5 Lovende Praksis
5.5 Monitorering
Systematisk monitorering af borgernes progression og trivsel er afgørende for kvaliteten af indsatsen.7,98,151 Monitorering gør det muligt for de fagprofessionelle at holde øje med borgerens udvikling og ændre praksis, hvis ikke tingene udvikler sig i den ønskede retning.105,151 Systematisk monitorering kan på den måde modvirke, at en uhensigtsmæssig indsats fortsætter til skade for borgerne.99 Monitorering kan således opkvalificere prak-sis91 og styrke vidensgrundlaget for de fagprofessionelle.164
Et eksempel på, hvordan man kan monitorere borgernes udadreagerende adfærd og bruge denne viden aktivt til at tilpasse praksis, findes på Kofoedsminde. Kofoedsminde er et specialtilbud for voksne borgere med udviklingshæmning. Tilbuddet huser aktuelt omkring 70 borgere, som i henhold til bestemmelser i straffeloven er idømt en foranstaltning i et åbent eller sikret miljø.
På Kofoedsminde arbejder man aktivt med at registrere og monitorere borgernes udadreagerende adfærd med henblik på at drage læring fra episoderne.
Personalet benytter flere værktøjer og registreringssystemer, herunder Bröset Violence Checklist (BVC), der, jf. afsnit 3.1.1.2, er et redskab til at vurdere risikoen for, at en borger optræder voldeligt inden for de næste 24 timer. Redskabet benyttes til at sætte ind med understøttende og
konfliktned-61
trappende tiltag, hvis en borger udviser tegn på stress eller utryghed, målt ved en ændring i borge-rens normaltilstand. Er borgeren almindeligvis stille af natur, kan det give anledning til en skærpet opmærksomhed, hvis vedkommende pludselig råber op eller smækker med dørene. Karakteren af borgerens adfærd vurderes ud fra seks parametre: 1) forvirring, 2) irritabilitet, 3) støjende adfærd, 4) fysiske trusler, 5) verbale trusler og 6) angreb på ting eller genstande. Jo højere en borger scorer på de forskellige parametre, jo større er sandsynligheden for, at borgeren vil optræde udadreage-rende. På Kofoedsminde vurderes borgerens adfærd altid i forbindelse med vagtskifte, hvor det drøftes, hvilke tiltag der eventuelt er behov for i forhold til at understøtte en borger, der udviser tegn på ubalance. Tiltagene kan eventuelt være aftalt med borgerne på forhånd, hvor borgerne selv peger på forslag til, hvordan de bedst støttes af personalet i svære situationen. Det er individuelt fra borger til borger, hvad der kan virke ro-givende i situationen. Nogle borgere har brug for et kram, mens andre borgere foretrækker alenetid eller at røre sig fysisk.
Personalet på Kofodesminde arbejder også med at lære af hændelser, hvor det er gået galt, og en borger har optrådt udadreagerende. Her benyttes dokumentationsværktøjet The Staff Observation Scale – Revised (SOAS-R). Via skemaet registrerer fagpersonalet hændelser med udadreagerende adfærd ud fra en række parametre: 1) Hvad provokerede borgeren? 2) Hvordan kom den udadrea-gerende adfærd til udtryk? 3) Hvem gik hændelsen udover? 4) Hvad var konsekvenserne? og 5) Hvilke tiltag blev anvendt for at stoppe adfærden? Desuden registreres også, a) hvor og hvornår hændelsen fandt sted, b) hvem der var sammen med borgeren på det givne tidspunkt, samt c) hvor alvorlig hændelsen opleves af det pågældende personale. Med afsæt i disse data er det muligt for personalet at trække forskellige statistikker ud om borgernes trivsel og progression – er det fx under bestemte aktiviteter, at borgeren typisk optræder udadreagerende, eller sammen med bestemte personaler? Analyserne på Kofoedsminde viste blandt andet, at mange hændelser fandt sted i bor-gernes lejligheder. Det gav anledning til en skærpet opmærksomhed omkring, at personalet skal trække sig under konflikter og give borgerne plads og rum til at afreagere i deres egen lejlighed, hvis de har brug for det. SOAS-R fungerer således som et værktøj til ikke blot at blive klogere på, hvornår borgerne eventuelt oplever et pres eller ubehag, men i lige så høj grad at blive klogere på persona-lets egen adfærd for på den måde at få øjnene op for eventuelle uhensigtsmæssigheder og forbed-ringspotentialer i tilrettelæggelsen af praksis.
5.6 Opsummering
I kapitel 5 har vi beskrevet, hvordan en række tilbud med stor viden om målgruppen af voksne borgere med en udviklingshæmning og udadreagerende adfærd tilrettelægger deres praksis ud fra en række elementer, som fremmer en lovende praksis. Det vil sige elementer, der, både teoretisk og empirisk bevist, er med til at skabe trivsel og progression for borgerne. I kapitlet har vi beskrevet, hvordan man som fagprofessionel aktivt kan arbejde med at opstille mål for at mindske borgernes udadreagerende adfærd og vurdere, om den pædagogiske praksis er understøttende eller ej, for at opnå dette mål. Kapitlet beskriver også vigtigheden af, at fagpersonalet har rum for faglig refleksion i den daglige praksis, så man som personalegruppe kan drøfte eventuelle udforinger og tage ansvar for at finde en fælles løsning. Desuden beskriver kapitlet, hvordan man som fagprofessionel kan arbejde med at skabe tryghed for borgerne gennem det relationelle arbejde. Kapitlet beskriver også det gode samspil med borgenes pårørende, som er vigtigt for at skabe stabilitet og tryghed omkring den socialpædagogiske indsats. Endelig omhandler kapitlet, hvordan man kan arbejde aktivt med registrering og monitorering af udadreagerende adfærd for at opnå systematisk indsigt i, præcist hvornår en udadreagerende adfærd opstår hos en borger. Registreringerne kan på den måde give afgørende information, der kan benyttes i forebyggelsesarbejdet i forhold til nedbringelse af udad-reagerende adfærd.
62 Tabel 5.1. opsummerer de vigtigste pointer fra kapitlet.
Tabel 5.1 Eksempler på lovende praksis i forhold til borgere med udviklingshæmning og udadre-agerende adfærd
1. Mål ■ Nedbringelse af udadreagerende adfærd kan gøres til et borgerrettet mål
■ Trafiklysmodellen kan bruges til systematisk måling af progression og trivsel
2. Faglig refleksion ■ Faglig refleksion kan medføre nye løsninger og energi til håndtering og forebyggelse af situationer med udadreagerende adfærd
■ Faglig refleksion kan skærpe det faglige fokus på nedbringelse af udadreagerende ad-færd
3. Relationelt samarbejde ■ Fokus på egen adfærd som fagprofessionel kan forebygge udadreagerende adfærd
■ Relationelt samspil med borgerne kan forhindre utryghed 4. Individuel tilrettelæggelse
og samspil ■ Inddragelse af pårørende kan skabe nye indsigter omkring borgernes identitet og præ-ferencer
■ Samarbejde med pårørende kan skabe tryghed og stabilitet hos borgerne, fx gennem genkendelige strukturers
5. Monitorering ■ Monitorering kan give viden om, hvornår udadreagerende adfærd opstår
■ Monitorering kan forebygge uhensigtsmæssig praksis, der kan stresse borgerne
63