Forskerforskel 2: Facilitatorer for engagement

I denne del af de kvalitative analyser beskæftiger jeg mig med facilitatorer for elevers engagement. Jeg er således interesseret i, at eleverne skal diskutere og fremhæve centrale facilitatorer for deres deltagelse i undervisningen. Formålet er at få eleverne til at udpege, hvad der kan virke faciliterende for deres engagement, samtidig med at jeg ønsker at inddrage elevernes perspektiver til at nuancere forståelsen af engagement og deltagelse.

På den baggrund er, som beskrevet i afsnit 7.1.1, elevernes oplevelse af deres deltagelse tema for en del af kommunikationen. Set i forhold til foregående analyseafsnit, hvor der blev spurgt til, hvordan udvalgte facilitatorer kan komme til udtryk i form af forskellige indikatorer, bliver der her spurgt til elevernes iagttagelse af facilitatorer. Det betyder eksempelvis, at hvis indikatoren er, at eleverne har givet udtryk for at føle sig trygge, hvad kan så, ifølge eleverne, være en facilitator for det?

I en indledende samtale med eleverne bliver de spurgt om baggrunden for deres besvarelser af spørgeskemaerne i et forsøg på at undersøge, hvilke væsentlige facilitatorer der kan ligge bag. Gennem analysen af elevernes mundtlige og skriftlige besvarelser iagttager jeg to centrale facilitatorer for elevernes, i spørgeskemaet, udtrykte engagement: sammenhold/-sammenhold og gode lærere/dårlige lærere. På baggrund af det udarbejder jeg yderligere et lag i analysen, hvor eleverne spørges om, hvad de vil karakterisere som henholdsvis gode og dårlige lærere. Resultater fra elevernes iagttagelse af den gode lærer kan sammenfattes i forskellene respekt/disrespekt og tålmodig/-tålmodig. Resultater fra elevernes iagttagelse af den dårlige lærer kan sammenfattes i forskellene dobbeltmoralsk/ -dobbeltmoralsk og disrespekt/respekt. Når eleverne bliver bedt om at forholde sig til, hvad der kan virke faciliterende for deres deltagelse i undervisningen, er der særligt to facilitatorer, jeg iagttager i deres iagttagelser, nemlig om de forstår undervisningen, og om undervisningen er kedelig eller ej. Deres iagttagelser sammenfattes i to forskelle strukturering af undervisningskommunikation/ - strukturering af undervisningskommunikation og spændende/kedelig. Yderligere peger eleverne på, at spændende undervisning

198

karakteriseres ved variation, hvorfor denne forskel yderligere sammenfattes i forskellen varierende/ - varierende. Afsnittet opbygges som følger:

Figur 8.3: Resultater fra forskerforskellen facilitatorer for engagement/

8.2.1.1 Baggrunde for besvarelser

Eleverne blev bedt om at forholde sig til og begrunde deres besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Formålet var at undersøge, hvad de ville pege på som centrale facilitatorer for deres i spørgeskemaundersøgelsen udtrykte engagement.

Gennem elevernes iagttagelser af baggrunden for deres tidligere iagttagelser fremanalyserede jeg to centrale forskelle, sammenhold/- sammenhold og gode/dårlige lærere. Følgende afsnit udfolder førstnævnte forskel.

8.2.1.1.1 Sammenhold/-sammenhold

Når eleverne skal uddybe baggrunden for deres besvarelser, fremhæver de vigtigheden af deres sammenhold i klassen. I alle tre klasser har eleverne fremhævet sammenholdet, både skriftligt og mundligt, i den efterfølgende plenumdiskussion. Når eleverne taler om deres sammenhold, handler det først og fremmest om retten til at være sig selv. Det fremhæves af flere elever, at der i klasserne er stor diversitet i elevgrupperne, og at det

199

for eleverne ikke er betydningsfuldt at være ens, men derimod vigtigt at respektere og værdsætte hinandens forskelligheder. En elev siger: ”Vi kan være os selv herinde”, og uddyber ”Altså at man kan være den person, man gerne vil være, altså at man behøves ikke at lave om på sig selv for at tilfredsstille andre, bare man selv er tilfreds med den, man er”. Eleverne er fokuserede på at reproducere kommunikation i deres interaktionssystemer, der struktureres af respekt og plads til forskellighed. Dette kommer til udtryk i en plenumdiskussion, hvor en elev bidrager til spørgsmålet om, hvad der ligger til grund for klassens besvarelser: ”Fordi vi har et rigtig godt sammenhold. Vi dømmer ikke folk, deres interesser, holdninger og fagligt. Alle kan ”lege” sammen på kryds og tværs af vores køn og fælles interesser”. Den fordomsfrie holdning havde, ifølge eleverne, også betydning for, hvordan klassen møder nye elever. I klasse B er der gennem årene startet nye elever i klassen, og eleverne har erfaring med, at de synes, de selv er gode til at få nye klassekammerater inkluderede i fællesskabet.

Altså vi er en klasse med meget forskellige personligheder, og det begrænser os ligesom ikke til at tale med alle. Vi kender hinanden rigtig godt, og hvis der fx begyndte en ny inde i klassen, så ville vi ligesom hurtigt kunne trække personen ind i fællesskabet, og så et rigtig godt sammenhold.

Elevernes evne til at inddrage hinanden i klassens aktiviteter og fællesskab var i særlig grad noget, der blev fremhævet i klasserne. Eleverne gav udtryk for, at de tager ansvar for klassefællesskabet, og samtidig er de nysgerrige på eventuelt nye elever, der starter i klassen.

Flere elever fremhæver ligeledes humor som en vigtig del af klassens karakteristika, hvor de især fokuserer på det at have det sjovt sammen. Eleverne taler om, at de ofte

”disser” (driller) hinanden, men at alle ved, at det bare er for sjov, og det er deres måde at have det sjovt sammen på. En elev skriver ligeledes følgende kommentar til spørgsmålet om baggrunden for deres besvarelser: ”Fordi vi har en god klasse, og alle snakker med alle. Vi snakker om nærmest alt i klassen. Vi har et godt sammenhold. Vi har en go’ humor, så vi kan have det sjovt”.