Liden - Karen - Strofen

De to andre i Folkevisen benyttede Langliiiier passer til Trinene i den Form af Visedansen, le branle double eller commun, som efter Tabourot skal være den ældste: 4 til venstre, 4 mindre til højre.

Den første af disse to Langlinier, vi har mødt, finder vi senere som Liden-Karen-Strofen:

L i d e n K a r e n . con moto

i

^{^¥=i-}Og hør du Iil - le Ka-ren,— og vil du væ - re min, ^-1=2=

^iEÉE

i 3~7~~3=Pj^ m

Syv sil - ke - stuk-ne Kjo - ler —• dem vil jeg gi - ve dig.3 1 Arsenal, ms. 5198, f. 351 (Koralnoder): „Da jeg forleden Dag red helt alene, drev jeg for Moro helt op ad en Sti". 2 DgF 101 13, I, Musik efter Berggreen, Danske Folkesange .. ., 3. Udg., Kbhvn., 1869, Nr. 35. I St. f. Omkvæd gentages anden Linie.

DEN FIRLINIEDE FOLKEVISESTROFE 21 Le Martyre de Sainte Catherine.

Assez animé

i

C'est sain-te Ca - the - ri - ne,— la fil - le d'un grand roi.

^{^m^m}

^{y - y}

5^QE

^{* *}

H^ ES*

^JH

-Sa mere é - talt chré-tien - ne — son pér' ne l'é-tait pas.

( + Omkv.) i Ved en i Nordens gamle Folkevise næsten enestaaende Undtagelse er Versemaalet i Liden Karen oprindelig og i flere Varianter endnu² lige saa fast, ligesaa regelmæssigt som i Le Martyre de Sainte Catherine, mens det i det tyske Katharinalied er frit behandlet. Forbilledet til Liden Karen maa altsaa snarere være fransk end tysk. Melodierne mod-siger ikke denne Slutning. I den danske og den franske begynder (g c) og slutter (c g) det allerførste Versled ens. Da det samme træffes i en Del andre Folkeviser, kan denne Overensstemmelse være tilfældig.

Men den kan ogsaa betyde noget her, fordi et Laan ellers er mere end sandsynligt.

Liden-Karen og selv Le Martyre de Sainte Catherine er ikke gamle3. Men den paagældende Langlinie, Uraleksandrineren, var kommet længe før fra Frankrig til Norden. Som sagt, den brugtes allerede i den tidligste franske eller rettere galloromanske Digtning: vi finder den allerede i det 9. Aarh. lidt klodset efterlignet i Riimus de Placida. Der-næst dukker den op igen, men med Der-næsten frit skiftende Cæsur- og Versudgang i Pélerinage de Charlemagne og senere hen i flere chansons de geste, chansons d'hisloire o. s. v.:

Franceis sunt en la cambre, — si unt veut les liz, Cascuns des duze pers — i at ja le sun pris⁴.

1 Doncieux. Le Romancéro populaire de la France, Paris, 1904, S. 393 („texte critique") et 507 (Melodi, optegnet af Tiersot), „Chanson å danser" (s. St., S. 392):

„Det var Sankte Katrine, en stor Konges Datter; hendes Moder var kristen, hendes Fader ikke". 2 Var. B især; jfr. A, D og E. 3 Den sidste kan dog være langt ældre end Doncieux mener. Rimet roi: pas var allerede muligt i det 15.

Aarh. og vel for; det beviser ogsaa den Skrivemaade soyr = swar, som bruges af Christian II's Dronning. * Pélerinage de Charlemagne, V. 435 f.: „De Franske er i Kamret, saa har de set Sengene; hver af de tolv Jævninge har allerede ta-get sin".

22 PAUL VERRIER

Saa forekommer den i Caro/e-Omkvæd, f. Eks. i dette, et af de mest yndede omkring 1200 og senere:

Ne vos repentez mie -— de loiaument arner1.

Trouvéres optager den kun med Indrim i deres mere eller mindre sammensatte Strofer. Saaledes aabner Chatelain de Couci (f 1203) en af sine chansons med følgende Form af den „Naturindledning", som i den Genre var Regel, en Arv fra gamle Indgangsvers eller endnu ældre

„Enstrofingar":

Lors-que ro - - so ne Et n'oi ch*n - ter en

fuil - le —- ne flor. ne voi pa - roir bruil - le — oi - sel n'au main n'au soir.2

En Undtagelse danner Gautier de Coinci's Chancon de Nostre Dame (mellem 1214 og 1233): Strofen bestaar vel af et dobbelt Langliniepar, som forresten i flere senere Folkesange, men uden Indrim3. I samme Aarhundredes tredje Del lader A d a m le B o s s u en af Personerne i det landlige Jeu de Robin et Marion, en Ridder, synge første Vers af en ældre, enkel „Pastourelle", med Omkvædssignal („hel") og en

„briolage" ( = lokk, vallarelåt) som Omkvæd. Jeg citerer dette Vers paa Grund af Rytmen, ogsaa en branle-double-Rytme, som endnu høres i nogle franske Danseviser:

i ^{IEEE £}

^=t

^£

^=t

^£E

Hul main jou che-vau - chof - e — lés Vo - rie - re d'un bois,

m ^{£ £^E} fZ=M=&

Trou - vai gen - til ber - gie - re, — tant be - le ne vit roys.*

1 Guillaume de Dole, V. 2364 f. jfr. Gennrich, Rondeaux: „Ej skal det angre eder at elske uden Svig". 2 Bibi. Nat., ms. fr. 846, f. 78 c: „Naar jeg hverken ser Rose eller Blad eller Blomst vise.sig, og hverken Morgen eller Aften hører Fuglene synge i Skoven . . . " 3 Se Romania, Bd. LIX (1933), S. 497 ff. (Paul Verrier). * Bibi. Méjanes (Aix en Provence), ms. 572: „I Morges red jeg langs et Skovbryn, jeg traf en yndig Hyrdinde, en saa smuk saa ej nogen Konge".

DEN FIRLINIEDE FOLKEVISESTROFE 23

Endelig kom det 15. Aarh., hvor man saa smaat begyndte at op-tegne fransk Folkesang og efterligne den. Fra den Tid har vi flere Va-rianter af et endnu ældre og aldrig siden .opgivet Indgangsvers. F. Eks.:

m _{E £ = É £ E ^ E É}

Au jar-din de mon pe - r e — ung o - rein-gier y at Si tres char-gé d'o re/n - ge — que tout y tombe a bas.

(+Omkv.)i Til Sammenligning, den Form, der nu for Tiden er udbredt over hele Frankrig, og som jeg kender fra min Hjemstavn i Normandiet:

i ^{l ^ = ?}

Au jar-din de mon pé - r e — l e s li - las sont fleu - r/s; ^:

^E£

^{3 E}

^{E£ E^E£}

I

Tous les oi-seaux du mon - de — y vienn' fai - re leur nid.

^3EE$E£

^{-»-—•—»—}

^{1 1 P}

(+Omkv.)2 Og nu en Strofe fra en anden Folkevise end Liden-Karen:

i

Du tog mig ej paa A - ger —• du

^{rtxrt EBE15EE}

^{^} Du lok-ked m/g af Klo-ster,— og

tog mig ej paa Eng, af min Jom-fru - seng.

(+Omkv.)3 Blandt Grundformens mange Varianter og deres franske Genpart vil jeg kun minde om den allerede anførte med sløjfet Optakt i begge Versled. Paa fransk finder vi den for første Gang i Eulalie (9. Aarh.), Langliniepar I I I :

1 „I min Faders Have staar et Appelsintræ saa bugnende af Appelsiner, at det hele falder ned". — Tekst fra Bartsch, Altfranz. Lieder, — med Omkvæds-signal og Omkvæd. — Melodi fra Gaston Paris, op. c , Ch. LXXXI, hvor den led-sager en halvt litterær Efterligning og er selv „forskønnet" med et „Løb" og en Synkope, — der ogsaa har til Formaal at indføre Toneartens Ledetone (begge Forsiringer har jeg sløjfet). 2 „I min Faders Have staar Syrenerne i Blomst, dér kommer Alverdens Fugle og bygger Rede". 3 Linden paa Lindebjærg.

Restitueret af Liestøl efter DgF 205 A VI—VII, B VI, C XVI, E VII. Folke-melodi efter Nyerup og Rahbek (Abrahamsen, op. c , S. 184).

24 PAUL VERRIER

Elle non eskoltet. — les måls'conselliers , , >

Qu'elle Deo raneiet — chi maent sus en ciel1..

Denne Versform har ligesa'avel fundet Plads hos det 12. Aarhun-dredes Trouveres og i nogle andre Perioders Kunstdigtning som i alle Tiders franske Folkesang. I mindst eet Tilfælde røber den sig som en Afledning fra Uraleksandrineren. I det ovenfor omtalte gamle, almin-delige Indgangsvers „aujardin de mon pére" hedder det første Led afvekslende „par derrier' chez mon pére²" og det andet „il y a un pommier doux"³. Deraf i en meget udbredt Dansevise:

Derrier' chez mon pére, — y-a un pommier doux4. Paa samme Maade finder vi Liden-Karen-Sirofen forkortet i en eller anden Halvdel:

Hug hånd aff her Eskild — baade foed och hånd5. Mmar eru sorgir •— pungar sem btø.

Det hænder derimod, at denne Langlinie forlænges i Folkevisen ved at første Led faar fuld (og den anden klingende) Udgang:

Han thyenntte saa lenge i konngens gaard — till kongenn bleff hanom hold.

Ther waar saa hiett paa kieeregaard — allt som den ild hun brende6. Saa falder Versemaalet sammen med det følgende, Kæmpevise-strofen.

3. Kæmpevisestrofen.

Dette Langliniepar er jo — ved Siden af Kortlinieparret — det fremherskende i Folkevisen. Grundform:

1 „Hun lytter ikke efter de onde Raadgivere, at hun skulde fornægte Gud, som bor oppe i Himmelen". a „Bag min Faders Gaard". — Se Rolland,, Bd.

I, S. 220. 3 „Staar et Sodæbletræ (en Abiid med sode Æbler)". — Se Rol-land, Nr. G XGIII b og Romania, X, S. 384. 4 Se Doncieux, Romancéro, S.

51—52. 6 DgF 205 A, XXI. " DgF 297 (Liden Engel) , A , ' X X X I I I

og XV11, første Halvdel. .

DEN FIRLINIEDE FOLKEVISESTROFE 25

Dy hinn-te ind de wox-e-liuss,— dy war med æ - ren sno-de,

S ^ 4 f] J «g^pg^g

±

i

saa ful - de dy thi u n - g e t h o u — thill die-ris sof-fue - stof - fue.

( + Omkv.)1

Fransk, trykt i det 16. Aarh.:

^E £E¥EE?É&&

_=t=l=

^ E j E 3

Des-sus la ri -ve de la mer—y a trois bel-les fil-les.

£EE£

Le ma - ri - nier qui les me-noit—si par a-mour les pri - e.

( + Omkv.) 2

En ogsaa i Fransk Canada opbevaret Variant af et gammelt Indgangsvers3:

n _3* ^{£ ±=£^L =£ £ ^ ,}

Ent-tre Pa -ris et saint De - nis—il sé - leve u - ne da« - se,

i

Tou - tes les da - mes de la vill' sont a - len-tour qui dan - sent. ^{^} (+Omkv.)*

Der kunde citeres flere franske Folkeviser, Folkesange fra det 15.

Aarh. Fra de forudgaaende er der som enkle Former opbevaret Om-kvæd, laant for det meste fra Caroles:

1 DgF 430 (Kong Gorels Datter) A, XXXIII. — Folkemelodi efter Weyse (Abrahamsen, S. 183 f.). 2 Pierre Caveau, Airs mis en musique å quatre par-ties, Paris 1599: „Ved Havets Bred staar tre smukke Piger. Den Skipper, som førte dem, beder dem saa om Elskov". 3 Se Vfr., I, S. 139 ff. 4 Gagnon, Chansons populaires du Canada, Québec 1865, S. 303: „Mellem Paris og Saint Denis opstaar en Dans. Alle Byens Damer gaar der omkring og danser".

26 PAUL VERRIER

Au cuer les ai, les jolis malz — coment en guariroie¹. Ellers kun i baleries o. 1.:

Sire, qu'en afiert il a vos? — Ne vos voi pas bien saige.

J'ai fait mon chapelet jolif — la jus en cel boscaige2.

Hos Trouvéres er Indrim Regel. „Naturindledning" i en chancon, der sandsynligvis stammer fra den berømte Gace Brulé (ca. 1180):

^t=f=f-r^^3E^=^?^i m

Quant je voi le douz tens ve - nir— que faut nois et ge - le - e et j'oi ces o / - sel - Ions ten - t/r—ou bois soz la ra - me - e.3

Baade i de franske og de nordiske Sange var sikkert Langliniens Udgang fra første Færd ikke blot kvindelig (== betonet + ubetonet Stavelse), men klingende, sommetider i Sverrig og oftere i Norge med en for os mærkelig Synkope:.

fe^lfr?^g^S

^{^«=s=}

^^=s^

Dei gå -vo meg so vond ein styng— ut-av dei syl - v a r - kni-var.*

Naar den ubetonede Slutstavelse bliver Sænkning, saa udfylder sæd-vanlig en Pause den sidste Hævnings Plads5. Naar den mangler, saa er Udgangen „stump": den sidste Stavelse forlænges over Enkeltaktens Grænse eller følges af en. Pause, der ligeledes udfylder en Hævnings Plads:

1 Bodleian, Ms. Donce 308, f. 208 d: „I Hjertet har jeg det, det søde Onde;

hvorledes skulde jeg komme mig deraf?" 2 Jacques Bretel, Chaiivenci, V. 4395 f.: „Herre, hvad kommer det Eder ved? — Jeg finder Eder ikke meget betænk-som. — Jeg har bundet min pæne Krans dernede i denne Lund". ,3 Bibi. Nat., ms. 846, f. 108 ro, Arsenal, ms. 5198, f. 377 ro, etc. — Her er Optakten sløj-fet, men første Takt har tre Stavelser. — „Naar jeg ser den liflige Tid komme, da Sne og Frost holder op, og jeg hører disse Fugle give Lyd i Skoven under Løvtaget.. ." * Haugebonden (Norske Folkevisor I, Oslo, 1917, Nr. 7) Str. VII

*•* (jfr. Landstad,. Nr. XXXVII, Str. VII). 5 Se Vfr., III, S. 307, og Nordisk Kultur Bd. 25 (1934), S. 84 (Grimer-Nielsen).

D E N F I R L I N I E D E FOLKEVISESTROFE 27

i ^3E£ SEES^ ^ S S ^£

Ura da-gen rid Ben-dik i sko-gen u t — o g vei-der den vi 1 - le hind.1

Altid paa Færøerne og mere eller mindre ofte ellers, ogsaa i Fran-krig, er alligevel Takternes Antal skrumpet ind til syv (4 + 3).

I denne Anledning skal det bemærkes, a t i flere nordiske Folke-viser er den kvindelige (og klingende) Udgang eneraadende eller stærkt overvejende: i Liestøl-Moe's Norske Folkevisor, I, Nr. 27 (100%), II, Nr. 55 (100%), Nr. 77 (100%), Nr. 94 (88%); — i DgF 135, Dronning Dagmars Død, som Frandsen anser for den ældste danske Folkevise i Kæmpevisestrofe (A 67%, B 59%); i DgF 15, den skallede Munk, der stammer fra Frankrig og ikke opviser nogen af Flikformlerne (27 af 28 = 96%); o. s. v. Denne tilfældige Liste skyldes ikke nogen Efter-søgelse. Blandt denne Langlinies talrige Variationer maa jeg nøjes med at minde om et Par. Optaktløs Form i første Versled, men især i begge to forekommer hyppigst i fransk Kunst- og Folkesang fra alle Tider, mest i det 12. og 13. Aarh.:

j ^y j = j = ^{f = f} j g = ^ ^ f — j ^ m

-o—

A cui don-rai jou mes a-mours, a - mi - e, s'a vous non?s

Cui lairai ge mes amors, — amie, s'a vos non?3

i^

Je ne se - rai sans a - mour — en tou - te ma vi - e.^{-o- ^ •o—} 4

Fra en af Nutidens Varianter af en fransk Folkevise, der i det 15.

Aarhundredets Haandskrifter forekommer omdannet som „Pastour-elle", og i det 12. eller 13. Aarh. blev oversat paa Latin:

1 Bendik og Aarolilja (Norske Folkevisor, II, Oslo, 1917, Nr. 1), Str. V.

2 Bibi. Nat. ms. fr. 12615, f. 78: „Til hvem skal jeg give min Kærlighed, Ven-inde, om ikke til eder?" 3 Guillaume de Ddle, V. 535 i. Melodi fra Montpellier, Ecole de Médecine, ms. 196, f. 126 ro „Til hvem skal jeg skænke . . . " 4 Renart le Nouvel, a, V. 2584: „Jeg skal aldrig i mit Liv være uden Kærlighed".

28 PAUL VERR1ER •

Legrand loup du bois a sor- ti— qu'a-vait lagourbail-lé(e),(+Omk.) La plus bel - le de mes bre-bis — il me l'a em-por-té(e).

(+Omk.)¹ Denne Form er ofte fremherskende i nordiske Folkeviser:

Mitt. udi thenn borge-gaard — der axelett hun sin skinnd². Drømde mik en drøm i nat •— um silki ok ærlik pæl.

Der er ingenn y werden thill, — der min huff.er paa³. Den som dei i Iøyndo trør — han sko live late⁴.

Naar første Leds Udgang bliver klingende, saa falder Kæmpevise-strofen sammen med Liden-Karen-Strofen:

Dénn dag denn gick saa snarlig, — denn aften kom saa bratt5. Saa forstaar vi, at Folkeviser i Liden-Karen-Strofe let kunde om-dannes til Kæmpevisestrofe. Den oprindelige Form blev mere eller mindre tillempet efter det nye Metrum. Vi har et sikkert Eksempel i den islandske „Danz" fra 1264, som langt senere blev til

Minar eru sorgirnar — pungar sem bltj.

Brunnar eru borgirnar — bol er at pvz'8.

Folkevisen Linden paa Lindebjærg (DgF 205) var sandsynligvis i Liden-Karen-Strofen. Som Indledningsvers fik den en Kæmpevise-strofe efter hvilken den har sit Navn. Efterhaanden blev alle Strofer omformede derefter (Var. G, *hos Syv). Lille Engel (DgF 297) blev ogsaa forvandlet paa samme Maade. Videre og videre greb Kæmpevise-strofen om sig. Ogsaa fra Stolt-Elin-Strofen erobrede den Sivard og Brgnhild (DgF 3)⁷ og sandsynligvis flere Folkeviser. Hvad der ofte skete med Kortlihieparret, „den toliniede Strofe", det har Frandsen tilstrækkeligt forklaret. Blandt de nye Kæmpevisestrofer skimtes sommetider hist og hér Rester af den oprindelige Form som dobbelt Kbrtlihiepar⁸. Hvilket ikke kunde ske, hvis Kæmpevisestrofen ikke havde talt fire Takter i Langliniens andet Led.

1 „Den store Ulv er kommet ud af Skoven med udspilet Gab, det kønneste af mine Faar har han røvet fra mig". — Se Vfr., I, S. 199 ff. a DgF 430 A, XIII. • 3 DgF 430 C, XXVII. 4 Liestøl-Moe, Norske Folkevisor I, Nr. 19, VI 2-4.' 5 DgF 430 A, XXIX J-2. 6 „Mine Sorger er tunge som Bly. Bor-gene er bræridt — hvilken Ulykke 1" ' Stolt-Elin-Strofen i A B C, Kæmpevise-strofen i D (Vedel). 8 I DgF 56 B, VI, er saagar de to Metra forenede.

DEN FIRLINIEDE FOLKEVISESTROFE 29 Saa finder vi ofte Spor af andre Metra blandt flere Folkevisers Kæmpevisestrofer. Desuden skifter jo umaadeligt de lette Stavelsers Tal. Kun Takternes Antal og Fordeling bliver i hele Visen de samme og giver Stroferne deres Enshed. Her, som sagt, ligger den store For-skel mellem nordisk, germansk paa den ene Side og fransk, romansk Metrik paa den anden. Deraf en forskellig Opfattelse mellem tyske og franske Metrikere¹. Derfor ogsaa tror jeg, at de forskellige For-mer i hvert af de tre Langliniepar har udviklet sig paa nordisk Grund.

Naar jeg ved Siden af Grundformens Variationer citerer tilsvarende franske Versemaal, betyder det ikke, at disse skulde have været For-billeder til hine. Kun Grundformen er laant. Men Strofetypen i det franske Mønster til en Folkeviserytme kunde være en anden, lig en Biform af et eller andet af de tre ovennævnte Langliniepar, efter hvilket den altsaa blev tillempet. Blandt de ikke omtalte franske Versemaal er der ogsaa nogle, der let kunde smelte sammen med et af disse tre. F. Eks. en i fransk Kunst- og Folkesang hyppig Lang-linie

Bel oisecm prend sa votée — au chateau d'amour s'en va². L'autre jour j ' y chemina/s — dedans la foret du roi, Et le rossignol chantant — y chemmait quand et mor³. vilde uden stor Vanskelighed finde Plads i en Kæmpevisestrofe.

Kort sagt: hvor vi i fransk Digtning skelner mellem flere faste Versemaal, fremviser den nordiske Folkevise bare eet Metrum med talrige Variationer.

Sandsynligvis var der alligevel oprindeligt ikke andre franske For-billeder til Typen end de ovenfor ved hvert dansk Langliniepars Grundform udpegede Metra.

In document DANSKE STUDIER (Sider 22-31)