Hovedaktionærens mulighed for udbetaling af løn fra selskabet, beror på de likvide midler. Der er ingen restriktioner for, hvornår der kan eller om der skal udbetales løn. Eneste forudsætning er at der skal være foretaget et reelt stykke arbejde i selskabet.
Da hovedaktionæren selv har indflydelse på hvornår, og hvor meget der udbetales i løn, er der re-striktioner for dette. Størrelsen af den udbetalte løn, skal bero på den såkaldte ”markedsløn” for det udførte arbejde. Markedslønnen er en vurderingssag i det enkelte tilfælde. Grundlaget er som oftest sammenligning med løn for et tilsvarende job for tredjemand.
Såfremt lønnen vurderes for stor, kan SKAT omklassificere den for meget udbetalte løn som udbyt-te, hvorefter denne del vil blive beskattet som udbytte. I tilfældet af omklassificering af løn til ud-bytte, vil selskabet ikke få fradrag for den omklassificeret del af lønudbetalingen.
For at et selskab kan udlodde udbytte, kræves det, at der er frie reserver til dette i selskabets egen-kapital, samt at udlodningen er driftsmæssig forsvarlig. Derfor bliver dette først et parameter, når selskabet har optjent frie reserver.
Udbyttet udloddes på baggrund af selskabets frie reserver, regnskabsåret før selve udbetalingen.
Hovedaktionæren kan inde for de frie reserver selv bestemme, hvor meget der skal udloddes. Forde-len ved udlodning af udbytte er, at er for beløb under kr. 48.300, kun sker en personlig beskatning på 28 pct. Udloddes der mere, kan beskatningen komme op på 45 pct. Hovedaktionæren skal i for-bindelse med udlodning af udbytte, have for øje, at der allerede er betalt selskabsskat af de frie re-server, hvorfor marginalskatten kan komme op på ca. 59 pct. Udbyttet har dog den fordel, at der ikke skal betales AM-bidrag heraf, hvorfor marginalskatten ender med at være ca. 4 pct.-point min-dre end for løn. Hertil kommer, at der ikke er fradrag for udloddet udbytter i selskabet.
Beskatningen af løn og udbytte sker i det indkomstår, som udbetalingen foretages. Optimering skal således ske før indkomstårets ophør, idet der ikke er mulighed for at ændre i de allerede foretaget dispositioner med tilbagevirkende kraft.
Kunsten for en hovedaktionær er således, fremadrettet at planlægge sammensætningen af løn og udbytte med henblik på skatteoptimering.
Vælger man, som privat erhvervsdrivende at benytte reglerne i VSL, bliver man ”ligestillet” med et selskab mht. beskatningen af virksomhedsindkomsten. Herved vil de samme omkostninger give ens fradrag, uanset om de beskattes efter reglerne i VSL eller SEL.
En iværksætter, som benytter reglerne i VSL, får ikke udbetalt løn, men bliver beskattet af sine hævninger fra virksomheden. Hævninger bliver som udgangspunkt defineret, som personlig ind-komst. Beskatningen af hævningerne er forudsat af, at virksomheden har skabt positive resultater og hævninger kan indeholdes heri.
I VSO er der nogle parametre, som har indvirkning på beskatningen af hævningerne, disse paramet-re er paramet-renter, kapitalafkast og paramet-rentekorparamet-rektion.
Renteomkostninger er kun et parameter, såfremt man har valgt at drive virksomheden i personligt regi. Anvender iværksætteren ikke VSO vil renteomkostningerne give fradrag som kapitalindkomst, mens de i VSO vil give fuldt fradrag. I forhold til en af de to selskabsformer, er der ingen forskel i fradragsmulighederne.
For renteindtægter gælder, at disse for en virksomhed i personligt regi, ligeledes vil blive behandlet som kapitalindkomst. Er der positiv nettokapitalindkomst, vil iværksætteren under VSO, ved hæv-ning blive beskattet af disse, som personlig indkomst. Dette medfører at positiv nettokapitalind-komst vil indgå i AM-bidragsgrundlaget.
For selskaber vil renteindtægter blive beskattet som almindelig selskabsindkomst.
Grundet AM-bidraget, bliver positive nettokapitalindkomster beskattet hårdere i VSO, end de gør for et selskab.
Det andet væsentlige parameter er kapitalafkastet. Dette er afhængigt af, hvor stor andel af aktiver-ne, som der ikke er gæld i, eller hvad der svarer til den frie egenkapital i et selskab.
Kapitalafkastet sænker den personlige beskatning, ved at flytte en del af beskatningsgrundlaget fra personlig indkomst til kapitalindkomst. Kapitalafkastet vil, som alm. positiv kapitalindkomst, blive modregnet i eventuel negativ kapitalindkomst. Herved sparer man, som minimum betaling af
AM-bidrag, men kan i tilfælde af, at iværksætteren ”privat” har negativ kapitalindkomst, spare yderlige-re. Herved bliver renterne i privatsfæren også et parameter, som iværksætteren bør tage stilling til.
Efter iværksætteren har foretaget ovenstående korrektioner til sine hævninger, har iværksætteren mulighed for at opjustere sin personlige indkomst. Dette kan gøres, såfremt der er overskud nok i virksomheden, enten årets overskud eller som opsparet overskud fra tidligere år. Fordelen ved dette er, at iværksætteren kan lade sig beskatte, op til et ønsket niveau for personlig indkomst, for ind-komståret. Året efter at hæves disse uden yderligere beskatning. Dette er en fordel, hvis man ved, at ens skattetryk er højere, det efterfølgende år, eller man blot ikke har hævet over bundgrænsen for topskat.
Skulle det ske, at iværksætteren hæver mere i virksomheden, end virksomheden har haft af fortjene-ste, bliver det for meget hævet, trukket på indskudskontoen. Såfremt indskudskontoen bliver nega-tiv, kan der blive foretaget en skattemæssig rentekorrektion, hvor man skattemæssigt påføres rente-omkostninger, og der tillægges et tilsvarende beløb til den personlige indkomst (Omvendte af kapi-talafkastet). Baggrunden for denne rentekorrektion er, at man vil udligne en evt. skattemæssige for-del, der måtte opstå ved at tilføre private renteomkostninger til virksomheden, og dermed få fuldt fradrag for renteomkostninger i virksomheden.
Overskud i et selskab og for en virksomhed i VSO efter hævninger til privatsfæren behandles næ-sten ens. De bliver begge opgjort ud fra enslydende regler, hvorfor der ikke er forskel i opgørelsen af det skattepligtige resultat. Overskuddet bliver ligeledes beskattet ens med 25 pct., hvilket svarer overens med forventningen om skatteneutralitet.
Forskellen mellem et selskab og for en virksomhed i VSO er, at for selskabet indregnes overskuddet i virksomhedsregnskabet i egenkapitalen, mens det for virksomheden i VSO, forbliver i den skatte-mæssige opgørelse, som opsparet overskud.
Skattemæssige underskud behandles ikke ens i VSO og for selskaber. For selskaber gælder, at un-derskud bliver fremført til modregning i fremtidige overskud. Dette medfører, at for at kunne få skattemæssigt fradrag for et underskud, kræves det, at der senere hen optjenes et skattemæssigt overskud. Såfremt dette ikke opnås vil fradragsretten gå tabt.
For iværksætteren med virksomheden i VSO, gælder der andre regler. Her søges det i første om-gang, at modregne underskuddet i opsparet overskud fra tidligere år. Såfremt der kan ske modreg-ning her, vil allerede indbetalt selskabsskat blive modregnet, som acontobetaling for iværksætterens personlige skat for året. Evt. resterende overskydende skat udbetales med det samme.
Kan underskuddet ikke indeholdes i det opsparede overskud, vil det resterende underskud blive overført til privatsfæren, til modregning i iværksætterens personlige skatteopgørelse efter reglerne herom.
Herved har iværksætteren, med virksomheden i VSO, en likviditetsmæssig fordel, i at et underskud giver fradrag det år opstår, og et evt. underskud ikke går tabt, da det overføres til privatsfæren.
Der er andre forskelle, som kan være af betydning for valget mellem en virksomhed i VSO eller et selskab.
For det første, er der for selskaber over en vis størrelse, pligt til at få deres regnskab revideret af en revisor. Dette medfører nogle omkostninger, som ikke er lovpligtige for en virksomhed i VSO. At man med en virksomhed i VSO, kan have brug for en revisor, og dermed får udgifter hertil er en anden sag. Hertil kommer, at det må forventes at revisors udførte arbejde er væsentlig større for re-vision af et selskab og dermed dyrere end, for at hjælpe virksomhed i VSO.
Hertil kommer, at man som iværksætter med virksomhed i VSO, som tidligere nævnt, først opgør sin indkomst efter indkomstsåret udløb. Herved har iværksætteren den mulighed, at denne selv kan forhøje sin skattepligtige indkomst til et ønsket niveau. Dette er en klar fordel, hvis iværksætteren, grundet eks. overførselsindkomster, har begrænsninger i, hvad denne må have i personlig indkomst.
En hovedaktionær skal skønne sin indkomst forud. Dette medfører risiko for fejlskøn, og kan med-fører, at denne ikke får udnyttet sine muligheder optimalt, eller får hævet for meget, med mulighed for evt. straf. En iværksætter i VSO kan efterfølgende tilpasse sin indkomst opad, og derved altid udnytte begrænsningerne optimalt, blot der ikke er hævet for meget i årets løb.
Som det ses af ovenstående, er det ud fra et skattemæssigt synspunkt essentielt, at have gjort sine overvejelser inden man vælger, hvilken form man vil drive sin virksomhed under. Selv om der er skattemæssige neutralitet, kan det have likviditetsmæssige konsekvenser hvis man ikke har valgt
Følgende ser vi, som de mest essentielle parameter, som en revisor bør rådgive om:
Ø Kapitalkravet - Selskaber kræver en vis startkapital, mens en virksomhed i VSO kan startes uden nogen form for kapital.
Ø Hvor meget forventes hævet til privatforbrug - Iværksætterens forventede hævninger, kan være afgørende for, om det kan betale sig at være i VSO, eller om det er bedre at sammen-sætte sine hævninger mellem løn og udbytte.
Ø Kapitalafkast - Vil iværksætteren i VSO kunne opnå mulighed for at få et tilstrækkeligt ka-pitalafkast af sine investeringer i virksomheden, og hvor stor forventes den skattemæssige fordel at udgøre.
Ø Branchespecifikke konjunkturudsving - I tilfælde af sådanne, er det en likviditetsmæssig fordel, at kunne får modregnet evt. underskud i tidligere års overskud, i stedet for at fremfø-re underskuddet til efterfølgende år.
Ø Adgang til underskudsudnyttelse - Er iværksætteren usikker på virksomhedens ”overlevel-se”, vil iværksætteren i VSO, få overført evt. skattemæssige tab til fradrag i privatsfæren, hvorimod hovedaktionæren kun vil kunne opnå fradrag for indskudte aktie-/anpartskapital.
