• Ingen resultater fundet

Markedfø rings aktiviteterne

Det har gennemsyret organisationen. at fokus er at have tilstrækkeligt med studerende til at ska-be et godt fagligt [økonomisk) og studentermiljø.

I BO'erne gennemførte vi image-undersøgelser - inspireret og sat i gang af Teknikums bestyrelse.

Undersøgelserne pinpointede de gode og mindre gode ting. Ved en række iterationer -

imageunder-105

106

søgeise - optimeringer - gennemførte vi forbedrin-ger med hensyn til service overfor de studerende - service, men ikke nursing kunne man vel kalde det - dvs. en god kvalitet og rimelige reaktioner på studenterhenvendelser, men ikke noget med at være "far" eller "mor" for dem. Denne image-skabende periode startede i midten af BD'erne og fortsatte i HHS-IHS-perioden op til etableringen af Syddansk Universitet.

Af øvrige aktiviteter kan nævnes:

Deltagelse i studieorienterende møder årligt i samarbejde med de øvrige ingeniøruddannelsesin-stitutioner. Her orienteres der generelt om inge-niøruddannelserne, og vi sender studerende ud til ungdomsuddannelserne i vores egen region. Messedeltagelse. Vi deltager i relevante messer - dog er dette blevet mere centralt styret, så det nu er SDU's studieadministration, der gennemfø-rer messedeltagelse. Dette betyder samtidigt, at det er alle SDU-uddannelser, der repræsenteres.

Udgivelse af en CD-rom med interviews, informa-tioner om uddannelserne, kollegierne, Sønderborg som studieby m.m. CD-rommen er udgivet i to ud-gaver fremstillet af egne ingeniørstuderende, og er således et budskab fra studerende til potentielle studerende. CD'en er produceret i 6000 eksem-plarer og uddeles i gymnasier ved åbent hus ar-rangementer m.m.

Gymnasium- og HTX-besøg. I en del år, med start i teknikumtiden, arrangerede vi studiebesøg for alle interesserede gymnasier og HTX-uddannelser

- primært fra vores egen region, men også med besøg fra institutioner uden for regionen. Besøge-ne kombineredes med et virksomhedsbesøg - så det kunne anvendes af de besøgende institutioner som en karrieredag. Det har i de senere år vist sig vanskeligere at få ungdomsuddannelserne til at deltage - i takt med at tilbuddene til dem er blevet flere, og de vælger at deltage i de større, centrale arrangementer - som f.eks. uddannelsesdagen, der foregår i Odense og dækker alle SDU's uddan-nelser.

Dansk Naturvidenskabsfestival. Dette landsdæk-kende arrangement startede i '9B, hvor vi valgte at blive regional koordinator. På den måde kom vi rundt i hele Sønderjylland med udstillinger, foredrag af de to kosmonauter Alexander fra MIR, konstruk-tion af varmluftbalIoner og meget mere. Arrange-mentet har været gentaget med to års mellemrum med forskellige temaer.

HTX-projektet. HTX-uddannelserne retter sig særligt mod de naturvidenskabelige uddannelser - herun-der ingeniørudd!! Vi har herun-derfor, i et par år og i sam-arbejde med HTX uddannelserne i Sønderjylland, lavet et særligt forløb gående ud på, at HTX'ere gennemfører et projekt på SDU i Sønderborg. Pro-jektet indgår samtidigt som en del af HTX-pensum-met. Arrangementet har været gennemført med stor succes, målt på elevernes tilbagemeldinger, men også her har det vist sig vanskelligt at få op-bakning fra HTX-uddannelserne til en gentagelse.

Nyhedformidling. I '03 og '04 brugte vi en del mid-ler på nyhedsformidling. Dvs. formidling af de gode

historier såsom studenter projekter via almindelige artikler i medierne. Det viste sig, at ved at betale for at få artiklerne skrevet kunne plantes disse i medierne, og det gav adskillige omtaler i de år. Det kræver dog, at vi af egne midler betaler en pro-fessionel journalist/kommunikationsrådgiver for at udføre opgaven. Dette er lidt i strid med, at vi har en egen informationsafdeling, placeret i Odense, og at informations-og markedsføringsvirksomhed hører hjemme der. Effekten mht. markedsføring er ikke bevist, men det gav god synlighed lokalt.

100 90

80 70 60

50 40

30 20 10

o

Island. Der er en islandsk forening, og der har i mange år været islandske studerende på ingeniør-uddannelserne i Sønderborg. Vi har ofte haft de-legationer på Island - f.eks. islandske studerende, der har besøgt potentielle leverandørinstitutioner mhp. at informere om Sønderborgs muligheder. I '04, 05 og '06 har delegationen bestået af under-visere. De islandske skoler tager altid godt imod os, og andelen af islandske studiestartere svinger mellem 5 og 20 hvert år.

~.~~~~~~~~

..

~~~~~~~

107 Fig. 1.

Antal dimittender, teknikum-ag diplomingeniører i årene 1966 til 2005. Den takkede kurve viser de faktiske tal, den bløde kurve er en trend kurve.

Fig. 2.

Antal 24 lIrige mænd i årene 1972 til 2004. (Kilde: Danmarks statistik).

Den bløde kurve er trend kurven.

Alle ovenstående aktiviteter udføres af den eksi-sterende organisation - dvs. primært undervisere.

suppleret med ansatte studentermedhjælpere, og for egne midler. Det betyder, at pengene går fra de budgetter, der egentligt er tilegnet uddannelsen, men det betyder også, at ganske få ekstra stude-rende giver fiere penge i kassen.

Ud over de aktiviteter vi gennemfører, og som ret-ter sig direkte mod målgruppen i vores region, gen-nemføres der informations- og markedsføringsak-tiviteter fra centralt hold. I såvel HHS-IHS perioden som nu på SDU er der en informationsafdeling, der sørger for, at der udarbejdes studieinformerende materialer, og at disse kommer ud til de potentielle uddannelsessøgende. Da SDU er et nyt navn, har en del af de centrale aktiviteter også haft til for-mål at udbrede kendskabet til dette. Et nyt kapitel er desuden Internettet. Ved fusionen i '97 brugte

46000 ~ ____________________________________________________ ~

46000 44000 42000 40000 36000 36000 34000 32000

30000 ~---__ ~--__ ~--__ --~ __ --~ ______ - - - -__ ~--~ ____ ~

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ # ~ ~ ~ ~ • • D ~

108

vi det til e-mail kommunikation. Derefter begyndte vi at præsentere uddannelserne via hjemmesider, og i dag er det et "must", at vi har alle relevante informationer liggende på WEB'en. Også dette er centralt koordineret.

Dimittenderne

Sammenlagt er der dimitteret 1908 teknikum- og diplomingeniører fra Sønderborg i perioden fra 1966 til 2005. I gennemsnit 49 om året. Antallet har dog vekslet en del, fra 17 det første år til 90 i 1990, da antallet toppede. 12006 forventes det at dimittere 38 diplomingenører fordelt på sommer-og vinterdimissionen samt 23 civilingeniører. Fig.

1 viser udviklingen af dimittender på teknikum- og diplomniveau for hele perioden 1966 til 2005.

I 1995 dimitterede de første produktionsingeniører (økonomiingeniører). og i 2002 dimitterede de før-ste eksportingeniører. I 2006 dimitterer de sidste eksportingeniører, og går det som forventet, bliver vores samlede produktion af disse på 31. Opret-telsen af hhv. økonomi- og eksportingeniøruddan-nelsen har bidraget væsentligt til, at nedgangen fra midt 90'erne blev modereret.

Der er mange faktorer, der påvirker antallet af in-geniørstuderende, heraf sikkert mange ukendte.

En af hovedtendenserne er dog, at studenteran-tallet til en vis grad følger antallet af unge. I det følgende har jeg taget udgangspunkt i en enkelt ungdomsårgang, nemlig de 24-årige mænd (ikke for at være diskriminerende, men andelen af kvin-delige ingeniørstuderende har altid været meget

lille). Følger man dennes fordeling over årene, ses

der en kurveform, der fra midten af 70'erne og frem til 2004 ligner kurveform en for antal dim it-tender i samme periode, med det største antal i begyndelsen af 90'erne. Se fig. 2.

Af fig. 3 ses, at markedsandelen har været omkring 1 promille målt i forhold til antal 24-årige mænd i 70'erne og først i 80'erne, derefter er den i en periode steget til i nærheden af 2 promille, hvor-efter den igen er landet i omegnen af en promille i 'OO'erne. Jeg skal understrege, at denne miniana-lyse er simpel, og at den udelukkende tjener til il-lustration af nogle mulige sammenhænge. Andre analyser viser dog samme trend, antallet af dimit-tender har bl.a. været afhængigt af ungdomsår-gangene. De tiltagende markedsføringsaktiviteter og skabelsen af nye uddannelser har været med til at stabilisere tallene i perioden fra midt 90'erne til dd.

Der kan være mange grunde til, at vi har mistet markedsandele fra 90'erne til nu. Der er ikke lavet en sammenligning af den generelle tilgang til inge-niøruddannelserne på landsplan, hvor der også må være en sammenhæng, men det er også en kends-gerning, at fusionerne, hvor vi er blevet underlagt større og større organisationer, kan have haft en virkning - de mange navneskift - fra Ingeniørhøj-skolen Sønderborg Teknikum til Handelshøjskole Syd - Ingeniørhøjskole Syd til Syddansk Universitet, de skiftende studiekontorer og deres håndtering af henvendelser fra potentielle studerende, de skif-tende studieinformationer og markedsføringer, der er blevet mere og mere centralt styret, og hvor det er de nye institutioner, der markedsfører hele

uddannelsesporteføljen osv. Vores synlighed og de produkter, vi tilbyder - eller den kontekst, vi t ilby-der dem i, er blevet ændret med korte mellem-rum. Det kunne være interessant med en analyse af disse forhold. Der er mange, der har en mening om markedsføring og om, hvad vi skal gøre, men reelt kender vi ikke sammenhængene og mekanis-merne mellem geografien, de udbudte produkter, markedsføringen af dem, ungdomskulturen og øv-rige forhold, der er afgørende for, om en potentiel studerende vælger ingeniøruddannelserne i Søn-derborg som studiested.

Endeligt skal solvognsprojektets betydning for in-geniøruddannelserne nævnes: Projektet, der star-tede i 86 og sluttede endeligt i 99, fik omtale i landsdækkende medier flere gange i 90'erne [se Sven Erik Knudsens indlæg om solvognsprojektet).

Det har efter sigende haft en vis indflydelse på

Fig. 3.

Andel dimittender fra Søn-derborg i forhold til antal 24 arige mænd i arene 1972 til 2004 malt i promille.

2.5 ~ ________________________________________________ - - - - ,

2

1,5

0,S

°

~~~~~~~.~~ • • • ~~~~Q~.

110

studentertilgangen og falder sammen med den pe-riode, hvor der var flest ingeniørstuderende. Flere af vore nuværende studerende refererer stadig til projektet og opfordrer os til at skabe noget lignen-de. Projektet har under alle omstændigheder nok givet et større kendskab til ingeniøruddannelserne i Sønderborg, både mht. geografisk rækkevidde og mht. image, end den markedsføring, vi har været i stand til at gennemføre. I det hele taget: Man kan nok ikke sælge uddannelse, som man sælger Cola.

Internationale studerende

I forbindelse med oprettelsen af MCI, og især som et resultat af dannelsen af SDU, fik vi oprettet en civilingeniøruddannelse. Denne blev opbygget både som en to~rig international overbygning og som et samlet fem~rigt forløb. Der blev lavet en sær-lig overgangsordning for diplomingeniørstuderende fra E, M og P-retningerne, s~ de kunne læse til ci-vilingeniør p~ sammenlagt fem ~r. I 2000 optog vi studerende p~ den to~rige overbygning for første gang. Der er dimitteret 97 civilingeniører i ~rene

'02 til '05 - fortrinsvist internationale studerende.

Disse er ikke medtaget i foreg~ende analyse af di-mittendantal. Fra og med studiestarten '06 er der indført brugerbetaling for studerende uden for

EU-omr~det og de Nordiske lande. Dette vil forment-ligt p~virke optaget p~ den to~rige overbygningsud-dannelse og de andre internationale programmer i negativ retning. Til gengæld arbejder vi p~ at gøre overbygningen mere attraktiv for diplomingeniør-studerende. Det er vores m~lsætning, at ca. halv-delen af en ingeniør~rgang skal læse til civilinge-niør. Ca. 10 diplomingeniørstuderende har planlagt at fortsætte med start i 2006.

Alsion • historien gentager sig

Set i perspektiver de første 40 ~r af historien om ingeniøruddannelserne i Sønderborg een lang udviklings-og forandringsproces. Etablering og op-bygning i 60'erne blev efterfulgt af en stabil drifts-periode sidst i 70'erne og ind i BD'erne med vækst i studenterantal. Derefter kom 90'ernes nedgang og en ny periode præget af udvikling og forandring i et tempo, der ikke altid har været befordrende for det væsentligste, nemlig uddannelsernes kvali-tet og indhold. Det er imidlertid lykkedes. De inge-niører, der udklækkes fra Sønderborg, er fuldt p~

højde med landets øvrige.

Den første generation af undervisere, der nu er pensionerede, var pionerer i opbygningen af insti-tutionen og nogle af de fagligheder, der stadigt er centrale. De afleverede en velfungerende, men samtidigt begyndende kriseramt institution til næ-ste generation -alle os der blev ansat i starten af BO'erne, og der har holdt den faglige og pædago-giske fane højt gennem de næsten 1 O ~r frem til nu. En periode som har været præget af fusioner og organisatoriske ændringer i et tempo, der har gjort det til en særlig udfordring at bevare fokus

p~ den egentlige mission - at uddanne ingeniører og gøre det godt. Vi der tilhører anden generation, fik dog en god periode sammen med de første - en periode hvor vi havde mulighed for at beskæftige os med uddannelsen og fagligheden uden at tænke

p~ organisatoriske forhold - en "stille før stormen"

periode, inden vi for alvor blev smidt ud i forandrin-gerne. Dg nu er vi s~ sm~t ved at være klare til at aftevere opgaven [eller dele af den] til tredje gene-ration. Et nyt generationsskifte er ikke sat i gang,

men det er ved at være påkrævet. Der er brug for en ny gruppe medarbejdere, der ser det som deres mission at lave uddannelse udfra en helhedstanke-gang, hvor de udefrakommende (erhvervs)politiske forhold, krav og ønsker samt det materiale, som ungdomskulturen og ungdomsuddannelserne giver os, er en del af konteksten. Dette er nødvendigt, fordi vi er et udkantsområde, og fordi vores kvalitet som uddannelsessted hænger sammen med den nære kontakt mellem underviser, studerende og lokalsamfund. Vores forhold må ikke sammenlignes med forholdene i de store universitetsbyer. Vi har brug for medarbejdere, der engagerer sig i hele institutionens ve og vel og er bevidste om sam-menhængene og vilkårene for vores virksomhed.

Der er brug for aktiv deltagelse i markedsføring i bredeste forstand - lige fra den image-skabende servicemindedhed i hverdagen til de mere konkrete aktiviteter.

Denne bog drejer sig primært om det arbejde, der er gjort af den første generation frem til 1997, hvor Sønderborg Teknikum blev nedlagt, og ingeni-øruddannelserne blev indlejret i andre organisatio-ner. Herværende indlæg handler primært om pe-rioden fra '97 til i dag den 20 juni 2006 og skulle gerne give et billede af forandringen fra teknikum til universitet. En periode med fusioner og for mange ansatte, ekstreme forandringer. Det var anden ge-nerations opgave. Et arbejde der samtidigt er fun-damentet til fortsættelsen.

Overskriften: ALSION - historien gentager sig, er inspireret af, at vi nu står overfor en ny æra, en ny opbygningsperiode ; men også det faktum, at

det igen er stærke, politiske og erhvervspolitiske kræfter, der har sikret en fortsættelse. En kom-mune, med borgmester A. P. Hansen i spidsen, der stiller en af de allerbedste grunde til rådighed for universitetet; et universitet der etablerer sig med en campus i et udkantsområde og investerer i den.

Og et erhvervsliv med Danfoss og Clausen familien i spidsen, der bare gør det, der er nødvendigt for ,at det kan lykkes.

Vi glæder os til at komme på plads i ALSION-byg-ningen og ser frem til en periode, hvor vi kan skabe nye, spændende projekter for de studerende og i undervisningen sammen med vore nye kolleger.

De næste 40 år bliver ligeså interessante, nu med forskningen og forskerparken som de faglige loko-motiver.