1.
1.1.
1.1. ”Changing Ideals in Modern Architecture” er et arkitekturteoretisk værk, der omhandler perioden 1750 til 1950.
2.
2.
2.
2.
2. Artiklen er trykt i det svenske tidsskrift
”Arkitektur”, nr. 8, 1992.
3.
3.
3.
3.
3. Trope. Græsk for ”vending” eller retorisk vending, det vil sige et ord brugt i overført betydning. Tropens funktion er at fremmedgøre og fornøje. Det tilsvarende latinske ord er figura. De fleste retorikere skelner ikke mellem trope og figur. Eksempler på figurer eller troper er:
metafor, metonymi, ironi, allegori. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:523).
Metonymi. Retorisk trope eller figur, er det modsatte af en metafor. Metaforen bygger på lighed, similaritas, mellem to ting eller ord, mens metonymien bygger på nærhed, contiguitas. Figuren bruges meget i dagligsproget, som når vi siger:
”lad os drikke en kop”, hvor vi erstatter indhold med beholder. Man kan også erstatte en opfinder med en opfindelse: ”Han køber en Opel”. Eller han
”læser Shakespeare”, hvor ordet ”et værk af” er udeladt. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:512).
4.
4.
4.
4.
4. Ifølge Roman Jakobson er metonymien den trope, der karakteriserer realistisk prosa. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:512).
5.
5.5.
5.
5. ”Poulet à la Marengo”. En ret med kylling sauteret i hvidvin, tomat og hvidløg, opkaldt efter slaget ved Marengo d. 14. juni 1800, hvor Napoleon Bonaparte slog østrigerne. Den blev kreeret på selve slagmarken af Dunand selv, Napoleons chefkok.
Bonaparte, som på kampdage ikke spiste noget før slaget var forbi, var gået fremad med sin general-stab og var langt væk fra sin forsyningsvogn. Da han så, at fjenden blev slået på flugt, beordrede han Dunand om at tilberede middag for ham.
Chefkokken sendte straks folk fra kvartermesterens stab og ordonnanskorpset ud for at lede efter forsyninger. Alt hvad de kunne finde var tre æg, fire tomater, seks krebs, en kylling, lidt hvidløg, noget olie og en saucepande. Ved at bruge sin brødration lavede Dunand først en panade med olie og vand, efter at have taget indvoldene ud og parteret kyllingen brunede han den i olien og spejlede æggene i den samme olie med nogle få fed hvidløg og tomaterne. Over denne blanding hældte han lidt vand spædet med cognac lånt fra generalens egen flaske og anbragte krebsene på toppen for at koge dem i dampen. Retten blev serveret på en tintallerken, kyllingen omgivet af spejlæggene og krebsene og saucen hældt over. Efter at have gjort sig gode med den sagde Bonaparte til Dunand: ”Du skal bespise mig sådan efter hvert slag”.
(Larousse, 1984:651). Se også note 16 i kapitel 2 i
”Den Gastronomiske og Arkitektoniske analogi”.
6.
6.6.
6.6. Inden for hermeneutikken betegner begrebet forforståelse den forudgående forståelse af verden og/eller litterære tekster, der påvirker og styrer udlægningen af nye fænomener eller nye tekster.
Ifølge hermeneutikken er al forståelse indspundet i en cirkel, hvor et nyt fænomen tolkes ud fra en given forforståelse, hvilket fører til en horisont-sammensmeltning, hvor det nye fænomen integreres i en ny forståelse. Forståelseshorisont, er den erfaring og de fordomme, der overhovedet muliggør nye erfaringer. Enhver læser projicerer sin egen forforståelse ind i de tekster, han læser. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:493).
7.
88. Association. I strukturalisme og semiotik det samme som paradigme. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:480).
9.
9.
9.
9.
9. Jeg har fra midten af 1990’erne haft lejlighed til at holde forelæsninger sammen med Søren Gericke. Omdrejningspunktet har altid været ”Mad og Arkitektur”, om end emnerne har været mange. I 1995 var det med udgangspunkt i blandt andet arkitekten Charles Rennie Macintosch og senest i 2003 omkring Mogens Lassen og Le Corbusier.
10.
10.
10.
10.
10.Aldo Rossi, italiensk arkitekt, født 1931 i Milano, død 1997. Uddannet på Politecnico i Milano,
hvor han bliver professor i 1969. Publicerer
”L’Architettura della Città” i 1966. Er arkitekt på flere post-modernistiske byggerier, og samarbejder som designer fortrinsvis med Alessi. (Fiell, 1999:613).
Ettore Sottsass, født 1917 i Østrig. Uddannet på Politecnico i Torino, har designet for et bredspektret udvalg af firmaer. Medlem af ”Radical Design” bevægelsen, og grundlægger af ”Global Tools” i 1973. Grundlægger også tegnestuen
”Memphis” i 1981, der gennem sit anti-design skabte mange postmodernistiske designs. Danner senere tegnestuen ”Sottsass Associati”, der blandt andet er eksponent for postmodernistisk interiører, men arbejder også løbende for Alessi. (Fiell, 1999:652-657).
Richard Sapper, tysk designer, født 1932 i München.
Uddannet på universitetet samme sted, designer biler for Mercedes Benz, men indgår i 1959 samarbejde med tegnestuer i Milano. Etablerer sin egen tegnestue i 1970 i Stuttgart, hvor han kombinerer sin tidlige high-tec stil med
postmodernismen. Arbejder for mange internationale firmaer, herunder også Alessi. (Fiell, 1999:626-627).
Alessandro Mendini, født 1931 i Milano, studerer her ved Politecnico, hvor han tager doktorgrad i 1959. Grundlægger af ”Global Tools”, beskæftiger sig specielt med re-design, blandt andet moderni-sten Marcel Beuers møbler. Bliver chefredaktør for det italienske design- og arkitekturtidsskrift
”Domus” i 1980. Involveret i mange postmodernisti-ske og avantgardistipostmodernisti-ske projekter, blandt andet også for Alessi. (Fiell, 1999:467-479).
Hans Hollein, født 1934 i Wien, uddannet her i 1956. Tager PhD på Illinois Institute of
Technology, Chicago og Berkeley i 1960. Etablerer praksis i Wien i 1964, tegnestuen laver mange interiøropgaver i postmodernistiske stil. Hollein arbejder blandt andet for Alessi. Hollein bliver ofte sammenlignet med tidligere Wiener arkitekter som Hoffmann, Wagner og Loos. (Fiell, 1999:338).
11.
11.11.
11.11. ”Cibi e Riti” er udgivet i 1981 af Alessi SpA, Crusinallo, og gengiver begivenheden på IDZ, fra d. 19. til 24. januar samme år. De involverede modeskabere, scenografer, designere og arkitekter var ud over Alberto Alessi, Alessandro Mendini, Jean Charles Castelbajac, Peter Cook, Hans Hollein, Peter Kubelka, Richard Sapper, Ettore Sottsass og Stefan Wewerka. (Alessi, 1981:6).
12.
12.
12.
12.
12. Udsendelserne var tilrettelagt og redigeret af journalist Ib Schifter Schou.
13.
13.
13.
13.
13. Ikon er den amerikanske filosof Charles Sansers Peirces betegnelse for tegn, der henviser til deres objekt i kraft af, at de besidder nogle af de samme kvaliteter som objektet, det vil sige i kraft af lighed. Eksempelvis billedet af en hane.
Indeks er C.S. Pierces betegnelse for tegn, der henviser til deres objekt i kraft af at være påvirket af dette, enten ved direkte årsags-virkningsrelationer eller ved nærhedsrelationer, del-helhedsrelationer. Eksempelvis vejrhanen eller sporet efter en hane i hønsegårdens sand. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:503).
14.
14.
14.
14.
14. Præserverede spor er et udtryk fra en given tids kultur, den enten tilfældigt tilrettelagt har overlevet i kraft af eksempelvis sprog, kunst, arkiver, museer, beretninger og erindringer, er de eneste ufuld-stændige spor af en sådan fremmed eller fortidig kultur. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:517).
15.
15.
15.
15.
15. Bogen ”Rumanalyser” er udgivet i 1997 af Fonden til udgivelse af Arkitekturtidsskriftet B.
Rumanalyser er en artikelsamling på 385 sider med bidrag af 15 forfattere, og er redigeret af Lise Bek og Henrik Oxvig, Institut for Kunsthistorie, Universitetet i Århus.
16.
16.16.
16.16. Paradigme er i strukturalismen alle de elementer, der tilhører samme sproglige kategori, eksempelvis verberne, men er indbyrdes forskellige indenfor kategorien. Også kaldet association.
(Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:515). Se også note 8.
17.
17.
17.
17.
17. Polysemi er sprogets indholdsmæssige mangetydighed i eksempelvis metaforer og andre
referentielle tegn sin mening gennem reference til den ydre virkelighed. I.A. Richards foretog en skelnen mellem referentielt sprog, der kunne være enten sandt eller falsk, og emotivt sprog, som ikke kunne. Det poetiske og det emotive sprog var for ham det samme, hvorfor litteratur ikke henviste til virkeligheden. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:518).
29.
29.
29.
29.
29.Differentia specifica, specifik differens i modsætning til numerisk differens.
30.
30.
30.
30.
30. Interaktionsteorier er de læserstyrede litteraturteorier, der primært lægger vægt på interaktion mellem tekst og læser i modsætning til socialisationsteorierne, der fokuserer på den enkelte læser. Interaktionsteorien undersøger, hvordan modtageren i den litterære kommunikation faktisk fortolker den givne tekst, og stiller spørgsmålet om, hvad teksten, henholdsvis læseren, bringer med i fortolkningen. Denne beskrivelse tager ofte udgangspunkt i den fænomenologiske litteraturhistorie. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:504).
31.
31.
31.
31.
31. Fænomenologi er en filosofisk retning, der tager udgangspunkt i Edmund Husserls arbejde, og som har præget det 20. århundredes filosofi, især i Europa. Men derudover har den sat sine spor i sprogvidenskab, æstetik og psykologi. Den grundlæggende antagelse er, at en refleksion over verden hverken tager udgangspunkt i tingene eller i bevidstheden, men i erfaringen af verden. Det vil sige den måde, hvorpå tingene fremtræder for bevidstheden. Bevidstheden er bestemt af altid at være rettet mod genstande, hvad enten de er virkelige, drømte, tænkte eller fiktive, og derfor aldrig tom. Dette forhold omtales som bevidsthedens intentionalitet. I forbindelse med
litteraturanalyse er især tre områder af fænomenologien vigtige.
1. Dens interesse for forskellige typer af objekter som bevidstheden retter sig imod, herunder den fiktive verdens særlige karakter, med vægt på rum som en del af en omverdensoplevelse.
2. Dens optagethed af sproget som det sted, hvor den gensidige afhængighed mellem ting og bevidsthed formes og fastholdes.
3. Dens interesse for den umiddelbare kropserfaring og dermed for sammenhængen mellem subjektivitet og kropslighed.
Vigtige hovedskikkelser ud over Husserl er Merleau-Ponty, Paul Ricæur, Alfred Schütz og i kritisk distance Derrida. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:495).
32.
32.
32.
32.
32.Semiosis er den proces, hvor igennem et repræsentamen ses som henvisende til et objekt for en interprenant. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:521).
Repræsentamen er C.S. Peirces betegnelse for det, som i en given situation optræder som tegn. Tegnet er således at forstå som hele trekantrelationen mellem repræsentamen, objekt og interprenant.
(Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:519).
33.
33.
33.
33.
33. ”Formalt” kan betragtes som en videnskab der studerer tingenes eller genstandenes formelle begrebsmæssige sider, det vil sige matematik, logik, litteraturvidenskab m.v.
34.
34. 34.
34.
34. Barthes har hentet sin ide om metasproget fra Hjelmslev. Hjelmslevs meatsprogbegreb er imidlertid noget andet end det, Barthes tillægger betegnelsen.
Forskydningen af objektsproget kan nemlig ske til den anden side, således at tegnet indgår som signifié i et andet tegn. Og dette er for Hjelmslev metasproget. (Storgaard Jensen, 1996:10).
35.
35.35.
35.
35. Umberto Eco, født 1932. Italiensk
kulturkritiker, litteraturforsker og forfatter. Eco har udviklet en omfattende kultursemiotik, især på baggrund af nyere europæisk lingvistik og semiotik, og med omfattende sprog- og filosofihistoriske referencer, især til middelalderen. Med sine hovedværker har han demonstreret semiotikkens anvendelighed som kulturanalyse af sproglige og ikke-sproglige teksttyper. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:489).
Af hovedværker skal her nævnes: ”Funktionen og tegnet” hvor Eco fremsætter nogle af de grundlæg-gende problemstillinger, som en semiotisk tilgang sprogbilleder. (Lütken, Fibiger og Mølgaard,
2001:516).
18.
18.18.
18.18. I myten ligger der en forståelse af den virkelighed, mennesket lever i, men myten fortæller om denne virkelighed på en indirekte måde. Denne indirekte karakter kan fortolkes sådan, at den menneskelige virkelighed i forhold til myten er spørgsmål om noget, der overskrider mennesket selv.
(Lübcke, 1991:304).
19.
19.19.
19.19. Den amerikanske professor i filosofi, ved State University of New York ved Buffalo, Carolyn Korsmeyer har skrevet bogen ”Making sense of Taste, food and philosophy” fra 1999.
20.
20.
20.
20.
20. Lise Beks ”5 rumskabende faktorer” findes i kapitlet ”Arkitektur som rum og ramme – en analyse-model” i bogen ”Rumanalyser”.
21.
21.21.
21.
21. Ida Engholm og Vita Riis’ analysemodel findes i bogen ”Design gennem 200 år” fra 2001.
22.
22.22.
22.
22. Hermeneutik kommer af det græske verbum hermenuein: at tolke, enten i form af oversættelse, fremførelse eller udlægning af en tekst. En hermeneutisk læsning vil derfor forholde sig til selve tolkningsprocessen i en metarefleksiv fremgangsmåde. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:500).
23.
23.23.
23.
23. For Collins ligger den sande evolutionære linie i den rationelle tilpasning eller samordning af tids-tilpassede modeller gennem fornuftige svar på byggeprogrammer fastsat inden for rammerne af en altid skiftende teknologi. Collins arbejder med tre vektorer, som vi kan kalde typologisk kontinuitet, programmatik samt varierende og udviklende teknik.
Disse målsætninger ser Collins som absolut nødvendige, og som al virkelig progressiv bygningskultur må være baseret på. I sin epilog, tilføjer han endda en fjerde vektor, nem-lig ansvarsfølelsen for en kritisk praksis, for at opretholde en respekt for sammenhængen til omgivel-serne i hvilke arkitekturen skal realiseres.
Specielt i afsnittet Ingeniørarkitektur, ”En frokost i rue Rayonard med udsigt til Eiffeltårnet”, benytter jeg Collins begrebs-afklaring.
24.
24.
24.
24.
24. Overførslen eller anvendelsen af denne strukturelle betragtningsmåde på andre områder end lingvistikkens, ses eksempelvis i slægtskabsfor-hold, i myter hos Lévi-Strauss, i litteratur og ideologier hos Roland Barthes. Denne overførsel er imidlertid begrundet i, at disse andre områder selv fremviser en sproglig struktur. De kan betragtes som tegnsystemer, som systemer for kommunikation.
(Lübcke, 1991:415).
25.
25.
25.
25.
25.Roland Barthes, født 1915, død 1980. Fransk litteratur og kulturforsker. Se også note 74, kapitel 2.
Claude Lévi-Strauss, født 1908, fransk etnolog. Se også note 71, kapitel 2.
Louis Hjelmslev, født 1899, død 1965, dansk strukturalistisk sprogforsker. Se også note 80, kapitel 2.
Ferdinand de Saussure, født 1857, død 1913.
Schweizisk lingvist. Saussure grundlagde den strukturelle lingvistik, som begrunder det syns-punkt, at sproget kan ses som et system af tegn, strukturalisme. I forlængelse heraf udkastede han ideen om en generel videnskab om tegnsystemer, semiologien, som han indordnede under sociologien.
(Lübcke, 1991:386). Se også note 68, kapitel 2.
26.
26.26.
26.26. Michel Foucaults udtryk transgression, overskridelse, beskriver ganske godt, hvad post-strukturalister har til fælles. De vil overskride den sprogkode, de er fanget af. Derrida kalder det udgang. Roland Barthes taler om, at koden ikke kan ødelægges, kun snydes. Lacan forsøger at bryde koden ved at skrive i et hermetisk, poetisk sprog.
Poststrukturalisme er ikke et ord, som de med ordet beskrevne tænkere selv ville bruge. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:517).
27.
27.
27.
27.
27. Senere betegnes Barthes arbejde som post-semiologisk, idet der skete en glidning fra den metodiske læsning af betydninger til en skrift-orienteret og tekstteoretisk fremgangsmåde med fokus på mere æstetiske emner. (Storgaard Jensen, 1996:11).
28.
28.
28.
28.
28. I positivistiske sprogteorier får det
til arkitekturen må koncentrere sig om. Teksten udkom oprindeligt som et kapitel i ”Den fraværende struktur”, ”La struttura assente”, i 1968, og er Eco’s første egentlige semiotiske værk. Den følger umiddelbart efter hans to tidligere bøger om middelalderens teoretiske og praktiske skønhedsbegreber, ”The Aesthetics of Thomas Aquinas” fra 1956 og ”Art and Beauty in the Middle Ages” fra 1986, og den lidt senere ”The Open Work”
fra 1962 om den moderne kunsts eksperimenterende sprog, hvor han som i ”Den fraværende struktur”
koncentrerer sig om æstetiske problemstillinger.
Eco’s tilgang betyder at de æstetiske udtryksformer bliver en udfordring for semiotikken på et
tidspunkt, da denne disciplins grundlag og grænser endnu var i deres begyndelsesfase og i høj grad var knyttet til de landvindinger, strukturalismen foretog på andre områder, især Claude Lévi-Strauss’
strukturalistiske antropologi. (Bek m.fl., 1997:294).
36.
36.36.
36.
36. Analogi, lighed, overensstemmelse. Anvendelse af en lovbestemmelse på forhold der ikke direkte omfattes af den, med en lignende natur.
37.
37.
37.
37.
37. Greenaways mytologiske univers udfoldes i hans produkter, der spænder fra maleri, skulptur til overdådige scenografiske udstillingsprojekter og film. Af værker om Greenaway benytter jeg Bridget Elliott & Anthony Purdy’s ”Peter Greenaway, architecture and allegory” fra 1997, Amy Lawrence
“The Films of Peter Greenaway” også fra 1997. Samt
Greenaways egne bøger, “Flying over water” fra 2000, “100 Hundred objects to represent the world”
fra 1992, og manuskriptet “The Cook, The Thief, his Wife and her Lover” fra 1989 og endelig “The Physical Self” fra 1991.
Se også note 4 i fortællingen ”Revolutions-arkitektur”.
38.
38. 38.
38. 38. I skolastikken er nominalismen læren at almenbegreber, universalierne, kun er navne og ikke noget virkeligt.
39.
39.
39.
39.
39. Arketyper er C.C. Jungs begreb for de mest udbredte symboler i det kollektivt ubevidste.
Arketyperne er menneskelige urbilleder, der findes i de fleste religioner, myter, drømme og eventyr.
Arketyperne er relativt faste symboler, som i drømme og eventyr indgår i sammenhæng med individuelle og historiske billeddannelser.
Deres betydning må derfor, ifølge Jung, altid bestemmes ud fra sammenhængen. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:479-480).
40.
40.
40.
40.
40. Marc-Antoine Laugier, født 1713, død 1769, var en fransk præst som sammenfattede
neoklassicismens ånd i sit ”Essai sur l’arcitecture” fra 1753. (Lambert, 1993:9).
41.
41.
41.
41.
41. Dybdeniveau er ifølge strukturalismen, når en tekst har to niveauer, et overfladeniveau, som er den konkrete tekst, og et dybdeniveau, der rummer den bagvedliggende betydningsstruktur, som har fremkaldt og styrer overfladen. (Lütken, Fibiger og Mølgaard, 2001:489).