Efterhånden, som kompetenceklynger vokser,
op-står der et større og større behov for støttefunkti-oner som specialiseret advokatbistand, rengøring, transport, IT-support og udviklingsopgaver, der lig-ger udenfor virksomhedernes egne kernekompe-tencer. Et eksempel er hjælp til softwareudvikling.
Softwareudvikling er et højt specialiseret felt i ri-vende udvikling, og virksomhederne har ikke altid mulighed eller interesse for selv at være helt opda-teret om alle nye teknikker.
I Sønderborg Region er Center for Software Innova-tion (CSI) blevet oprettet. CSI er en del af en række projekter, som kommunerne i Jylland og på Fyn har fået regeringen til at medfinansiere som en mod-vægt til IT-investeringerne i Ørestaden. CSI tilbyder viden om software-teknologier, seminarer, kurser konferencer og konsulent ydelser. Planen er, at CSI efter en årrække skal være privatfinansieret, og allerede et par år efter oprettelsen levede CSI op til det formulerede krav om privat medfinansiering.
Den offentlige støtte sikrer i opstartsfasen en la-vere pris på centerets ydelser, end virksomheder-ne skulle betale på det private marked, og en hur-tig opbygning af en kompetencebase. Spørgsmålet er dog, om private initiativer kan konkurrere med CSI. Selvom centeret her og nu sikrer virksomhe-der adgang til softwareudvikling, kan den offentlige finansiering på sigt kvæle opstarten af private ini-tiativer. Ved at skævvride markedet med offentlige midler er der igangsat en udvikling, men den kan muligvis begrænse markedets udvikling på sigt.
For at skabe et arbejdsmarked med bredde er det nødvendigt, at det er attraktivt for iværksættere at starte virksomheder indenfor andet end mecha-tronies, og det kan eksempelvis være de forskellige støttefunktioner.
5. Problemer i Paradis?
Der har været en tydelig synergi mellem Sønder-borgs erhvervsmæssige styrker inden for mecha-tronics og uddannelsesinstitutionernes fokus på teknik og ingeniøruddannelser. Med oanfoss blev grundstenen lagt til Sønderborgs styrke på mecha-tronicsområdet, men uden etableringen af Søn-derborg Teknikum i 19So'erne ville virksomhedens vækst være blevet begrænset af mangel på kvali-ficeret arbejdskraft. Efterhånden er der vokset en egentlig klynge op inden for mechatronics. Andre virksomheder og uddannelsesinstitutioner er kom-met til, og der er inden for mechatronicsområdet skabt, hvad man kalder et tykt arbejdsmarked - et arbejdsmarked med mange aktører.
For en ingeniør i Sønderborg Region er der mange potentielle arbejdsgivere, og for virksomhederne betyder det, at de i lokalområdet kan hyre med-arbejdere med erfaring fra andre virksomheder.
Desværre er denne synergi begrænset til mecha-tronicsklyngen. Regionens arbejdsmarked er asym-metrisk med overvægt af jobmuligheder inden for ingeniørfaget og relaterede tekniske fag. Sønder-borg er muligvis "et paradis for ingeniører" (Vaarst Andersen og Lorenzen 2oo5J. men disse ingeniø-rer har ofte partnere med uddannelse og krav til egen karriere. De krav kan dårligt indfris i Sønder-borg Region, og områdets isolerede position be-grænser pendlingsmulighederne. Det forhindrer området i at tiltrække ingeniører udefra, og de fleste virksomheder i mechatronicsklyngen mang -ler derfor kvalificeret arbejdskraft. Sønderborgs styrke er dermed også blevet regionens svaghed og en begrænsning for at realisere mulighederne for vækst.
6. Perspektiver på Sønderborgs fremtid Sønderborg er i den paradoksale situation, at områ-det på den ene side har en udsædvanligt dynamisk
erhvel~vsudvikling, men på den anden side mangel på kvalificeret arbejdskraft. Fraflytningen er op gennem go'erne blevet et stigende problem for Sønderborgområdet. I forhold til resten af Sønder-jylland er befolkningstilvæksten i området høj, men den er alligevel på under halvdelen af landsgennem-snittet. Til sammenligning er der i en region som Ål-borg, hvor der bl.a. er en kompetenceklynge inden for telekom, en langt højere befolkningstilvækst, og området ligger over landsgennemsnittet. En del af problemet er, at erhvervsdynamikken i vid ud-strækning er begrænset til mechatronicsklyngen, og Sønderborg derfor ikke er en attraktiv mulighed for par, der begge ønsker karriere, men som ikke begge arbejder med ingeniørfag og teknik.
For at markedsføre Sønderborg som et attraktivt område at bo i er det nødvendigt med et bredere arbejdsmarked, hvor også andre end ingeniører kan finde attraktive jobs. Man kan, som det lokale luffartsselskab Cimber Air gør, arbejde for at skabe pendlingsmuligheder per fly. Et pendlingstilbud kan fungere som en indslusningsmulighed, indtil t ilflyt-terne har fundet et attraktivt job i området, men på sigt må der etableres flere arbejdspladser inden for et bredere felt end mechatronics. Uddannelses-institutionerne kan være en del af løsningen. Gen-nem tilftytning og oprettelse af nye uddannelses-institutioner og udvidelse af de eksisterende kan man skabe et mere afbalanceret arbejdsmarked.
Hvis der også oprettes flere offentlige organisatio-ner i området, vil det skabe en bredere portefølje af
ST-nyt nr. 3 - april 1975.
118
virksomheder, der vil have brug for mere varierede kompetencer. Endelig kan man håbe, at der, efter-hånden som kompetenceklyngen vokser, vil være bedre grundlag for en underskov af virksomheder med forretningsområder udenfor mechatronics.
Mechatronicsklyngen er en succesrig kompeten-ceklynge på trods af de udfordringer, Danmarks geografi byder Sønderborg, men skal succesen bredes ud til andre fag, kræves det, at alle midler tages i brug for at stimulere et bredere arbejds-marked. Her kan udvidelse af forsknings-og uddan-nelseskapaciteten være en katalysator, ligesom Sønderborg Teknikum var for udviklingen af kompe -tenceklyngen tilbage i BD'erne.
PAS pA~ ..... den ser så let ud, men du bliver hurtigt klogere.
Redaktionen har ikke en gang løsningen og hå-ber, at opgaven frister kvikke hoveder til at gå i gang.
T
'~l: l l-~
I I ' / / l I I I I I I " ! ' -'I 1/1;/1/1/1' ':"'ill'/
Ved foden af en flagstang med længden L er an-bragt en kasse med længden b og højden a.
Spørgsmålet lyder: hvor skal man save i flag -stangen, sAledes at den øverste del kan bøjes ned mod jorden samtidig med at den rØrer kan-ten af kassen?
Websites:
http://www.alsion.dk
http://www.augustenborg.net http://www.cfe.dk
http://www.cfsi.dk http://www.cw.dk
http://www.danfoss-teknorama.com
http://www.kulturisyd.dk
http://www.regionsyddanmark.dk http://www.sdbg-handel.dk http://www.sdbglokalarkiv.dk http://www.sdu.dk
http://www.sonderborg.dk http://www.sonderborghus.dk http://www.sonderborg-omraadet.dk http://www.visitals.dk
Ingeniøruddannelser i Sønderjylland
af cand. polit. Nils Groes
Dengang i firserne
Folk snakker s~ meget om krise, men her i Søn-derjylland har vi svært ved at f~ øje p~ den, sag-de amtsborgmester Erik Jessen i begyndelsen af BO'erne. Godt nok var ledigheden ogs~ i Sønder-jylland væsentligt højere end i BO'erne [og end i dag), men mange ting gik godt. Sammenlignet med naboen sydp~ eller med Nordjylland endda rigtig godt. Industrien voksede, anført af Oanfoss, men der var mange andre maskinfabrikker, der trivedes og tiltrak arbejdskraft. Nogle af dem var startet af tidligere medarbejdere p~ Oanfoss, andre hav-de helt andre udgangspunkter. A.P. Møller havde lagt sin containerfabrik tæt p~ grænsen, men de fieste var selvstændige virksomheder, startet af lokale entreprenører, der med en beskeden admi-nistration forstod kunsten at producere og sælge til kunderne [i Tyskland). For nu slet ikke at tale om Ekko i Bredebro, der kunne beskæftige mange, der havde forladt landbruget. Det var en periode, hvor industrien lukkede og slukkede i København og centrene i store provinsbyer, mens nye virksomhe-der dukkede op i Jylland. Samtidig faldt folketallet i Hovedstadsregionen, mens det steg i Jylland. Det medførte tillige, at indkomstudviklingen var mere gunstig i Jylland end i Hovedstaden - københavner-nes lønforspring blev stedse mindre.
Markedskræfterne førte altså til relativt større vækst i Jylland [herunder Sønderjylland) end i re-sten af landet. Og det offentliges velfærdspolitik
var med til at udligne regionale forskelle - det er jo netop ideen med velfærdspolitikken: at udligne indkomstforskelle. De politisk bestemte faktorer som skatter. indkomstoverførsler og udlignings-ordninger har således forstærket markedskræf-ternes indsnævring af regionale indkomstforskelle i BO'erne.
Denne udvikling var med til at cementere behovet for ingeniøruddannelsen i Sønderjylland. Ikke at tilgangen af elever var voldsomt stor, men Søn-derborg Teknikum var dog et flagskib i landsdelen, understøttet ikke mindst af udviklingen i AIssund-området og virksomheder der.
Siden hen
I 90'erne synes udviklingen vendt.
Befolkningstallet i hovedstadsregionen er steget, og der har været en positiv nettotilflytning hertil fra andre dele af landet - ikke mindst Sønderjyl-land. Hovedstadsregionen har haft høj vækst i be-skæftigelsen siden 1993 - også i forhold til andre regioner. Omvendt har væksten været lav i Sønder-jylland. Kigger man på væksten i ejendomspriser, genfindes det geografiske mønster: Priserne er steget eksplosivt i hovedstaden, mindst i udkants-områderne. Og mere i Arhus-og Trekantsområdet end i Nord-, Vest-og Sønderjylland. Så mens der bygges boliger på livet løs i København og omegn og andre store centrer, står der tomme boliger i Nordborg [og andre sønderjyske byer).
Forklaringen er igen de markedsøkonomiske kræf-ter og det offentliges velfærdspolitik.
På markedet er væksten i de private serviceer-hverv [ekskl. handel, transport og finansiering)
fortsat steget. Faktisk beskæftiger de private ser-viceerhverv nu flere end den samlede industri, men fordelt på et væld af brancher - lige fra hjemme-service og reparation til pl~ivat- og forretnings ser-vice, som forudsætter høje uddannelser. Og spe-cielt sidstnævnte har haft hastig vækst i 90'erne samt fornyet vækst og indtjening efter en gevaldig nedtur fra 2001 til 2003.
Meget taler for, at de højteknologiske dele af ser-viceerhvervene har deres hjemmebase tæt på nog-le få universiteter (inden for data og teknik, naturvi-denskab, medicin og økonomi). Men dertil kommer, at væksten i de stærke, teknologiske miljøer har en selvforstærkende tendens. Også folk uden afslut-tet uddannelse inden for de nævnte discipliner kan blive ansat i sådanne virksomheder (fx inden for IT-branchen). Der kan de gennemgå en træning og læring, der gør dem i stand til at bidrage til disse miljøers udvikling og vækst. Omvendt har det været svært at få tiltrukket den slags virksomheder til andre dele af landet.
Ud fra denne tankegang må hovedstadsregionen, Aalborg og Arhus-Vejle området have de største muligheder for økonomisk fremgang, baseret på væksten i den højteknologiske servicesektor, der jo tillige lokker med relativt høje (og stærkt stigende) indtjeningsmuligheder. Og mange undersøgelser vi-ser, at et universitet i sig selv er ikke nok til at sikre regional vækSL - det skal også ligge det rigtige sted (se bare på Esbjerg).
Udviklingen i skatter og overførsler kan også være med til at forklare stigende regionale forskelle siden 1993. Lønningerne (per capita) er steget mere end overførselsindkomsterne, og samtidig er antallet af beskæftigede steget markant, mens
modtagerne af overførsler (i alderen 1B-60 år) er faldet. Og skattestoppet har øget ulighederne - ikke mindst pga. de relativt lave ejendomsskatter og stærkt stigende kapitalgevinster til mange hus-ejere (i Hovedstaden m.v.). Så stik imod udviklingen i BO'erne har det offentliges velfærdspolitik siden-hen bidraget til øget regionaløkonomisk ulighed.
Universitetet i Sønderborg
Siden slutningen af 90'erne er Sønderborg Tekni-kum blevet en del af Syddansk Universitet og nu af Mads Clausen Instituttet, Sønderborg. Der drives forskning og uddannes bl.a. diplom- og civilingeniø-rer. Senere i år åbnes Alsion, et smukt universitet på havnen i Sønderborg. Men tilgangen af danske studerende er lille (omkring et halvt hundrede år-ligt) og pt. faldende. Der er mange og muskelstær-ke konkurrenter i større byer, hvor beskæftigelses-mulighederne også er bedre.
Lettere bliver det ikke, når Sønderjyllands Amt op-giver æv ret og bliver en lille brik i den syddanske region med et væld af uddannelsestilbud i andre og større byer end Sønderborg.
Her står vi så med "Danmarks Smukkeste Univer-sitet", men uden den erhvervsudvikling og søgning, der gør investeringen indlysende rigtig. Og udbudet alene skaber ikke efterspørgslen - siger en gusten økonom med bopæl i Hovedstaden.
Lyt ikke til dystre mørkemænd, men lad os håbe, at udviklingen vender, så der en dag bliver brug for et universitet i Sønderborg.