Som Nationalbibliotek forvalter Det Kongelige Bibliotek den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk, computerspil), håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier og musikalier i analog eller digital form, herunder den danske del af internettet i Netarkivet, og dokumenterer dagliglivets immateri-elle kultur.
Institutionen giver på nutidens vilkår den bedst mulige adgang til samlingerne til forskning, studier og oplevelser, sam-tidig med at disse skal bevares, sikres og overleveres til eftertiden. Som national-bibliotek udfører institutionen forskning inden for Nationalbibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger.
Som museums- og kulturinstitution formidler nationalbiblioteket viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger.
Nationalbibliotekets opgaver og afdelinger spænder vidt og rummer et stort felt af kompetencer og opgaver, som man kan læse sig til på de kommende sider. National-biblioteket varetager sin lovpligtige opgave med pligtaflevering, driver koncertvirk-somhed, producerer udstillinger, publicerer i egne og eksterne forskningspublikationer, holder foredrag med udgangspunkt i bib-liotekets samlinger og understøtter domi-cilerede forskere, der benytter bibliotekets arkivalier og samlinger. Der indsamles og
registreres væsentlige arkiver på musik- og teaterområdet, hele fotosamlinger indlem-mes, dagliglivets kultur dokumenteres, og ikke mindst modtager biblioteket vigtige og interessante person- og institutionsarkiver, der er væsentlige for eftertidens forståelse af f.eks. en forfatters liv og værk eller en organisations historie.
Samtidig har Nationalbiblioteket fokus på den digitale indsamling af materialer og arkivalier, efterhånden som sociale medier, e-bøger og digital kommunikation er det primære medie, og som det er afgørende at være opmærksom på, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at kunne få samme indblik i det danske samfund, som det er muligt ud fra de fysiske materialer.
Ny organisation i Nationalbiblioteket I slutningen af 2014 blev der blandt medarbejderne i Nationalsamlingsafde-lingen gennemført en evaluering af den omfattende organisationsændring, der blev indført den 1. januar 2013, og som bl.a.
sammenlagde de tidligere samlingsafdelin-ger. Denne evaluering afdækkede behov for mere ledelse i det daglige og øget fokus på ledelse af driftsopgaverne. Derfor blev der i april 2015 gennemført en om-fattende justering af Nationalbibliotekets organisation.
Pligtafleveringssektionen blev lagt sammen med Bevaringsafdelingen, og Afdelingen for Digital Bevaring fik tilført området den digitale pligtaflevering, så digital bevaring og accession nu er samlet. Den daværende matrixorganisering af Nationalsamlingerne er blevet omlagt til to nationalsamlingsafde-linger med hver sin afdelingsleder.
I efteråret kom så en yderligere organisati-onsændring i forbindelse med nedlæggelsen af området Digital Infrastruktur og Services (se
Nationalbibliotekets egne digitaliserede værker
2015
3.658.925 benyttelse (elektro-niske lån) 789.251 bestand (værker)
2014
4.103.352 benyttelse (elektro-niske lån) 661.841 bestand (værker)
Benyttelse af National-bibliotekets samlinger Rekvisitioner modtaget til ekspedition
2015
63.873 rekvisitioner i alt heraf:
39.177 Danske Samlinger 8.486 Udenlandske
Afde-ling Ældre SamAfde-ling 396 Internationale
organisationers publikationer 15.814
Nationalsamlings-afdelingen 2014
64.722 rekvisitioner i alt heraf:
40.093 Danske Samlinger 674 Danske Aviser 7.417 Udenlandske
Afde-ling Ældre SamAfde-ling 417 Internationale
organisationers publikationer 16.121
Nationalsamlings-afdelingen
NA TI O NALB IB LI O TEKET
aflevering og en effektivisering for både forlagene selv og Det Kongelige Bibliotek.
Endvidere skal sammenhængen mellem pro-duktionsworkflow for e-bøger og for trykte bøger klarlægges for at kunne indsamle de digitale trykforlæg, der efterhånden kan af-løse den fysiske pligtaflevering af i hvert fald visse typer bøger.
Det Kongelige Bibliotek har de seneste år haft som mål at få ændret pligtafleverings-loven, således at der skabes hjemmel for at indføre digital pligtaflevering. Dette mål har ikke ændret sig. Men det er helt afgørende at forstå og koble sig på forlagenes digitale arbejdsformer og få kortlagt evt. tekniske og processuelle forskelligheder.
Oprydning og pallelager
En vigtig og meget stor opgave for National-samlingsafdelingen er at få forberedt Hånd-skriftsamlingens mange uordnede og for de flestes vedkommende endnu utilgængelige arkiver til opstilling i klimastyret magasin og dermed gjort dem delvis tilgængelige for fremtidig brug. I daglig tale er arkivet blevet døbt pallelageret – hvilket meget sigende beskriver den hidtidige opbevaring.
Lageret omfatter en stor del af de sidste årti-ers accession, i alt cirka 2.000 flyttekasser af varierende størrelse fyldt med arkivalier som breve, manuskripter, personalia og tryksager fra en lang række fremtrædende person-ligheder og institutioner inden for dansk litteratur, kunst, kultur og videnskab. Den overvejende del af materialet er ikke tilgæn-gelig på grund af den klausulering, der, med mindre andet er aftalt, gælder for samtidige privatarkiver. Derfor har en gennemgang ikke været aktuel tidligere.
Siden pallelagerprojektets opstart i februar 2015 er kasserne én for én blevet gen-nemgået og ordnet i et samarbejde mellem også fokusartiklen herom).
Nationalbibliote-ket omfatter herefter Digitaliseringsafdelingen i nyindrettede lokaler (se også fokusartiklen herom) og sektionen Digital udvikling og formidling, og består dermed af syv afde-linger. Det har allerede vist sig, at denne sammenlægning er meget gavnlig, idet alle funktionerne i digitaliseringsprojekterne fra fremfinding over skanning og metadataska-belse til digital formidling er blevet samlet.
Samtidig er den digitale udvikling kommet tættere på aftagerne, og faggrupperne har fået en øget gensidig forståelse. Det giver smidigere arbejdsgange og bedre projekt-ledelse, når hele processen fra start til slut samlet er i samme område.
Digital pligtaflevering
Indførelse af digital pligtaflevering af e-bø-ger og digitale trykforlæg for fysiske bøe-bø-ger har i flere år været et strategisk mål for Nati-onalbiblioteket. Der er dog fortsat et stykke vej, inden målet er nået. Det Kongelige Bibliotek er i gang med en række løbende analyser i samarbejde med Statsbiblioteket, der har et tilsvarende mål for modtagelse af aviser. Kompleksiteten i formater, indsam-lingsvilkår og formidling er stor og kræver analyser i forhold til forlagenes tekniske håndtering af deres e-bøger og trykforlæg samtidig med, at der skal tages højde for de bevaringsmæssige muligheder og problemer.
Hvor længe kan man i det hele tage bevare de digitale filer? Hvor stabile er formaterne?
Hvordan gemmer forlagene deres filer, og hvordan høstes de? Det er blot nogle af de mange spørgsmål.
I 2015 har Nationalbiblioteket arbejdet med at kortlægge tekniske formater og forlagenes egen håndtering af deres digitale materialer samt afdække deres arbejdsrutiner og samspil med produktions- og distributionsleddene.
Formålet er at finde den optimale arbejds-proces med henblik på sikre en dækkende
Nationalbiblioteket, læsesale
2015
17.533 gæster på Læsesal Vest
82.045 udleverede dokumenter inkl.
fornyelser 570 tilgang af
reference-værker
3.428 gæster i Centerlæ-sesale og samlinger 308.341 besøg på Læsesal
Øst og Læsesal Nord 2014
17.128 gæster på Læsesal Vest
88.539 udleverede dokumenter inkl.
fornyelser 544 tilgang af
reference-værker
3.351 gæster i Centerlæ-sesale og samlinger 301.055 besøg på Læsesal
Øst og Læsesal Nord
NA TI O NALB IB LI O TEKET
Håndskriftsamlingen og Bevaringsafdelingen.Resultatet for 2015 er, at arkivalier fra 950 uordnede kasser ved årets udgang er blevet ompakket i 8.100 registrerede og
streg-kodede syrefri æsker, der nu kan bestilles i REX. Dette er et afgørende arbejde hen mod udflytning til fjernmagasin om nogle år.
Gennem dette projekt er det blevet muligt
Digitaliserede værker tilgængelige online
2015 2014 2013 2012
Seriepublikationer 45 54 54 42
Bøger 21.547 17.738 14.749 20.669
Småtryk 4.712 4.272 3.837 3.402
Manuskripter i bogform 1.148 1.148 450 13.538
Manuskripter, breve og fragmenter 20.574 17.924 17.208
Noder 20.148 20.096 19.436
Nodemanuskripter 11.241 1.199 1.172
Fotos og billeder (portrætter, andre billeder) 204.550 204.302 183.614 353.871
Luftfotos 474.762 365.289 246.906
Kort 30.389 29.702 28.273
Film (levende billeder) 93 84 0
Lyd 42 33 27 27
KB's egne digitaliserede værker i alt 789.251 661.841 515.726 391.549 Noter: 1) Differentieringen af materialetyper er først for alvor gennemført i 2013. Se en nærmere beskrivelse i bilaget med statistik over bibliotekets ydelser i denne årsberetning. 2) Tallene for bibliotekets bestand af egne digitaliserede værker i 2014-2012 er revideret.
Sammensætning af elektroniske udlån 2012-2015
(download af Nationalbibliotekets e-ressourcer)
2015 2014 2013 2012
Seriepublikationer 1.208.461 1.246.697 728.624 812.861
Bøger 705.566 685.041 550.224 648.157
Småtryk 92.875 103.030 44.913 43.552
Manuskripter i bogform 220.336 454.388 313.008 475.166
Manuskripter, breve og fragmenter 24.689 55.444 14.990
Noder 93.501 123.954 105.253 115.940
Nodemanuskripter 48.282 133.106 84.821
Fotos og billeder (portrætter, andre billeder) 833.830 873.160 1.163.163 525.687
Luftfotos 170.815 143.533 123.518
Kort 99.032 284.999 218.035 177.252
Film (levende billeder) 156.995
Lyd 4.543
Elektroniske udlån af Nationalbibliotekets e-ressourcer i alt 3.658.925 4.103.352 3.346.549 2.798.615 Note: Differentieringen af materialetyper er først for alvor gennemført i 2013. Se en nærmere beskrivelse i bilaget med statistik over bibliotekets ydelser i denne årsberetning.
NA TI O NALB IB LI O TEKET
at stille den del af de mange hidtil uordnede arkiver, der ikke er omfattet af klausulering, til rådighed for forskningen. Det gælder blandt andet store og omfangsrige forlags-arkiver fra Gyldendal og Borgen, ligesom det gælder vægtige personarkiver fra f.eks.
forfatterne Willy August Linnemann, Jesper Jensen og Niels Frank. I løbet af 2016 vil ar-kiver fra blandt andre Jørgen Gustava Brandt og Erik Stinus tilsvarende blive ordnet.
Nobelpriskandidaten, forfatteren Inger Christensens arkiv er et af de mest markante, der er blevet ordnet og tilgængeliggjort i 2015. Det er nu muligt via breve, optegnel-ser og manuskriptsider at træde ind i forfat-terens skriveværksted og f.eks. på nærmeste hold studere den arbejdsproces og de form-eksperimenter, der ledte frem til poetiske hovedværker som Det og Sommerfugledalen.
Elektroniske udlån af udvalgte e-ressourcer
(download)
Noter 2015
Tidsskrift.dk 892.966
Arkiv for Dansk Litteratur (ADL) 474.521
Danmark set fra luften 169.071
Den digitale Guaman Poma-udgave 1) 99.473
Partiprogrammer (småtryk) 37.946
Note: 1) Den digitale Guaman Poma-udgave kan tilgås på <www.kb.dk/permalink/2006/poma/info/en/frontpage.htm>
og indeholder den digitaliserede udgave af den peruvianske indianer Felipe Guaman Poma de Ayalas ”Inkakrønike”, et af de berømteste håndskrifter i Det Kongelige Bibliotek, samt en stor mængde af relateret materiale, herunder introduktion til selve værket, information om digitaliseringen af håndskriftet samt henvisninger til videnskabelige artikler og andet rele-vant materiale.
NA TI O NALB IB LI O TEKET
dette for udviklingen af nye medier til brug for Nationalbiblioteket. I den forbindelse indgår medarbejdere i en række udviklingsprojekter på nationalt og internationalt plan.En række af afdelingens medarbejdere udfører forskning inden for national-bibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger.
Emne- og specialistområderne i Natio-nalsamlingen spænder bredt: avantgarde, autografer, håndskrifter, biografi, bladteg-ninger, boghistorie, crowdsourcing, daglig-livets historie, dansk musik ca. 1850-1950 med vægt på stilhistorie, dansk fotografi i mellemkrigstiden, danske kunstnerbøger, dansk litteratur fra 1800-tallet til i dag, digi-tale og analoge tidsskriftskulturer, dansktop, digitalisering og kulturarv, den forkerte død, Erasmus af Rotterdam, filologi, folkeminder, foreningsliv, forfatterarkiver, fortællinger, fotografihistorier, glober, generationsrela-tioner, græske håndskrifter, historiografi, hitlister, Holberg, humor, indvandring, iscenesættelse af fortiden, kartografi, ko-dikologi, kogebøger, koncertrepertoirer, kunstfotografiet, latinsk humanisme fra oldtid til oplysningstid, latinske håndskrif-ter, latinsk palæografi, litteraturen på nettet, luftfotografiets historie, luftfotografiets vej til succes, madkultur, Marquard Gude, mazarinader, Melodi Grand Prix, middelal-derlige håndskrifters historik, mindesteder, musikkultur i det 20. århundrede, musikkens betydning, musikliv, musik og identitet, po-pulærmusikkens internationale udbredelse fra 1945 og frem, overnaturlige hændel-ser, ritualer, skæmtevihændel-ser, renæssancen og oplysningstiden, satiretegninger, småtryk, stadsmusikanter i Danmark, teaterhistorie, tekstudgivelse, traditioner, tro og magi, ven-skabsritualer og vandrehistorier.