OVERGANG FRA KONKRETE OG PRAKTISKE GREB TIL SPØRGSMÅL Som det fremgår af ovenstående, er der omfattende teoriudvikling i forbindelse med samskabelse. Et er imid-lertid teori - et andet praksis. Ud fra de valgte teorier, har jeg formuleret en række forudsætninger for at samskabelse, i relation til samarbejdet mellem Fondskontoret og de fagprofessionelle. Disse forudsætninger kalder jeg ”greb”. Ud fra mit kendskab til arbejdsbetingelserne, og ud fra mit valg af teori, vil jeg i det følgende gøre rede for disse greb, der danner baggrund for de spørgsmål, som jeg har stillet informanderne. Grebene udgør således både en operationalisering af teorierne, og danner baggrund for de spørgsmål, jeg har valgt at stille i interviewene. Jeg forventer, at jeg herudfra kan opnå information til en fremadrettet anvisning på for-udsætningerne for et bedre samarbejde mellem Fondskontoret og de fagprofessionelle.
Fokus 1: Forventningsafstemning og klargøring til samskabelse – jf. greb 1, 2
Greb: Da disse greb udgør de overordnede forudsætninger for samskabelse, har jeg ikke stillet spørgsmål konkret til disse.
1. Samskabelse fungerer mest optimalt, hvis man overordnet forbereder sig på det ukendte, uforudsigelige og på emergerende processer
2. Samskabelse foregår mest optimalt, når man lader sig forstyrre i forhold til de roller og beslutningsgange, som ens organisation normalt arbejder efter og er indstillet på en forandringsproces, organisatorisk og kul-turelt (Tortzen, 2019, s. 175)
Fokus 2: Forberedelse og etablering af samarbejdet, definition af problemformulering og rammesætning af opgave – jf. greb 3, 4 og spørgsmål 1 og 3
Greb: Disse greb har jeg valgt at belyse via nedenstående spørgsmål, hvor informanderne kan give udtryk for deres oplevelser af grad af involvering i projektets problemformulering og rammesætning.
3. Samskabelse foregår mest optimalt, når alle berørte offentlige og private aktører er fælles om at definere problemet (Sørensen & Torfing, 2018, s. 37-38)
29
4. Rammesætning, herunder fastsættelse af mål og udspecificering af vilkår er en forudsætning for et suc-cesfuldt samarbejde (Tortzen, 2019, s. 72)
Spørgsmål 1 Samskabelse fungerer jf. teorien bedst, hvis man involverer alle deltagere allerede fra starten af en proces, og så vidt muligt i alle de efterfølgende faser – udvikling og implementering. Er du enig i teorien om involvering af aktører? Synes du, at du er blevet inddraget tidligt og rigtigt i processen i forhold til at samarbejde om at udvikle og finde midler til ansøgningen/projektforslaget xxx, og f.eks. haft indfly-delse på definitionen af problemformuleringen? (Angiv gerne eksempler)
Spørgsmål 3 Har du f.eks. været med til at sætte rammerne (sætte mål, aftale aktører, af-grænse projektet) og bestemme indholdet i forbindelse med ansøgningen, som vi har samarbejdet omkring? (Angiv gerne eksempler)
Fokus 3: Udvikling af opgaven og indflydelse herpå – jf. greb 5, 6 og spørgsmål 1, 5
Greb: Disse greb har jeg valgt at belyse via nedenstående spørgsmål, hvor informanderne kan give udtryk for deres oplevelser af grad af involvering i alle projektfaser, og grad ift. at komme til orde.
5. Samskabelse foregår mest optimalt, når alle samskabelsesparter er involveret i samtlige faser: design-, udviklingsfasen og implementeringsfasen, hvor det er relevant og giver mening (Sørensen & Torfing, 2018, s. 37-38)
6. Samskabelse foregår mest optimalt, når en bred repræsentation af aktører (alle, der har et ’say’ inden for det pågældende område) både offentlige og private aktører kan komme til orde i samskabelsesprocessen og er involveret i udviklingen og løsningen af den givne udfordring (Tortzen, 2016, gengivet i Fogsgaard &
de Jongh, 2018, s. 422)
Spørgsmål 1 Samskabelse fungerer jf. teorien bedst, hvis man involverer alle deltagere allerede fra starten af en proces, og så vidt muligt i alle de efterfølgende faser – udvikling og implementering. Er du enig i teorien om involvering af aktører? Synes du, at du er blevet inddraget tidligt og rigtigt i processen i forhold til at samarbejde om at udvikle og finde midler til ansøgningen/projektforslaget xxx, og f.eks. haft indfly-delse på definitionen af problemformuleringen? (Angiv gerne eksempler)
30
Spørgsmål 5 På en skala fra 1-10, hvordan synes du så, at du er blevet hørt i forhold til dine synspunkter til ansøgningen/projektet? (Angiv gerne eksempler)
Fokus 4: Valg af samskabelsestilgang- og bevæggrund – jf. greb 7, 8 og spørgsmål 6, 8
Greb: Disse greb har jeg valgt at belyse via nedenstående spørgsmål, hvor informanderne kan give udtryk for deres oplevelser af Fondskontorets tilgang, bevæggrund, kommunikation i forhold til interesser 7. Man skal aktivt træffe et valg om, hvilken samskabelsestilgang, man ønsker at forfølge – styret, ansvar-liggørende, ligeværdig eller faciliterende samskabelse (Ulrich, 2018, s. 65)
8. Man skal være sig bevidst, om hvor vidt ens bevæggrund er økonomisk, demokratisk, kvalitativ (Ulrich, 2018, s. 67)
Spørgsmål 6 I samarbejdet mellem Fondskontoret og jer fagprofessionelle, tilstræber Fonds-kontoret at være faciliterende - ikke at være styrende, men at være guidende og understøttende og være placeret ’på kanten af projektgruppen’, hvor vi giver plads til projektgruppedeltagerne? Har du haft denne oplevelse af Fondskonto-ret? Synes du, at Fondskontoret er tilstrækkelig god til det? (Angiv gerne eksempler)
Spørgsmål 8 Hvad tror du, at Fondskontorets motivation er? Er vi blot interesserede i vores egen målopfyldelse? Kommunikerer vi vores egne interesser tydeligt nok - jf.
samskabelsesteorien skal man være klar over og kommunikere tydeligt, om man f.eks. er eneejer eller medejer af ansøgningen/projektet? (Angiv gerne eksempler)
Fokus 5: Ledelsesformer og roller i samskabelsesaktiviteter – jf. greb 9, 10, 11, 12 og spørgsmål 6, 7, 8
Greb: Disse greb har jeg valgt at belyse via nedenstående spørgsmål, hvor informanterne kan give udtryk for deres oplevelser af Fondskontorets rolle, samarbejds- og ledelsesform
31
9. Samskabelse foregår mest optimalt uden hierarkiske ledelsesformer, men når den understøttende ledel-sesform er netværksledelse og/eller procesledelse
10. Proceslederen skal være opmærksom på sin rolle – er proceslederen facilitator (tilrettelægger, under-støtter, guider proces), ændringsagent (medejer eller eneejer af en opgave) (Fogsgaard & de Jongh, 2018, s. 366-367)
11. Overlad mere ansvar til deltagerne – som procesleder gør man bedst i ’at gøre mindre’, så gruppen derved får mere plads til selv at håndtere vanskeligheder (Fogsgaard & de Jongh, 2018, s. 368)
12. Alle aktører skal være bevidste om deres roller i samskabelsesaktiviteter (Ulrich, 2018, s.89)
Spørgsmål 6 Hvad tror du, at Fondskontorets motivation er? Er vi blot interesserede i vores egen målopfyldelse? Kommunikerer vi vores egne interesser tydeligt nok - jf.
samskabelsesteorien skal man være klar over og kommunikere tydeligt, om man f.eks. er eneejer eller medejer af ansøgningen/projektet? (Angiv gerne eksempler)
Spørgsmål 7 I Fondskontoret opfatter vi vores rolle i forhold til samskabelse som dem, der overordnet sætter rammen for ansøgningsprocessen. Er du enig i det? Synes du, at Fondskontoret har været god nok til at gøre det? (Angiv gerne eksempler) Spørgsmål 8 Hvad tror du, at Fondskontorets motivation er? Er vi blot interesserede i vores
egen målopfyldelse? Kommunikerer vi vores egne interesser tydeligt nok - jf.
samskabelsesteorien skal man være klar over og kommunikere tydeligt, om man f.eks. er eneejer eller medejer af ansøgningen/projektet? (Angiv gerne eksempler)
Fokus 6: Kommunikation – jf. greb 13, 14, 15 og spørgsmål 5, 8
Greb: Disse greb har jeg valgt at belyse via nedenstående spørgsmål, hvor informanterne kan give udtryk for deres oplevelser af Fondskontorets måde og grad af kommunikation.
32
13. Samskabelse foregår mest optimalt, når der er opmærksomhed på ’tunnelsyn’ (Tortzen, 2019, s. 170), og at aktører undgår at have den forståelse, at deres udfordringer og løsninger er de rigtige, og at de ser det som deres opgave at overbevise og overtale de øvrige parter.
14. Det er brug for tydelig kommunikation overfor de andre samskabelsesparter i forhold til ens valg af samskabelsestilgang- og bevæggrund (Ulrich, 2018, s. 89)
15. Tydelig kommunikation omkring, hvor vidt man som procesleder er facilitator eller ændringsagent (Fogs-gaard & de Jongh, 2018, s. 366)
Spørgsmål 5 På en skala fra 1-10, hvordan synes du så, at du er blevet hørt i forhold til dine synspunkter til ansøgningen/projektet? (Angiv gerne eksempler)
Spørgsmål 8 Hvad tror du, at Fondskontorets motivation er? Er vi blot interesserede i vores egen målopfyldelse? Kommunikerer vi vores egne interesser tydeligt nok - jf.
samskabelsesteorien skal man være klar over og kommunikere tydeligt, om man f.eks. er eneejer eller medejer af ansøgningen/projektet? (Angiv gerne eksempler)
Fokus 7: Kompetencer og selvindsigt – jf. greb 16, 17 og spørgsmål 6,7
Greb: Disse greb har jeg valgt at belyse via nedenstående spørgsmål, hvor informanderne kan give udtryk for deres oplevelser af Fondskontorets samarbejdsmåde og grad af samarbejdsevne.
16. Der er som procesleder behov for at have indsigt i gruppedynamikker, at kende sig selv og at vide, hvor-dan man reagerer (Fogsgaard & de Jongh, 2018, s. 383)
17. Tilstedeværelse af nødvendige kompetencer (Agger & Tortzen, 2015, s. 21)
Spørgsmål 6 Hvad tror du, at Fondskontorets motivation er? Er vi blot interesserede i vores egen målopfyldelse? Kommunikerer vi vores egne interesser tydeligt nok - jf.
samskabelsesteorien skal man være klar over og kommunikere tydeligt, om man f.eks. er eneejer eller medejer af ansøgningen/projektet? (Angiv gerne eksempler)
33
Spørgsmål 7 I Fondskontoret opfatter vi vores rolle i forhold til samskabelse som dem, der overordnet sætter rammen for ansøgningsprocessen. Er du enig i det? Synes du, at Fondskontoret har været god nok til at gøre det? (Angiv gerne eksempler)
Fokus 8: Evaluering af samarbejdet – jf. greb 18 og spørgsmål 9, 10
Greb: Dette greb har jeg valgt at belyse via nedenstående spørgsmål, hvor informanderne kan give udtryk for deres forslag til evaluering af samarbejde samt forslag til fremtidige samarbejdsmåder.
18. Hvis det store potentiale i samskabelse skal udnyttes, og barrierer skal udryddes, kræver det en syste-matisk brug af erfaringsopsamling, videndeling og evaluering (Fogsgaard & de Jongh, 2018, s. 58), (Torfing, 2019, s. 12)
Spørgsmål 9 Ville det være en god idé, at man efter hvert projektsamarbejde evaluerer sam-arbejdet og drager den erfaring ud af det, som man kan? (Angiv gerne
eksempler)
Spørgsmål 10 Har du nogen forslag til, hvordan samarbejdet ellers kan ’køre’ mellem os? (An-giv gerne eksempler)