Leed kjcrrligt os med sikker Hnand!
D e Sorgende T u troste!
V i bede D ig i Jesu N avn:
F o r os til Frelsens trygge Havn, H vor S eiren s Krandse bindes!
S o m i Aandcn freidig glad I Apostclkrcdsen sad!
4. B antro Verden havde haanct
Gamle T ro paa H errens P a g t;
From m e Sjeele ofte daancd,
N a a r det blev af Fjenden sagt, At kun O vertro kan hylde
O rdet i dets hele Fylde, S o m det blev af J e s u s talt I den S tu n d . H an gav os A l t ! 5. A l t os jo har Jesus givet
Dengang H an s ig sel v hengav.
O g H ans Kjod og Blod til L i v e t 'O s vil kalde af vor G rav!
Guddomslivct her fornemmes, O veralt, hvor ei forglemmes Kjcerlighcdens Testaincnt,
Af H ans Venners T ro crkjendt!
0. D erfor glade vi ledsage
Christns paa H ans Seiersgang.
Ogsaa nn kan G ud det mage
Hvad H an gjorde mangen G ang:
At den T ro med K raft frembryder.
S o m af Jesu P riis gjenlydcr, — Finder Vci til Danevang,
Skaber der sig Scicrssang!
i-Zaoi'is Lolemuiis.
11». Lab os med Hoitidens festlige M inde Tak og Lovpriisning i H jertet forbinde!
N yt vorde Livet i Tanker og Sinde, Vige skal Fortidens D age!
2. Christus i Ovcrld mon' Apostlene samle;
Alt gjor H an nyt nu i Skikkene gamle.
Han. saa vidunderlig monne forvandle Paaskenats hellige M inder!
3. Hvad ved hiint Lam kun saa dunkelt antydes — G udslam m ets Kjod nu i Sandhed skal nydes Heelt gives H v e r hvad dem A l l e tilbydes —
Troen kun fatter den Naade!
4. Elskende Venner sit Legem' H an giver, Blodet i Kalken al M ode fordriver;
Sorgende Sjoele nu mcrgtigt opliver O rdet fra Frelserens Lcrbe!
5. S a a monne Herren sit Offer indstifte, Proestedom evigt, som kjender ei Skifte!
Aldrig skal hnablose Lcrngsel forgifte Freden, som Jesus os skjenker.
6. Englebrod Menneskesjæle skal ncrre;
Himmelbrod Lovens Betydning mon' lcrre.
M agelost Under, at Herren vil vcrre Hungrende Fattigm ands Fode!
7. Dig, G ud treenige! trygt vi bonfalde Om at besoge med Naade os Alle;
Veiled os saa, at engang D n kan kalde O s til D in lysende B olig!
(Vei'dnm Lnpsl'irinn pi'o<li6ii8.)
Omsider O rdet — som blev Kjod, At frelse os fra Syndens Tom ,
M m ei forlod sin Faders Skjod — T il Livets sidste Aften kom.
2. Alt vilde overgive Ham
Forroederen til grumme D od:
T a gav H an sig som Osferlam Disciplene til Livets B rod.
3. H an gav i dobbelt Skikkelse
T il Ncrring dem sit Kjod og B lod:
Fordi det skabte Menneske Af dobbelt Bcrsen jo bestod.
4. Ved Fodslen H an vor B roder er,
Ved B ordet H an vor Ncering bli'er, Ved Korsets Dod vor Frelser kjcrr,
O g pist som Lon H an os sig gi'er.
5. O frelserige Hostie,
S o m aabner for os Him lens P o rt;
M od Fjendevold i Trcrngslers Vee
B rin g Hjelp! gjor S trid en s M oie kort!
6. Den Ene og Treefoldige
Skee Lov og P riis i Evighed;
G id Livet, H an forjcrttede, V i hist opnaae i Herlighed.
k anxe linAua.
1 1 ? . linAua,
^Iorio8i
L o rp o ris
L nn^uinisc^ue p re tio s i,
P riis med Hjertets J u beltoner Christi Legems Herlighed!
O g H ans Blod, som os
inmun6ipretium, Ouetu8 ventri3
^ene-ro8i, Kcx e6uckit Pentium.
2. t^obis 6utu8, nobis natu8, Lx intuctn vir^ine, Lt in mun6o
conver-83tu8, 8p3580 verbi 8emine, Lui moru8 incoiutu8, iVIiro el3U8it or6ine.
Z. In 8upremrL noete
c o e n L
I<eeurnben8 cum IruLri-bu8, Ob8ervntn ie§e piene Obi8 in 1e^3libu8,
Obum turbae 6uo6enX Le Luit munibu8.
4- Verbum ouro, punem verum Verbo eurnem efsieit;
k'itciue 8un§ui8 Cbri8ti merum:
Ot8i 8en3U8 6e6eit,
Skjenket os til Salighed!
P riis det Sakram ent, som kroner Jesu Christi Kjcerlighed.
J a , en Frelser blev os givet!
Af en hellig Jo m fru fod';
F ra H ans M und her O rd til Livet, O rd til Frelse fo ro s lsd:
H er et P a n t der blev os givet Af Ham Aft'nen for H ans
Dod.
D a med sine Tolv paa Lovens B ud H an Paaskelammet
nod, B ad H an med dem til
sin Fader, O g velsigned B iin og B rod, S a a det blev H ans B lod
og Legem, Hvad H an dem at nyde bod.
J a til Blod og Legem bliver Viin ogB ro d p aaJesu O rd ;
S a a sig selv vor Frelser giver O s til Spise ved sit B ord.
drman6um eor sin- eerum Lola d6e3 8nldoit.
5. ^ n tu m er§o Laora-rnentum Veneremur eernui;
Lt antic^uum 6oonmen-tum
^ovo ce6at ritui:
?r5e.8tet 6 6 es
8upple-rnenturn Len8num deieotui!
6. Oenitori, Oenitoque I^au8 et judilatio.
La1u8, donor, virtu8
c^noc^ue
Lit et benedictio:
?roeecienti ad Otroc^ue Lompar 8it laudatio!
^ m e n .
Skjondt ei Jesu O rd jeg fatter, Jeg urokkelig dem t r o e r . D erfor lader os tilbede Dette store S akram ent!
Tiden oelded Foedres Loe-re:
N yt er Jesu Testament!
F o r vor T ro stal sikkert vcere Hvad vor S a n d s ei har
erkjendt!
Faderen samt vor F o r
soner, Boere P riis og Herlighed, O g den Helligaand, som
throner M ed dem, samme
Boesen-hed!
S ju n g med hoie Jubel
toner:
Lov skee Dig, Treenighed!
Amen.
8ion.
1 1 8 . S io n , priis nu din Forsoner, P riis Ham hoit i Jubeltoner:
H an din D ro t og Hyrde er!
2. Hvad du mcrgter, maa du vove.
Christi Legemsfest. IN I
Aldrig kan du nok H am love;
Ingen P r iis Ham voerdig er!
(M ed Cherubim, M ed S eraphim
P rise vi Dig, Jesus!) I . S o m et soerligt ALmne vises
O g idag af Kirken prises:
Livets B ro d oplivende!
4. At D et til de Tolv til Livet I den sidste N at blev givet, Vide vi som Troende.
5. Lov i fulde Jubeltoner Ham udsynge M illioner, H oit gjenlyde Frydens O rd ! 6. T hi vi feire festligt M inde
O m den S tund, hvori vi finde S tifte t dette H errens B ord.
7. P ag t med P ag t blev her omstiftet, O g den nye P ag t indstiftet:
Lovens gamle P ag t fuldendt.
8. N yt det Gamle nu fordriver,
Skyggen bort for Sandhed viger, Natten er til Lys omvendt.
9. Det, som Christus her fuldbragte, Skulde gjores, som H an sagde, T il H ans Ihukommelse.
10. B ro d og Viin vi ydermere T il H ans O sfer consecrere, Efter H ans Indstiftelse.
1 1.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20
B ro d og B iin ved sand Forvandling.
B li'e r i denne Offerhandling T il H ans sande Kjod og Blod.
D u ei fatter, ei fornemmer
Det, som Tegnet for D ig gjemmer;
T r o e n her kun raader Bod!
Hvad her skjules, er ophoiet! — Skikkelsen, som stuer O iet,
Bcesen ei, men Tegn kun er.
Kjod er Spise, B lod er Drikke,
M en H an heel er — tvivl kun ikke Under begge Skikkelser.
Christus selv ei sonderbrydes, Ei H an deles, n aar H an nydes;
Skikkelsen kun brydes her.
Enten Een kun vil annamme Eller Tusinder, — det S am m e Ufortcrret nyder Hver.
Af de Gode, af de Onde
Nydes Han, — men ingenlunde Lige Lod dem times her!
D od skal vist de O nde ramme, M ens de Gode Liv annamme:
S a a ulige Lodden er!
N aar nu Sakram entet brcrkkes, S kal derved din T ro ei svcekkes:
Hvad dig i det H e l e rcrkkes, E r i hver af Delene.
Bcrsen ei, som skjult her nydes, —
Tegnet blot, som Sandsen bydes, H er for S y n et sonderbrydes,
Ikke den Betegnede.
21. See, det B rod, G ud Engle giver, V andringsm and til Spise bliver, D et forsandt G uds B o rn opliver:
Ingen Ureen rore D et!
22. S o m D ets Forbetydning agtes:
Isak, som til O ffer bragtes, — Lammet, som til Paasken slagtes, - M anna, given Foedrene.
23. Gode Hyrde, D u os noere!
Jesus, D u os naadig voere!
Fryd og styrk os altid nkere, Og engang lad til D in 2Ere Himmerigets Fryd os see!
24. D u Alt moegter at randsage,
H o r fra Dodens Hjem vor Klage:
M aatte D u engang os Svage T il D in Him mels Arv optage, Hist blandt Dine Hellige! Amen.
119. Christne, seer den Englespise, S o m idag vi skulle prise, B rodet, som til Sjoelens Lise
Frelseren os skjenket har!
2. Lad for Ham i S to v os boie,
Ham, som boer hist i det Hoie, M en og her for Troens O ie
H an forsandt tilstede
er!-1 0 4 M
>!
>i»
i
4.
5.
r 1
>.
^_______
TU det h. Sakrament.
Jesus, D u kan Alt oplive:
Gid vi heelt os D ig hengive, Altid tro mod Dydeu blive,
S o u l D u kjcerligt loerte os!
Gode Hyrde, see vor Plage,
F rels fra S yud os Arme, Svage, F o r engang os at optage
Hist blandt T ine Hellige!
Ja , G udslam . Forloser kjcere!
H o r os til T in Faders AEre.
T u os alle naadig voere!
Skjenk os Himlens Herlighed!
Li!