• Ingen resultater fundet

Kommunernes gode erfaringer med inddragelse af børnehuset

In document Evaluering af Overgrebspakken (Sider 83-87)

Kommunernes generelle brug af børnehuset forbundet med den børnefaglige undersøgelse

Sag 11 - hvor der udveksles oplysninger mellem politi og kommune i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse:

4.7 Kommunernes brug af og erfaringer med børnehuset samlet set

4.7.2 Kommunernes gode erfaringer med inddragelse af børnehuset

89 procent af kommunerne oplever, at børnehuset i høj grad eller i nogen grad har bidraget til at understøtte en forbedret indsats over for børn og unge, der har været udsat for overgreb eller hvor der er mistanke herom, se figur 4.16.

10 Dette beskrives særligt af kommunerne i Region Midtjylland.

45 55

59 63

68

55 45 41 37 32

0 20 40 60 80 100

Syddanmark Nordjylland Sjælland Hovedstaden Midtjylland

Ja Nej

Figur 4.16 I hvilken grad vurderer forvaltningen, at børnehuset (i henhold til

serviceloven § 50 b) har bidraget til at understøtte en forbedret indsats over for børn og unge, der har været udsat for overgreb eller hvor der er mistanke herom?

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra alle 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet.

Desuden beskriver 84 kommuner svarende til 88 procent af de 96 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, at de har gode erfaringer med børnehuset.

Nogle kommuner beskriver, at de oplever en god kontakt, sparring og gensidig respekt i samarbejdet med børnehuset. En kommune oplyser:

”I forhold til de sager, som forvaltningen har samarbejdet med børnehuset om, har der været en god kontakt og gensidig respekt for de faglige vurderinger”. (Kommune, som har gode erfaringer og ikke har oplevet udfordringer forbundet med brugen af børnehuset)

Nogle kommuner beskriver gode erfaringer med brugen af børnehusets konsultative bistand og/eller med inddragelse af børnehuset i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. For eksempel kommer to kommuner med følgende beskrivelser:

”Ja, vi har rigtig gode erfaringer, og det er en god støtte til rådgiverne, at de kan hente konsultativ bistand til deres vurderinger”. (Kommune, som har gode erfaringer og ikke har oplevet udfordringer forbundet med brugen af børnehuset)

”Myndighedsrådgiverne udtrykker generelt tilfredshed med Børnehusets hjælp til koordinering i sagerne samt tilfredshed med det skriftlige materiale og den faglige sparring i forhold til de børnefaglige undersøgelser.” (Kommune, som har gode erfaringer, men som også har oplevet udfordringer forbundet med brugen af børnehuset)

Endelig beskriver flere kommuner børnehusets ansatte som kompetente og enkelte kommuner pointerer, at inddragelsen af børnehuset højner kvaliteten af

sagsbehandlingen. For eksempel skriver en kommune:

1 10 51 38

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

”Ja, vi føler os godt og relevant imødekommet og behandlet af kompetente medarbejdere. Særligt lederens besøg en gang årligt bidrager til det gode samarbejde.” (Kommune, som har gode erfaringer, men som også har oplevet udfordringer forbundet med brugen af børnehuset)

I forlængelse af ovenstående oplevelser beskriver en kommune en overordnet positiv oplevelse af samarbejdet med børnehuset:

”Det foregår fint og udemærket. Sagsbehandlerne oplever, at det er et godt sted at dele viden omkring en sag. Samtidig laver børnehuset forløb med familierne i nogen af sagerne og de leverer en rapport til os efterfølgende.

Derfor oplever vi, at det har været fint.” (interview med Frederiksberg Kommune)

Til ovenstående kan tilføjes, at alle fire interviewkommuner beskriver børnehuset som et rart sted at være for barnet eller den unge. For eksempel er der følgende udtalelse fra Kalundborg Kommune:

”Det er jo et rigtigt rart sted at være i børnehuset. Der er børnetegninger på væggene, hvorimod det andet er et koldt og kynisk politirum, hvor det kan virke mere farligt. De har også mødt dem i forvejen inden afhøringen, hvor de har leget og delt værelse samme med dem.” (interview med Kalundborg Kommune)

Positive oplevelser med inddragelse af børnehuset i forhold til det tværfaglige samarbejde

To interviewkommuner beskriver følgende oplevelser af, at børnehuset bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde med politiet og sundhedsvæsenet:

”Det er meget rart at få noget koordinering, og det er jo en af deres

hovedopgaver i forbindelse med de sager. Der er så mange aktører i de her sager, familier, skoler og venner, så det altid kan gå galt.” (interview med Frederiksberg Kommune)

”Jeg synes, det har været rigtig givende med de samråd, der bliver afholdt i børnehuset. Her får man dels noget viden fra sygehusvæsenet, men man får også mulighed for at få vendt de tanker, man har omkring sagen og

bekymringsgrad og så videre. Det er nogle andre øjne end børn og familie [afdeling i kommunen]. Der er et andet fokus, hvilket giver os rigtigt meget, og tit kommer man tilbage fra det samråd og tænker: ”Nå ja, det skal jeg også huske”.” (interview med Kalundborg Kommune)

”Der er et større forarbejde [inden forhøret i børnehuset], der er med til at øge kvaliteten. Hvorimod de børn, der er over 13 år og som fortsat bliver

afhørt på politistation, der oplever vi, at de [politiet] nogle gange glemmer os eller at kvaliteten ikke er god nok eller at dem, der afhører børnene ikke er tilstrækkeligt uddannet til at foretage afhøringen i de her sager. Derimod er dem, der afhører i børnehuset specialister på området, så kvaliteten bliver øget på mange fronter.” (interview med Kalundborg Kommune)

I modsætning til ovenstående kommuners oplevelser af det tværfaglige

samarbejde, oplever Horsens Kommune, ikke det store kvalitetsløft i forhold til det tværfaglige samarbejde med inddragelse af børnehuset. Billund Kommune har en blandet oplevelse af det tværfaglige samarbejde også i sager, hvor Børnehuset er inddraget. Billund Kommune har en oplevelse af, at det tværfaglige samråd er meget givtigt, dog bliver det hurtigt til os (sygehusvæsen, kommunal myndighed og børnehus) og dem (politi), fordi politiet har et andet fokus og en anden måde at arbejde på:

”Det har fungeret fint nok, og politiet kan også se, at det er problematisk i forhold til en længere behandling hos dem. Men lige præcis i den her situation, der oplevede jeg, at politiet kom til at sidde tilbage og nærmest med hænderne op foran sig sagde, at det var deres måde at arbejde på.

Hvorimod alle andre rundt om bordet arbejder i forhold til familien og

børnenes bedste, og hvor vi sagde, at det må da kunne gå stærkere det her.

Men hvor politiet ikke kunne gøre mere, og det kan den enkelte politimand jo heller ikke, men det er problematisk.”(interview i Billund Kommune)

5 Børn skal høres og beskyttes, når

In document Evaluering af Overgrebspakken (Sider 83-87)