Solsort sov sig en sodelig Luur Paa Straatag mag'ligt og blodt;
Katten gik sig en Middagstour, Saa den og tamkte: Vel modt.
Listede sig saa sagte paa Taa, Grinte i Skjagget med Fryd:
Andelig sang Du saa tidt, men naa Faaer vel Piben en anden Lyd.
Forst med Poten, saa fyldig og rund, Purred' den Ryggen saa smaat;
Ruffede alt i de tcette Duun Og hviskede: "er det ei godt?"
29
Stakkels Solsort i samme Stund Vaagner med Skrcrk og med Skrig:
— Ak i Poten, saa fyldig og rund, Klorene dolgede sig. —
"Ak og vee og blodige Synd,
"Hvi vil Du dråbe mig?" —
— "Hvad du sluddrer i Veir og Vind,
"Vist jeg dråber ei Dig.
"Grusom er ikke jeg som Du troer,
"Bare lidt Loier iblandt;
"Flyv nu, hvor hen Du vil, lille Noer,
"I dit smukke Gevant!" — Solsort folte sig fri og lost, Vil prove sit Ningepar;
Ak til liden Baade og Trost;
Altfor saaret den var.
"Vil Du ei nytte den Frihed, jeg gav" —
— "Kunde, o kunde jeg blot!" —
— "Jeg stal hjcrlpe Dig Kjolen af,
"Det vil lette Dig godt". — Poten atter kom for en Dag, Klorene bored' sig ind;
Fjaset grinte med djavelsk Behag, Og rev de Fjcrre fra Skind.
"Grusomme! — ret nu er det sorbi!
"Falske! Listige! ha! —
"Havde Du rast som Hog hugget i —
"Takket jeg skulde Dig da". —
— "Vcek med den plumpe, klodsede Hi?g,
"Mons er mit Hadersnavn ;
30
"Jeg vil bare Loier og Spog,
"Med mine smaae Venner i Favn". — Hvceste og blaste, hvor han kom hen Og svoer med en gyselig Flab:
"Aldrig jeg tcenkte at dråbe den;
"Bevare mig Gud fra Drab!"
I Solskin vogt Dig for at blunde.
Og ikke alle Favntag ere sunde;
Lcrr vel at stjelne mellem Grin og Smil Og sty de Vine smaae, som plire;
Thi troe mig, der er Katte til Foruden dem, der gaae paa fire.
Hytten.
Der stod en Hytte ved alfare Vei, Den gaaer mig aldrig af Minde;
I Evighed jeg glemmer den ei Og ham, som boede derinde.
Hundrede Vintre i Fred og i Strid Havde han fast lagt tilbage;
Det er saa sjcelden en Levetid, Det er mange tusinde Dage.
Kinden blussede ungdomsrod;
De Lokker saa solverbvive, Paa breden Bringe til Beltested, Som Bcek paa Fjeld monne flyde.
Sporger du om hans Manddomsbedrift, Hvori hans Jvrcet bestod:
Han havde tolket den hellige Skrift I Egnen, hvor Hytten stod.
3!
Havde forkyndt de sanddrue Ord, Havde Guds Rige fremmet;
Sav nu trcet i sin Hytte ved Bord, Laste det atter i Hjemmet.
La'ste og talte ofte derom Alt med sine Born og Venner, Med den Arme, som trosteslos kom.
Og med sin ringeste Tjener.
Priste med glodende Tunge iscrr Raadet, i Evighed grundlagt;
"Gud har vandret iblandt os her I Svob af Menneske-Stov-Dragt."
Hvo kan bunde i bundlost Hav?
Guds Magt er evig en Gaade; ' Finder ved Christi Kors og Grav Alene Losning i Naade.
Hilfede Solen faa blank og prud Gjennem Hyttens Vinduer ind, Gik den Gamle fra Kammeret ud Men atter med Gud i Sind.
Priste hans Under i Markens Straae, I Fuglenes Sang under Lovet, I Roser og Lilier, som duftende staae,
Og — i Ormen som kryber i Stevet.
Feirede Natten sin stille Fest, Med Lamper og Blus i det Fjerne, Haved' han Blikket, som ban kunde bedst, Op til den blinkende Stjerne.
Beiede langsomt det vaklende Kno?, Folded' de skålvende Hcrnder:
32
Kjcerlighed, Haabet og Troen — de Tre I Oldingens Hjerte brander.
Randt mig i Hu hiin hellige Mark, Hvor Abraham oste gik ud, Hoioervcrrdige Patriark,
"Og neiede sig for Gud".
Syntes mig Hytten en Helligdom, Fjern fra stolende Gammen;
From Betragtning og Alderdom Passe saa skjont tilsammen.
Ved alfare Vei den Hytte staaer, Og gaaer mig ' aldrig af Minde;
Fred vcere med Oldingens hvide Haar, Som stunder til Hvile derinde.
End staaer Hytten ved alfare Vei, Men Fremmede sysle derinde — Gubben er gangen sin Himmelvei, Men Hjertet bevarer hans Minde.
Fagerfuglen.
(for Bsrn at synge).
Scelges ikke fem Spurve for to Penninge? — og ikke en af dem er qlemt af Gud.
Luc. 12. 6.
M el. Kommer hid, I Piger smaae! '), Lytter Born til min Sang,
Agter paa min Lcere:
Tungt det havner sig en Gang Slem mod Dyr at vcere;
") Fprfte Strofe af Grundtvigs: "Willemoes".
83
Rorer ei ved Steen og Stok, Hvor en stakkels Fugleflok Skjuler sig i Rede!
34
Soen kruser sig saa smukt, Solens Straaler spille.
Fuglen daler i sin Flugt Fagerfugl den kaldes.
Hor, da pladster Aaredrag
35
Neppe har han Sigte, for Zvagerfugl, med Ncrb og Kloer, Traf hans Haand og Die.
Riflen faldt, og Skuddet gik Vildt i Veir, men Redet Har en hoiere Haands Bestik Vcrrnet om og fredet:
Han, som borer Spurv og Ravn, Han, den store Skabermand, :I: Han, den Evighoie!
Sjunger Born denne Sang, Mindes Harald lange, Fugleskræmsel er bans Navn Nu blandt alle Trenge;
Men hvor Fagerfuqlen stred.
Navnes endnu Fronrmered' Vide om i Bygden^
^Vgte Perler.*)
's ift fur Unmundigc, verdei bt cS nicht, es ist ein Se^en tarin.
Ciaudnis.
De sidste Traaber faldt af en qvcrgende Regn, En sagte Torden rullede i fjerne Himmelegn, Og Solen med Unde slog tilside sit Slcr, Og hilste Bjerg og Dale faa huldrig fom for.
Men skjcrlvende og bavende de Draaber som faldt, Laae vide om i Engen med en underbar Gestalr,
Oprindelig ffreven sor Almuen til en bckjendt norffFelke-melodle.
36
Som Lilie stod ved Lilie ved rode Rosenhegn, Laae Perler, vel tusinde, alt ved den faldne Rcgn.
Saa blinkende og skinnende som Guld og Diamant, Og Himmelblaat og Rosenrodt og Skye med gylden Kant, Paa alle Draaber spillede saa smukt i Blomstervang;
Det saae liden Gunhild for allersorste Gang.
Og standsede og undrede — og gik — og stod igjen, Og faldt i blide Tanker og sode Dromme hm;
Og klapped' i smaae Hcender; thi see, i samme Stund Kom gamle Bedstefader; da jublede hun.
Og tog ham fast ihccnde, og der var ingen Raad, Han maatte Gunhild hore, h'an maatte stille staae:
Du har saa tidt mig lovet omkring min lille Haand, Naar jeg var flittig Pige, et lidet Perlebaand.
Men aldrig saae vi sammen i Byen, hvor vi var, En eneste Perle, saa tindrende og rar.
Som en af disse smaae, der i Engen staae saa tst' Jeg seer, og seer dem atter, og seer mig aldrig mat.
Og Et vil jeg nu bede, Du Bedstefader min, Naar Perler Du mig henter for Penningen din, Da man det vare faadanne, som her i Engen staae, De hvide med de rode, de gule med de blaae.
Men Gubben maatte smile, og strog den vene Kind, Og klappede Guldlokkerne paa ltden Gunhild sin:
"Og om Du spandt af Rokken den fineste Uld,
"Og om jeg havde Penninge af pureste Guld,
"Saa kunde jeg ei foie dit Onske denne Gang)
"Thi disse ere Perler af allerforste Rang,
"Ei nogen Mand paa Jorden kan virke dem ud;
"De rundes deroppe, og Mesteren — er Gud.
37
Men Gunhild forstummede ved dette Alvorsord, Den spade Bringe sukkede: "Gud er cne stor;"Kasted' Solen allevegne;
Gronne Enge, Bolger blaae, Lilierne med Duggen paa.
Agerland og Rosenhegne Fik af Solens milde Glod, Guld i Skjed.
38
Som i Christi Jubelaar Hinden brast for Blik og Ore, Sol og Fugl og milde Vinde Skinner, fjunger, vister ind Paa Dpv og Blind.Vcerk og Qval Glemte alle Invalider;
Halt og Trafod rusted' sig,
39
Staaer en lummelffjon Gestalt Fremfor Alt."Engang stal en Foraarsmorgen , 'Ende hele Verdens Nod,
"Synd og Dod."
40
Amen, Amen!
Det er Alt, hvad bi kan stamme Til dit Evangelium;
Lad det runge Jorden om For os arme, blinde, lamme Invalider allesammen.
Amen, Amen!
Vaaren kom!
Skal vi da med nye Tunger Sjunge paa en bedre Viis I det fundne Paradiis,
Saa den hele Himmel rudger, Synd og Dod er kastet om. --Vaaren kom!