9. Virksomhedsskatteordningen kontra selskabsbeskatning for iværksætter
9.2 De talmæssige parametre
9.2.2 Kapitalafkast
per-Benytter virksomheden reglerne i SEL, vil der ligeledes være adskillelse mellem virksomhedens og iværksætterens økonomi, som følge af, at det er to separate skattesubjekter. Dette medfører, at virk-somheden, som benytter reglerne i SEL, ikke vil betale AM-bidrag af selskabets renteindtægter.
Disse vil dog indgå i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
For virksomheden, der opgøres efter reglerne i PSL, er det resultatet før renter, der beregnes AM-bidrag af. Renteindtægterne bliver behandlet som alt andet positiv kapitalindkomst, uanset om det kommer fra virksomheden eller ej. Derfor er det kun den positive nettokapitalindkomst som overfø-res til personlig indkomst. Herved har man sparet AM-bidrag af den positive kapitalindkomst og skat af evt. modregnet negativ kapitalindkomst ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst efter reglerne i PSL frem for efter reglerne i VSL.
Ser man isoleret på renterne, vil det ud fra ovenstående være underordnet, om man vælger at opgøre sin virksomhedsindkomst efter reglerne i SEL eller VSL, såfremt renterne er omkostninger.
Det er derimod ikke underordnet, om man opgør virksomhedsindkomst efter en af disse to regler contra efter reglerne i PSL. Såfremt renterne i virksomheden er positive, er det bedre at opgøre virk-somhedsindkomsten efter reglerne i PSL eller SEL, frem for efter reglerne i VSL, da man her, som minimum sparer betaling af AM-bidrag.
Ved at skulle modregne virksomhedens gæld, gøres det mindre attraktiv at indregne privatsfærens gæld i virksomheden, idet dette vil mindske kapitalafkastgrundlaget, og dermed øge den samlede skat.
I nedenstående tabel 16 ”Uddrag af ”bilag 9: ”Kapitalafkastgrundlag” er gennemgået eksempler for kapitalafkastets effekt alt efter størrelsen på kapitalafkastgrundlaget.
Tabel 16: Uddrag af ”bilag 9: ”Kapitalafkastgrundlag”
Virksomhedsresultat ApS VSO VSO VSO VSO PSL
Resultat af virksomhed før renter 1.250.000 1.250.000 1.250.000 1.250.000 1.250.000 1.250.000
Renter -250.000 -250.000 -250.000 -250.000 -250.000 -250.000
Skattepligtigt resultat før løn overført til personlig indkomst 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.250.000
Privat kapitalindkomst -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 0 -50.000
Kapitalafkastsgrundlag - 500.000 1.000.000 1.500.000 1.500.000 -
Kapitalafkastsats - 4 % 4 % 4 % 4 % -
Personlig indkomst: ApS VSO VSO VSO VSO PSL
Resultat af virksomhed efter renter - 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.250.000
Løn inden kapitalafkast 1.000.000 - - - - -
Kapitalafkast 0 -20.000 -40.000 -60.000 -60.000 -
AM-grundlag 1.000.000 980.000 960.000 940.000 940.000 1.250.000
AM-bidrag -80.000 -78.400 -76.800 -75.200 -75.200 -100.000
Lønindkomst 920.000 901.600 883.200 864.800 864.800 1.150.000
Kapitalindkomst:
Kapitalafkast 0 20.000 40.000 60.000 60.000 0
Renter fra virksomhed 0 0 0 0 0 -250.000
Private renter -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 0 -50.000
-50.000 -30.000 -10.000 10.000 60.000 -300.000
Ligningsmæssige fradrag:
Beskæftigelsesfradrag -13.600 -13.600 -13.600 -13.600 -13.600 -13.600
=Skattepligtig indkomst 856.400 858.000 859.600 861.200 911.200 836.400
Skat i alt ApS VSO VSO VSO VSO PSL
AM-bidrag 80.000 78.400 76.800 75.200 75.200 100.000
Skat 437.016 432.760 428.505 426.854 456.624 490.208
Samlet beskatning 517.016 511.160 505.305 502.054 531.824 590.208
Skat af resultat før renter 41,36 % 40,89 % 40,42 % 40,16 % 42,55 % 47,22 %
Som beskrevet i afsnit 5.7 ”Hævet (Overført) Kapitalafkast (Kapitalindkomst)” fungerer kapitalaf-kastet ved, at man kan flytte en del af sin indkomst fra beskatning som personligindkomst til be-skatning som kapitalindkomst. Herved kan man opnå den fordel, at en del af ens personlige
ind-komst kun beskattes med ca. 33,5 pct. (Den positive kapitalindind-komst modregnes i negativ kapital-indkomst185), mod ellers en beskatning på op til 63 pct.
Denne mulighed for flytning af beskatningstyngden findes ikke for hovedaktionæren, da selskaber og deres hovedaktionærer er to selvstændige skattesubjekter.
I ovenstående tabel 16 ” ”Uddrag af ”bilag 9: ”Kapitalafkastgrundlag”” er kapitalafkastgrundlaget sat til henholdsvis kr. 500.000, 1.000.000 og 1.500.000, samt 1.500.000 men uden private kapital-omkostninger. Som det ses af ovenstående tabel 16 ”Uddrag af ”bilag 9: ”Kapitalafkastgrundlag””, stiger fordelen proportionalt, så længe der er private kapitalomkostninger, som kan indeholde kapi-talafkastet.
Er kapitalafkastet større end den private negative kapitalindkomst, eller der er slet ikke nogen privat negativ kapitalindkomst, er fordelen mindre. At fordelen mindskes skyldes, at når det beregnede kapitalafkast skifter karakter fra personlig indkomst til kapitalindkomst, er det de alm. regler for kapitalindkomst, som beskrevet i afsnit 2.4.2 ”Kapitalindkomst”, der er gældende.
Tabel 16 ”Uddrag af ”bilag 9: ”Kapitalafkastgrundlag”” viser hvordan kapitalafkastet flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst. Effekten er, at den selvstændige erhvervsdrivende, der be-skattes efter reglerne i VSL rent faktisk får en højere skattepligtig indkomst end hovedaktionæren og end personen, der beskattes efter PSL. At den skattepligtige indkomst er højere for iværksætte-ren, der benytter reglerne i VSL, skyldes, at der ikke skal beregnes AM-bidrag af kapitalafkastet, som iværksætteren derfor sparer.
Den øgede skattepligtige indkomst for iværksætteren, der benytter reglerne i VSL, kontra hovedak-tionæren, der benytter reglerne i SEL, eller personer, der benytter reglerne i PSL, skulle man tro ville give yderligere beskatning, men som tabel 16 ”Uddrag af ”bilag 9: ”Kapitalafkastgrundlag””
viser, så falder den samlede beskatning for iværksætteren, selvom den skattepligtige indkomst øges.
185 Er der ikke noget negativ kapitalindkomst at modregne kapitalafkastet i, eller bliver kapitalindkomsten positiv, be-handles den positive kapitalindkomst efter de almindelige regler for kapitalindkomst jf. afsnit 2.4.2 ”Kapitalindkomst”.
Det skyldes som tidligere nævnt at beskatning af personlig indkomst er hårdere end beskatningen af kapitalindkomst186.
Tabel 16 ”Uddrag af ”bilag 9: ”Kapitalafkastgrundlag”” viser således, at der i forbindelse med kapi-talafkastet, er en skattemæssig fordel for iværksætteren, der benytter reglerne i VSL. Denne fordel findes ikke for hovedaktionæren eller personen, der benytter reglerne i PSL. Hvorvidt denne fordel er væsentlig for den enkelte iværksætter, er op til denne selv at vurdere.
For at kunne få fuld udnyttelse af kapitalafkastet, skal man som iværksætter have private kapital-omkostninger, der er mindst lige så store som kapitalafkastet. Dette skyldes jf. kapitel 2
”Indkomstskattesystemet i Danmark”, at positiv nettokapitalindkomst overføres til beskatning i bund- mellem- og topskat.
Det betyder således, at hvis de private renter i tabel 16 ”Uddrag af ”bilag 9: ”Kapitalafkastgrund-lag”” var mindre end kapitalafkastet, så ville kapitalafkastet blive flyttet tilbage til personlige ind-komst, og dermed ville iværksætteren, der benytter reglerne i VSL, ikke kunne få fuld udnyttelse af den skattemæssige fordel ved kapitalafkastet.
I eksemplet i tabel 16 ”Uddrag af ”bilag 9: ”Kapitalafkastgrundlag”” vil iværksætteren, der benytter reglerne i VSL, maks. kunne få fuld udnyttelse af et kapitalafkast på kr. 50.000. Hertil kommer, at kapitalafkastet ikke, kan være større end årets skattepligtige overskud eller være negativt.
I den fjerde kolonne tabel 16 ”Uddrag af ”bilag 9: ”Kapitalafkastgrundlag”” vises, hvordan denne besparelse bliver udhulet fordi kapitalafkastet overstiger de private renteudgifter, og dermed skabes der en positiv nettokapitalindkomst. Jf. kapitel 2 ”Indkomstskattesystemet i Danmark”, bliver posi-tiv nettokapitalindkomst overført til beskatning i bund- mellem- og topskat. Således vil de kr.
10.000 i positiv nettokapitalindkomst blive beskattet med bund- mellem- og topskat. Skattebespa-relsen ved anvendelse af VSO er altså afhængig af, om der findes negativ kapitalindkomst i privat-sfæren.
186 Af den alm. personlig indkomst beregnes AM-bidrag. Kapitalindkomsten opgøres netto, hvorfor evt. negativ mod-regnes heri før overførsel til personlig indkomst, samt at der ikke bemod-regnes AM-bidrag heraf.