• Ingen resultater fundet

Metodekritik   .1 Kritik af empiri

In document at være igangsat (Sider 36-52)

Vi har i dette projekt haft som formål at undersøge hvilke faktorer, der kan påvirke kvindens oplevelse ved en igangsættelse. Dette har i løbet af processen med projektet fået os til at stille os selv spørgsmålet: Kan en igangsættelse påvirke fødselsoplevelsen negativt? Et spørgsmål, som man kan argumentere for udspringer af vores forforståelser om igangsættelse. Er det tilfældet, at

fødselsoplevelsen kan påvirkes negativt af en igangsættelse, understreger det vigtigheden af at undersøge, hvilke faktorer der har indflydelse, da konsekvenserne af en dårlig fødselsoplevelse potentielt kan være alvorlige.  

Familieterapeuten Gayle Peterson (1996) skriver om konsekvensen af lavt selvværd grundet en negativ fødselsoplevelse: ”Childbirth experience has an effect on a woman’s self-esteem after birth and can impact her emotional availability to her baby immediately afterwards” (s. 106). En dårlig fødselsoplevelse påvirker altså ikke kun kvinden selv, men kan også gå ud over mor-barn

kontakten. Desuden har fødselsoplevelsen stor betydning for efterfølgende fødsler, da kvinden tager udgangspunkt i sin tidligere fødselsoplevelse, når hun forbereder sig på den kommende fødsel (Drummond & Rickwood, 1997, s. 614). Konsekvenserne af en dårlig fødselsoplevelse rækker altså længere end selve fødslen.  

Grundet ovenstående finder vi det utroligt vigtigt, at vi som jordemødre er bevidste om de faktorer, der kan påvirke kvindens oplevelse af fødslen. I dette projekt har vi valgt at fokusere på

igangsættelsesprocessen, men det kunne ligeledes være relevant at undersøge hvilke faktorer, der påvirker kvindens oplevelse af fødslen ved eksempelvis kejsersnit, epidural-blokade eller

vaginaleksploration. Uanset om en igangsættelse overordnet set påvirker fødselsoplevelsen positivt eller negativt, vil det altid være relevant at undersøge, hvilke faktorer der er årsag dertil, så

jordemoderen har mulighed for at afhjælpe eller understøtte disse.  

5.4 Metodekritik   5.4.1 Kritik af empiri  

I følgende afsnit vil vi kort præsentere nogle kvalitetskriterier inden for kvalitativ forskning for derefter at anvende dem, idet vi forholder os kritisk til den udvalgte empiri.  

 

Inden for den kvalitative forskningstradition findes en del uenighed om, hvilke kriterier der bør være opfyldt, når man vurderer kvaliteten af et studie (Walsh & Downe, 2005, s. 109). Vi har valgt at anvende en sammenfatning af kvalitetskriterier af lektor Denis Walsh og professor og jordemoder

Sue Downe, som er lavet på baggrund af otte tjeklister til vurdering af kvalitativ forskning. Ifølge disse kriterier bør forfatterne af et studie fremlægge: undersøgelsens formål, studiets design og metode, deres analyse og fortolkning, forskerrefleksivitet, etiske overvejelser og studiets relevans og overførbarhed. Kriterierne vil blive uddybet nærmere i det følgende.  

 

I vurderingen af ”Women’s experience of being induced for post-date pregnancy” (Gatward et al., 2010) finder vi, at nedenstående styrker artiklens kvalitet.  

Forfatterne fremlægger tydeligt studiets formål og diskuterer undersøgelsens relevans i forhold til praksis og allerede eksisterende viden på området (Walsh & Downe, 2005, s. 114).  

I analysen af interviewene er flere forskere inddraget, og der er gennemsigtighed i

analyseprocessen. Artiklen indeholder desuden citater med både positive og negative oplevelser af igangsættelse, hvilket mindsker risikoen for, at forskerne har udeladt data, der ikke stemmer overens med deres egne forforståelser (Walsh & Downe, 2005, s. 114).  

De fremkomne analyseresultater fra studiet skal, for at leve op til kvalitetskriterierne, sættes i forhold til allerede eksisterende litteratur og undersøgelser på området for at skabe relevans og overførbarhed. Studiet skal ligeledes give en større forståelse for undersøgelsesområdet, påpege betydningen for klinisk praksis og, hvad der kan undersøges i fremtidige studier (Walsh & Downe, 2005, s. 115). Disse kriterier opfylder artiklen af Gatward et al.  

Studiet har dog nogle svagheder, som ikke lever op til de præsenterede kriterier (Walsh & Downe, 2005, s. 114). Forskernes refleksioner over egen rolle i og påvirkning af projektet er ikke fremlagt, og forfatterne beskriver ikke studiets eventuelle mangler, hvilket er et betydeligt kritikpunkt (Walsh

& Downe, 2005, s. 115).  

 

I den anden udvalgte artikel ”Women’s experiences of induction of labour for post-date pregnancy”

(Murtagh & Folan, 2014) er en af styrkerne, at forfatterne indgående diskuterer relevansen af deres valgte undersøgelses- og analyse metode (Walsh & Downe, 2005, s. 114). Forskerne reflekterer desuden over, at de selv arbejder på det hospital, hvor studiet foregår, og at dette kan have påvirket informanterne. Deres anerkendelse af egen rolle i projektet, samt dets mulige begrænsninger, styrker artiklens kvalitet (Walsh & Downe, 2005, s 115).  

En svaghed ved studiet kan være, at kun ni kvinder deltager, og at forskerne ikke redegør for, om datamætning nås. De fremkomne resultater er derfor baseret på baggrund af få informanter, hvilket

forfatterne dog er opmærksomme på. Dybdegående data fra få informanter er imidlertid et kendetegn for kvalitative studiedesigns (Boolsen, 2006, s. 22-23).  

Derudover finder undersøgelsen frem til, at kvinderne ikke føler sig forberedte på smerternes omfang, specielt i latensfasen under igangsættelsen. Idet deltagerne er førstegangsfødende, og dermed ikke har oplevet vesmerter før, er det svært at vide, om de havde oplevet smerterne som mindre intense, hvis de ikke var blevet igangsat, hvilket artiklen ikke har forholdt sig til.  

 

I begge studier er der nogle kvalitetskriterier, der ikke bliver mødt. Ifølge Walsh og Downe (2005, 110-112), er det dog vigtigt ikke at udelukke brugen af et studie grundet mindre mangler eller begrænsninger. På baggrund af ovenstående gennemgang vurderer vi, at begge undersøgelser er af god kvalitet og anvendelige i vores projekt.  

 

5.4.2 Kritik af teori  

Nedenfor vil vi anskue de anvendte teorier ud fra et kritisk perspektiv samt vurdere deres anvendelighed i projektet.  

 

Forholder man sig kritisk til Bourdieus begreber, kan man argumentere for, at han tillægger de sociale strukturer en meget stor betydning. Man kan ud fra dette synspunkt diskutere hvor stor mulighed kvinderne, ifølge Bourdieu, egentlig har for at påvirke disse sociale strukturer og for at gå imod strømmen og skabe nye handlingsmuligheder for dem selv i deres møde med

sundhedspersonalet. På trods af dette mener vi, at hans begreber er med til at synliggøre nogle vigtige strukturer og relationer, som kan påvirke kvinders oplevelse ved en igangsættelse. Derfor finder vi, at denne teori er egnet til at belyse problemformuleringen.  

 

Kvinderne i empirien kommer med nogle bestemte forventninger op til igangsættelsen, og ud fra dette fandt vi Bruner og Kirmayers perspektiver på narrativet egnede, idet de henholdsvis

undersøger kulturens skabelse af narrativer og brudte narrativer. Undervejs oplevede vi dog, at vi ønskede yderligere viden om, hvordan brudte narrativer kan påvirke individet, end hvad Kirmayers teori kunne give os. Det var derfor ikke muligt med Kirmayers teori at undersøge dette perspektiv så indgående, som vi gerne ville. Yderligere viden om brudte narrativer fandt vi heller ikke hos teoretikerne Cheryl Mattingly, Michael White, Dan P. McAdams eller Jerome Bruner.  

På trods af denne kritik mener vi, at det narrative perspektiv har belyst mulige omstændigheder, der kan have indvirkning på kvinders oplevelse af igangsættelse, og at teorien derfor har været

anvendelig i besvarelsen af vores problemformulering.  

 

5.4.3 Kritik af egen metode  

Vi vil i det følgende forholde os kritisk til egen metode.  

 

Vi har i analysen valgt at inddrage Bertelsen og Gohrs antropologiske studie ”Den gode fødsel”

(2006) til at understøtte vores analyse. Idet Bertelsen og Gohr læner sig op af en anden narrativ teoretiker end os, er der en risiko for, at de har en anden forståelse af narrativer, end den vi

anvender i opgaven. Dette er et muligt kritikpunkt af egen metode. Desuden har Bertelsen og Gohr som formål at undersøge, hvordan den gode fødsel opleves og ikke, hvordan en igangsættelse af fødslen opleves, hvilket ligeledes er et kritikpunkt.  

Som tidligere nævnt omfatter narrativ teori, som vi anvender i opgaven, mange retninger, herunder narrativ terapi af Michael White. Havde vi anvendt en terapeutisk vinkel i vores opgave, er det muligt, at vi kunne have tilvejebragt nogle anvisninger til, hvordan jordemødre under selve

igangsættelsen og fødslen kan hjælpe kvinder, hvis narrativer bliver en omstændighed, der påvirker deres igangsættelse negativt.  

 

Vi har i analysen fundet frem til nogle faktorer, der kan indvirke på kvinders oplevelse ved igangsættelse til fødsel. Vi er dog bevidste om, at der eksisterer andre omstændigheder, der kan påvirke kvindernes oplevelse, som vi ikke har fundet frem til i dette projekt. Vi ved eksempelvis, at partnerens støtte spiller en vigtig rolle for kvindens fødselsoplevelse (Bertelsen & Gohr, 2006, s.

99-101). Man kan tænke sig, at god eller manglende partnerstøtte ligeledes er en vigtig faktor, der kan påvirke kvinders oplevelse af igangsættelse til fødsel. Det er en omstændighed, vi ikke har kunnet undersøge, idet empirien ikke medtager dette perspektiv.  

Undervejs i opgaveprocessen er vi desuden gået fra at fokusere på kvinders oplevelse ved igangsættelse til at fokusere på hvilke faktorer, der påvirker denne oplevelse. Dette skift har vi foretaget, da empirien og den teori vi derudfra fandt, ledte os i denne retning. Havde vi haft dette specifikke fokus fra en start af, er det muligt, at nogle andre søgeaspekter havde ledt os til anden eller yderligere empiri og teori.  

 

6.0 Konklusion  

Gennem analysen har vi, ved at belyse empiriens resultater med de udvalgte teorier, fundet frem til faktorer, der kan have betydning for kvindens oplevelse ved igangsættelse af fødslen. Dem vil vi nu fremlægge og konkludere på.  

 

Ved at benytte Bourdieus teori om spillet i feltet har vi undersøgt kvindernes roller som agenter i feltet svangreomsorgen. Dermed har vi kunnet analysere på kvindernes relation til og interaktion med de sundhedsprofessionelle og har fundet frem til, at kvinderne, når de møder op på fødegangen til igangsættelse, er lavere positioneret end sundhedspersonalet. Grunden til dette er, at kvinderne er nye spillere i et felt, og at de fleste hverken kender reglerne eller besidder relevant kapital på

området. Denne forskel i positioner bevirker i relationen mellem kvinderne og de

sundhedsprofessionelle, at kvinderne har en forventning om, at jordemødrene vil vejlede dem grundet deres højere position, og at de ikke sætter spørgsmålstegn ved sundhedspersonalets

anbefalinger. Vi finder desuden, at det for nogle kvinder er konfliktfuldt at være positioneret lavere end sundhedspersonalet og underlagt de regelmæssigheder, de arbejder efter. Dette er især et problem, hvis kvinderne ikke ønsker at følge doxa, ved eksempelvis ikke at ønske en igangsættelse.

Vi finder i diskussionen, at mere fyldestgørende retningslinjer om alternativer til igangsættelse muligvis kunne hjælpe jordemoderen til at støtte disse kvinder bedre. Desuden finder vi at både kvindernes og jordemoderens position i feltet, samt kvindernes mangel på sproglig kapital, har betydning for kvindens oplevelse af at modtage mangelfuld information.  

Samlet konkluderer vi ud fra ovenstående, at relationen til sundhedspersonalet, grundet den forskel i position som vi finder eksisterer, er en faktor, der på flere måder kan påvirke kvindens oplevelse ved en igangsættelse.  

Ved at benytte narrativ teori har vi ligeledes haft til formål at finde frem til, hvad der kan have betydning for, hvorledes kvinderne oplever en igangsættelse af fødslen. Med narrativ teori har vi undersøgt kvindernes narrativer om den forestående fødsel, og hvorledes en igangsættelse kan påvirke disse. Vi har i vores analyse fundet, at kulturen er med til at skabe de narrativer om fødslen, som kvinderne har påbegyndt i løbet af graviditeten. Afhængigt af hvilket narrativ kvinderne har påbegyndt, kan de, ifølge analysen, opleve en igangsættelse af fødslen som et brud på narrativet og miste følelsen af sammenhæng og mening i forløbet, eller opleve igangsættelsen som svarende til forventningerne. Vi finder desuden i både analysen og diskussionen, at mangel på information om igangsættelse kan medvirke til, at kvinderne har sværere ved at skabe åbne narrativer, og at det kan

påvirke deres evne til at tilpasse og omformulere deres narrativ. Vi konkluderer, at kvindernes narrativer har betydning for deres oplevelse af at blive igangsat.  

 

Som beskrevet i ovenstående kan flere omstændigheder have betydning for kvindernes oplevelse ved igangsættelse, eksempelvis at være nye spillere i feltet, at mangle information fra

sundhedspersonalet og at opleve et brud på narrativet.  

Samlet set konkluderer vi, at kvindernes narrativ om fødslen og kvindernes position i forhold til sundhedspersonalet er to overordnede faktorer, som kan påvirke kvindens oplevelse ved

igangsættelse af fødslen.  

                                                       

7.0 Litteraturliste    

Bertelsen, A. H., & Gohr, C. (2006). Den gode fødsel (1. udg.). Københavns universitet: Museum Tusculanums Forlag.  

 

Birkler, J. (2005). Videnskabsteori: En grundbog (1. udg.). København: Munksgaard Danmark    

Bondo, L. (2014). Hvad skal vi med Nationale Kliniske Retningslinjer – NKR. Tidsskrift for Jordemødre, (8.), 5.  

 

Boolsen, M. (2006). Kvalitative analyser: At finde årsager og sammenhænge. (1. udg.) København:

Hans Reitzels forlag.  

 Bornholms Hospital (2013). Igangsættelse. Lokaliseret d. 3. December 2014 på:  

http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html    

Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde (1. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.  

 

Bourdieu, P., & Wacquant, L.J.D. (2004). Refleksiv sociologi (1. udg.,). København: Hans Reitzels Forlag.  

 Bourdieu, P. (2007). Den praktiske sans (1. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.  

 

Brodén, M. B. (1995). Mor og Barn i Ingenmandsland (1. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.  

 

Bruner, J. (2000). Mening i handling (1. udg.). Århus: Forlaget Klim.  

 

Bruner, J. (2004). At fortælle historier: I juraen, i litteraturen og i livet (1. udg.) København:

Alinea.  

 

Bruner, J., Feldman, C. F., Hermansen, M., & Molin, J. (2006). Narrative learning and culture.

København: New Social Science Monographs.  

 

Drummond, J., & Rickwood, D. (1997). Childbirth confidence: validating the childbirth self-efficacy inventory (CBSEI) in an Australian sample. Journal of Advanced Nursing, (26), 613-622.  

 

DSOG (2014). Igangsættelse af fødsel. Lokaliseret d. 23. oktober 2014 på:  

http://dsog.dk/wp/wp-content/uploads/2013/02/PP-med-2014.pdf.  

 

DSOG (2009). Graviditas prolongata. Lokaliseret d. 28. november 2014 på:  

http://clin.au.dk/fileadmin/www.ki.au.dk/forskning/forskningsenheder/gyn__kologisk-obstetrisk_afd__y/logistics/sandbjerg_m__der/sandbjerg_2009/gravprolong.pdf    

EBSCO (u.å.). Cinahl. Lokaliseret d. 3. november 2014 på:  

http://www.ebscohost.com/nursing/products/cinahl-databases/cinahl-completehttp://www.ebscohost.com/nursing/products/cinahl-­‐databases/cinahl-­‐complete    

Gatward H., Simpson, M., Woodhart, L., & Stainton, C. M. (2010). Women’s experiences of being induced for post-date pregnancy. Women and Birth, 23(1), 3-9.  

 

Glasdam, S. (2011). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: Indblik i videnskabelige metoder (1. udg.). København: Nyt Nordisk Forlag.  

 

Hedegaard M. Lidegaard, Ø., Skovlund, C. W., Mørch, L. S. & Hedegaard, M. (2014). Reduction in stillbirth at term after new birth induction paradigm: results of a national intervention. BMJ Open, (4), 1-8.  

 

Herlev Hospital (2014). Partus provocatus med Misoprostol (Angusta) perorale tabletter.

Lokaliseret d. 3. December 2014 på:  

http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html    

Hildingsson, I., Karlström, A. & Nystedt, A. (2011). Women’s experiences of induction of labour -Findings from a Swedish regional study. Australian and New Zealand Journal of Obstetrics and Gynaecology, (51), 151-157.  

 

Hvidovre Hospital (2014). Igangsættelse. Lokaliseret d. 3. December 2014 på:  

http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html    

Jacobsen, B., Schnack, K., Wahlgren, B. & Madsen, M. B. (1999). Videnskabsteori (2. udg.).

København: Gyldendal.  

 

Jahn, A. W. (2002). Fødselskultur – Set gennem antropologens briller. Tidsskrift for Jordemødre, (3).  

 

Jordemoderforeningen (2010). Etiske retningslinjer for jordemødre. Lokaliseret d. 22. oktober 2014 på:  

http://www.jordemoderforeningen.dk/fileadmin/Fag___Forskning/Etiske_retningslinjer/Etiske_Ret ningslinjer_2010.pdf

Jordemoderforeningen (u.å). Tålmodig igangsættelse?. Lokaliseret d. 28. oktober 2014 på:  

http://www.jordemoderforeningen.dk/fag-forskning/taalmodig-igangsaettelse/  

 

Malterud, K. (2003). Kvalitative metoder i medisinsk forskning – En innføring (2. udg.).

Universitetsforlaget.  

 Marshall, M. (1996). Sampling for qualitative research. Family Practice, 13(6), 522-525.  

 

Mattingly, C. (1998). In search of the good: Narrative Reasoning in Clinical Practice. Medical Anthropology Quarterly, 12(3), 273-297.  

 

Kirmayer, L. J. (2000). Broken Narratives: Clinical Encounters and the Poetics of Illness

Experience. I: Mattingly, C. & Garro, L. C., Narrative and the cultural construction of illness and healing. London: University of California Press.  

 

Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. (2007). Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren (1. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.  

 

Miller, S. A. & Forrest, J. L. (2001). Enhancing your practice through evidens-based decition making: PICO, learning how to ask good questions. Journal of Evidence-Based Dental Practice, 1(2), 136-141.  

 

Murtagh, M. & Folan, M. (2014). Women’s experiences of induction of labour for post-date pregnancy. British Journal of Midwifery, 22(2), 105-110.  

 

Mygind, J. (2013). Som fødende er man syg, indtil andet er bevist. Lokaliseret d. 28. oktober 2014 på:  

http://www.information.dk/480565    

NCBI (u.å.). PubMed. Lokaliseret d. 3. november 2014 på:  

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed    

Nielsen, H. (2004). Kritik af brug af mavesårsmedicin ved igangsættelse af fødsler. Lokaliseret d.

29. oktober 2014 på.  

http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/kritik-af-brug-af-mavesaarsmedicin-ved-igangsaettelse-af-foedsler/  

 

Nordsjællands Hospital (2014). Igangsættelse af fødsel. Lokaliseret d. 3. december 2014 på:  

http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html    

Peterson, G. (1996). Childbirth: The Ordinary Miracle: Effects of Devaluation of Childbirth on Women’s Self-Esteem and Family Relationships. Pre- and Perinatal Psychology Journal, 11(2), 101-109.  

 

Region Hovedstaden (2013). Misoprostol til partus provocatus medicamentalis (p.p.med) – anvendelse af. Lokaliseret d. 3. december 2014 på:  

http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html    

Rosenløv, J. M. & Cini J. C. (2004). Når kultur betyder noget: Kulturens betydning for civilsamfund og social kapital. Tidsskriftet Nomos, 2(2), 29-70.  

 

Rønn, C. (2006). Almen videnskabsteori for professionsuddannelserne (1. udg.). Alinea.  

 

Schmidt, L & Dyhr, L. (1996). Det kvalitative forskningsinterview. I: Koch L. & Vallgårda S., Samfundsmedicinske forskningsmetoder: En introduktion (1. udg.). København: Munksgaard    

Sohlberg, P. & Sohlberg, B. (2004). Erkendelsens former: Videnskabsteori og forskningsmetode (1.

udg.). Klim.  

 

Statens Serum Institut (u.å). Fødselsregistret. Lokaliseret d. 22. oktober 2014 på:  

http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Sundhedsvaesenet%20i%20tal/Specifikke%20omraader/Fodsl er%20og%20aborter/Fodsler%20og%20komplikationer.aspx    

Sundhedsstyrelsen (2001). Cirkulære om jordemodervirksomhed. Lokaliseret d. 23. oktober 2014 på:  

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21702  

Sundhedsstyrelsen (2009). Graviditas prolongata. Lokaliseret d. 23. oktober 2014 på:  

http://clin.au.dk/fileadmin/www.ki.au.dk/forskning/forskningsenheder/gyn__kologisk-obstetrisk_afd__y/logistics/sandbjerg_m__der/sandbjerg_2009/gravprolong.pdf    

Sundhedsstyrelsen (2013). Plan for overvågning og tilsyn med regionernes brug af lægemidler til igangsættelse af fødsler. Lokaliseret d. 23. oktober 2014 på:  

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sygehusvaesen/2013/September/~/media/Filer%20-

%20Publikationer_i_pdf/2013/Plan-for-overvaagning-og-tilsyn-med-laegemidler/Plan%20for%20overvågning%20og%20tilsyn%20med%20brug%20af%20lægemidler

%20til%20igangsættelse%20af%20fødsler.ashx    

Sundhedsstyrelsen (2014). Statusrapport vedrørende planen for overvågning og tilsyn med regionernes brug af lægemidler til igangsættelse af fødsler. Lokaliseret d. 24. oktober 2014 på:  

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2014/statusrapport-vedroerende-planen-for-overvaagning-og-tilsyn-med-regionernes-brug-af-laegemidler-til-igangsaettelse-af-foedsler    

Sørensen, N. O. (2014). Betydningen af proaktiv igangsættelse for antallet af dødsfødsler. Tidsskrift for Jordemødre, (7), 24-25.  

 

Teddlie, C. & Yu, F. (2007). Mixed Methods Sampling: A typology with examples. SAGE Publications, 1(1), 77-99.  

 

Walsh, D. & Downe, S. (2006). Appraising the quality of qualitative research. Midwifery, 22(2), 108-119.  

 White, M. (2006). Narrativ teori (1. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.  

 

Wilken, L. (2006). Pierre Bourdieu (1. udg.). Roskilde Universitetsforlag.  

 

Wilken, L. (2011). Bourdieu for begyndere (2. udg.). Samfundslitteratur.  

 

8.0 Bilag 1: Søgestrategi    

 

 

Inklusionskriterier:  

-Kvalitativ undersøgelsesmetode.  

-Publiceret inden for de sidste 10 år.  

-Skal have som primært formål at undersøge kvinders oplevelse af at blive igangsat.  

-Sammenlignelig med dansk praksis. Med sammenlignelighed menes her kulturel

sammenlignelighed og sammenlignelighed mellem sundhedssystemerne eksempelvis ved, at der deltager jordemødre ved igangsættelser og fødsler.  

 

Søgning i databasen PubMed.  

Foretaget d. 16/10-2014    

1. søgning   Søgeord:  

(Women OR Pregnant OR Pregnancy) AND   (Induction OR Induction, labor OR Labor) AND   (Experience OR Patient Experience)  

Resultat = 4079   Anvendte filtre:  

Periode: 2004-2014   Species: Human   Resultat = 1287  

Aspekt 1 AND   Aspekt 2 AND   Aspekt 3 AND  

Women   Induction   Experience  

OR   OR   OR  

Post-date pregnancy   Induction, labor   Patient experience  

OR      

Pregnant      

OR      

Pregnancy      

 

2. søgning  

For at reducere antallet af resultater indsnævres søgningen.  

Søgeord:  

(Women) AND  

(Induction OR Induction, labor) AND   (Experience)  

Resultat = 590   Anvendte filtre:  

Periode: 2004-2014   Species: Human   Resultat = 234    

3. søgning  

For at reducere resultatet yderligere laves ny søgning.  

Søgeord:  

(Women OR Post-date pregnancy) AND   (Induction OR Induction, labor) AND   (Experience)  

Resultat = 121   Anvendte filtre:  

Periode: 2004-2014   Species: Human   Resultat = 44    

Abstracts læses igennem for alle de fundne artikler, og ud fra inklusionskriterierne findes en artikel relevant:  

”Time’s up! Women’s experience of induction of labour”  

Denne fravælges dog senere efter kritisk læsning, grundet metodiske mangler i artiklen.  

 

Søgning i databasen CINAHL.  

Foretaget d. 16/10-2014  

1. søgning   Søgeord:  

(Women) AND  

(Induction OR Induction, labor) AND   (Experience)  

Resultat = 74   Anvendte filtre:  

Periode: 2004-2014   Species: Human   Resultat = 51    

Abstracts læses igennem for alle de fremkomne artikler, og ud fra inklusionskriterierne udvælges en artikel:  

”Women’s experience of induction of labour for post-date pregnancy”  

 

Søgning i databasen Web of Science.  

Foretaget d. 16/10-2014    

1. søgning   Søgeord:  

(Women OR Post-date pregnancy OR Pregnancy) AND   (Induction OR Induction, labor) AND  

(Experience)   Resultat = 2510   Anvendte filtre:  

Periode: 2004-2014   Sprog: Engelsk og Norsk   Resultat = 815  

 

2. søgning  

For at indsnævre resultaterne reduceres der i søgeordene.  

Søgeord:  

(Post-date pregnancy OR Pregnancy) AND   (Induction OR Induction, labor) AND   (Experience)  

Resultat = 1216   Anvendte filtre:  

Periode: 2004-2014   Sprog: Engelsk og Norsk   Resultat = 457  

 

3. søgning  

For at indsnævre resultaterne yderligere undlades endnu et søgeord.  

Søgeord:  

(Post-date pregnancy OR Pregnancy) AND   (Induction, labor) AND  

(Experience)   Resultat = 437   Anvendte filtre:  

Periode: 2004-2014   Sprog: Engelsk og Norsk   Resultat = 179  

 

Alle titler læses igennem, og ud fra inklusionskriterierne findes 14 artikler muligt relevante.  

Herefter læses abstracts igennem, og to artikler findes stadig anvendelige:  

”Women’s experiences of being induced for post-date pregnancy”  

 

”Women’s experience of induction of labour for post-date pregnancy”  

Denne er dog allerede fundet i CINAHL og inkluderet, se ovenfor.  

 

Søgning i databasen SveMed+  

Foretaget d. 16/10-2014    

1. søgning   Søgeord:  

(Women OR Post-date pregnancy OR Pregnancy OR Pregnant) AND   (Induction OR Induction, labor) AND  

(Experience)   Resultat = 0    

2. søgning   Søgeord:  

(Women) AND  

(Induction OR Induction, labor) AND   (Experience)  

Resultat = 0    

3. søgning   Søgeord:  

(Woman) AND  

(Induction OR Induction, labor)   Resultat = 1  

Dette resultat findes ikke relevant ifl. inklusionskriterierne.  

 

4. søgning   Søgeord:  

(Induction OR Induction, labor) AND   (Experience)  

Resultat = 1  

Dette resultat findes ligeledes ikke relevant ifl. inklusionskriterierne.  

 

5. søgning   Søgeord:  

(Induction OR Induction, labor)   Resultat = 96  

Anvendte filtre:  

Periode: 2004-2014   Køn: Female   Resultat = 51    

Titler gennemses, og der findes to muligt relevante artikler. Abstract læses igennem, og artiklerne

Titler gennemses, og der findes to muligt relevante artikler. Abstract læses igennem, og artiklerne

In document at være igangsat (Sider 36-52)