Efter analysen kan jeg konstatere, at der blandt de 1000 hyppigst forekommende ord i de to korpora forekommer omkring dobbelt så mange anglicismer i det tyske korpus som i det danske. Dette kan med det forbehold, at det tyske korpus er så meget større end det danske udlægges som, at tysk inden for it og elektronik har dobbelt så mange anglicismer som dansk.
12 anglicismer er ens i udtryk på de to sprog og af disse 12 er de tre hyppigst brugte, som er it, software og internet, de samme. De 12 ens anglicismer er, hvad udtryk angår, alle direkte lån og hvad betydning angår, så er de 11 af dem fuldlån. I de tilfælde hvor udtrykket adskiller sig fra det engelske, så gør det det på dansk og tysk på samme måde. Eksempelvis skrives applikation på begge sprog med k og video findes ikke som verbum. Dermed kan jeg konkludere, at de her undersøgte ens anglicismer ikke fremviser nævneværdige forskelle. Dansk og tysk strukturerer her verden på samme måde og derfor bør disse ens anglicismer ikke volde problemer ved en oversættelse.
Med hensyn til anglicismer med forskelligt udtryk, så var det muligt at påvise, at de direkte anglicismer computer og pc betyder det samme, men at computer er det hyppigst
udtryk på tysk, der bruges synonymt til computer og pc, nemlig ordet Rechner. En anden betydning, der er udtrykt ved forskellige anglicismer på dansk og tysk er betydningen
‟trådløs telefon med en stor rækkevidde‟, som oftest udtrykkes med mobiltelefon på dansk og Handy på tysk. Desuden forekommer yderligere udtrykket mobil på dansk og udtrykkene Mobiltelefon og Mobilfunk på tysk for samme betydning.
Hvad disse anglicismer angår, så bruges udtrykkene computer, pc og også mobiltelefon som det ses på begge sprog, men der er stor forskel på, hvor hyppigt de bruges. De nævnte anglicismer ligner hinanden, hvad betydning angår og vil derfor på betydningssiden ikke volde problemer ved oversættelse. Men i det at udtrykkene bruges på begge sprog, kunne det formodes, at ordene får lov at stå ved en oversættelse. Dette er eksempelvis ikke hensigtsmæssigt med computer og pc, da computer som sagt er mest gængs på dansk og pc på tysk. I disse tilfælde vil en oversættelse derfor blive knap så vellykket.
De tyske anglicismer Web, User og Tool bruges ikke på dansk. Det er måske ikke de mest interessante ord at undersøge, men de kan bruges til at illustrere metoden præsenteret i afsnit 3.2.2. Desuden kan de bruges som indikatorer for, at det formentlig ikke skyldes forskellen i korpusstørrelse, at der er flere anglicismer i det tyske korpus end i det danske blandt de 1000 hyppigste ord. Det blev påvist, at Web bruges synonymt til internet, hvilket betyder, at den danske ækvivalent er en anglicisme. Til User og Tool er de danske ækvivalenter hjemlige udtryk. Dette kan være et tegn på, at tysk har flere anglicismer end dansk inden for it og elektronik
6 Konklusion
En anglicisme defineres som enhver leksikalsk, fonologisk, ortografisk, morfologisk, semantisk eller syntaktisk påvirkning af et givent sprog, som kommer fra engelsk.
Desuden kan jeg konkludere, at det vigtigste kriterium ved afgørelsen af, om et ord er en anglicisme, er den betydningsmæssige oprindelse, dvs. den semantiske påvirkning.
Anglicismer kan efter udtryk inddeles i direkte lån, hybrider, pseudoanglicismer og oversættelseslån. Hvad angår betydning, kan de inddeles i fuldlån, lån med delbetydning, lån med ekstra betydning eller efter om der er sket betydningsglidning.
De oftest benyttede modeller til inddeling af anglicismer, kan ikke bruges ved sammenligning af betydning, fordi de ikke er konsekvente. De inddeler efter udtryk og betydning på samme niveau, hvor en klassificering til brug ved sammenligning af betydning må foregå først efter udtryk og dernæst efter betydning.
Er formålet med en undersøgelse at sammenligne sprog med henblik på at fastlægge forskelle og ligheder i udtryk og betydning, skal en model omfatte klassificering først efter udtryk og dernæst efter betydning. Desuden skal den, hvad udtryk angår, indeholde informationer om, hvordan ordet ortografisk fremstilles og om det optræder med varianter. Med hensyn til betydning skal den i tilfælde af, at ordet ikke er et fuldlån indeholde informationer om, hvilke(n) betydning(er) ordet har.
Ved en undersøgelse af anglicismers betydning skal man holde sig for øje, at der findes forskellige former for betydning. Derfor bør det ved en analyse af anglicismers betydning fremgå, hvilke(n) form(er) for betydning, der undersøges.
Anglicismers betydning kan enten undersøges ved at sammenligne med betydning(er) opført i engelske ordbøger eller ved at danne et engelsk korpus ud fra samme kriterier som det korpus er dannet, hvori de anglicismer findes, som er genstand for en analyse. Vælger man at sammenligne med ordbogsbetydninger, bør ordbøgerne beskrives nærmere.
Til at finde ækvivalenter til anglicismer, der kun optræder på et sprog, kan man ved korpusarbejde efter min mening bruge markørmetoden og som supplement, kan opstilles et begrebssystem med komposita.
Jeg kan ud fra afhandlingens analyse konkludere, at inden for it og elektronik er de hyppigst forekommende anglicismer, der forekommer på både dansk og tysk alle direkte lån, som er lånt som fuldlån. Disse adskiller sig desuden på udtrykssiden på samme måde fra det engelske udtryk. Dermed er der en tendens mod, at direkte lån inden for it og elektronik på dansk og tysk ligner hinanden i udtryk og betydning.
Afhandlingen har dog også vist, at nogle anglicismer, som optræder på begge sprog ikke bruges lige hyppigt på dansk og tysk. Der bør derfor ved hver enkelt anglicisme foretages en undersøgelse af, om anglicismen er gængs på det sprog, der oversættes til. Dermed sagt, kan der påvises den systematiske lighed, at direkte lån inden for it og elektronik på dansk og tysk typisk er fuldlån og at udtrykket adskiller sig fra det engelske på samme måde.
Det er på den anden side ud fra de her undersøgte anglicismer ikke muligt at sige noget systematisk om forskelle. Det er ej heller muligt at sige noget om forskelle og ligheder, hvad angår udtrykssiden af hybrider og pseudoanglicismer og om disse er fuldlån, lånt med delbetydning, har fået ekstra betydning eller der er sket betydningsglidning, idet disse typer viste sig stort set ikke at optræde inden for it og elektronik.
Det er begrænset, hvad ud fra denne afhandling kan siges om forskelle og ligheder ved anglicismer på dansk og tysk. I afhandlingen har jeg dog udarbejdet metoder, hvormed det systematisk vil kunne lade sig gøre at sammenligne anglicismer på flere sprog med hensyn til betydning og ækvivalenter.
7 Perspektivering
I denne afhandling har jeg kun behandlet anglicismer inden for it og elektronik. Det ville være relevant at undersøge anglicismer inden for andre områder også. Hermed kunne man dels finde ud af, om det er en generel tendens, at direkte lån er fuldlån og dels måske kunne opstille nogle retningslinjer for, hvordan hybrider og pseudoanglicismer ligner og adskiller sig fra hinanden på dansk og tysk.
Denne afhandling behandler primært semantiske forskelle og ligheder ved anglicismer, men anglicismer adskiller sig som nævnt også mellem sprog på bl.a. det fonologiske, morfologiske og syntaktiske plan. Det kunne derfor også være relevant at undersøge, hvordan anglicismer på dansk og tysk ligner og adskiller sig med hensyn til bøjning.
Det ville også være hensigtsmæssigt at lave en mere systematisk analyse af, hvilke synonymer anglicismer optræder med. Som det fremgår af afsnit 5.4, så forekommer der ofte synonymer til anglicismerne enten i form af andre anglicismer eller i form af hjemlige ord. Det kunne være interessant at undersøge om et hjemligt udtryk eventuelt bruges hyppigere end anglicismen.
En anden mulighed ville være at undersøge hvilke komposita, anglicismerne danner og om engelske komposita indlånes på samme måde på dansk og tysk. Det kunne jo tænkes, at komposita på det ene sprog ville være primært direkte lån, mens det på det andet ville være hybrider. Endelig kunne det også være relevant at undersøge hvilke kollokationer anglicismerne optræder med.
De nævnte eksempler på, hvad der også ville være relevant at undersøge, kan alle bidrage til at give oversættere bedre mulighed for at behandle anglicismer.
Litteraturliste
AreaDigital (2008). AreaMobile.de ist ein führendes Online-Magazin für mobile Endgeräte. Hentet 10. oktober 2008 fra
http://www.areadigital.de/index.php/magazine/areamobile
Betz, Werner (1965). Deutsch und Lateinisch : Die Lehnbildungen der althochdeutschen Benediktinerregel (2. udg.). Bonn:
Bowker, Lynne & Pearson, Jennifer (2002). Working with Specialized Language A Practical Guide to Using Corpora. London: Taylor & Francis Books Ltd.
Christensen, Lotte Weilgaard (2002). Danish Verbs as Knowledge Probes in Corpus-based Terminology Work. In: LSP & Professional Communication, 2 (2), 77-92
Daintith, John & Wright, Edmund (red.) (2008). A Dictionary of Computing. Oxford:
Oxford University Press. Database: http://www.oxfordreference.com.esc-web.lib.cbs.dk/views/GLOBAL.html?authstatuscode=202
Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturfællesskab (2009). Sproget.dk.
Hentet 12. januar 2009 fra http://sproget.dk/om-sproget-dk
dpa (2009). Über uns. Hentet 10. oktober 2008 fra http://www.dpa.de/UEber-uns.41.0.html
Duden das grosse Fremdwörterbuch Herkunft und Bedeutung der Fremdwörter (1994).
Mannheim: Dudenverlag.
Duden Deutsches Universalwörterbuch (2003). (5. udg.). Mannheim: Dudenverlag.
Fletcher, William H. (2007). Concording the web: promise and problems, tools and techniques. In: Hundt, Marianne, Nesselhauf, Nadja & Biewer, Carolin (red.) (2007).
Corpus Linguistics and the Web. Amsterdam: Rodopi.
Glahn, Richard (2002). Der Einfluss des Englischen auf gesprochene deutsche Gegenwartssprache eine Analyse öffentlich gesprochener Sprache am Beispiel von
"Fernsehdeutsch" (2. udg.). Frankfurt am Main: Peter Lang.
Haugen, Einar (1950). The Analysis of Linguistic Borrowing. In: Language, 26, 210-231.
Hausmann, Franz Josef & Werner, Reinhold (1991). Spezifische Bauteile und Strukturen zweisprachiger Wörterbücher. In: Hausmann, Franz Josef, Reichmann, Oskar, Wiegand, Herbert Ernst & Zgusta, Ladislav (red.), Wörterbücher. Dictionaries. Dictionnaires. (s.
2729-2769). Berlin/New York: Walter de Gruyter.
Herbst, Thomas & Klotz, Michael (2003). Lexikografie. Paderborn: Ferdinand Schöningh.
Herslund, Michael & Smith, Viktor (2003). Semantik. In: Herslund, Michael & Jensen, Bente Lihn (red.), Sprog og sprogbeskrivelse. (s. 83-126). Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Hjelmslev, Louis (1943). Omkring sprogteoriens grundlæggelse. København:
Københavns Universitet.
Hundt, Marianne, Nesselhauf, Nadja & Biewer, Carolin (red.) (2007). Corpus Linguistics and the Web. Amsterdam: Rodopi.
IDG BUSINESS MEDIA (2008). Mediadaten COMPUTERWOCHE. Hentet 4.
september 2008 fra http://www.computerwoche.de/mediaservices/166/index.html
IDG Communications Media (2008). COMPUTERWOCHE. Hentet 4. september 2008 fra http://www.idgmedia.de/index.cfm?pid=1329
IDG Danmark (2008). Computerworld - hvis du vil noget med it. Hentet 2. september 2008 fra http://www.idg.dk/forretningsomraader/computerworld
IDG Danmark (2009). Computerworld - hvis du vil noget med it. Hentet 4. september 2008 fra http://www.computerworld.dk/art/41?oversigt
International Data Group (2009). Corporate profile. Hentet 2. september 2008 fra http://www.idg.com/www/HomeNew.nsf/docs/corporate_profile
Jarvad, Pia (1995). Nye ord - hvorfor og hvordan?. København: Gyldendal.
Jarvad, Pia (1999). Nye ord : Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998. København:
Gyldendal.
Jensen, Dan. (2007, 20. juni). Hvad er Computerworld News Service?
Computerworld.dk, Hentet 4. september 2008 fra http://www.computerworld.dk/art/39987
Katlev, Jan (2000). Politikens etymologisk ordbog. København: Politiken.
Kluge, Friedrich & Seebold, Elmar (1989). Etymologisches Wörterbuch der deutschen Sprache (22. udg.). Berlin: Walter de Gruyter.
Leech, Geoffrey N. (1976). Semantics (genoptrykt). Harmondsworth: Penguin Books.
Lüdeling, Anke, Evert, Stefan & Baroni, Marco (2007). Using web data for linguistic purposes. In: Hundt, Marianne, Nesselhauf, Nadja & Biewer, Carolin (red.) (2007).
Corpus Linguistics and the Web. Amsterdam: Rodopi.
Lundquist, Lita (2003). Sprogvidenskaben, dens retninger og discipliner. In: Herslund, Michael & Jensen, Bente Lihn (red.), Sprog og sprogbeskrivelse. (s. 29-60).
Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Ogden, C. K. & Richards, I. A. (1969). The meaning of meaning : a study of the influence of language upon thought and of the science of symbolism (10. udg.). London: Routledge
& Keagan Paul ltd
Onysko, Alexander (2007). Anglicisms in German Borrowing, Lexical Productivity, and Written Codeswitching. Berlin: Walter de Gruyter.
Oxford University Press (2009a). Oxford Reference Online. Hentet 20. februar 2009 fra http://www.oxfordreference.com/pages/faq
Oxford University Press (2009b). Oxford Reference Online. Hentet 20. februar 2009 fra http://www.oxfordreference.com/pages/Subjects_and_Titles__2D_C01
Oxford University Press (2009c). Oxford English Dictionary. Hentet 10. april 2009 fra http://oed.com/about/
Saussure, Ferdinand de, Bally, Charles & Sechehaye, Albert (1967). Grundfragen der allgemeinen Sprachwissenschaft (2. udg.). Berlin: Walter de Gruyter.
Schelper, Dunja (2001; 1995). Anglizismen in der Pressesprache der BRD, der DDR, Österreichs und der Schweiz : Eine vergleichende, typologische und chronologische Studie (genoptrykt). Ann Arbor, Mich.: UMI Dissertation Services.
Scherer, Carmen (2006). Korpuslinguistik. Heidelberg: Universitätsverlag Winter.
Soanes, Catherine & Stevenson, Angus (red.) (2005). The Oxford Dictionary of English (revised edition). Oxford: Oxford University Press. Database:
http://www.oxfordreference.com.esc-web.lib.cbs.dk/views/GLOBAL.html?authstatuscode=202
Sørensen, Knud (1995). Engelsk i dansk - er det et must?. København: Munksgaard.
Sørensen, Knud (1997). A Dictionary of Anglicisms in Danish De Kongelige Danske Videnskabers selskab.
Yang, Wenliang (1990). Anglizismen im Deutschen : Am Beispiel des Nachrichtenmagazins der Spiegel. Tübingen: Niemeyer.
Zgusta, Ladislav (1971). Manual of Lexicography. Prague: Academia.
Bilag 1: Danske korpustekster
100 Krabbe, Klaus (2008, 1. juli). Kølendorfs Comitel-selskab fik gul feber.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46748
101 Dalrymple, Jim (2008, 1. juli). Apples bærbare stormer frem. Computerworld.dk.
Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46742 (oversættelse)
102 Krabbe, Klaus (2008, 1. juli). Tirsdagens aviser om it. Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46770
103 Shah, Adam (2008, 1. juli). Yahoo forsvarer aftale med Google. Computerworld.dk.
Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46746 (oversættelse)
104 Devantier, Nicolai (2008, 1. juli). Norsk phishing kan blive dansk problem.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46745
105 Kanaracus, Chris (2008, 1. juli). Oracle har sat sig tungt på databasemarkedet.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46739 (oversættelse)
106 Fischer, Kristian (2008, 1. juli). En dygtig chef kan sin præsentation i søvne.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46724
107 Keizer, Gregg (2008, 1. juli). Alvorligt sikkerhedshul i Internet Explorer.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46774 (oversættelse)
108 Krabbe, Klaus (2008, 1. juli). Brightpoint/Dangaard nedlægger hver fjerde stilling.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46779
109 Elkær, Mads (2008, 1. juli). dotDK gør det danske internet mere demokratisk.
110 Dalrymple, Jim (2008, 1. juli). Nu skal Mac promoveres til erhvervslivet.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46781 (oversættelse)
111 Pedersen, Rune (2008, 1. juli). FRA: Medarbejder lækkede afslørende dokument.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46775
112 Krabbe, Klaus (2008, 1. juli). Kort nyt: Proshop overtager kriseramte Shg.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46783
113 Daarbak, Torben (2008, 1. juli). Teleselskaberne investerer flere milliarder i bredbånd. Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46785
114 Devantier, Nicolai (2008, 1. juli). PBS hemmeligholder detaljer om signatur-milliard.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46777
115 Stensdal, Kim (2008, 1. juli). Nu finder Google også flash-indhold på nettet.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46776
116 Elkær, Mads (2008, 1. juli). PDA'er gør ældreplejen mere effektiv.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46787
117 Krabbe, Klaus (2008, 1. juli). Direktøren ryger på forsinket rejsekort.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46800
118 Krabbe, Klaus (2008, 1. juli). Rejsekortet får igen en ny tidsplan. Computerworld.dk.
Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46802
119 Wittorff, Jacob Ø. (2008, 1. juli). Danske virksomheder ignorerer toplevel-domæner.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46759
120 Lai, Eric (2008, 1. juli). Gates: 640 kB må være nok! Sagde han virkelig det?
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46577 (oversættelse)
121 Elkær, Mads (2008, 1. juli). It- og Telestyrelsen mørklægger dotDK-motivation.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46805
122 Devantier, Nicolai (2008, 2. juli). Ingeniør-studerende forlænger mobilbatteriers levetid. Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46799
123 Rust, Len (2008, 2. juli). Kunderne sætter outsourcing-leverandører på prøve.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46789 (oversættelse)
124 Krabbe, Klaus (2008, 2. juli). Onsdagens aviser om it. Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46809
125 Wittorff, Jacob Ø. (2008, 2. juli). Firefox taber stort til Internet Explorer.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46797
126 Jensen, Dan (2008, 2. juli). Microsoft på vej med nyt opkøbs-bud på Yahoo.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46810
127 Wittorff, Jacob Ø. (2008, 2. juli). Nye toplevel-domæner kan ændre dine hjemmesider. Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46772
128 Hagengaard, Steen (2008, 2. juli). Tør du satse på de unge og uerfarne?
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46725
129 Elkær, Mads (2008, 2. juli). Nyt skandaløst data-tab i England. Computerworld.dk.
Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46801
130 Krabbe, Klaus (2008, 2. juli). Staten har fundet leverandør til stort faktura-system.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46812
131 Pedersen, Rune (2008, 2. juli). ITEK håber på garanti mod svensk logning.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46792
132 Elkær, Mads (2008, 2. juli). DK Hostmaster vil slås til sidste blodsdråbe for .dk.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46818
133 Elkær, Mads (2008, 2. juli). ITU dropper sin charme-offensiv på Roskilde Festival.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46737
134 Jensen, Dan (2008, 2. juli). Desperate Yahoo-topchefer sagde ja til Microsoft.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46815
135 Stensdal, Kim (2008, 2. juli). McAfee-topboss: Her er de største sikkerheds-trends.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46667
136 Krabbe, Klaus (2008, 2. juli). Dansker afløser Valtech-stifter som formand.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46828
137 Pedersen, Rune (2008, 2. juli). Sverige sætter sikkerheds-politiet ind mod data-læk.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46820
138 Devantier, Nicolai (2008, 2. juli). Kaos i Nykredits online-bank rammer kunder.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46827
139 Elkær, Mads (2008, 2. juli). Staten vifter med halv mia. til it-konsulenter.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46825
140 Wittorff, Jacob Ø. (2008, 2. juli). Fejlslagen it-test koster Cowi 1,3 millioner i bøde.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46833
141 Brodkin, Jon (2008, 2. juli). Dell virtualiserer administration af blade-servere.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46817 (oversættelse)
142 Devantier, Nicolai (2008, 2. juli). Din forældede browser er guf for de kriminelle.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46816
143 Fonseca, Brian (2008, 3. juli). Ustrukturerede data er et problem for sikkerheden.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46813 (oversættelse)
144 Krabbe, Klaus (2008, 3. juli). Torsdagens aviser om it. Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46837
145 Wittorff, Jacob Ø. (2008, 3. juli). SKI-leverandører skal anmelde sig selv.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46823
146 Krabbe, Klaus (2008, 3. juli). Rejsekortleverandør står også bag norsk fiasko.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46832
147 Stensdal, Kim (2008, 3. juli). Nu kommer gennembrudet for ny WiFi-standard.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46822
148 Jensen, Dan (2008, 3. juli). Microsoft køber kontroversiel søgemaskine-pioner.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46838
149 Jensen, Dan (2008, 3. juli). CSC's danske topchef forlader selskabet.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46839
150 Pedersen, Rune (2008, 3. juli). Politisk støtte til ITEK's håb om anti-spion garanti.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46826
151 Jensen, Dan (2008, 3. juli). Grønt lys til Nokias gigant-opkøb af kort-selskab.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46847
152 Devantier, Nicolai (2008, 3. juli). Nye sikkerhedsopgraderinger til IE8.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46845
153 Stensdal, Kim (2008, 3. juli). Oracle-chef: Her er vores planer med BEA.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46840
154 Daarbak, Torben (2008, 3. juli). Teleselskabers netværk i spil hos EU.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46819
155 Krabbe, Klaus (2008, 3. juli). Helmers spilsatsning taber 12 millioner.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46844
156 Pedersen, Rune (2008, 3. juli). FRA mistænkt for sløset omgang med persondata.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46860
157 Elkær, Mads (2008, 3. juli). Roskilde Festival er verdens bedste mobil-legeplads.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46854
158 Jensen, Dan (2008, 3. juli). Apple dropper iPhone-binding i USA.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46857
159 Krabbe, Klaus (2008, 3. juli). TDC-selskab tredobler resultatet. Computerworld.dk.
Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46864
160 Elkær, Mads (2008, 3. juli). Priserne på mobil-datatrafik rasler ned.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46782
161 Stensdal, Kim (2008, 3. juli). Danmark ramt af svensk overvågning - få overblik.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46829
162 Computerworld.dk (2008, 3. juli). Hovedhistorier fra avisen Computerworld fradag 4. juli. Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46858
163 Devantier, Nicolai (2008, 4. juli). Hænger vi på bankernes digitale signatur til evig tid? Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46855
164 Storey, Ross O. (2008, 4. juli). Undersøgelse: Online-handel femdoblet i 2013.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46842 (oversættelse)
165 Horsager, Jan (2008, 4. juli). Leder: DanID er en startblok - ikke en fodlænke.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46850
166 Jensen, Dan (2008, 4. juli). VeriSigns topchef træder tilbage. Computerworld.dk.
Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46873
167 Daarbak, Torben (2008, 4. juli). Få et Mozilla-diplom som tak for verdensrekorden.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46841
168 Hesseldahl, Peter (2008, 4. juli). Min trivsel afhænger af at I alle trives.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46851
169 Jensen, Dan (2008, 4. juli). EU går videre med monopolsag mod IBM.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46878
170 Krabbe, Klaus (2008, 4. juli). Kort nyt: Ericsson forlænger milliardkontrakt med HP.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46879
171 Daarbak, Torben (2008, 4. juli). Google udleverer data om alle YouTube-brugere.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46876
172 Elkær, Mads (2008, 4. juli). Hvad laver et it-firma på Herrens mark?
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46866
173 Daarbak, Torben (2008, 4. juli). Teleselskaber vil rydde op i mobilt webkaos.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46861
174 Andersen, Jacob (2008, 4. juli). Anti-iPhonen OpenMoko på gaden i dag.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46877
175 Stensdal, Kim (2008, 4. juli). Intel fylder 40 år: Se hvad fremtiden bringer.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46884
176 Andersen, Jacob (2008, 4. juli). Opera lapper på helt ny browser. Computerworld.dk.
Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46888
177 Montalbano, Elizabeth (2008, 4. juli). ISO godkender PDF som international standard. Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46859 (oversættelse)
178 Elkær, Mads (2008, 4. juli). Har du styr på mobil-regningen i ferien?
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46642
179 Pedersen, Rune (2008, 7. juli). Jan Guillou: Spion-organisationer skal kontrolleres.
Computerworld.dk. Hentet 6.10.08 fra cw.dk/art/46843