Minimumskrav 2: Sagsbehandlere og teamledere skal kunne se resultatet af deres arbejde
1. Have stort fokus på at øge mulighederne for borgere i STV-målgrupperne i de lokale virksomheder og opbygge virksomhedskonsulenternes kompetence og viden på området
2. Sikre at virksomhedskonsulenterne bruger ressourcer på opsøgende virksomhedskontakt 3. Sikre en samarbejdspraksis og -kultur, hvor virksomhedskonsulenter deler pladser og
jobåbninger.
Minimumskr av 5: Kommunen skal indgå s amarbejdsaftal er med virksomhederne Kommunen skal indgå samarbejdsaftaler med virksomhederne, så der opbygges et samlet beredskab af samarbejdsvirksomheder omkring målgruppen, som kan give volumen, struktur og kvalitet i indsatsen. Herunder kan der indgås forskellige typer af samarbejdsaftaler om virksomhedspladser, fx faste pladser, forhåndsaftaler, klyngevirksomheder mv.
Casestudier. Der ses ikke en fast, men derimod kommuneafhængige modeller for samarbejdet med virksomhederne. Overordnet ser der ud til at være behov for stor fleksibilitet så virksomhedsforløb kan tilrettelægges ud fra den enkelte borgers ressourcer og ønsker til forløbet.
2 kommuner ønsker ikke faste samarbejdsaftaler eller virksomhedscentre, fordi det kan give problemer med forventning fra virksomhederne om at fylde pladser op, og fordi de oplever, at det opsøgende arbejde med afsæt i konkrete borgere sikrer det bedste match
1 kommune har genforhandlet virksomhedscenteraftalerne i 2017, så de matcher
borgergruppen i STV ift. timetal og skånehensyn (ikke indsats ordinære løntimer) og lavet en ny henvendelse til de kommunale arbejdspladser omkring STV-målgruppen
1 kommune vil genforhandle deres aftaler med virksomhederne i 2018 mhp. at indskrive ordinære løntimer og har opsagt aftaler, hvis ordinære løntimer ikke var en mulighed
Evaluering af STV-Projektet
31
Konkrete eksempler på håndtering af samarbejdsaftaler i succeskommuner
CASE 1 Genforhandling af virksomhedscenteraftaler (fra fuldtidspraktik til praktik med få timer (udsatte borgere), fra et antal faste pladser til fleksibilitet). Ledelsen deltager i
genforhandlinger af aftalerne
Ny henvendelse og nye aftaler med kommunale arbejdspladser om målgruppen
Udfordring: at få ordinære timer til målgruppen. Virksomhederne er ikke vant til dette, og det står ikke i aftalerne
CASE 2 Man ønsker ikke virksomhedscentre og har ikke p.t. samarbejdsaftaler med virksomheder (har opsagt aftaler)
CASE 3 En del partnerskabsaftaler skal genforhandles i 2018, så ord. løntimer bliver indskrevet som et mål. Har af samme årsag luget ud i jobcentrets virksomhedscentre
Placering på virksomhedscentre går hurtigt, men det er ikke alle, der passer ind.
Enkeltpladser ofte den bedste løsning, selvom det tager tid at finde dem
Mangler virksomheder til den gruppe borgere, der ikke taler dansk
CASE 4 Har ikke virksomhedscentre i kommunens beredskab og har ikke tradition for at lave samarbejdsaftaler, da det kan give udfordringer med at fylde pladser op.
Prioriterer mere uformel kontakt til virksomheder via den enkelte VK, som typisk også har netværk ind i nabokommuner
Med afsæt i ovenstående kan der ikke på nuværende tidspunkt anbefales bestemte modeller for virksomhedssamarbejdet om STV-borgere, fx bestemte former for samarbejdsaftaler. Men det er en klar anbefaling, at kommunerne prioriterer at udbygge virksomhedssamarbejdet i den
resterende projektperiode og selv løbende drøfter erfaringerne hermed, så større viden om gode samarbejdsformer opbygges.
Bruger man som kommune faste samarbejdsaftaler, bør man sikre, at disse tilpasses, så de kan anvendes til/af STV-borgere (tilstrækkelig fleksibilitet og mulighed for ordinære timer).
5.4 3. SPOR: MENING OG RETNING BORGEREN
Minimumskr av 6: Kommunen skal sørge for, at borger ens jobmål sætter retning Kommunen skal sørge for, at borgeren får udarbejdet CV og jobmål, som sætter retning på
borgerens virksomhedsforløb og understøtter, at der etableres et godt match mellem borger og virksomhed. Ved etablering af et virksomhedsforløb er det essentielt, at indholdet i
virksomhedsforløbet er begrundet i borgerens jobmål og forventes at være et skridt på vejen mod ordinær beskæftigelse. Virksomhedsforløbet skal tydeligt pege fremad. Dette kan enten ske via en klar forventning om, at borgeren kan opnå ordinære timer på den virksomhed, hvor borgeren gennemfører virksomhedsforløbet, men det kan også ske i form af, at borgeren får flere reelle
Evaluering af STV-Projektet
32
arbejdsopgaver eller andre typer af arbejdsopgaver under virksomhedsforløbet, der understøtter borgerens jobmål og sigtet om ordinære timer.
Indika
tor Leder STV
projekt-leder Sagsbe-handler
Virksom-hedskon-sulent Mentor Total
SPOR 3 Nul Midt Nul Midt Nul Midt Nul Midt Nul Midt Nul Midt
Retnin g og målret tethed i indsats en (3a)
24% 44% 18% 36% 20% 31% 23% 25% 18% 24% 21% 31%
Af surveydata fremgår det, at fidelitetsgraden totalt set er steget med 10 %-point til 31%, når vi måler om borgerens jobmål sætter retning for indsatsen.
Alle aktørgrupper oplever fremgang i fidelitetsgrad, men der ses en forholdsvis stor spredning i, hvor stor fremgang der opleves. Ligesom for flere af de tidligere minimumskrav er fremgangen i
procentpoint størst for lederne og projektlederne - i dette tilfælde med stigninger på 20 og 18 %-point. Mens virksomhedskonsulenterne kun oplever en meget svag fremgang på 2 %-%-point.
Samlet oplever alle grupper en forholdsvis lav fidelitet på dette minimumskrav. Ledere højst (44%) og virksomhedskonsulentern og mentorer lavest (25% og 24%). Dette er – ligesom i
nulpunktsanalysen - den laveste totale fidelitetsgrad på tværs af alle minimumskrav.
At borgerens jobmål sætter retning bør derfor (fortsat) være et indsatsområde, der får stor opmærksomhed i implementeringen af STV-projektet.
Casestudier. I casekommunerne skabes mening og retning for borgeren via tæt kontakt med borger, tæt samarbejde mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent samt fokus på at koble borgerens ressourcer og ønsker med muligheder i virksomheder, så der skabes et godt match.
I alle 4 kommuner er oplevelsen, at STV-indsatsen betyder mere mening og retning for borgerne, hvilket bekræftes af de 8 borgerinterviews
En nøgleværdi ift. at sikre mening og retning er:
tæt kontakt med borgeren
hyppige samtaler
tæt opfølgning i virksomhedspraktik (hvilket alt sammen muliggøres af det lavere sagsantal)
Evaluering af STV-Projektet
33
En afgørende tilgang er det tætte samarbejde mellem S og VK (og evt. mentor), som sikrer jobrettet fokus. Mærkesagen bliver ’det gode match’, som flere udtrykker det
Interviews med medarbejderne viser, at det at arbejde på en måde, der giver mening og retning for borgeren - og med en passende normering, der gør det muligt - også giver mening og retning for jobcentermedarbejderne
Der arbejdes målrettet med at sætte retning og fastsætte jobmål/ønsker, hvilket hænger tæt sammen med ’det gode match’
Men borgerne har ofte svært ved at arbejde med et jobmål, så der tages afsæt i ressourcer, tidligere erfaringer – samt aktuelle muligheder på virksomhederne (og det giver mening for borgerne, bekræfter borgerinterviews)
Konkrete eksempler på hvordan borgerens jobmål sætter retning i succeskommuner CASE 1 Prioriterer højt at finde det gode match (tidskrævende, kræver et grundigt forarbejde
med borgeren)
STV italesættes for borgerne som specialtilrettelagt praktik med et klart formål. Grundig ressourceafdækning hele vejen rundt om borgeren, derefter ses på muligheder (udviklet et værktøj: fra ressourcer til kompetencer til match)
Planlagt borgerundersøgelse i foråret 2018 (borger indgår i styregruppen for STV). Samt en virksomhedsundersøgelse (2 virksomheder indgår i styregruppen for STV)
CASE 2 Har arbejdet med, hvordan man kommunikerer og informerer borgere, så de forstår og misforståelser undgås. Det er med til at sikre at forløbet virker meningsfuldt for borger
Målrettet arbejde med progression i praktik, fx startes oftest med få timer for at give mulighed for succesoplevelse hos borgeren og virksomheden. Ofte lange praktikker, som giver en tålmodig afklaring og mulighed for ansættelse
VK dokumenterer alle praktikker skriftligt. Man arbejder med at kvalificere dokumentationen, så den bedre kan bruges fremadrettet. Brug af skabelon.
CASE 3 S er ikke kompetenceudviklet ift. et virksomhedsrettet fokus. Udfordringer ift. at få S til at rådgive kompetent og realistisk ift. virksomheder, praktikopstart og jobmuligheder
Ifølge lederne fylder skånehensyn fortsat meget i samtalen med borgerne. Projektleder sætter fokus på beskæftigelsesmål og ordinære løntimer i alle møder, hvor S indgår
Projektansatte VK har stort virksomhedsrettet fokus og bruger megen tid på at sikre et godt match for den enkelte borger. Mulighed for ’for-forløb’ hos anden aktør – det anvender S især til de tungeste borgere
CASE 4 Stort fokus på jobmål og -ønsker fra 1. samtale. Bruger bl.a. ’foldeplan’ for at synliggøre kompetencer og finde jobmuligheder (svarende til et CV). S (og snart VK og mentorer) er opkvalificeret ift. at arbejde med personprofiler for at skabe gode match. Ekstern superviser hjælper medarbejdere med at holde jobrettet fokus i samtaler (frem for brug af samtaleguide).
S taler altid om virksomhedsrettet indsats med borger, samt om ordinære timer når muligt. Fordel at job- og socialcenter er samlet, og S arbejder med begge lovgivninger
Evaluering af STV-Projektet
34
Næste udfordring er at motivere borgerne, så de i højere grad kan se sig selv i en virksomhedsrettet indsats. Overvejer at indføre mulighed for sanktion
Med afsæt i ovenstående er anbefalingen til kommunerne i den resterende projektperiode at have dét, at etablere ’det gode match’ som pejlemærke for arbejdet med at sikre mening og retning i borgerens forløb. Følger vi casekommunerne, sikres dette bedst via: