rende Socialstyrelsen)
Socialstyrelsen, 2015, Håndbog om forældresamarbejde
Strøm, 2000, Livshistoriebøger. En hjælp til identitets- og selvværdsudvikling, Dafolo
Villumsen m.fl., 2015, Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge – et kort over landskabet af forskningsbaseret viden
Lovgivning
Forvaltningslovens LBK nr. 433 af 22/04/2014
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161411 Lov om social service. LBK nr. 1270 af 24/10/2016
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183958 Vejledning nr. 9007 af 07/01/2014, pkt. 512.
http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2014/vejl-9007-af-71-2014/
Webkilder
Center for Familiepleje:
https://centerforfamiliepleje.kk.dk/nyheder/teenagere-anbringes-oftest-paa-institution Familierådslagning:
http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/netvaerksind-dragende-metoder/hvad-er-familieradslagning
http://vidensportal.dk/temaer/styring-og-sagsbehandling/indsatser/familieradslagning
Samarbejde med plejebarnets familie og netværk
Kapitel 7 ‹ 154
Genogram og netværkskort, Center for Familiepleje, Københavns Kommune:
http://centerforfamiliepleje.kk.dk/sites/centerforfamiliepleje.kk.dk/files/vejledning-om-netva-erksanbringelse-og-aflastning.pdf
Netværksmøder:
http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/netvaerksind-dragende-metoder/hvad-er-netvaerksmoder
Signs of Safety:
http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/netvaerksind-dragende-metoder/hvad-er-signs-of-safety
http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/netvaerksind-dragende-metoder/hvad-er-signs-of-safety http://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt/
indsatser/signs-of-safety Sikkerhedsplan:
http://vidensportal.dk/temaer/styring-og-sagsbehandling/indsatser/sikkerhedsplaner Socialstyrelsen om netværksinddragende metoder:
http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/netvaerksind-dragende-metoder
Vejledning om netværksanbringelse og –aflastning,
http://centerforfamiliepleje.kk.dk/sites/centerforfamiliepleje.kk.dk/files/vejledning-om-netva-erksanbringelse-og-aflastning.pdf
Kapitel 3 ‹ 155 Det gode samarbejde på tværs
Kapitel 8
Plejebarnets hverdagsliv
Forståelsen af plejebarnets hverdagsliv er vigtig for at opnå den gode anbringelse. Ved at anlægge et børneperspektiv på barnets hverdagsliv forstås barnets færden i de forskellige arenaer som
fritidsliv og skole bedre.
Plejebarnets hverdagsliv
Kapitel 8 ‹ 157
Dette kapitel sætter fokus på plejebørns hverdagsliv og socialisering. Hensigten er at beskrive plejebarnets deltagelse og oplevelser i hverdagen i og udenfor plejefamilien gennem fritidsak-tiviteter, venskaber og i det fortrolige forhold til betydningsfulde voksne samt se på plejebar-nets skolegang og sundhed. For at forstå barplejebar-nets hverdagsliv er det nødvendigt at anlægge et børneperspektiv267.
Kapitlet indledes med lovgrundlaget for området. Derefter sættes en ramme for, hvordan man kan arbejde med et børneperspektiv. Dette videreføres med en beskrivelse af barnets socia-lisering i hverdagslivets forskellige arenaer. Herefter følger et afsnit om risiko- og beskyttel-sesfaktorer i barnets hverdagsliv. Kapitlet afsluttes med en uddybning af plejebarnets forhold i henholdsvis skoleliv og fritidsliv, og endelig behandles barnets sundhed og trivsel til sidst i dette kapitel.
Lovgrundlag
Når et barn eller en ung anbringes i en plejefamilie, er det i praksis plejefamilien, der skal sikre, at barnet eller den unge modtager den nødvendige omsorg og personlige støtte268. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende269. Formålet med støtten er at sikre barnet eller den unges bedste. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.
Plejefamilien varetager i praksis forældrerollen over for de anbragte børn og unge, og plejefamili-ens ansvar for at yde omsorg må derfor tage udgangspunkt i det, som anses for at være god og forsvarlig forældreomsorg med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. § 3 i voksen-ansvarsloven tydeliggør, at ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til plejefamilien, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet.
Vurderingen af, hvordan omsorgen for et barn eller en ung bedst varetages, skal ske ud fra en konkret afvejning af barnets eller den unges grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne. Endvidere vil proportionalitets-princippet270 skulle iagttages. Voksenansvaret skal endvidere ses i sammenhæng med bestem-melsen i § 46 i serviceloven, hvorefter indsatsen skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste.
267 Kampmann, 1998: 6; Warming, 2011, se f.eks. kap. 1 og 2 heri 268 Lov om social service § 55
269 Lov om social service § 46
270 Proportionalitetsprincippet betyder, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og der skal i det hele taget være et rimeligt forhold mellem mål og middel
Det er alene ansvaret for at varetage den daglige omsorg, der overgår til plejefamilien. Barnets eller den unges forældremyndighedsindehavere bevarer således fortsat bl.a. ansvaret for at udøve barnets eller den unges rettigheder på vegne af barnet eller den unge, herunder partsbe-føjelser i forhold til administrative myndigheder og domstole.
Formålsbestemmelsen i voksenansvarsloven271 og bestemmelsen om voksenansvar272 udgør til-sammen en overordnet ramme for det voksenansvar, som plejefamilien har over for barnet eller den unge. Bestemmelserne indebærer, at voksenansvaret bl.a. medfører, at plejefamilien som led i varetagelsen af den daglige omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges interesser, herunder at fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtage læring273.