På baggrund af denne undersøgelse kommer arbejdsgruppen med følgende anbefalinger:
- Uddannelsen skal have endnu mere fokus på at koble teori med praksis. Der skal inddrages flere pædagogiske metoder og praksiseksempler i undervisningen. Kompetenceudviklingen skal lø-bende følges op i praksis.
- Temaerne organisation, kommunikation og vejledning skal have mere plads i uddannelsen både teoretisk og praktisk. Praktisk ved at inklusionsformidlerne undervejs får ansvaret for at lave op-læg og fælles refleksion med henblik på at gøre sig erfaringer med formidling og vejledning i såvel større som mindre grupper.
- Det anbefales, at der i kommunen sættes mere fokus på ledelsens muligheder for at fremme med-arbejdernes kompetenceudvikling. Ledelsen skal forholde sig aktivt og strategisk i til inklusions-formidlernes kompetenceudvikling, som finder sted i et samspil mellem uddannelse og praksis-udvikling. Følgende ledelsesfaktorer synes at fremme at inklusionsformidleren kommer i spil i forhold til udvikling af inklusiv praksis. Det er afgørende at ledelsen: udvælger inklusionsformid-leren strategisk, selv gør brug af inklusionsformidlernes viden og kompetencer, ser kompetence-udvikling som et samspil mellem uddannelse og praksis, anerkender at det kan være en udsat post at arbejde med kulturforandring og ser ledelsesopbakning som afgørende for hvordan inklu-sionsformidlerne kommer i spil, inddrager inkluinklu-sionsformidlerne i centrale pædagogiske udvalg, legaliserer og legitimere ressourcepersonernes funktion i organisationen og sikrer, at alle res-sourcepersoner samarbejder med samme vision og deler viden og erfaringer med hinanden i og på tværs af institutionerne.
- Inklusionsformidlerfunktionen bør være repræsenteret i alle børnehuse, hvis den skal komme i spil. Som minimum bør der være en inklusionsformidler pr. klynge; men ideelt set bør der være en formidler i hvert hus, fordi nærhed, tillid og et tæt kendskab til børn og kolleger, er en afgøren-de forudsætning for, at inklusionsformidlerfunktionen kan komme i spil i hverdagen.
- Når alle muligheder er udtømte, og aktørerne omkring et barn er enige om, at det vil være hen-sigtsmæssigt at få ekstern støtte, bør ventetiden nedbringes. Ifølge praktikere på området kan der
47 gå mellem 1 og 3 år før, der kommer hjælp. Ventetiden i kommunen synes at afhænge af, hvilket distrikt man tilhører.
48
Delrapport B: Det Pædagogiske Notats betyd-ning for lærere (og pædagogers) tænkbetyd-ning og kompetencer
1.0 Resumé
Undersøgelsens formål er at afdække, hvordan Ballerup Kommunes brug af Det Pædagogiske Notat resulterer i en mere inkluderende håndtering af de udfordringer lærere og pædagoger møder i skolen i dag. Det undersøges, hvad det har betydet for lærere og pædagoger tænkning og praksis, at de har anvendt Det Pædagogiske Notat med de tilhørende redskaber. Det foretrukne redskab er det der hed-der B6. Det er inspireret af Thomas Nordahls arbejde med LP-modellen, som sætter udviklingen af læringsmiljøer og pædagogisk analyse i centrum af det pædagogiske arbejde. Det Pædagogiske Notat og B6 kan bruges til at beskrive vanskeligheder, ressourcer og handlemuligheder i forhold til et givet problem. Det har været under udvikling de seneste år i et samarbejde mellem PPR, lærere og skolepæ-dagoger som et redskab i forhold til udviklingen af inkluderende pædagogiske miljøer. Notatet og B6 bygger på et helhedssyn på barnet og dets kontekst. Redskaberne bruges i sammenhæng med Balle-rupmodellen og samarbejdsmodellen i ”Handlemuligheder mellem PPR og skole”, et notat som er ud-viklet i et samarbejde mellem PPR, Børn & Unge forvaltningen og ledere på skoler/institutioner i Bal-lerup Kommune.
Af undersøgelsen fremgår det, at implementeringen af Det Pædagogiske Notat er i sin opstartsfase og at det endnu kun bruges efter hensigten på enkelte skoler. Det Pædagogiske Notat opleves af praktik-kerne som en disciplinering med både positive og negative konsekvenser for udviklingen af inklude-rende praksis.
Blandt de positive vorderinger er, at det opfattes som nødvendigt med et fælles udgangspunkt for fag-lige drøftelser om forebyggelse og inklusion. Når læreres arbejde med Det Pædagogiske Notat følges op af vejledning og undervisning i teorien og forskningen bag notatet, oplever en del at det er et nyttigt og konstruktivt værktøj, som blandt andet giver en brugbar samtalestruktur, der er med til at skabe fokus og fastholde processen i det rette spor. I kombination med vejledning har det resulteret i inklu-sion af børn, som lærere tidligere oplevede, at de ikke kunne gøre noget for. Nogle praktikere, særligt teams i indskolingen og især ledere, anser redskabet som et meget positivt dokumentationsredskab og mener at det indeholder potentialer for det fremtidige arbejde med organisationen. For praktikerne har det en særlig positiv værdi, når redskaberne indgår i samarbejdet med et engageret PPR om at udvikle en mere inkluderende undervisning, som peger ud over skolens vante kultur. Nogle teams benytter notatet som redskab til at fremme refleksion. Der er et ønske om at videndele i forhold til erfaringer med at brugen af notatet. Der er nogle steder allerede opstået et samarbejde med inklusi-onsformidlere og andre ressourcelærere om notatet. Undersøgelsen har også fundet eksempler på stor ledelsesopbakning til brugen af notatet. Det der ud til at notatet og redskabernes lokale udformning flere steder afføder medejerskab til redskaberne.
49 Til de negative konsekvenser hører, at notatet kan opleves som unødvendig disciplinering og at de øgede krav om dokumentation besværliggør det pædagogiske arbejde. Redskabet ses af nogle som vanskeligt, svært tilgængeligt og måske noget overdimensioneret.
Det Pædagogiske Notat alene synes ikke af sig selv at skabe en forandring i læreres måder at tænke og samarbejde på. Det skal følges op af vejledning, undervisning og skoleudvikling. Når det pålægges uden undervisning og vejledning, ses en tendens til at notatet anvendes og tolkes i en traditionel pro-blem- og individorienteret tænkning. Det kan derfor let opfattes som et besværligt og unyttigt redskab.
Redskabet opleves af nogle, især i udskolingen, som meget tidskrævende i forhold til hvad der kommer ud af det. En del finder det desuden vanskeligt at forstå og bruge. Der er generelt stor respekt for selve forsøget på at udvikle redskaber, men selve modellen og de indbyggede samarbejdsformer stiller nog-le af brugerne over for en række udfordringer: Pædagogikken kan opnog-leves som dikterende – den stilnog-les ikke til debat og mødes derfor med modstand. Dette kan udgøre en barriere for samarbejdet omkring B6 og Det Pædagogiske Notat.
Ud fra disse barrierer og potentialer vil undersøgelsen fremsætte en række anbefalinger for det videre arbejde med Det Pædagogiske Notat.