Linux er en af de største og mest udbredte OSS, hvilket gør det interessant at se nærmere på, hvordan Linux fungerer. Linux er et PC styresystem, som er udviklet i overensstemmelse med UNIX styresystemet. Det består af en række forskellige
programmer, som alle er arrangeret rundt omkring kernen. Dens funktion er at give programmerne adgang til forskellige ressource så som harddisk lagring, RAM og netværk bredbånd. Som det fremgår af Linux Fondens årlige udviklingsrapport: ”The kernel is a relatively small part of the software on the full Linux system […] but it is the core which determines how well the system will work and is the piece which is truly unique to Linux.” (Corbet et al., 2012, s. 1). Kernens centrale betydning gør, at det meste fokus ligges her, hvilket også er årsagen til, at denne opgaves fokus er rettet herpå.
Da Linus Torvalds stiftede Linux, gjorde han det egentligt som et pet project. Et sådan projekt består, som allerede tidligere fremhævet, af en kombination af fornøjelsen ved at programmere og en søgen efter anerkendelse af det udførte arbejde. Dertil kommer, at Torvalds var utilfreds med den daværende software, hvorfor han ville lave et styresystem, som var bedre. Torvalds har derfor indtaget en meget central rolle i udviklingen af Linux. Således har han stadig den afgørende stemme i samtlige vigtige beslutninger og står selv for udgivelsen af de nye udgaver (dog ikke for selve programmeringen). Derfor går han også under navnet a benevolent dictator (Hertel et al., 2003), eller som anført ovenfor en karismatisk leder. Dette medvirker også til, at alle de før listede fordele ved denne type ledelsesstruktur er gældende for Linux, men samtidig er udviklingen også meget afhængig af en mand, Torvalds.
Ved en ledelsesstruktur, som er så hierarkisk, kan det virke relativt svært at se, hvor anerkendelsesmulighederne foreligger, hvilket kunne tyde på en underminering af foreliggende opgaves hypotese. Det må derfor være nødvendigt at se nærmere på, hvordan denne karismatiske ledelsesstruktur kommer til udtryk. Hertil har Hertel et al.
fremlagt 7 forskellige centrale elementer.
-‐ Linux har en kultur, hvor autoritet er tæt forbundet med kompetence;
-‐ Ledelsen er uddelegerende og inkluderende med klar ansvarsfordeling;
-‐ Projekterne er modulært struktureret;
-‐ Der opereres med parallel udgivelse, hvilket betyder at udgivelserne går under betegnelserne stabile eller eksperimentelle;
-‐ Der er et motivationssystem, som både anerkender deltagelse samt dokumentere arbejde;
-‐ Linux har klare normer, værdier og regler;
-‐ Kommunikationsmekanismerne er klare og simple (Hertel, et al. 2003).
På baggrund af disse syv elementer viser der sig nu i højere grad en tendens til, at anerkendelsen ligeledes for Linux spiller en central rolle. Således ses det, hvordan ens position i miljøet er tæt forbundet med ens kompetencer samt, at der er implementeret et motivationssystem, hvis formål er at sikre anerkendelse for de enkelte programmørers deltagelse.
Dertil kommer, at der på Linux’ hjemmeside er en liste over samtlige medlemmer af miljøet, samt at de mest aktive programmører bliver fremhævet i den årlige udviklingsrapport. Det bliver hermed tydeligt, at der foreligger en række forskellige anerkendelsesmuligheder i Linux miljøet. Dog er de ikke nær så ekspliciterede, som det var tilfældet hos Apache. Dette kan muligvis skyldes, at Linux er et mere lukket system forstået som, at det meste foregår gennem en mailingliste, som alle frit kan deltage i. Den eksplicitte intersubjektive anerkendelse af ens deltagelse foregår derfor igennem denne mailingliste og ikke som i Apache fuldstændigt åben på deres hjemmeside.
M
OZILLAP
ROJECTMozilla projektet kan ses som en ide om at kunne gøre nettet til et bedre sted. Det bygger på en idealistisk ide om, at nettet kan være bedre. Som det fremgår i en præsentationsvideo på deres hjemmeside: ”The web is a place to build your dreams”
(Mozalla, 2013a). Mozilla ønsker, at være med til at hjælpe mennesker realiserer disse drømme gennem deres forskellige produkter. Det mest kendte er Firefox, men foruden dette har de også et styresystem til mobiltelefoner, et market place til distribuering af applikationer, e-‐mail system, en ny måde at signe ind på internetsider samt et hjemmesideprogram (Mozilla 2013c). Dertil kommer, at Mozilla arbejder hårdt på at udvikle nye projekter, som alle skal hjælpe internetbruger til at realisere deres drømme.
Now the web is a place where you can build almost anything you can imagine. Mozilla and Firefox exist to help people anywhere seize this opportunity and to stand up for users in a world where choice and control are too often at risk. (Mozilla, 2013a)
Det ses i ovenstående citat, hvordan Mozilla sætter deres brugere forrest, og hvordan der er en utrolig positiv undertone i deres budskab. Denne undertone går ligeledes igen i Mozillas mål for dets manifest, som lyder:
1. Articulate a vision for the Internet that Mozilla participants want the Mozilla Foundation to pursue;
2. Speak to people whether or not they have a technical background;
3. Make Mozilla contributors proud of what we're doing and motivate us to continue; and 4. Provide a framework for other people to advance this vision of the Internet. (Mozilla, 2013b)
Det ses hermed, hvordan Mozilla bestemt har det rette image, som kræves for, at OSS programmører engagerer sig. Projektet er ligeledes blevet stiftet i overensstemmelse med den oprindelige krænkelse fundet hos Stallman, om at software bør være frit og let tilgængeligt. Dertil kommer, at der allerede i manifestet fremgår et indirekte anerkendelsesudtryk i kraft af den stolthed, som Mozilla programmører bør føle. I tråd med Linux motiverer Mozilla meget igennem den indirekte stolthed snarere end en eksplicit motivation af den enkelte programmør, hvilket var tilfældet hos Apache. Dette kommer også til udtryk i følgende to citater:
What attracted me to come to Mozilla were the mission, and the amount of passion that really drives towards that missions” (Mozilla, 2013d)
Part of the reason that I really enjoy what I do on a day to day basis is that I get to work on some of the most viewed pages on the whole entire internet. (Mozilla, 2013d)
Mozillas organisationsstruktur minder dog mere om Apaches meget flade, da begge har en gruppe og ikke et individ stående centralt for organisationen. Dertil kommer, at Mozilla slår sig op på at være organiseret gennem transparente fællesskabsbaserede processer, hvor alle har mulighed for at sige deres mening (Mozilla, 2013b). Dette giver dermed mulighed for, at den enkelte programmør kan føle sig inkluderet og sætte sit personlige præg på udviklingen af projektet. Foruden det centrale udvalg, som står for den generelle udvikling af Mozilla Foundation, er organisationen brudt ned i en række undergrupper, som hver har deres fokus på det specifikke projekt. Disse grupper kan være organiseret i forhold til udviklingen af ny eller eksisterende software, marketing af Mozilla eller noget helt tredje. Fælles for dem alle er dog, at de fungerer relativt autonomt ligesom hos Apache, hvilket blot forøger den enkelte programmørs muligheder for indflydelse.
Det ses hermed, hvordan anerkendelsesmulighederne hos Mozilla primært består af en indirekte anerkendelse i forhold til en følelse af, at man er en del af noget vigtigt og
godt, og man samtidig har en direkte indflydelse herpå. Dertil kommer, at der på MozillaWiki er listet fem forskellige People Projects, som alle omhandler empowerment og anerkendelse af den enkelte programmør samt kommunikation af Mozillas udvikling.
Disse People Projects kan derfor ses som små eksplicitte muligheder for den enkelte programmør for at blive anerkendt og udvikle sig samtidig med, at de styrker Mozillas fællesskab.
X
ARAX
TREMEDen sidste OSS, som denne opgave vil fremhæve, har modsat de tre første ikke været nogen succes. Der er her tale om proprietær software firmaet Xara og deres forsøg på at udvikle deres produkt Xtreme til Linux. Xara, et software firma stiftet i 1981, har deres speciale indenfor publiceringssoftware, hvor de har 12 forskellige produkter (Xara, 2013). Deres primære fokus ligger på at udvikle software til Windows, men i 2005 annoncerede de, at de ville offentligøre source coden til deres flagskibs produkt Xtreme (Willis, 2007). Det var et grafikprogram, som ifølge Xara selv var det hurtigste på markedet, hvorfor de tænkte, at det burde være naturligt at engagere open source miljøet og overføre det til Linux. Dette blev dog ikke tilfældet. Allerede i midten af 2007 måtte de opgive projektet grundet manglende engagement fra OSS-‐miljøet (Willis, 2007).
Ligesom de ovenstående OSS var Xara Xtreme også organiseret omkring en mailingliste. Dette er med til at skabe nem kommunikation blandt programmørerne samtidig med, som det er vist tidligere, en underliggende kollegial anerkendelsesmulighed. Med en sådan organisering havde Xara derfor potentialet til at udvikle sig i tråd med Apache eller Mozilla, hvor en gruppe danner det centrale udvalg og giver udviklingen en retning. Dette blev dog ikke tilfældet at to årsager. Den første årsag var, at Xara kun offentliggjorde 90% af source coden. De holdt således kernen lukket, hvilket medvirkede til en modstand fra OSS miljøet (Willis, 2007).
Numerous developers told Xara point-‐blank that they would not devote their time and energy to working on Xara Xtreme while its CDraw core remained closed source. Xara persisted with its original stance, in essence telling the developer community that the community was wrong: the code it had released was enough, and they should start working on it and stop complaining.
(Moody, 2007)
Xaras fastholdelse af, at de havde offentliggjort nok af source coden, drev programmørerne væk fra projektet. Som det fremgår af en artikel på cnet om Xara: ”No one wants to be a lackey to a commercial open-‐source project, contributing her time to further some corporation's interests.” (Asay, 2007). Dette er også i overensstemmelse med tendensen sporet hos Shah om, at såfremt proprietærer virksomheder skal formå at engagere et OSS miljø, kræves der en komplet åbenhed, så projektet kan udvikles i overensstemmelse med de pågældende programmørers ønsker.
Netop denne sidste pointe er også medvirkende til den anden årsag til Xtremes fiasko. Denne mere fundamentale årsag var, at Xara mente, at de havde retten til at kunne diktere udviklingen af Xtreme (Willis, 2007). Som det blev vist ved alle de ovenforstående eksempler, er en af de gennemgribende måder, hvorpå programmørerne bliver anerkendt muligheden for direkte at påvirke udviklingen af projektet. Uden denne mulighed vil den enkelte programmør ikke have noget konkret arbejde, som kan anerkendes. Ved at diktere udviklingen udelukkede Xara hermed muligheden for anerkendelsen af den enkelte programmør, hvilket synes at være essentielt for deltagelsen i OSS.
D
ELKONKLUSIONGennem de fire ovenstående eksempler ses det, hvordan struktureringen af OSS har en essentiel betydning for, om det vil blive en succes. I den første analyse blev det vist, hvordan anerkendelse spiller en central rolle for programmørernes motivation. Denne anerkendelse kan enten forekomme indirekte gennem et kendskab til, at ens kode bliver brugt eller den kan være mere ekspliciteret i kraft af en særlig status. Efter gennemgangen af de fire eksempler tillægges denne anerkendelse en yderligere dimension. Foruden en verificering af at anerkendelsen spiller en central rolle i struktureringen af OSS, bliver det også klart, hvordan der kræves en høj grad af frihed.
Dette blev netop Xaras problem, og det er den høje grad af autonomi, som får både Apache og Mozilla til at fungere. Denne frihed kombineret med en stolthed over projektet er med til at sikre, at programmørerne tager projektet på sig, hvilket er nødvendigt, hvis et positivt selvforhold skal skabes.