Det er givet, at Ingemann til VS har haft andre kilder end Suhm, ANR og Huitfeldt, selv om der kun er få historiske oplysninger i romanen, der ikke kan stamme fra disse hovedkilder." Her skal først gennemgås de kilder, Ingemann selv nævner, og derefter de af Langballe og Gal-ster anførte titler.
Blandt de forfattere, Ingemann nævnte uden at præcisere, hvilke værker han tænkte på, var Nyerup. Langballe og Galster pegede begge på hans Historisk-statistisk Skildring [...], og med god grund: bind 2, Udsigt, må med stor sandsynlighed identificeres som kilden til VSs stof om det 13. årh.s litteratur. Omtalen af og citaterne fra Hexaémeron (VS s. 14-16) svarer nøje til Nyerups fremstilling s. 305-16, ligesom Ingemann kan have hele sit kendskab til Harpestræng og hans læge-kunst (s. 40, 83, 263, 264) fra Udsigt s. 330-33. Hvorvidt romanens meddelelser om Olaf Hvitaskjald (s. 83), Valdemars runekyndighed (s.
239), Andreas Sunesøns juridiske forfatterskab (s. 456 f.) og biskop Gunner (især s. 11-27) stammer fra Nyerup eller Suhm, kan derimod ikke afgøres. Der er ingen grund til at antage, at Ingemann til VS skulle have benyttet bind 1 og 4 af Nyerups værk, som han jo lånte på akade-miets bibliotek. Jeg har heller ikke i VS kunnet finde spor af andre af Nyerups arbejder.12 I G. L. Badens utallige småafhandlinger om snart sagt alt muligt er jeg ikke stødt på noget, som indlysende skulle være forlæg for afsnit i VS, men i betragtning af forfatterskabets omfang og karakter (artikler i en lang række af datidens tidsskrifter) tør jeg ikke afvise, at Ingemanns anførelse af G. L. Baden gælder også VS; på den anden side er det ikke udelukket, at han kun er nævnt i fortalen til Prinds Otto, fordi Ingemann dér skulle forsvare sine romaners histori-ske soliditet. Vedel Simonsens i denne sammenhæng relevante forfat-terskab indskrænker sig, så vidt jeg kan se, til 3. dels 1. hæfte af hans Udsigt over Nationalhistoriens ældste og mærkeligste Perioder, 1816;
jeg finder ingen grund til at hævde, at den skulle være benyttet til VS.
Noget lignende gælder Jahn: Almindelig Udsigt over Nordens, især Danmarks Krigsvæsen i Middelalderen, 1825. Her findes ganske vist en del af romanens militære betegnelser som Gravsviin s. 341, 354 f. (VS s. 120) og Roergalt s. 398 (VS s. 355), men de kan lige så vel være hentet fra Halfdan Einarssons oversættelse af Kongespejlet, Kongs-skugg-sio [...], Sorø 1768, hhv. s. 412 og 395 f. Dette værk oplyser Ingemann, at han har benyttet til Waldemar den Store og hans Mænd (fortalen til værket i Samlede Skrifter 2. Afd. 1. Bind 1844 s. IV, hvor det dog ikke præciseres, hvilken oversættelse der er anvendt). For-mentlig er det også kilden til beskrivelsen af hoffets bordskik i VS (s. 81 og 82, jf. Kongs-skugg-sio s. 366-70).I3 Pontoppidans Annales har ikke sat sig mange spor i VS; det sikreste eksempel på indflydelse herfra er Ingemanns oplysninger om Hellig Anders, som ikke alle kan stamme fra Suhm (VIII s. 614 f. og IX s. 76 f.) eller Huitfeldt (s. 174) (VS s. 26 f., 65, 69 f., jf. Annales s. 616-18). Det forekommer sandsynligt, at også Pontoppidans Atlas er benyttet til VS, især naturligvis til topogra-fiske detaljer som beskrivelsen af Roskilde (s. 36 f., jf. Atlas II, 1764, s. 332-56) og benævnelsen Fru Merthes Kilde (s. 403, jf. Atlas III, 1767, s. 90 f.), men også den pudsige anekdote om den danske konges rig-dom på fisk (s. 453) er sandsynligvis hentet fra Atlas (I, 1763, s. 634).
Foruden Atlas har Ingemann, som Langballe og efter ham Galster oplyser, haft endnu en topografisk kilde, Terpager: Ripæ Cimbricæ [...] descriptio, 1736; at det er fra dette værk og ikke Pontoppidan,
digteren har sit kendskab til Ribe, fremgår bl.a. af etymologien til Ribe (der blev revet saa meget Hø s. 78, jf. Terpager s. 4), som Pontoppi-dan fornuftigvis ikke medtager. Hele skildringen i VS af byen og dens omegn s. 78-80 bygger rimeligvis på Terpager (s. 4 ff. om byen, s. 116 ff. om domkapitlet, s. 418 ff. om byens gilder).
Mens der i nærværende undersøgelse hidtil kun er arbejdet med bind IX af Suhms Historie af Danmark, henviste Langballe (s. 590, 602 og 604) til værkets bind VIII, 1806, om perioden 1182-1202. Det forekom-mer også mig rimeligt, at Ingemann har brugt i hvert fald slutningen af dette bind; herfra stammer sandsynligvis i det mindste mistanken mod Valdemar for at have dræbt Knud VI (VS s. 21 f., Suhm VIII s. 642-46) og meddelelsen om, at Albert af Orlamiinde blev slået til ridder ved Valdemars kroning (VS s. 48, Suhm VIII s. 646). At Ingemann, som Langballe anfører, citerer Vedels Saxooversættelse (s. 19, jf. A.S.Ve-del: Den danske Krønicke [...] 1575, s. A iv), er uomtvisteligt.
Den sidste kilde, Langballe nævner, er Regum Daniæ Icones [u.å.], som han anfører med nogen tøven. Og med god grund. Ingemann har næppe sin idé om Valdemars udseende fra dette værk, som har et brystbillede af kongen, der er iført rustning under en kappe. Snarere er digteren inspireret af Meno Haas' stik af Valdemar fra 1771, hvortil jeg skylder Dansk Biografisk Leksikon henvisningen, og som aftrykkes her (fig. 1) sammen med romanens beskrivelse af kongen (s. 81 f.):
Den unge Konges kjække og muntre Ansigt, det runde ungdom-melige Heltehoved, med de krøllede brune Lokker og det korte mørkebrune Mundskjæg, svarede vel ikke til den Forestilling, han havde gjort sig om et stort kronet Hoved; men den store Valdemars Søn behøvede ingen kongelig Krone for at kjendes;
hans mørkebrune næsten sorte Ørneøine havde allerede det mægtige Herskerblik, som uvilkaarlig tvinger til Underdanighed, og hans høie runde Pande, som ingen Sorgens Tverfure endnu rynkede, syntes med sin stolte og skjønne Hvælving at være en ophøiet Bolig for de dristigste Kongetanker. Et Par letbevægelige Lidenskabsfurer mellem de store livfulde Øine røbede den Hef-tighed og Kraft, hvormed han vidste at sætte sin Villie igjennem.
Han sad rolig og munter ved Bordet i sin daglige Huusdragt, hvori han sædvanlig er afbildet, med en hvid Ringkrave om Hal-sen, et Slags kort bomuldsforet Pantsertrøie af hvid Silke, med en
Rad Guldknapper i Bræmmen, knappet høit op i Halsen og ned over Brystet, dertil prydet med gyldne Tverstriber og smalle bal-dyrede Bræmmer ved Haandledene. En smal Sværdgjord med et Guldspænde sluttede ham fast om det smekkre Liv, derved hvæl-vede Silketrøien sig fyldig over hans Bryst som en Brynie. Forre-sten bar han korte posede Underklæder af sort Fløiel med haandsbrede Guldgaloner paa langs, dertil hvide Strømper og Skoe med brede Sløifer.
Som man vil se, følger Ingemann nøje Haas' stik; den personlighed, han læser ud af portrættet, må naturligvis tilskrives hans - og samtidens - hang til at finde meget direkte korrespondenser mellem fysiognomi og karakter. Men bortset fra »lidenskabsfurerne« mellem øjnene, som ikke er kendelige på Kobberstiksamlingens eksemplar, farverne og stofbetegnelserne er der intet føjet til billedet; at baggrunden, bordet med bogen, hatten og kappen ikke findes hos Ingemann, hænger sam-men med den situation, beskrivelsen indgår i (det er dog pudsigt, at kongens underkrop beskrives, selv om han sidder ved et bord). Så vidt jeg kan skelne, er bræmmerne ved håndleddene ikke baldyrede, men pibede.
Som pendant til portrættet af Valdemar har Haas stukket Beengjerd (fig. 2), og formentlig er det dette billede, der ligger til grund for Ingemanns beskrivelse af dronningen og hendes sarkofag:
den stolte deilige Qvinde ved hans Side, med den runde Perlehat over de brune Fletninger [...] med den aabne Trøie og Guldstif-terne paa den blaae Fløielskappe, kan hun stikke Øinene ud paa den Bedste [...] Der luede en Ild i den stolte Portugiserindes sorte Øine, som.blændede og forbausede og som ikke engang fordunkledes af de utallige glimrende Ædelstene, som i tre store Guldkjæder prangede paa hendes Hals og Bryst [...] Den høie pibede Krave om Prindsessens Hals syntes at hindre hende i at bevæge Hovedet frit (s. 126 f., om Beengjerd).
Den høie Qvinde bar en stor rund Haartop, en opstaaende pibet Halskrave og en aaben bræmmet Armkjortel, over Hals og Bryst vare tre store Guldkjæder antydede og paa Underkjortelen var i mat Arbeide indridset en flakt Ørn. (s. 298, om sarkofagen).
BB lllnaulllliB
IP)iliil(!piiiM|nBffi
" : • ' ' ^ ': : ^
i 11 j£ $mm
V /",
Wm
„ - - - ^
' '"-T'Z •"•' fjBQ i
'•»i.iUiSé^