Kodning er den del af processen, hvor forskeren stiller spørgsmål til sit mate-riale. Her leder man efter kerne- og sidekategorier. Fokus er at lokalisere ”all relevant data that can be brought to bear a point” (Glaser 1994: 182). Det betyder at forskeren, eller analytikeren på Glasersk, indledningsvis bør arbejde med åbne kodninger ”which leads him to sample in all directions which seem relevant and work”
(Glaser 1978: 46).
Kathy Charmaz taler om kodningsprocessens logik, hvori forskeren stiller en række grundlæggende spørgsmål til sit materiale (Charmaz 2006: 47):
• What is this data a study of?
• What does the data suggest? Pronounce?
• From whose point of view?
• What theoretical category does this specific datum indicate?
Materialets udsigelseskraft og udsigelsesposition er to meget væsentlige ele-menter i kodningsprocessen. Det er vigtigt at holde sig for øje – samtidig har jeg, som jeg formulerede ovenfor, også udfordret denne kodningslogik og op-løst dem for at se om også dette kunne give yderligere indsigt.
Kodning er en proces i grounded theory der både kan foretages på noter og memoer men også på hele udskrevne interviews – eller som jeg har praktiseret det her med dele af interviews – cut-up. Også her er der stor diskussion, hvor fortalere for noterne mener, at det er spild af tid og man undgår en masse
mindre relevant, hvis man holder sig til noter, mens andre – heriblandt Glaser og Charmaz – mener at der så vil være tale om en objektgørelse af deltagerne.
Denne retning vil gå ud fra at forskeren i sine noter har indfanget, hvad den enkelte deltager mener og gør – og derfor er det mindre nødvendigt at spørge til dette i et interview. Det er en radikal position, som jeg heller ikke hylder og jeg er enig med Charmaz, der konkluderer: ”Coding full interview transcriptions gi-ves you ideas and understandings that you otherwise miss” (Charmaz 2006: 70).
En ting, som mine aktiviteter afslører, er, at disse processer kan gøres fysiske:
Nogle bunker fylder meget og med mange linjer, andre fylder meget lidt. Dette siger selvsagt ikke noget om vigtigheden, men viser at en given kategori fylder meget i materiale og derfor også bør have en stemme i det analytiske arbejde.
Også selvom jeg ikke ender med at udnævne det meget til det væsentlige. Det vil ikke være at arbejde på en fænomenografisk grundlag, hvis jeg ikke er under-søgende på, hvorfor noget optræder volumenmæssigt meget i lærernes ople-velser af lærerarbejdet. Jeg er ikke kun optaget af, dér, hvor der sker overgreb, af træthed, udkørthed og frustration, men mere af at få det ud af materialet, som det kan sige om netop denne gruppe nyansatte, nyuddannede læreres op-levelser med lærerarbejde.
Senere i kodningsprocessen bliver arbejdet ofte mere selektiv for siden at anta-ge en mere lukket karakter. Strauss og Corbin har foreslået at kodningsproces-sen starter efter det første interview i undersøgelkodningsproces-sen ” … because the first data serve as a foundation for further data collection and analysis” (Corbin & Strauss 2008:
163). I denne del af fasen har jeg optrådt Glasersk og holdt mig til åbne kod-ninger uden at lægge mig fast på, hva det var jeg særligt ville have fokus på hos mine interviewpersoner. Det har vist sig at være en god strategi for mig, idet mine interviews blev meget forskellige og jeg ville have endt med at forcere senere interviews i bestemte retninger.
Hvilke hændelser optræder i materialet, hvad lægges der vægt på, hvad siger ma-terialet om det, jeg ville undersøge? Ved denne kodningsproces findes frem til indikatorer i materialet. Indikatorer kaldes også byggestenene i grounded theo-ry. En indikator er eksempelvis et verbum eller et verbalsubstantiv. Kodning er at arbejde direkte med datamaterialet – linje for linje. Her leder man eksem-pelvis efter ord, der beskriver enkeltfænomener (Hartmann 2005). Hver gang man finder et sådan ord (eller en frase) noteres dette i teksten.
93 Man kan også bruge separate kort hertil, men notater ”will also do the job” som Glaser frit formulerer det. (Glaser 1994). Kathy Charmaz forstår kodning som den proces, hvor ”grounded theorists emphasize what is happening in the scene when they code data … coding destills data, sorts them, and gives us a handle for making comparisons with other segments of data” (Charmaz 2006: 3).
Nedenfor har jeg foreviget et øjebliksbillede af mit arbejde med kategorien garvethed (se kapitel 6). Her har jeg hele materialet foran mig – klippet sekventi-elt op. Jeg jagter alle de udsagn, der kan lægges ind under det begreb fra alle mine interviewpersoner. Forud for denne kreative proces går nødvendigvis et indledende overvejelsesarbejde over om garvethed overhovedet er noget, der er værd at se efter – endsige optræder i materialet. Jeg er derfor nødsaget til at være meget tæt på mit empiriske materiale under hele processen. Jeg skal have læst det hele igennem flere gange – og jeg skal også have foretaget alle trans-skriptioner selv (se kapitel 5).
Her er tale om det kodningsarbejde på gulvet, der foretages, når de overord-nede kategorier (ikke rangordnet i vigtighed) begynder at tage deres form:
I en Charmaz’sk forstand udgør de mange udsagn – som varierer i længde fra en enkelt linje og næsten to hele sider – memo-agtige dokumenter, som jeg her ordner efter indhold – stiller spørgsmål til og leder efter nogle kerne- og sidekategorier. I dette indledende arbejde skelnes ikke mellem kerne- og side-kategorier, da det er for tidligt i processen.
Derfor har jeg også samtidig med arbejdet med kategorien garvethed, som bil-ledet viser et indblik i, en NB!-bunke, hvor jeg lægger alt det, der giver nye tanker, nye veje og som jeg ikke helt er klar på, hvad jeg skal gøre af eller om det skal optræde som en begyndende kategori – eller det igen skal virke per-spektiverende ind på andre dele af materialet.
Kodningsprocesserne fjerner sig aldrig fra datamaterialet. Det er ikke en disci-plin i sig selv, men må nødvendigvis ”stick closely to the data, show actions, and indi-cate how dilemmas surrounding disclosure arise. Certain codes … are central to analyzing
… explaining and providing reasons … other codes preserve events, suggest contexts, and portray viewpoints … many of the codes are short …” (Charmaz 2006: 45).
Til slut i processen skal der dannes et overordnet begreb, der kan rumme indi-katorerne. Det forudsættes altså at der i en tekst, eksempelvis et transskriberet interview, findes indikatorer for begrebsmæssige kategorier. Desuden foreta-ges sammenligninger mellem beslægtede fænomener, der optræder i teksten.
Dette øger forståelsen hos forskeren for det, der studeres.
Charmaz har formuleret et kodeks for kodning, der lyder (Charmaz 2006: 49 – mine udråbstegn og mellemrum):
• Remain open!
• Stay close to the data!
• Keep your codes simple and precise!
• Construct short codes!
• Preserve actions!
• Compare data with data!
• Move quickly through the data!
De to første statements omhandler hvad vi kunne kalde tilgangen til det at ko-de data mens resten udsiger noget om, hvordan man skal gøre ko-det. Kodnings-processen er ikke en proces, hvor teori inddrages. Data sammenlignes med date (og ikke med såkaldt ’teori’). Åbenhed er for mig et kreativt begreb, hvor man – tæt på sit materiale – arbejdet med dette på alle de måder, man kan komme i tanker om. Hvis data var en terning, skal man have slået alle tallene fra 1 til 6, før man kan gå videre, for nu at bruge et lidt forsimplet billede. Det er udtryk for grundighed også, men først og fremmest et udtryk for åbenhed overfor sit materiale, så man også undgår fælden med at ville have data til at sige noget
95 bestemt: ”Make your codes fit the data you have rather than forcing the data to fit them”
(Charmaz 2006: 49).
Det er væsentligt at kodning ifølge Charmaz ikke bruges til analyser men til at opsummere, hvad der er på færde. I sin bog viser hun eksempler på, hvor væ-sentligt det er, at kodningen er præcis og kort og ikke gets out of context.