Idag skulde Kong Carl komme til Christiania med begge sine Statsministre de Geer og Manderstrom samt Stats- raaderne Lagerstråle og Thulstrup. Manderstrom mod
siger Hall i Post- och Inrikes Tid.
Nu (igaar og idag) forhandler Ministerraadet omsider 20 om Conferenceforslaget. Paget har faaet Meddelelse fra sine Toryvenner, at de ikke have Haab om at kunne styrte Palmerston, og at de ikke ville engagere sig i vor Sag.
Skjøndt han tidligere underhaanden tilraadede Conferen- ceforslagets Afvisning, tør han nu ikke længere uden 25 videre gjøre det. Quaade har nu altsaa taget Mod til sig og tilraader meget bestemt Underhandlinger, idet han, under Henvisning til Tingenes Gang i Paris 1856, lover, at det første Møde i Conferentsen vil skaffe den savnede Vaabenstilstand; i Krig kunne vi ikke staae os, da der 30 ikke er mindste Udsigt til Hjælp fra nogen Side, og det ikke synes, som Krig vil udbryde i Foraaret; men ved Underhandlinger vil vor gode Ret nok gjøre sig gjældende.
Monrad, som forsikkrede Doria, at han vilde sige Nei i det sidste Øieblik, før Forhlgne. i Parlamentet begyndte, 35 tør nu ikke sige Nei rentud. Han vil — saavidt jeg kan forstaae — samtidigt antyde, at man vil modtage
Conferent-sen, hvis Basis er Forhl. fra 1851/52; maaskee vil han og tillige fordre Vaabenstilstand; Lundby synes at sætte megen Pris herpaa, dog saaledes, at der sættes en bestemt Frist f. Ex. 6 Uger. Der skal være Statsraad imorgen;
men det kommer dog næppe til nogen Afgjørelse, da s Monrad atter vil skyde Sagen ud, og det ladei’ til, at Eng
land ikke trænger paa (Paget). Imidlertid trænger Fjenden høiere op i Jylland, og det bliver altsaa et nyt Spørgs
maal, hvorvidt Fjenden skal have Lov til at holde Jyl
land besat. Jeg veed ikke, hvad de andre Ministre sige. i«
DEN 12. MARTS. Løverdag.
Til Doria har Monrad sagt, at han vilde modtage Con- ferencetilbudet paa Basis af Forhl. fra 1851/52 (Quaade siger paa Grundlag af Londonertractaten); han selv læg
ger ikke afgjørende Vægt paa Vaabenstilstandsbetingel- sen; der vilde imidlertid ikke blive svaret for det Første;
han tilføiede bagefter, at der var Ministercrisis; derfor skulde Afgjørelsen vente, til Rigsdagen var forbi. Sagen er, som jeg nu hører, at Nutzhorn har gjort bestemt Mod
stand, og Gasse syntes at slutte sig til ham; det var altsaa nærmest Quaade, Monrad og Lundby, der betingelsesviis vilde gaae ind paa Stilstanden. — Idag mødte jeg senere Lundby, som dels vilde have en Stilstand til 1. Mai, dels bekræftede, at Alle nu ville sunde sig; Nutzhorn, som igaar havde villet gaae af, hvis man vedtog Conference- 25
forslaget, vilde nu ikke udtale sig saa bestemt, da hele Sagen kunde vente.
Indép. beige har bragt Pagets Beretning om den Sam
tale med Monrad, hvori denne gik ind paa de Ændringer, Paget forlangte i det oprindelige Udkast til Erklæringen 30 om Tilbudet om at opgive Novemberforfatningen, Æn
dringer, der gik ud paa, at det Nye, der skulde træde i Stedet, ikke skulde afhænge af Rigsraadets Samtykke.
Monrad har villet gaae samme Vei som ved Indførelsen af 2. Octbr. 1855.
I Statsraadet vedtoges ikke at opbringe Skibe paa Havet.
Kriegers Dagbøger. III. Bind. 7
20
35
98 1864 13. Marts 1864 DEN 13. MARTS. Søndag.
Krigsskatsloven maa vistnok siuges heelt.
Hvis man overhovedet vil have en Conference, hvad der jo synes at blive Resultatet, hvad vindes der da ved 5 den lange Udskydelse? Men kan der komme noget Godt ud af Conferentsen, naar dens Grundlag ikke forud er bestemt, naar Alt er overladt til Omstændighederne, og det i den slette Stilling, hvori vi ere komne?
Der synes virkeligt i London at være en voxende Stem- 10 ning for os; Reisende berette, at man ikke mindes i Lon
don en saadan Bevægelse for et fremmed Folk; i Sveits, i Finland, ja selv i Rusland synes Sympathien at være for os — men hvad hjælper det? Kunne England og Frankrig blive enige ei blot i vor Sag, ei blot om at kaste Preussen tilbage og danne en ny lille Stat imod Frankrigs Østgrændse^ men ogsaa om det polske Spørgs
maal? Derom dreier det sig vistnok.
Février^ som i sin Tid var sendt til Dannevirkeleiren, er nu atter sendt til Dybbøl og Fredericia; han paastaaer, 20 at Napoleon paa det Nøieste kjender vore militære Stil
linger. Dannevirkestillingen var en Stilling for Frankrig, ikke for os. Preussens Hær haanede han bittert; vore Soldater roste han.
Tredie Behig. af Finansloven i Landsthinget idag. Lands- 25thinget har faaet Instrux for Overcommandoen Krigs- raadsprotokollen, Mezas Erklæring d. afgiven efter Krigsministerens Ordre 10. Fbr., Krigsministeriets yder
ligere Ordre Meza’s Erkl. 20. Fbr. og Lundby’s Forestil
ling A. Hages Meddelelse til Wodehouse, og gjen-30 nem Teto til Parlamentet, var idag omtalt.
Det synes ønskeligt (Christensen—Hall), at Rigsraadets Sammenkaldelse ikke udsættes, naar først Landsthings- valgene saa nogenlunde ere klarede. Det er et Værn imod Monrad, men det kan og af ham opfattes som et 35 Forsvarsmiddel imod Hoffet. Det har i ethvert Fald den Fordel, at de Godseiere, der komme herind, dog blive ligesom noget paavirkede. Zytphen-Adler lover Jacobsen en Optræden imod Castenschiold-Wulf; men Jacobsen hører rigtignok til de noget sangvinske.
DEN 15. MARTS. Tirsdag.
De slesvigske Meddelelser ere nu samlede. Jfr. Bidrag til Belysning af Danmarks nærværende Stilling, Kbhvn.
Fbr. 1864.
Alle de gamle Slesvigholstenere rykke nu frem til s Undsætning for Augustenborgeren, saasom:
Zachariä, Warnstedt, G. Beseler, G. Waitz, Michelsen.
Ogsaa: Halschner, A. Schmidt, Malortie, L. Neumann, Mommsen, Schultze (Lauenborg).
DEN 16. MARTS. Onsdag. 10
I Samlingen i Anledning af Krigsskatsloven enedes man om intet Udvalg at nedsætte, uagtet B. Christensen ikke vilde modsætte sig det. Monrads Indflydelse hos Bonde
vennerne vakler stærkt, han bebuder et Rigsraad i Mai.
Sprængning paa Als siges at forberedes. i5 Et Beviis paa Ministeriets Forhold til Kongen er, at Kongen (efter Irmingers Tilskyndelse ventelig) uden videre tilbageviser en Indstilling om Tuxens Udnæv
nelse til Directeur og Svensons Indtræden i Bøchers Sted, — for at ikke et Avancement til Orlogscapitain 20 (hvilket forbeholdes S.) skal tabes!
Lundby føler sig krænket over, at Kongen ikke vilde troe hans Forsikkringer om Dybbølstillingens Godhed, men nok Moltke, der i Anledning af Ordensmeddelelsen
havde været derovre. 25
DEN 17. MARTS. Torsdag.
I Anledning af Dinesens vilde Hyl erklærer Monrad i Berl. Tid., at man ikke skal gaae ind paa Vaabenstilstand, men han forbigaaer, at han har bestemt sig til at gaae ind paa Conference — uden Vaabenstilstand. Efter Halls 3o Sigende skal det endog skee uden Statsraad, blot i det Haab, at Forhlgerne. 1851—1852 lægges til Grund.
De østerrigske Skibe ere gaaet igjennem Gibraltar, — skulle de virkelig faae Lov at komme ind i Østersøen?
I Midten af April ventes »Dannebrog« endelig at blive 35 færdig.
100 1864 18. Marts—19. Marts 1864 DEN 18. MARTS. Fredag.
Rygtet idag dræber Prindsen af Augustenborg. Til Grund ligger virkelig en Depeche derom til Pontoppidan, som er seet af en hertil kommen Mand. Idag gaaer om- 5 sider Garden. Et andet Rygte lader Palmerstons Ministe
rium eller dog Russell gaae af. Dette Rygte er vist lige
saa ugrundet som det første.
Ellenborough havde paatænkt en Res. i Overhuset i vor Sag. Russell, hvem han viste Udkastet, sagde til ham, 10 at det kunde vel være, at den kunde sættes igjennem i Overhuset; men Underhuset vilde ikke have Krig, og det vilde derfor i saa Fald komme til Conflict mellem begge Husene. Ellenborough opgav da Res.; han skal have tilraadet Danmark at gaa ind paa Conferentsen.
15 Monrad har besluttet sig hertil, men paa den Betin
gelse, at Forhl. fra 51/52 lægges til Grund. Begge de militære Ministre modsatte sig Vaabenstilstand, der til
bødes enten paa Grundlag af uti possidetis eller »Røm
ning« af Jylland ro Als, i Forbindelse med Blokadens 20 Opgivelse. Paget meente, at man vel kunde have tvun
get Fjenden til at indskrænke sig f. Ex. til Kolding, men herom brød Monrad sig ikke.
Quaade har tænkt i sin Tid paa Andræ, siden paa Oxholm til Underhandler; nu tænker han maaskee paa 25 sig selv; Monrad vilde helst gaae selv, men han indseer,
at hans Fraværelse er umulig.