H r. X . X . , som nu ser et lange forberedet S k rid t u d fy rt, v ille v i hilse Paa og udtale vo r P a a - skynnelse f o r . at han har v a re t ?n trofast og over
barende F a d e r, en venlig S ty tte fo r de U nge, og han v il a ltid as dem blive mindet med Taknemlighed fo rd i han gav sit Samtykke t i l , at de m aatte drage sammen gennem Livet. D e t ha r maaske va re t ham besvarligt fyrend han vannede sig t i l Tanken om, at hans kåre X . X . nu saae hen i en anden R etning, end efter Barndom shjem m et. M e n X . X . har jo
28 Bryllup.
a ltid en venlig Tanke t i l Hjemmet, og v i v ille klinke med S vig erfad er, og puste, at han i de Unges Lykke maa finde Belønning fo r hvad han har v a re t dem.
H r. X . X . leve.
X .
Svigermoderen.
D en M o d e r, som med Dmhed og Kcerlighed har vaaget fo r sit B a rn s Lykke, F r u X . X . , stal denne S k a a l vare viet. V i veed, at hun in d til det sidste D jeblik har ofret sig fo r a t berede A lt saa godt og hyggeligt som det kunde blive fo r de Unge. O g v i veed, at hun h u rtig slankede sin M oderkarlighed ogsaa t i l sit B a rn s W g te fa lle , og at hun i A fte n , maaske med lid t V em o d, men dog tillid s fu ld og med godt H a ab , ser dette B a rn , som hun h id til har levet fo r, drage bort fra hende. D o g — H jerterne v ille ikke skilles. D e r er endnu P la d s nok hos de Unge fo r en kar M o d e r, og derfor hilse v i paa F r u X . X . og puste, a t denne Forbindelse ogsaa fo r hende maa v a re en g la d e lig Begivenhed og at hun maa se sit B a rn lykkelig og tilfre d s ved i mange A a r a t be
holde sin M od er. F ru X . X . leve.
X I.
Brudgommen t i l Svigerforoeldrene.
P a a denne A fte n maa det vare m ig t illa d t at takke dem, som have overgivet m ig deres kåre D a tt e r : jeg takker dem fo rd i de saa smukt have fredet om hendes B arn do m og Ungdom, og fo rd i de med T ill id have impdeset de kommende D a g e , hvor m in n u varende H ustru og jeg skulle vandre sammen. Jeg skal her udtale, at det t i l enhver T id skal vare m in Bestrabelse a t se dem tilfredse paa deres D a tte rs Vegne, og jeg haaber, at jeg som Svigerspn skal
S -lvbryllup. 27 vcrre dem tillig e en god S p n . Dette lover je g , og jeg beder Selskabet med m ig at hilse paa mine S vigerforæ ldre. Leve H r. og F ru N .
S o lvb ryllu p .
i .
Fem og tyve A a r erc et la n g t S p a n d a f Dage, og naar de ere gledne ud i T ide ns S trp m fo r at tabe sig i F ortide ns H a v , efterlade de M in d e r, som kunne vcere lyse og msrke eftersom disse svundne Dage have givet det. D e t W g te p a r, som i D a g har R e t t i l a t smykke sig med Splvkransen, ha r vel ej heller a ltid havt lu tte r lyse D a g e ; Sorgen har tynget haardt, naar de sad ved Bprnenes S yg e leje og n a a r Kummerens morke Skyer samlede sig i Horizonten og saae ud t i l at v ille knuse Lykken fo r bestandig. M e n hvorledes end Dagene v a re , holdt de trofast sammen i Koerlighed og Haab, og i fcelles O m hu fo r de B p r n , som nu i A fte n glade flokkes om dem. N a a r m an samlede har tilendebragt 25 A a r , m aa det vidne om gensidig T r o og Kcrrlighed, og derfor hilse v i i A fte n S plvbru dep arre t. V i kunne ikke kalde dem de G a m le , th i endnu staa de kra ftig e , saa at mange Unge m aa staa tilbage fo r dem. D e r har voerct L iv s k ra ft og et smukt S a m liv . G id de endnu i mange A a r maa staa hos hinanden i Lykke og T ilfre d sh e d og i L ive ts A fte n fa a L y n fo r fcelles Opofrelse og Retsind. S olvbru dep arre t H r. og F r u ^eve.
28 Sølvbryllup.
II.
D e t S p lv b ru d e p a r, hvis Fest v i i A fte n gloede os ved, har voeret F olk med H u m hr og L iv i Sejlene.
N a a r Livets S to rm e vilde kue dem, saa stod M u tte r tr o lig ved F atte rs S id e og sagde: „H crng i. Køben
havner, L ive t er kcert! Trykker S org en os, saa trykker v i ig e n !" O g saa spyttede F a tte r i Hcenderne og sagde: „ S a a fanger v i an paa en F ris k !" — D e t er H u m pret, der ha r ho ld t dem oppe i de mange S to rm e , som L ive t har budt dem , og de have fu lg t hinanden i F lid , Enighed og Kcerlighed. G id de endnu i mange A a r maa beholde den samme S kat, det gode H u m p r, saa v il Splvkransen vcrre let og G uldbryllupsfesten komme inden de ret fa a T id t i l at miste Hum oret. Leve H r. og F r u X . X . !
I I I .
E n Som ands S olvbryllnp.
D e t er nu fem og tyve V in tre siden vo r gamle V e n X . X . lagde ud med K u tte re n , den unge F ru X . X . D e lod staa t i l med fu ld P res a f S e jl, og na ar der v a r M o d v in d , krydsede de sindig og ro lig frem . Enkelte Gange kom der jo tem m elig friske B rise r, men Takkelagen h o ld t, og baade Skipper og Skude v a r a f godt Tpm m er. E n enkelt G an g kom der jo en klosrebet M ersscjlskuling. og Flyinggibberen blceste fra L ig e t, — naa og sommetider tog F a tte r jo ogsaa selv en lille S to rm med hjem, men Lykken v a r med dem, th i Enighed og Retskaffenhed va r deres Kom pas, og de kom a ltid i H a v n , selv om der v a r nok saa mange S to rm e , der blceste, saa det flpjtedc i B ardunerne og smed det lyse G ods overbord. — X . X . v a r en rast S pm and og hans M u tte r den stolteste S kude, der kunde navigeres a f en modig S p g u t. D e r v a r R e jsning og der v a r slank B y g
-Guldbryllup. 29 ning. N u sidder ^ l. kV. med sin Ungdom sbrud, og nu har de vundet Splvkransen, om de nu just ikke har vundet S p lv tp je t. M e n E t har de vundet — alle Venners Agtelse og T ils lu tn in g , og raske B p rn , der opveje mange, mange Skatte. G id de nu stille maa lavere hen mod Guldkransen, og n a a r den D a g kommer, da F a tte r pejler den op, saa ga ar han op Paa Kommandobroen og svinger sit G la s , og v i staa ligesom nu og raabe: G am le H r. kV. og F ru
X . leve! H u r r a !
IV .
E n S ka a l fo r S plvbru dep arre t kV. kV. G id de endnu i mange A a r maa fplges trofast og koerligt sammen som h id t il, agtede og afholdte a f dem, der kender dem. G id de i Sundhed og Gloede maa naa G uldbryllupsdagen og i Livets A fte n Haand i Haand takke V orherre og sige: D u har vceret os en god F a d e r! H r. kV. og F r u N . leve.
G uldbryllup.
i.
D a H r. V . fo r halvtredsindstyve A a r siden gik med sin B ru d t il Kirken, fo r at de ved Herrens A lte r kunde give hinanden Haand p a a , at de vilde fplges ad gennem Livet, da tcenkte vel In g e n a f dem p a a , at skulle opleve denne D a g . S a a la n g t plejer Tanken ikke at ile forud. M e n nu have de gennem deres lange S a m liv bevist, at deres Ungdomskærlighed
2
30
Diamantbryllup.ikke va r en forbigaaende Følelse, men prydet G u ld og derfor kunne de med Rette fejre G u ld b ry llu p ' H a r der end vceret D age, om hvilke de have sagt:
de behage os ikke! saa har der ogsaa i mange A a r lyst en rig Velsignelse over deres S a m liv , og B y rn og B yrne byrn samles med in de rlig Koerlighed om de kcrre G am le og onske, at deres L iv s A fte n maa blive smuk og solbeskinnet. Leenge leve v o rt G uldbrudepar.
II.
N a a r Livets E fte ra a r melder sig, da blive Aftenerne lange og M inderne trcenge sig frem som im aa Fugle og synge fo r v o rt Hjerte. S a a er det go dt, na ar man har mange smukke M in d e r, som Sangen kan lyde om og kvcege v o rt H je rte , saa at v i ligesom leve de gode Dage om igen. Dersom Nogen kan siges at have smukke M in d e r, maa det vel vcrre et G u ld bru dep ar, th i havde de ikke i ym Kcerlighed og Troskab fu lg t hinanden paa V e j, saa vare de vel nceppe her i A fte n fo r at fejre 50 A a rs s a m lrv . D e have levet fo r deres B y r n og B yrne - byrn, og det har ho ld t dem unge i S in d e t, selv om a f og t i l legemlige Svagheder have blandet bitre D ra a b e r r L ive ts Boeger. M a a tte nu H r. og F ru A . endnu r mange A a r blive hos os og qlcrde sia i deres L iv s Asten. G uldbrudeparret leve!
D iam antbryllup.
D en sjeldne Fest, som i A fte n ha r samlet os her, stal vidne fo r A lle , a t V orherre har vist sin Naade mod det SEgtepar, som enigt og koerligt staar
Damernes Skaal. 31 hos hinanden i deres hpje A ld e r med samme usvoekkede Troskab og T i l l i d , som da de hin D a g fo r mange, mange A a r siden, ungdomsfriske, haabefulde og liv s glade gave hinanden det fyrste K ys. N u hoelder D a g e n , og en m ild Aftensol spreder endnu sine op
livende S tra a le r i deres Hjerter. M e n et L iv s D a g er lang, og derfor haabe vi, at de kcere G am le endnu lcrnge v ille blive hos os og takke Herren fo r a lt det Gode, han har vist dem. D iam antbrudeparrret leve.
Damernes Skaal.
i-N a a r man ta le r om de store R u stn in ger, som finde S te d , spprges der t id t : Hvem er egentlig den stprste M a g t i Verden? O g saa ta le r man om R u slan d, Tyskland, Frankrig osv. N e j, den stcrrkeste M a g t er D am erne; men de ruste sig ikke med D y nam it eller M e lin it — de bruge kun deres D jne og deres S m il, og det er et Vaaben, som ikke den grum - Meste Kejser eller Konge kan staa f o r , om de saa har nok saa mange M illio n e r S o ld a te r. E n saadan M a g t maa m an respektere, sam tidig med at man elsker dens yndige M aade at fyre K rig paa. D a v i nu her have adskillige Repræsentanter fo r denne S to rm a g t, som v i jo dog A lle t i l Syvende og sidst gerne underkaste os, er det m it Duske at udbringe deres S kaa l. M in e H e rre r! den stcerkeste M a g t i Verden
— Dam erne leve!
32 Damernes Skaal.
I I .
M a n kalder Dam erne det svage K M ! A a ja , naar det goelder at lyste Lispundslodder eller boxes, kan der vel ofte vcere noget S a n d t deri. O g S v a g heder have de jo fo r pcrne T o ile tte r og K n ip lin g e r og smukke H atte, men ellers veed jeg ikke, om ikke v i H e rre r, der ved enhver Lejlighed lader os besejre af dem, snarere maa kaldes det svage K M . T h i Damernes I n d e er stcrrk og de selv ere uimodstaaelige. Hvad nytte r det os Herrer, at v i spille Bussemcend og skcere Ansigter og slaa i B ordet — det gaar dog a ltid som D am erne v ille have det, og — jeg in d rM n n e r det — de bruge a ltid deres M a g t t i l noget S m u kt og G odt. D e rfo r byjer jeg m ig fo rn u ftig v is fo r O verm agten! M in e H e rre r! S k a l det ikke vcere Dam ernes S k a a l! D e leve!
III.
F r u E va v a r virkelig a ltfo r b illig , da hun solgte P ara diset fo r et W ble. D e t vilde N u tidens D am er ikke gMe. Dersom E n a f dem va r E v a , vilde det moderne S yn d e fa ld s Historie komme t i l at lyde om
trent saaledes: O g de gik i Haven og havde det meget godt og spiste billige W b le r. M e n saa kom der en omrejsende M an ufakturh an dle r med en S ilk e kjole med Flyjelsbescrtning og en H a t efter nyeste M ode, og han sagde, at saadan en K jo le kunde man gMe sin Lykke i paa et B a l , og hun bed a f W b le t,
— nej, jeg vilde sige, hun bed paa S n M e n , og hun plagede sin M a n d og han aad, n e j, det er sandt, n e j, han aabnede Portem onnaien og saa gik de t i l B a l. — J a , saadan vilde det vel komme t i l at hedde i vore Dage. O g v i H errer Adam kunde ogsaa bedre vcere bekendt, at v o r H ustru havde en god S m a g end a t hun vilde gMe os f a llit fo r et W b le — det kan man jo kpbe i Frugthandelen. M in e H e rre r! en
For Familien. 33 saa nydelig K ran s a f B lo m ste r, som v i her i A fte n kunne gloede os ved, og en Kreds a f D am er med saa megen Andighed og saa smukke T o ile tte r kunne v i ikke modstaa. V i maa give vo r B eu nd ring et Udtryk
— vore D a m e r ere ikke saa billige som E v a , men de have en meget bedre S m ag . Vore D a m er leve.
I V .
M in e H e rre r! V ore D a m ers S k a a l! Hvad var et B a l uden M usik? — Hvad va r et Selskab uden D a m e r! — M e d saa na turlige og yndige D am er er en A fte n en S tu n d i P aradiset! — O g v i scette P r is paa deres Ånde og Elskværdighed, og deres glade L a tte r er M usik fo r vore Oren, deres S m il er Solskin paa en m ild Som m erdag. M ed alm indelige O rd sagt: D e t er en Fornpjelse at have venlige og liv lig e D a m er i et Selskab. D e t har vi. V ore D am er leve.
F o r Fam ilien.
i.
Voertens S kaal.
N a a r H r. A . sender O rdre t i l at tilb rin g e en A fte n hos ham, lystre v i a ltid med stprste Fornpjelse, th i v i kende fo ru d , at Aftenen v il blive glcedelig.
V i behpve ikke, na ar v i gaa hjemmefra, a t Pnske os god Fornøjelse, det fa a r v i ogsaa uden Andres Onske.
T h i den T rylle sta v, som svinger over vore Hoveder og fo rtry lle r os med, den er sammensat af et godt B o r d , et ven lig t S in d e la g , et hyggeligt Hjem og
2*
34 For Familien.
iscrr en fortræ ffelig Hustru. N a a r m an h a r saadanne Hjælpekilder, kan m an udrette Noget, — derfor er det dog ikke sikkert at man v il det. M e n vor Vcert, H r.
b i., v il det, og derfor takke v i ham og udbringe be
gejstret hans S ka a l. V o r Vcert leve.
II.
H r. bi. har i D a g g jo rt os den LEre og F o r
nøjelse at invitere o s ! V i kom med store F orven t
ninger — de ere a ltid blevne opfyldte h e r, men i D a g har hans Gcrstfrihed overtruffet alle F orven t
ninger. D en smukke M a a d e , hvorpaa H r. bi. a ltid sprger fo r os, den n a tu rlig e Venlighed, hvormed han kommer os i M pde, saa at v i sorstaa, at hans „ V e l
kommen" er virke lig t og o p rig tig t m en t, den Hygge, han i enhver Henseende bereder os i sit smukke Hjem , paaflpnne v i, og det er kun den fcelles M e n in g jeg ud tale r ved at takke H r. b i. og pnfle ham vedvarende T ilfre d sh e d og Gloede, H r. b i. leve.
I I I .
N a a r man har fu lg t en I n v it a tio n t i l en F a m ilie fest hos H r. bi. og F a m ilie , og man ikke glemmer a l B ekym ring og syler sig tilfre d s og glad , m aa m an i Sandhed vcere et Menneske, der er vanskelig a t t i l fredsstille. H er er A lt , hvad et H jerte kan puste s ig : en v e lv illig og m unter V cert, et godt B o rd , en elsk- vcrrdig Husm oder og F a m ilie , glade Venner og V en
in d e r, en fo rn p je lig og ra r Tone. H r. bi. er en lykkelig M a n d , — han har det i sin M a g t at skabe glade Venner — og han bruger denne M a g t. D e rfo r har man kun e t Dnske, naar man gaar h e rfra , og det e r: G id v i snart igen skulde herhen! O g det takke v i H r. bi. for. G id han t i l Gloede fo r fin F a m ilie og E n h ve r, som kender ha m , i mange A a r maa beholde sit venlige og glade S in d . H r. bi. leve!
For Familien. 35
IV.
Voertindens S kaal.
D e t g pr a ltid et smukt In d tr y k at se et H us velordnet og præsenteret a f en h u rtig og flin k V å r t inde. M e n naar v i komme her i Huset, blive v i tillig e modtagne a f en saa smuk og hyggelig Tone fra vo r Vcertindes S id e, at v i u m u lig kunne undgaa at syle os hjemlige t i l M ode. D en overordentlige Hensynsfuldhed og O m sigt, hvormed der er syrget fo r enhver Gcest, den taktfulde Venlighed, hvormed v i ynskes Velkommen og den hjertelige M a a d e , der karakteriserer Husm oderen, maa vinde hende A lle s H jerter. J e g glceder m ig ved at kunne have T i l ladelse t i l at udbringe en velm ent S ka a l fo r F r u X . V o r kcere Vcertinde leve!
V.
D e t er a ltid med stor Fornojelse man befinder sig i Selskab hos F r u X . , vo r Vcertinde i A ften.
M a n mcrrker k la rt, a t A lt er opbudt fo r a t F r u X . s Gcester kunne syle sig tilfredse og tage smukke M in d e r hjem med om en lykkelig og behagelig tilb ra g t A fte n.
S e lv kommer hun os i M od e paa sin soedvanlige og hjertelige M a a d e , og m an ser, at hendes florste B e stræbelse er at flabe nogle hyggelige T im e r fo r os.
D e rfo r — og fo rd i hun a ltid er den rare og venlige Vcertinde — bringe v i vo r T a k og pnske, — skyndt O n fle t jo nok lyder lid t egoistisk, — a t F r u X . i mange A a r maa leve glad og tilfre d s og — ja , at hun tid t v il bede os herhen. F r u X . leve.
V I.
V o r Vcertindes S k a a l! D e t smukke H je m , hun som Husm oder har skabt fo r sin M a n d og sine B o rn , den fornøjelige A fte n , hun mangen G ang har beredt
Z6 For Familien.
os, den gode T one og rette T akt, som a ltid iagttages her i Huset, det er A lt F ru g te r af hendes O m hu og Venlighed. G id hun i mange, mange A a r maa glcede sine Kcere og os ved a t holde god Helbred og H je r
tets T ilfred she d og Lykke. F r u R . leve.
V II.
Bedsteforældrene-N a a r Ungdommen flyg te r fr a o s , begynde v i selv a t se os om efter de Unge og at slutte os t i l dem. D e t er ligesom om Mennesket onskede paa den M aa de a t fastholde E rindringen. O g iscer kende v i jo A lle , a t vore Bedsteforældre i vor B arn do m vare vore Trystere, og hvorledes de toge D e l i vore S m a a - sorger og aftyrrede vore T a a re r. V i se i A fte n her et P a r Bedsteforæ ldre, som med deres hele Sjcel hcrnge ved Byrnebyrnene og fo r hvem L ive t vel vilde tabe en D e l a f sit Vcerd, naar ikke de kcere B prn e- byrn v a r der. Lad os ikke sige, a t de forvcenner de Angste — G ud bevares! D e holde a f dem, og v i holde igen a f de kcere og gode Bedsteforældre. V o r herre give dem at blive i mange A a r hos os. Bedste
forældrene leve!
V III.
Bedstefader.
Hvem er det, som mest taalm odig lader os ride Ranke paa sit Kncr, hvem er det, som lcegger et godt O rd ind fo r os, na ar v i skulle have Skoend? Hvem er d e t, som tager os ved Haanden og gaar med os at spadsere, naar ingen a f de Andre have T i d , og hvem er d e t, der a ltid ha r nogle O re r tilo ve rs t i l nogle a f vore S m aafornodenheder? D e t er Bedstefader!
H am ser de S m a a hen t i l som en B e frie r — naar Bedste
fader kommer, er a l S o rg g lem t; han ty rre r vore
For Familien. 37 T a a re r, ham kunne v i lege med, og han overser vore smaa Friheder. S aadan en Bedstefader have v i ogsaa her i Huset! H a n kommer og gaar stille , men han er velset a f A lle , baade S to re og S m a a , og fo r ham er det, v i her v ille udbringe en S k a a l med ønsket o m , at han maa i mange A a r blive hos o s , og se de S m a a vokse og blive store, saa at de kunne paa- skpnne hans Venlighed. Bedstefader leve!