• Ingen resultater fundet

25. M arg en stund — M orgensol.

Melodi af W eyse.

Morgenstund har Guld i Mund:

Morgensol Guds Rigdoms Vcrld oplukker;

glad i gyldne Morgenstund

fattigst Fugl i Straalehavet dukker.

Morgenglpd gpr Kinden rpd;

Morgenluft Guds SundhedSbrpnd omsusel Livets Vcrld i Morgenglpd

strpmmer ud igennem Himmelsluser Op i friste Morgenstund!

Fryd dig, Sjcrl, som Auglen i det hoje!

Fattigst Sjcrl er rig og sund

med GudS rige Herlighed for Vie.

26. M orgenstund kur G nid i M u n d .

Melodier af R u n g og L. N. B o is e n . Morgenstund

har Guld i Mund,

for Natten Gud vi love, han lcrrte os i Jesu Navn,

som Barnet i sin Moders Favn, vi alle spdt kan sove!

Morgenstund har Guld i Mund, vi til vort Arbejd ile;

som Fuglen glad i Skov og Vang udflyver med sin Morgensang, genfpdt ved Nattehvile!

Morgenstund har Guld i Mund,

og Guld betyder Glcede,

og gladelig er hver en D ag, som leves til Guds Velbehag, om end vi maatte grade!

Gaa da frit enhver til sit,

og stole paa Guds Naade!

D a faar vi Lyst og Lykke til

at gvre G avn, som Gud det vil, paa allerbedste Maade!

S o l opstaar, og S o l nedgaar,

naar den har gjort sin Gerning

Gud give os at skinne saa,

som Himmellys, skpnt af de smaa!

, D a randt for os Guldtoerning.

37. I Asten stiger A alen op.

Egen Melodi.

I M e n stiger Solen op, den jpreder Guld paa Sky, gaar over Hav og Bjcrrgetop, gaar over Land og By.

Den kommer fra den favre Kyst, hvor Paradiset laa,>

den bringer Lys og Liv og Lyst til store og til smaa.

Den hilser os endnu saa smukt fra Edens Morgenrpd,

hvor Troeet stod med evig Frugt, hvor Livets Voeld udflpd.

Den hilser oS fra Lyset- Hjem hvor stsrst Guds Lys oprandt med Stjcernen over Betlehem, som M e n s Vise fandt.

L-g med Guds S o l udgaar fra M en himmelsk G lan- paa Jord, et Glimt fra Paradiset- Kyst, hvor Livet- Lbild gror.

Og alle Stjcerner neje sig, hvor Nstens S o l gaar frem : Den synes dem hin Stjcerne lig, der stod ved Betlehem.

Du S o les S o l fra Betlehem, hav Tak og Lov og P ris

for hvert et Glimt fra Lysets Hjem og fra dit Paradis!

2 8. F n vangue nile G u d s M u gle sinaa.

Egen Melodi.

Mi vaagne alle Guds Fugl: smaa, de flyve fra Reden og sjunge;

de prise Bor-Herre, saa godt de formaa,

de takke for Livet og Lyset med flyjtende Tunge.

Ru kvidrer Svalen paa Kirketag, og Spurven ved Menneskers Huse ;

de synge: God Morgen! de synge: God D ag!

de synge: Guds Fred, Gud ske Lov! og i Luften hensuse.

Sm aafuglens S a n g Bor-Herre forstaar, han kender hver Sjcel i sit Rige;

de fattiges Lovsang han ikte forsmaar,

han ser, hvad de maallyse Skabninger alle vil sige Os ser du ogsaa, du toere Gud,

du hyrer vor Ryst i din H im m el;

naar Fuglene flagre af Rederne ud,

du hyrer Smaabprnenes P ris i din jublende Brim m el!

29. Den stynede Day nred <Krxd vi ser.

Egen Melodi.

Den signede D ag med Fryd vi ser as Havet til os opkomme;

den lyse paa Himlen mer og mer, os alle til Lyst og Fromme,

det kendes paa os, som Lysets Bprn, at Natten hun er nu omme!

Den salige Stund, den Midnatstid, Bor-Herre han lod sig fpde

da klared det op i Psterlid til dejligste Morgenrode,

da Lyset oprandt, som Jordens Bold stal lysne udi og glpde.

Om levende blev hvert Troe i Skov, og var saa hvert Blad en Tunge, de kunde dog ej Guds Naades Lov med vcerdelig Npst udsjunge;

thi evig nu skinner Livets Lys for gamle og saa for unge.

Som Guld er den aarle Morgenstund, naar Dagen opstaar af Dpde,

dog kysser oS og med Guld i Mund den liflige Aftenrpde;

end tindre da maa det matte Blik, de blegnede Kinder glpde.

-S a a rejse vi til vort Fædreland, der ligg r ej Tag i D vale;

der stander en Borg, saa prud og grand, med Troner og gyldne S a le;

saa frydelig der til evig Tid med Venner i Lys vi tale!

30. A ftensang.

Egen Melodi.

Dagen gaar med raske Fjed, D agens Bprn maa ile ;

Aftenroden bringer Fred, Nattens Stjoerner Hvile.

Lykken goekker store, smaa, leger med Guldtcrrning^

lykkeligst at hvile paa er fuldendte Gerning.

Lidt dog store, mindre smaa, kan til G avns fuldbringe;

Viljen ser Vor-Herre paa, giver Kraften

Vinge.-Lykkens lunefulde S p il leger ej med Sjoele;

alting fpjes, som Gud vil, her er trygt at dvcele!

Blomst skal boere Frugt engang, Hpst stal f-lge Sommer,

D ag er ej saa travl og lang, Aftenstund dog kommer.

Lad ved Dag kun op og ned Lykkens Tcrrning rulle :

fandt ved Kvceld kun Sjcelen Fred, gik det, som det fluide.

3 1. G uds <Fred.

Melodier as B e r g g r e e n og K ora N y g a a r d . Lyksalig, lyksalig hver Sjcrl, som har Fred!

D og ingen kender Dagen, fpr Solen gaar ned.

God Morgen! God Morgen! sang Fuglen paa Kvist:

tit saa han Aftensolen bag Fcengselets Rist.

Tit dufted, tit nikked Smaablomster ved Gry:

fpr Aften laa de knust under Haglvejrets Sky.

Tit leged Smaabarnet i Morgensol rpd;

ved Kvceld det laa paa Lejet saa stille og dpd.

P aa Jorden ej lever saa salig en Sjcel,

jo Lykken kan omskiftes fra Morgen til Kvcrl.

Lyksalig dog Sjcelen, som kender Guds Fred, flpnt ingen kender Dagen, fpr Solen gaar ned.

God Morgen! vi sjunge med Fuglen helt fro, skal selv i mprke Fcrngsel til Natten vi bo.

Guds Bprn kan sig glcede som Blomster ved Grv, skal selv de ligge knust under Aftenens Sky.

Som Barn kan jeg frydes i Morgensol rpd, om sgsaa jeg fpr Aften er stille og dpd.

Guds Fred og God Aften! vi sjunge ved Kval:

Bor-Herre selv bevarer hver flygtende S ja l.

Lyksalig, lyksalig hver S ja l, som har Fred!

Guds Fred er Sjcelesolen, som aldrig gaar ned.

32. Der staar et Atot i Veftrrted.

Mel. af C. (5 F. W eyse.

Der staar et S lo t i Besterled, takket med gyldne Skjolde;

did gaar hver Aften Solen ned bag Rosenskyernes Bolde;

det S lo t blev ej med Hander gjort:

mageløst staar det smykket;

fra Ford til Himmel naar dets Port;

Bor-Herre selv det har bygget.

Fra tusend Taarne funkler Guld;

Porten skinner som Ravet ; med Straalestptter underfuld sig Borgen spejler i Havet,

Guds S o l gaar i sit Guldstol ind, skinner i Purpurklader.

I Rosensky paa Borgens Tind staar Lysets Banner med Hader.

Solenglen svinger Lysets Flag, vandrer til fjarne Lande ;

ham spiger Liv og Lys og Dag dag Nattens brusende Bande.

3K

Lig Solen sarer Livet hen, zaar til Jorklaringskysten:

Med G lans opdukker S o l igen fra Paradiset i Osten.

3 3 . M il vor lille G ern in g nd.

Til vor lille Gerning ild gik vi smaa fuldglade;

Viljen saa den kcere Gud, hjalp os, som vi bade.

Nu er D agens Lys udslukt, lukt er snart vort Oje.

Giv vor lille Gerning Frugt, Fader i det hpje!

D u, som viser D ag og Nat S o l og Stjcerner Veje!

Livets undersulde. S ta t gav du os i Eje.

I hver Barnesjcel paa Jord har du lagt en <kcerne

til en Blomst meo himmelsk Flor, herlig som en Stjcerne.

Lad den Koerne undersuld vokse i vort Indre,

naar der skinner S o l paa Muld, og naar Stjcerner tindre!

Lad det Frp opvokse smukt med din Bprnevrimmel,

til at bcrre evig Frugt i din hpje Himmel!

Egen Melodi.

Fred hviler over Land og By, ej Verden larmer mer,

fro smiler Manne« til sin Sky, til Stjcerne Stjcrrne ser.

Og Spen blank og rolig staar nled Himlen i sin Favn;

paa Dammen fjcerne Vcrgter gaar og lover Herrens Navn.

Det er saa stille og saa tyst i Himmel og paa Jord,

vcer ogsaa stille i mit Bryst, du Flygtning, som der bor!

S lu t Fred, o Hjcrrte, med hver Sjcrl, som her dig ej sorstaar!

S e over By og D al i Kvcel nu Fredens Engel gaar.

Som du han er en fremmed her:

Til Himlen staar hans Hu;

dog i det stille Stjcernestcrr han dvcrler her som du.

O leer af ham din Aftensang:

Fred med hver Sjoel paa Jord!

Til samme Himmel gaar vor Gang, adskilles end vort Spor.

35. Anklen er snn stille.

Melodi af C. E. F. W ey se.

Natten er saa stille, Luften er faa klar,

D uggens Perler trille, M aanens Straalcr spille

hen ad S o en s Glar.

B a g e n s Melodier vugge Hjcertet ind,

Suk og Klage tier, Pindens Puft befrier

det betyngde Sind.

3«. A n lukker fig mit Gje.

Melodi af C. B a r n e k o w . Nu lukker sig mit Pjc,

0 Fader i det hsje, 1 Varetccgt mig tag!

Fra Synd og Sorg og Fare din Engel mig bevare,

som ledet har min Fod i D ag