- Henrich.- - , ^
J a , hvad?
Pernille.
Jeg stistker ikke om Jeres Tsrklade.
(hun lader, som hun vil kaste det bort; men holdtk dog fast derpaa ved en Flip )
Henrich.
Jeg beder'sau meget
-' - Pernille.
-Der vil andet til, for ac forsone de »forstummede Ord I har havt imod mig.
(hun glemmer Tsrklsedet.) Henrich.
Dersom et Pund af m it.B lo d var tilstrakkeligt, saa vilde jeg gierne give hende det. —
« - ' - - » ' . ? . . . . - - ^
^ ' P e r n i l l e . , , - .
Hvad vil I vel/ jeg. stulde giore med jeres Blod?
H enrich..
S iig et O rd , hun har at befale-over den heele Henrich, og alt hvad han ryer- — .
Pernille.
. - v
Pernille.
G iv mig en P r iis T o b a k !
Henrich.
T i l Tienesto.
(han giner hende en P r is a f S olv-D a ase n.)
Pernille.
Kaster I ikke oasaa Daasen b o r t ?
Henrich.
Zeg vilde nodig den skulde blive stsvet.
Pernille.
Zeres Vrede et dog eftertænksom. —
Henrich.
M e n , v il hun gisre mig den ZEre at modtage de n, uden ar jeg kaster den b o r t , saa har hun a t befale.
Pernille.
J e g maae falde i F orundring. Zeg har ikke flige Hensigter. Torkladet tog je g , fordi jeg fandt det paa G u lv e t. —
Henrich.
See her! hun kan jo bilde sig ind, at hun findek denne Daase paa G ulvet.
' ^ (han setter Daafen ned.)
Pernille.
J e g er ikke a f de S la g s F o lk , som sanker Feye- ffa rn op.
Henrich.
Huuset i Opror. I 57
Henrich.
M e n den er a f S o l v , det flags Feyeskakn kan man vel rage op. —
Pernille.
H u ffe r I v e l, at I har kalder mig en T s ite ? (gaaer ind paa ham med Vrede, og staaer imel»
lem ham og Daasen.)
Henrich.
D e t sieede
i
lnin Hidsighed. —Pernille. "
' c-.
M a n har aldrig fo r sagt mig flig en G rovhed.—
Henrich.
K om lad os simre F o rlig ved .en P r is Tobak.
T ag denne Daase o p ! — . > .
Pernille.
Je g blaser a f JcreS Daase.
(hun foser den hen t il sin S id e .)
Henrich.
Forend den skulde blive feyet ud.
-(han v il gaae hen ar tage den op.)
Pernille.
M i n Frue, m in Frue. —
(h u n holder ham tilbage.)
»
Henrich.
' , »
S a a v il jeg rage den selv op. —
P e r n i l l e
S k y n d jer bort, at hun ikke faaer jer ar sce. —'
Henrich.
V i l hun da tags ben o p ?
Pernille.
N e i , saa ffyud jer afsted.
Henrich. (for sig.)
Je g ffulde blive saa skammelig a f med en S s lv » D a a s e ? nei, jeg vi! tage den op, naar her ingen mecre er tilstede.
(han gaaer t il S id e .)
Pernille.
. H a n er b o rte , nu v il jeg tage D aasen; jeg vilde
<iok have den; men uden at behovs at sige ham Tak
derfor. (hun tager ben.)
Henrich.
(kommer frem.) R e t saa.Pernille.
H vad g io r I h e r?
Henrich.
I n t e t - D e t er mig kiert at Daasen —
Pernille.
D e r er ben, der.
(lader som hun v il give ham den.)
»
« o. > . . - - ^ .
Henrich.
Henrick).
-- V i l hun ikke beholde den?
Pernille.
S tr a x , naadige Frue. H o re r I ? der er F ru e n .—
Henrick).
Je g gaacr bort. '
-Pernille.
Gesvindt. —
Henrich.
J e g lsber afsted. — (fo r sig) Torkladet er floiten.
Daasen er flo ite n ; men hidindtil har jeg ikke havt no
gen Glade deraf. —
TvedLe Scene.
Pernille , siden Leonore.
. Pernille. .
Stakkels H e n ric h ! det gior ham ondt, at han har fornarm et mig, han har nu bedet derfor med et S ilk e - torklade og denne Daase. H^aa den M aade kunde jeg staae ved at lade mig Melde' ud engang hver D a g . —
Leonore.
H vad har D u h e r 'i S a le n at bestille ?' hvorfor ganer D u ikke' i d it K am m er?
j , . r .
» " P e r n ille .. ^ .
Je g tog noget Feyeffarn op a f G u lv e t.—- .
- Leonsre.
?6o Huttset i Opror.
Leouore.
D e r i har D u g io rt ilde, det falder D ig ikke til. — P e r n ille , (fo r sig.)
G id jeg t i t fandt saadanr Feyeskarn«
Leonore.
D e t falder G re v P o lid o rs Tienere t i l ; men denne Henrich gider ingen T in g bestille.
Pernille.
H a n sorger for sin HerreS C a b in e t; S a le n skal de andre Tienere feye.
---Leonore.
Lad ham kun varte sin H erre o p , han stal snart faae afopvartet- —
Pernille.
E r del Deres A lv o r?
Leonore.
J e g har funder er M id d e l t i l at skaffe ham ikke ollene 'a f H u u s c t, men endog af B yen . —
P e rn ille .
Hgsaa af B y e n ? hvorledes del?
Leonore.
J e g er kommen ester, ar han er S o ld a t , og at han er lsbct bort. G rev P o lid o r tager sig af ham ; men jeg skal mage d e t, saa at Vedkommende skal faae det ar vide , og Krabaten blive afhentet t il sir Regi
ment i Lsmker.
Pernille.
D en stakkels K a r l ! - hvorfor v il D e bringe ham i denne Ulykke?
f
Leonore.
Stakkels K a rl' stger D u om en S k ie lm , som har forhaanet mig. —
Pernille.
D e t er sandt, han har grovelig forseet s ig ; men ben S t r a f synes mig at vcere li! fo r haard.. —
Leonore,
«
S o m jeg h o re r, saa har D u det ikke meere saa heftigt fo r din Frues LEre- —
' Pernille.
D e t gaaer mig 'ligcsaadan i hvad mig selv angaaer.
Z den forste Heede kunde jeg knuse hccle V e rd e n ; men siden tanker jeg mig o m ; og saa gaaer der over. —
Leonore.
H v is det gaaer over hoS D ig , saa gaaer det ikke over hos mig. Henrich har forncermer m ig , og det skal han undgielde. 7—
Pernille.
M e n har ikke H e rr Euphron sagt, at han var sardig t il at legge Liberier, og saaledes bede vm F o rla
delse. —
Leonore.
D n sagde jo fe lv, at det var intets —
L Pernille.
i 6 s
Huuset i Oprsr.
Pernille.
D e har lovet E u p h ro n , -at D e vilde tage der
imod. —
Leonore.
Zeg har tankt mig o m , og nu v il jeg ikke tage derimod. —
Pernille.
D e t er a rtig t. N a a r jeg tanker mig o m , bliver jeg god ig ie n , og naar D e tanker D em o m , bliver
D e mere vreed. —
Leonore.
D u bor ikke satte D ig ved S id e n a f mig- —
Pernille,
( fo rg g .)D e r vilde ret giore mig ondt om den Stakkel kom bort.
Leonore.
P e r n ille , gaae hen , og lad to a f mine Tienere komme herop.
Pernille.
N u er der in g e n , F r u e , det er just paa denne T id de gaae ud at spise t i l M iddag. —
Leonore.
D e r er vel nogen dernede. Je g v il have to K arle herop. —
P e r n ille .
H vad v i l 'D e giore med dem?
Leonora
-Leonore. '
^ » K- ^ »
Jeg v il lade dette Stykke tage ned, og bringe ind
i
mine Gemakker. M i n M oders P o r t r a it v il jeg ikke lomger have hcrngendes her i S a le n .' ' - Pernille. - ^ - ur
D e veed d o g , hvor megen S t r i d der har voeret om dette S ty k k e ! . ' -
>-Leonore.
Z a , fo r . at fsye G re v P o lid o r har jeg tilla d t, a t det maatte henge h e r; men nu v il jeg ikke lomgere t i l lade det. —
Pernille.
Zeg veed d o g , man sagde, at det var h a m , der havde lader det gisre. °
-^ " Leonere. ^
H v is han har ladet'det g is re ; saa er det m in M oders P o r r r a it ; jeg v il . have det. V i l D u hente de to Karle.? J a eller N e i , .1
Pernille..
S tr a x , Deres Naade'^ jeg v il strax see om dem.