Erling B. Andersen døde den 18. september kort tid før sin 65-års-fødselsdag og sin planlagte pensionering. Bogstavet B, som han lagde meget vægt på, stammede fra hans far Bernhard Andersen, der i sin tid var en markant gymnasie-lærer i matematik.
Han var Danmarks første rigtige statistiker, idet han var den første kandidat fra det dengang nye kandidatstudium i statistik i 1963. Han arbejdede med matematisk statistisk metodeudvikling med henblik på analyser af intelligens-prøver, sociale data etc. I en periode var han den mest in-ternationalt citerede danske samfundsforsker, med et klart syn på anvendelsen af statistiske modeller.
Erling B. Andersen fulgte med stor hast, der fulgte af stor flid, den traditionelle akademiske vej med guldmedal-jen i 1965, professoratet ved Landbohøjskolen i 1971 og doktordisputatsen i 1973. I 1974 blev Erling B. Andersen professor ved Statistisk Institut ved Københavns Universi-tet. Her udviklede han, sammen med nu afdøde Nils
Kous-gaard, faget teoretisk statistik på politstudiet, så faget fra at være en verdensfjern, unødigt kompliceret uanvendelig plage for de studerende, blev et vedkommende fag, som de studerende gerne frivilligt fulgte. Han var meget glad for de mange studerende, der viste interesse for hans fag.
Han opnåede at blive formand for Det Samfundsviden-skabelige Forskningsråd, at blive dekan, og han var bæren-de kraft ved reorganiseringen af sociologi ved Københavns Universitet i 1990’erne.
I sit privatliv var Erling B. en travlt optaget mand, og han var derfor altid god for en god historie ved frokostbor-det på instituttet. Han fortalte om sine skibsmodeller, sin modeljernbane, om sit hornspil, sine broderier og sin akva-relmaling. Han fortalte glad om sommerhuset, han for ny-ligt købte sammen med sin kone, Ellen, og om deres i alt tre børn med sviger- og børnebørn. Der bliver tomt uden Erling!
Lektor Anders Milhøj
Da insektforskeren Nils Møller Andersen i maj 2004 kun 63 år gammel bukkede under for en kortvarig, men aggres-siv kræftsygdom, mistede Zoologisk Museum – og dermed Statens Naturhistoriske Museum – en af sine mest markan-te, og internationalt mest respekterede, forskerskikkelser.
Nils Møller Andersen stammede fra Sakskøbingegnen, og hans første faglige publikation – i ‘Flora og Fauna’
1961 – hedder da også ‘Vandtægenotitser fra Lolland’; den drejer sig om fund gjort i hans gymnasietid. Hurtigt efter sin studiestart fik han arbejdsplads på Zoologisk Museum, og hertil blev hele hans professionelle karriere knyttet – som universitetsadjunkt (fra 1970), lektor (fra 1975) og si-den 1991 som docent.
Mens perspektivet Nils’ videnskabelige arbejde hurtigt flyttede sig fra det lokale til det globale, forblev den meget fokuseret på en enkelt insektgruppe, ‘skøjteløbertægerne’
og deres nærmeste slægtninge, der i kraft af deres man-geartede omverdenstilpasninger er en nærmest ideel grup-pe af ‘modelorganismer’. Hans litterære produktion havde et imponerende omfang, og den var bemærkelsesværdig både ved bredden af de problemer han angreb, og dybden af hans behandling af dem. I dansk zoologi var han først pioner inden for kvantitativ slægtskabsanalyse og senere inden for integration af strukturelle og molekylære data i slægtskabsanalyse. På internationalt plan hørte han til pio-nererne inden for disciplinen ‘økologisk fylogenetik’ , som søger at klarlægge udviklingen af tilpasninger ved at ‘kort-lægge’ disses fordeling på troværdigt rekonstruerede stam-træer. Jeg har fra udenlandsk side hørt hans store disputats
“The Semiaquatic Bugs” (1982) omtalt som den dengang
“bedste bog, der nogensinde er skrevet om en insektgrup-pe”. Blandt hans talrige senere arbejder kan nævnes en om-fangsrig behandling af fossile skøjteløbertæger fra 1998 og en flot bog om australske vandtæger (skrevet i samarbejde med en Canberra-baseret kollega), som han glædeligt nok nåede at se publiceret få måneder før sin død. I 1996 blev han valgt ind i Videnskabernes Selskab.
På Zoologisk Museum spillede Nils en kolossal rolle, både som videnskabelig rollemodel og for konkrete tiltag.
Museets Entomologiske Afdeling står i stor gæld til hans evne som ‘fund raiser’, og for hans engagement for redak-tionen af tidsskriftet “Insect Systematics and Evolution”, som efterhånden har fået en international position i forreste række. Alle afdelinger står i gæld til Nils for hans indsats som museets bestyrer i nogle af Det Naturvidenskabelige Fakultetets allersværeste år i 1980’erne, hvor der var stor brug for hans tankes klarhed og hans præcise formulerings-evne.
Man vil ikke betegne Nils Møller Andersen som udad-vendt, men mange kom heldigvis på det rene med, at den til tider noget tillukkede mand faktisk havde en betydelig grad af humor og selvironi – og ikke mindst, at han kunne være meget, meget hjælpsom. Et symposium, som ved den internationale entomologkongres i Brisbane i sensommeren 2004 blev dediceret til hans minde demonstrerede tydeligt, hvor vigtig en inspirationskilde han har været for andre forskere på sit felt. Hans død efterlader et mærkbart tom-rum i kollegernes kreds, både hjemligt og globalt.
Professor Niels Peder Kristensen Nils Møller Andersen
1940-2004
Den 22. juni 2004 døde professor dr.med. Sigurd Ry An-dersen efter kortere tids sygdom. Hermed afsluttedes en af de mest betydningsfulde faglige indsatser for dansk oftal-mologi i nyere tid.
Ry havde sin tidlige opvækst i Århus, men sin ungdoms-tid og studieungdoms-tid i København. Han blev cand.med. i 1941, og allerede under studiet viste han de egenskaber, som blev afgørende for hans livsforløb: Evnen til totalt engagement i løsningen af sager, som han fandt af betydning; stædighed og tro på opgavernes gennemførlighed; stor flid og indsigt også på ikke-lægelige områder. Således blev han efter 1.-del valgt ind i det Medicinske Studenterråd og blev senere dets aktive, politisk polemiske formand. Efter embedseksa-men måtte Ry, som de fleste yngre læger dengang, gennem en lang række kortvarige vikariater, før han blev ansat ved Radiumstationen i København. Her blev fundamentet for hans senere karriere lagt, idet han inspireredes til at påbe-gynde sit disputatsarbejde om differentiering og strålepå-virkning af et transplanterbart musecarcinom (forsvaret 1949). Ry trænedes således tidligt i cancerterapi og patolo-gisk anatomi. I 1945 fik Ry kendskab til oftalmologien un-der en ansættelse ved Sankt Elisabeth’s Hospital, og han valgte derfor at fusionere sine interesser ved at uddanne sig til øjenpatolog. I 1946 blev Ry Andersen ansat ved Rigs-hospitalets Øjenafdeling med opgaven at bestyre og udvik-le afdelingens Øjenpatologiske Laboratorium (grundlagt 1910), hvortil landets øjenpatologiske service var blevet centraliseret i 1941. I de følgende år udviklede Rylaborato-riet fra at være et mindre laboratorium til at blive et egent-ligt Øjenpatologisk Institut med tilhørende klinisk konsul-tativ service i oftalmoonkologi. Denne udvikling skete samtidig med, at han afsluttede sin disputats, gennemførte speciallægeuddannelsen i oftalmologi (1950) og i patolo-gisk anatomi og histologi (1956). En sådan indsats gøres ikke uden sammenstød med andre visionære og magtfulde personligheder. Ry Andersen beskrev med stor ærlighed og
selvindsigt dette forløb og dets sammenstød i bogen “Med lup og pen” (1988). Indsatsen lykkedes, og i 1972 fik det Øjenpatologiske Laboratorium institutstatus under Køben-havns Universitet. I 1979 udnævntes Ry Andersen til pro-fessor i øjenpatologi, en stilling han holdt frem til 1982.
Øjenpatologisk Institut blev hurtigt rugekasse for dansk oftalmologis videnskabelige talenter, og gennem årene ud-gik en væsentlig del af oftalmologiens og øjenpatologiens disputatser herfra. Samtidig skabtes et frodigt miljø, som sikrede fagenes fremtid. Årsagen hertil var blandt andet også Rys evne til at finde talenter, og til at give dem råde-rum og penge. I et forbilledligt, livslangt samarbejde med Dansk Blindesamfunds formænd kæmpede han for forbed-ring af de blindes forhold i samfundet, men samtidig inspi-rerede han til, at også Dansk Blindesamfund skulle støtte forskningen i og forebyggelsen af blindhed. Han var såle-des med i dannelsen af komitéen til forebyggelse af blind-hed i 1968 og sad mange år i dens bestyrelse. Blindekomi-téen har siden været en af de største bidragsydere til dansk øjenforskning. Internationalt byggede Ry et vigtigt net-værk, hvilket blandt andet resulterede i, at han var en af de tre grundlæggere af “European Ophthalmic Pathology So-ciety”.
Efter sin pensionering fortsatte Ry sin store og aktive indsats for øjenpatologisk forskning, de blindes forhold og medicinsk historie. Det var ikke ofte, der gik et år, hvor han ikke publicerede et arbejde. Det sidste manus blev så-ledes færdiggjort til publikation i april i år.
Vi, der har haft det held og den glæde at arbejde sam-men med Sigurd Ry Andersen gennem årene, vil med tak-nemmelighed mindes hans inspiration og støtte. Hans ild-hu, stædighed og målrettethed vil fortsat være en drivkraft i arbejdet, for at fortsætte hans livsværk: den danske øjen-patologi.
S. Heegaard, O.A. Jensen og J.U. Prause Sigurd Ry Andersen 1915-2004
Erik Sparre Andersen blev student fra Odense Katedralsko-le 1938, mag.scient. og et cand.mag. fra Københavns Uni-versitet 1943 og dr.phil. 1955. Han blev ansat i Livs- og Genforsikringsselskabet Dana 1945-1950, dernæst som ak-tuar i Pensions- og Livrente-Instituttet af 1919 og som di-rektør i Dana 1956-1957. Han blev professor i matematik i Århus 1958 og fra 1966 i København. Han rejste til Cor-nell 1948-1949, Minnesota 1958, og Arizona 1972. Han var medlem af Videnskabernes Selskab fra 1962. Han var formand for Dansk Matematisk Forening 1966-1970.
Han underviste i sandsynlighedsregning både i Aarhus og København. I Aarhus benyttede Bundgaard Sparres til-stedeværelse til at skabe et inspirerende og aktivt miljø omkring Baxter, Darling, Donsker, Krickeberg og Sparre Andersen. Gruppen arbejdede blandt andet videre med de ideer, som Sparre fremlagde i sin disputats.
Sparres videnskabelige indsats udgøres af væsentlige bi-drag til sandsynlighedsregningen. Det emne han beskæfti-gede sig mest med er kombinatorik. Hans vigtigste bidrag her er hans indsigt i beviset for den såkaldte Arcus Sinus lov, idet han viste, at det er et kombinatorisk resultat snare-re end et snare-resultat fra analysen. Resultaterne blev opsumme-ret i Sparres disputats “Fluktuationer af summer af stoka-stiske variable”, og blev øjeblikkelig anerkendt internatio-nalt og fandt sin plads i lærebøgerne. Hans interesse for
emnet fortsatte hele livet, og efter pensionen arbejdede han, sammen med Mogens Esrom Larsen, med en klassifi-kation af kombinatoriske identiteter. Et andet af hans vigti-ge bidrag er den såkaldte martingal konvervigti-genssætning, som han publicerede 1946-1948 sammen med Børge Jes-sen. Disse resultater blev udarbejdet og publiceret samtidig af Doob og blev af fundamental betydning for den videre udvikling af sandsynlighedsregningen. Sparre Andersen ar-bejdede mange år med forsikring og bidrog til risikoteorien med en modifikation af den klassiske model af Filip Lund-berg, i hvilken man kunne udregne sandsynligheden for et forsikringsselskabs ruin, som funktion af skadesreserverne.
Interessen for forsikring førte også til en interesse for de dengang nyindført regnemaskiner, som blev en vigtig del af undervisningen på universitetet.
Sparre Andersen afløste Børge Jessen som institutbesty-rer for Matematisk Institut i 1967 som professorvældets sidste, men fortsatte som valgt bestyrer efter styrelseslo-vens indførelse i 1972. Han spillede en vigtig rolle om-kring oprettelsen af Datalogisk Institut. I disse år var han tillige i perioder formand for Matematisk Centralinstitut, medlem af fakultetsrådet og Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.
Æret være hans minde.
Professor Søren Johansen Erik Sparre Andersen
1919-2003
Professor Birgit Grodal døde den 4. maj efter længere tids sygdom. Hun blev 60 år. Birgit havde en livslang og strå-lende karriere som forsker og lærer ved Økonomisk Insti-tut. Hun blev professor i økonomi allerede som 34-årig og var uddannet som matematiker. Hendes fagområde var mi-kroøkonomi.
Birgit var et utroligt entusiastisk og energisk menneske.
Hun forstod meget tidligt i sin karriere betydningen – både for sin egen forskning og for universitetet – af internatio-nalt samarbejde og betydningen af at sigte mod det højeste internationale faglige niveau. Birgit har om nogen en stor del af æren for instituttets nuværende internationale synlig-hed og anerkendelse. Birgit var uhyre flittig. Hun opholdt sig på instituttet dag, aften og weekender – ikke fordi det var en pligt, men fordi hun elskede sit job. Men hun havde også overskud til at engagere sig i det danske samfund uden for instituttet; på det seneste bl.a. i Konkurrencerådet og i bestyrelsen for Nykredit. Birgit interesserede sig ikke blot for sin egen forskning og karriere, men i meget høj grad for instituttets ve og vel, bl.a. som tidligere
institutbe-styrer, som mangeårigt medlem af institutbestyrelsen og som ansvarlig for instituttets omfattende gæsteprogram.
Igennem årene har mange hundrede gæster nydt godt af Bir-gits varme, gæstfrihed og effektivitet. Birgit var en elsket og hjælpsom kollega og lærer, generøs og givende for sine ph.d.-studerende, og hun havde ikke mindst en høj stjerne hos instituttets sekretærer. Talrige er de studerende, hvis ud-landsophold kom i stand gennem Birgits kontakter.
Som et synligt tegn på Birgits store indsats og internatio-nale anerkendelse opnåede hun i 2003 den ære, at blive valgt til kommende præsident i 2005 for european Econo-mic Association, der er foreningen for alle europæiske for-skere inden for økonomi. Birgits alt for tidlige død forhin-drer hende desværre i at overtage posten, som hun uden tvivl ville havde varetaget med stor glæde og effektivitet.
Både som velanskreven professor, men især som den per-son hun var, vil vi alle savne Birgit, og det var med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om hendes død. Vi vil sav-ne Birgit og ære hendes minde.
Institutleder Troels Østergaard Sørensen Birgit Grodal 1944-2004
Den 24. oktober 2004 døde Bent Noack, der 1955-1977 var professor i Ny Testamente ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Bent Wenzel Noack blev født 22.
august 1915 i Rind Sogn i Hammerum Herred. Hans far, Carl Wulff Noack (1885-1960), på det tidspunkt husmand, blev siden præst og var fra 1937-1955 biskop i Haderslev Stift. Bent Noack blev student fra Flensborg i 1935, cand.theol. i 1942 og samme år undervisningsassistent ved det netop oprettede teologiske fakultet i Århus, hvor han efter samarbejde med bl.a. professor i Ny Testamente, Jo-hannes Munck, og studierejser til Basel, Oxford og Upp-sala i 1948 i Århus kunne forsvare afhandlingen “Satanás und Soteria. Untersuchungen zur neutestamentlichen Dämonologie” for den teologiske doktorgrad. 1948-1955 var han sognepræst i Alslev og Hostrup, fra 1951 desuden provst for Skads Herred. I samme tidsrum virkede han som lektor i Bibelsk Eksegese ved Aarhus Universitet. I 1955 blev Noack udnævnt til professor i teologi ved Køben-havns Universitet med særligt henblik på Det Ny Testa-mente. Dette embede forlod han i 1977 for at blive rektor ved Præstehøjskolen i Løgumkloster.
Bent Noack efterlader sig et omfattende og alsidigt teo-logisk forfatterskab. Af bøger er der, foruden disputatsen, i den videnskabelige afdeling “Das Gottesreich bei Lukas.
Eine Studie zu Luk 17,20-24” (1948, dansk bearbejdet ud-gave: “Guds rige i os eller iblandt os. Jesusordet i Lukas 17.21”, 1967), “Zur johanneischen Tradition. Beiträge zur Kritik und der literarischen Analyse des vierten Evangeli-ums” (1954), “Markusevangeliets lignelseskapitel” (1965),
“Paulus” (1966), “Pinsedagen. Litterære og historiske pro-blemer i Acta kap. 2 og drøftelsen af dem i de sidste årtier”
(Københavns Universitets festskrift i anledning af kongens fødselsdag 11. marts 1968), “Om Fadervor” (1969), “Mat-thæusevangeliets folkelighed” (1971), “Spätjudentum und Heilsgeschichte” (1971), “Tegnene i Johannesevangeliet”
(1974), “Jesus Ananiassøn og Jesus fra Nasaret. En drøftel-se af Jodrøftel-sefus, Bellum Judaicum VI 5,3” (1975) og “Lukas-evangeliets rejseberetning. En fortolkning” (1977). Et ud-valg af Bent Noacks videnskabelige artikler foreligger i
“Fra det exegetiske værksted” (redigeret af Sigfred Peder-sen, 1992).
Af mere formidlende bøger har især seminarielærebogen
“Det nye Testamente og de første kristne årtier” (1962, 7.
udgave 1999) vundet udbredelse, og det samme gælder to kortfattede kommentarhæfter til henholdsvis Markusevan-geliet (1965) og Første Korinterbrev (1967), begge genud-givet flere gange. Desuden foreligger “Bibelen og dens bøger” med collager af Birthe Dietz (1966). Sammen med Eduard Nielsen var han redaktør af “Gads danske Bibellek-sikon” 1-2 (1965-66, 2. udgave, 1-3, 1981-82) og sammen med Svend Holm-Nielsen redaktør af Politikens Forlags
“Bibelen i kulturhistorisk lys” 1-9 (1968-71; indledninger-ne genudgivet i 1979 i 3 bind under titlen “Bibelens kultur-historie”). Siden har Noack, foruden “Petersbrevene og Judasbrevet fortolket” (1986), udgivet to mindre bøger med gengivelser af stykker af oldengelsk kristen digtning,
“Helvedstorm og Himmelfart” (1983) og “Menneskevor-delse og Korsdød” (1996).
Det skal også nævnes, at Noack var medudgiver af “De gammeltestamentlige Pseudoepigrafer i oversættelse med indledning og noter” (1953-76), hvortil han selv bidrog med Fjerde Ezrabog, Jubilæerbogen, Moses’ Himmelfart og Sibyllinske Orakler, ligesom han oversatte det oldkrist-ne skrift Didakè til bindet “De apostolske Fædre” (1985) og deltog i det arbejde, der førte til den nye bibeloversæt-telse i 1992.
Forfatterskabet omfatter naturligvis også en meget lang række af artikler i videnskabelige tidsskrifter, festskrifter og andre publikationer, derunder også adskillige formid-lende og forkyndende bidrag. En komplet bibliografi indtil 1975 (udarbejdet af Jakob Grønbæk) foreligger i festskrif-tet “Hilsen til Noack” (redigeret af Niels Hyldahl og Eduard Nielsen, 1975) og fra 1975 til 1992 i den allerede nævnte artikelsamling “Fra det exegetiske værksted” (ud-arbejdet af Jakob Grønbæk og Mogens Müller).
Politisk engagerede Bent Noack sig blandt andet i Ven-stre-fraktionen Liberal debat (1960-65), der efter bruddet med Venstre blev til partiet Liberalt centrum, hvis formand han var 1965-1968, i øvrigt i samarbejde med et af partiets folketingsmænd, kollegaen Børge Diderichsen. Også kirke-ligt var han stærkt engageret. Han prædikede gerne, og i 1975 var han opstillet ved bispevalget i København.
Bent Noack 1915-2004
Bent Noack var en rank og resolut mand. Hans kontante råd, som i givet fald skulle have stået på hans våbenskjold, var her: “Hold fristen, slæk på kravene!” Et andet af hans fyndord: “Den værste form for arbejde er samarbejde”
gjorde han selv tit til skamme. Ved en eksamen foregreb han engang voteringen med et: “De er dumpet” – så hurtigt at censorerne ikke nåede at gribe ind. Det indbragte selv-følgelig en påtale, der jo ikke kunne tage hensyn til det sagligt retfærdige i handlingen. Noack havde også sin egen ortografi, som han forsvarede med, at han beherskede dansk så godt, at han kunne tillade sig at gøre, som han vil-le. I oversættelsen af en oldjødisk tekst fra omkring 100 e.Kr. brugte han således udtrykket “fra arilds tid”. Mens Noack var ved universitetet, brugte man stadig at læse den
græske tekst op, og her kunne han lamme en hakkende op-læser med de i og for sig rigtige ord: “Det er nøjagtig lige så let at lægge trykket dér, hvor accenterne står, som alle mulige andre steder!” Selv om Noack i grunden mente, at folk måtte stå på egne ben – han var bestemt ikke forløber for den nye coaching-kultur – så var han hjælpsom og generøs, hvis man bad om hjælp.
Vi, der har kendt Bent Noack og oplevet ham som un-derviser, måske også samarbejdet med ham, tænker tilbage på ham med stor taknemmelighed. Ved sin død efterlader Bent Noack sig sin hustru, Else Noack.
Benyttet kilde: “Noack, Bent Wenzel” af Niels Hyldahl i
“Dansk Biografisk Leksikon” 10 (1982), s. 534-535.
Professor Mogens Müller
Gert Kjærgård Pedersen blev student fra sangskolen, Skt.
Annæ Gymnasium i 1958. Den musikalske inspiration fra skolen var meget betydningsfuld for hans voksenliv. Han valgte dog at hellige sig matematikken og blev mag.scient.
i matematik i 1964 fra Københavns Universitet, som siden blev rammen for hans fortsatte uddannelse og senere an-sættelser. I 1968 blev han udnævnt til lektor, dr.phil. i 1972 og ansat som professor kun 35 år gammel i 1975. Gert Kjærgård Pedersen blev medlem af Videnskabernes Sel-skab i 1977.
Gert Kjærgård Pedersen forskede i emnet operatoralge-bra, der er en matematisk disciplin, som før 2. verdenskrig blev udviklet af John von Neumann for at skabe en mate-matisk ramme til beskrivelse af kvantemekanikken. Meget forenklet kan man sige, at den klassiske mekanik beskrives ved hjælp af rum og tid. I den matematiske model af kvan-temekanikken mangler rummet, men visse strukturer, som kan konstrueres på basis af rummet, kan generaliseres og beskrives ved hjælp af begrebet operator. En af John von Neumanns elever, professor Richard V. Kadison fra Uni-versity of Pennsylvania i USA, opholdt sig i det akademi-ske år 1965-1966 ved Aarhus Universitet, og han medbrag-te flere yngre forskere af meget høj standard. Gert K. Pe-dersen deltog i dette forskningsprogram og fik derved me-get tidligt i sin karriere opbygme-get mange venskaber med personer, der siden skulle blive ledende inden for det forsk-ningsområde, som han også selv blev så betydningsfuld for. Gert Kjærgård Pedersen var meget original som for-sker, og han besad en evne til at trænge ind til kernen i en matematisk problemstilling. Derved var han ofte i stand til at løse velkendte åbne spørgsmål. Han kunne imidlertid også benytte denne evne til at give nye og klarere fremstil-linger af kendte resultater. Hans forelæsninger nød godt af dette, men han har også adskillige gange benyttet en sådan analyse som basis for en introduktion af et nyt begreb. Som illustration af dette sidste aspekt kan det nævnes, at et af hans allerførste arbejder introducerer en matematisk kon-struktion, som nu er almindeligt kendt under navnet “The Pedersen Ideal”. Gert Kjærgård Pedersen udbyggede sit in-ternationale netværk ved mange længerevarende ophold ved udenlandske universiteter, ved som inviteret
foredrags-holder at deltage i et utal af møder og konferencer og ende-lig ved at være vært for mange gæster. Han havde således som regel altid mindst en gæst på længerevarende ophold, mens der med jævne mellemrum kom gæster på kortereva-rende ophold. Denne aktivitet afspejles i publikationslisten, som viser, at der er 22 forskellige matematikere, der har udgivet artikler sammen med ham. Blandt hans medforfat-tere finder man administrerende direktør for UNI*C, Dor-te Olesen, som er hans hustru. Familien havde gennem flere år et yderst frugtbart samarbejde om forskning i operator-algebraer. Publikationslisten tæller i øvrigt over 100 arbej-der i internationale tidsskrifter og to monografier, hvilket internationalt set er meget imponerende. Det var et særken-de for Gert Kjærgård Pesærken-dersen, at han tog sig godt af sine gæster, og da han af Videnskabernes Selskab fik stillet Sands æresbolig i Gentofte til rådighed, fik han perfekte rammer til at være vært for mange større selskaber, bestå-ende af matematikere fra ind – og udland. Her var han nok gladest, når husets musikværelse blev benyttet, og han kunne spille og synge sammen med nogle af gæsterne.
Gert Kjærgård Pedersens venskab med de internationalt set ledende forskere inden for emnet operatoralgebra bevir-kede, at han i en årrække var koordinator for en bevilling fra EU til støtte for forskeruddannelsen i Europa inden for dette felt. Han påtog sig også administrative opgaver for Videnskabernes Selskab, hvor han har været vicepræsident og formand for den naturvidenskabelige klasse. For Kø-benhavns Universitet var han i en længere årrække for-mand for dettes stipendiebestyrelse, og endelig var han også formand for Dansk Matematisk Forening i 4 år.
Gert Kjærgård Pedersen var en medrivende underviser, en vittig og klar forelæser. Utallige er de spøgefuldheder han fandt på og evnede at servere på en måde, som også tjente pædagogiske formål. Den ene af hans ovennævnte monografier, “Analysis Now” er baseret på et første-delskursus i funktionalanalyse, som han var ansvarlig for i en længere årrække. Bogens titel er ment som en spøgefuld flertydighed, hvor den officielle udlægning ifølge bogens forord er: “Analysis based on Norms Operators and Weak topologies”. Antallet af studerende, som har fulgt kurset, er meget stort, uanset at kursets akademiske ambitionsniveau Gert Kjærgård Pedersen
1940-2004
