I matchningsprocessen ved konkret godkendte plejefamilier og netværksplejefamilier tages der afsæt i den relation, som barnet og plejefamilien har til hinanden forud for anbringelsen.
Det betyder, at matchnings- og godkendelsesprocessen foregår samtidigt, og at det generelle egnethedskriterium, som er beskrevet i kap. 2, for generelt godkendte plejefamilier, ikke gælder for disse typer familieplejeanbringelser125. I modsætning til de generelt godkendte plejefamilier er det den anbringende kommune, der godkender konkrete godkendte plejefamilier og net-værksplejefamilier. Kommunerne varetager derfor ofte godkendelses- og matchningsprocessen på samme tid. Det er vigtigt at understrege, at der stadig skal gennemføres en grundig under-søgelse af familien, ligesom der skal træffes afgørelse om godkendelse126.
123 Børnerådet, 2012: 23
124 Læs mere om tværfagligt samarbejde i kap. 5 og se mere om forberedelse af indflytningen senere i dette kapitel 125 Vejl. nr. 9007 af 07/01/2014, pkt. 510
126 Lov om social service § 66 a, stk. 2
Matchning mellem plejebarn og plejefamilie
Kapitel 3 ‹ 78
En konkret godkendt plejefamilie eller netværksplejefamilie har sin primære styrke i den relation, familien har til barnet. Ofte vil der være tale om en familie, som ikke har erfaring som plejefami-lie, og som ikke har en fagprofessionel baggrund for at have med anbragte børn at gøre. Derfor må det i forbindelse med godkendelsen vurderes, om den konkrete godkendte plejefamilie eller netværksplejefamilien har behov for støtte eller supervision i forhold til at varetage plejeopgaven med barnet.
I matchningsprocessen vil barnets børnefaglige undersøgelse og handleplanen efter § 140, ganske som ved generelt godkendte plejefamilier, også være styrende for en vurdering af, om den pågældende konkret godkendte familie eller netværksplejefamilie kan imødekomme barnets eller den unges behov. Her er det ikke det generelle egnethedskriterium, der skal anvendes som godkendelseskriterium, men derimod barnets kontakt og relation til plejefamilien. Det er derfor afgørende, at denne relation undersøges nøje. Det betyder også, at kommunen ikke kan opstille generelle kriterier for godkendelse af konkret godkendte plejefamilier og netværksplejefamilier, men i hvert enkelt tilfælde skal foretage en vurdering af relationen mellem barnet eller den unge og den pågældende plejefamilie127.
Når et barn eller en ung anbringes i netværket, involverer det ikke kun den netværkspleje- familie, hvor barnet anbringes, men hele barnets øvrige familie, der skal forholde sig til
anbrin-127 Vejl. nr. 9007 af 07/01/2014, pkt. 510
Netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets eller den unges netværk. Ordet netværksanbringelser anvendes – i stedet for slægtsan-bringelser – for at understrege, at der ikke nødvendigvis skal være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og plejeforældre.
Det er vigtigt, at ressourcerne i barnets familie og netværk udnyttes, da det kan give en mere stabil opvækst for børn og unge med behov for særlig støtte. SFI’s forløbsunder-søgelse »Anbragte børns udvikling og vilkår« fra 2008 viser, at stabiliteten i slægtspleje ser ud til at være højere end i almindelig familiepleje. Selvom de børn, der anbringes i slægtspleje ofte har samme baggrund som børn, der anbringes i almindelig familiepleje, så viser undersøgelsen, at børn i slægtspleje generelt er anbragt i kortere tid og oplever færre anbringelsessteder og omsorgsmiljøer. Slægts- og netværksanbringelser kan såle-des bidrage til, at der er kontinuitet i barnets opvækst, selvom barnet anbringes.
Kilde: Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, nr. 9007 af 07/01/2014, pkt. 510
Kapitel 3 ‹ 79
gelsen og de nye roller, anbringelsen medfølger. Denne proces kan medføre stærke følelser som skam, skyld og tvivl. Skam over at et barn i familien skal anbringes, skyld over ikke at tilbyde sig som netværksfamilie, og tvivl om hvordan den samlede familie skal støtte op i respekt for f.eks.
den søster eller datter, der skal have sit barn anbragt. Derfor er det vigtigt at inddrage hele familien i matchningsprocessen. Dette kan f.eks. ske via familierådslagning128.
For mange børn og unge anbragt i netværkspleje gælder det, at familiemedlemmer omkring barnet eller den unge i en længere periode har vidst, at barnet eller den unge ikke har været i trivsel. Af en undersøgelse fra SFI fra 2009129 fremgår det, at i op imod halvdelen af slægts-anbringelserne har barnets forældre/forælder forud for inddragelse af kommunen taget kontakt til den nye slægtsplejefamilie for at forhøre sig, om den pågældende familie vil tage barnet i ple-je. Ligeledes har op imod halvdelen af slægtsplejeforældrene taget kontakt til barnets forældre forud for inddragelse af kommunen for at gøre opmærksom på, at de gerne ville tage barnet i pleje130. Det betyder, at for mange forløb er matchningsprocessen ved netværkspleje allerede i gang, inden familierådgiveren begynder sit arbejde. Dette betyder, at familierådgiveren skal være opmærksom på og spørge ind til de logikker og refleksioner, der har været mellem familiemedlemmer om barnets behov og barnets relationer forud for kommunens deltagelse.
Med andre ord skal familierådgiveren lave lige så grundig en undersøgelse, som hvis der ikke havde været nogen dialog i familien om anbringelse i slægten eller netværket.
Af Socialstyrelsens Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser131 er der ud-arbejdet interviewguide til netværksforældrenes egnethed, herunder med et særligt fokus på bedsteforældre. Der er også udarbejdet guidelines til undersøgelsen af plejebarnets tilknytning til netværksplejefamilien, ligesom inspirationsmaterialet behandler dilemmaer og tilknytning mellem plejebarn og netværksplejefamilie.
I forhold til kriterier for tilknytning fremhæves bl.a. for tilknytningspersoner, der ikke tilhører barnets familie, at følgende tre kriterier skal være opfyldt:
1. At personen yder fysisk og emotionel omsorg
2. At personen sørger for kontinuitet og konsekvens i barnets liv 3. At personen har en emotionel investering i barnet132.
Familierådgiveren skal altså være opmærksom på at undersøge, om relationen mellem barnet og netværksplejeforældrene opfylder de tre kriterier.
128 Se mere herom i kapitel 7 129 Knudsen, 2009 130 Knudsen, 2009: 88
131 Se: http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/inspirationsmateriale-til-arbejdet-med-netvaerksanbringelser 132 Socialstyrelsen, 2011: 28
Matchning mellem plejebarn og plejefamilie