Efter at have vist hvordan jeg på undervisningsdagene og i min løbende interaktion med de jorde-moderstuderende har gennemført interventionen, er næste skridt at undersøge, om det havde nogen effekt. Altså om jeg via interventionen har støttet de jordemoderstuderende, så de trive-des bedre med de udfordringer, som de mødte i deres praktikforløb.
Jeg redegør først for evalueringens forskningsmetodiske ståsted, hvorefter jeg beskriver, hvordan jeg gjorde og styrker og svagheder ved dette.
Forskningsmetodisk ståsted
Indenfor positiv psykologi har man den udfordring at måle umiddelbart umålelige forhold som lykke, velvære og trivsel, hvilket også er min udfordring her. Ifølge Andersen & Vogel (2010) kan man bruge de samme målemetoder, som psykologien normalt bruger, og dermed opnå resultater med den reabilitet og validitet, som er knyttet til disse metoder. Derfor har jeg valgt at bruge to metoder, som almindeligvis bruges i psykologien.
Måling via spørgeskema
Interviewundersøgelse
Den evige sandhed kommer aldrig frem, men vi kan, som Høgsbro siger: ”Nærme os den ad for-skellige veje – og jo flere forfor-skellige veje jo bedre” (Høgsbro 2008, s. 63). Dette passer fint med den eklektiske basis, som kendetegner positiv psykologi, hvor der hentes forståelser og metoder fra forskellige videnskabelige paradigmer. Eksempelvis bygger målinger på det naturvidenskabe-lige videnskabsideal med at måle, veje og tælle, mens interviewundersøgelser bygger på det hu-manistiske videnskabssyn, hvor sigtet er forståelse fremfor forklaring (Christensen, 2012). Ved så-ledes at bruge en blanding af kvantitative og kvalitative metoder kan jeg forsøge at få en indsigt i, hvor meget eller lidt en intervention flytter deltagerne samt få en forståelse for de menneskelige begrundelser, der ligger bag tallene (Høgsbro, 2008).
Det stiller store krav til forskeren at arbejde med tal og ord samtidig, hvorfor jeg vil støtte mig til eksisterende og anerkendte fremgangsmåder, som jeg beskriver i det videre arbejde, ligesom
50 jeg vil tolke mine resultater ydmygt. Et andet vigtigt princip, som jeg vil efterleve, er gennemsig-tighedsprincippet (Christensen, 2012). Alle skal kunne se, hvordan jeg bevæger mig fra problem-formulering til intervention og nu videre til resultaterne.
Evalueringsmetoden
Mine evalueringsdata er indhentet sidst i april, og forud har interventionen kørt i februar, marts og april med månedlige undervisningsdage inspireret af Dweck og Ravns teorier og min løbende interaktion med de studerene ligeledes inspireret af Dweck.
Jeg har valgt både at lave en kvantitativ trivselsmåling og en kvalitativ interviewundersøgelse.
Den kvantitative trivselsmåling skal undersøge, om interventionen giver målbar bedre trivsel hos de studerende, mens interviewundersøgelsen skal undersøge om interventionen giver oplevelses-mæssige forbedringer af de studerendes trivsel.
Trivselsmåling
For at trivselsmålingen kan vise, om interventionen har bidraget til større trivsel hos de stude-rende, må der være noget at måle op imod. Jeg har vurderet, at det ikke er muligt at lave en før- og eftermåling, da periodens længde gør, at de udfordringer, som de studerende oplever først og sidst i perioden ikke er de samme, hvilket vil betyde, at en før- og eftermåling ikke er valid.
Nogle studerende vil opleve mindst trivsel først i perioden, da de finder det skræmmende at starte i nye kontekster, og efter tilvænning vil de trives bedre sidst i perioden.
Andre studerende vil trives bedst i starten, hvor kravene ikke er så høje, mens trivslen kan falde sidst i perioden, hvor kravene skærpes.
I stedet for måler jeg ift. en kontrolgruppe, som ikke har deltaget i interventionen, men som er så sammenlignelig med interventionsgruppen som muligt.
De jordemoderstuderende i Kolding fungerer som kontrolgruppe. Optimalt set skulle kontrol-gruppen også have været i praktik i Esbjerg, for at betingelser var så ens som muligt, men dette var ikke muligt pga. de få studerende, jeg har. Jeg har fire studerende pr årgang, og det er ikke muligt at gøre to studerende til interventionsgruppe og to til kontrolgruppe, når man husker på, at en del af interventionen handler om at opbygge støttende fællesskaber imellem de studerende.
Det er heller ikke hensigtsmæssigt at gøre førsteårsstuderende til interventionsgruppe og andet-årsstuderende til kontrolgruppe eller omvendt, da studerende på forskelligt studieår har forskel-lige betingelser for trivsel i praktikperioderne.
51 Derfor blev valget at inddrage alle studerende i Esbjerg i interventionsgruppen og alle stude-rende i Kolding i kontrolgruppen, da de som grupper er i gang med samme udfordringer og over-ordnet set har samme rammer for det. At konteksterne på to forskellige uddannelsessteder natur-ligvis kan have betydning for studerendes trivsel medfører, at resultaterne tolkes med forsigtig-hed.
Fremgangsmåde
Til trivselsmålingen bruger jeg et måleinstrument, som er udviklet til at måle trivsel ud fra elemen-terne i PERMA. På Seligmans hjemmeside Authentic Happiness kan man frit benytte de spørgeske-maer, som han har udviklet og valideret til formålet, hvorfor jeg af kvalitetsmæssige grunde fore-trækker at bruge hans gennemtestede skema fremfor at fremstille eget spørgeskema.
Jeg er dog nød til at oversætte fra engelsk, idet jeg på første undervisningsdag erfarede, at ikke alle studerende var fortrolige med de engelske udtryk, der blev brugt i arbejdet med mindset-teorien. Jeg vælger også at præcisere spørgeskemaet, så jeg spørger til trivsel ift. arbejdet i prak-tikperioden og ikke som Seligman til generel trivsel. Jeg tilstræber at holde mig så tæt op af Selig-mans original som muligt.
Her ses et eksempel på, hvordan jeg har tilpasset spørgsmålene:
Resten kan ses i bilag syv og otte.
De studerende i Esbjerg udfylder spørgeskemaerne på en undervisningsdag, hvorfor svarpro-centen er 100 %. Jeg præciserer, at besvarelserne er anonyme, at jeg ønsker ærlige svar, samt at de skal svare generelt for praktikperioden, og ikke som det lige er i dag. En af svaghederne er nemlig, at svarene kan farves af, om deltagerne har en dårlig dag, om de ønsker at tegne et posi-tivt billede af dem selv eller ønsker at glæde mig. Det har også betydning, om deltagerne kan for-stå spørgsmålene, hvilket jeg har forsøgt at sikre ved forud at lade både jordemødre og ikke syge-husansatte prøve spørgeskemaet og give mig feedback, herved jeg fik rettet et par sproglige de-taljer. En anden svaghed ved trivselsmålingen er, at deltagerne kun kan svare på det, de bliver spurgt om, hvorved eventuel nyttig viden ikke kommer frem, dette forsøger jeg at tage højde for i det efterfølgende interview.
52 De studerende i Kolding får spørgeskemaerne med et indledende brev om formål og anony-mitet i deres postskuffer, hvor de plejer at få post. Bilag ni. Svarprocenten er 67 %.
En af styrkerne ved spørgeskemaundersøgelser er, at det er muligt at spørge og bearbejde mange svar, så risikoen for at konkludere på udsagn, der kun er gælder for få personer, minime-res. Jeg har tolv deltagere i interventionsgruppen og ti i kontrolgruppen. Besvarelserne tastes ind i bearbejdningsprogrammet på Seligmans hjemmeside, som udregner et tal for hver studerendes trivsel på en skala fra et til ti. Herved er det muligt at sammenligne interventions- og kontrolgrup-pens trivsel.
Interviewundersøgelse
Formålet med min interviewundersøgelse er at undersøge om interventionen giver oplevelses-mæssige forbedringer af de studerendes trivsel, samt at undersøge, hvordan de studerende har oplevet det at arbejde med mindsetteori og det produktive fællesskab. Med Kvales ord laver jeg en deduktiv test af en teoris virkning (Kvale & Brinkmann, 2009).
Fremgangsmåde
Jeg laver et gruppeinterview med tre studerende fra interventionsgruppen og ingen fra kon-trolgruppen, da kontrolgruppen ikke har svar på det, jeg søger. Gruppeinterviewet er en kvalitativ metode, der ikke kun måler effekten af interventionen, men også viser den vidensdeling og nyska-belse, der sker, når de studerende drøfter trivsel og interventionens betydning ift. til trivsel i prak-tikperioden (Kvale & Brinkmann, 2009).
Jeg sender alle studerende i interventionsgruppen en invitation til at deltage i et interview om trivsel. Jeg laver aftaler med den første fra hver årgang, der indvilliger, hvorved jeg får tilfæl-dige og frivillige deltagere til interviewet. Jeg vælger at have en deltager fra hver årgang, da stu-derende på forskelligt studieår har forskellige betingelser for trivsel i praktikperioderne, og såle-des kan bidrage med noget forskelligt. Jeg vælger at have tre deltagere, så de hver især kan få til-pas med taletid indenfor den time, som interviewet er berammet til.
Interviewet blev bygget op som et semistrukturerede interview med en interviewguide med forudbestemte emner og uddybende spørgsmål. Interviewguiden bidrager til, at jeg får spurgt ind til det, jeg gerne vil vide og samtidig giver mulighed for spontane drøftelser og svar. Interview-guiden blev tematiseret ud fra begreberne i PERMA, mindsetteori og det produktive fællesskab, og spørgsmålene blev formuleret i et let forståeligt sprog. Bilag ti.
Udsnit af interviewguiden ses på næste side.
53 Etiske overvejelser
Da validiteten af et interview afhænger af kvaliteten af interviewprocessen, gør jeg nogle eti-ske overvejelser forinden. Jeg bruger et roligt lokale, som de studerende er trygge ved. Indled-ningsvis får de studerende en briefing om formålet med interviewet og tidsrammen, ligesom jeg beder om lov til at optage lyden. Disse første minutter er afgørende for, at deltagerne får lyst til at fortælle om deres oplevelser, tanker og følelser (Kvale & Brinkmann, 2009).
At de studerende kender mig på forhånd kan både øge og dæmpe lysten til at fortælle, lige-som kendtheden giver en farer for, at de studerende svarer positivt for at glæde mig. Jeg søger at imødegå det ved at bede dem være ærlige i svarene, og jeg forsikrer dem om, at deres svar ikke får betydning for deres videre praktikperiode. Lyden optages, så jeg kan have fuld opmærksom-hed på deltagerne og vise interesse og forståelse for det, de siger. Ved hjælp af overblikket over interventionen sikrer jeg, at de drøfter det, jeg gerne vil have viden om. Interviewet afsluttes med en debriefing, jeg spørger, om der er vinkler, de synes, der mangler, og jeg beder om et godt råd ift. det fremtidige trivselsarbejde.
Meningskondensering
Lydoptagelsen transskriberes for at kunne arbejde videre med deltagernes oplevelser, tanker og følelser. Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) er meningskondensering en god måde at gøre lange in-terviewtekster overskuelige, deltagernes lange naturlige udsagn sammenfattes til kortere me-ningsudsagn, så videre analyse er mulig. Se eksempel i bilag elleve. Jeg har brugt følgende fem trin i analysen:
54
Interviewet læses
Deltagernes vigtige naturlige udsagn udvælges
De vigtige naturlige udsagn kondenseres til meningsudsagn
Der stilles spørgsmål til de kondenserede meningsudsagn ud fra formålet med interviewet
De væsentligste temaer præsenteres med citater fra deltagerne (Kvale & Brinkmann, 2009)
Denne interviewproces gør det muligt at få en mere nuanceret forståelse af de studerendes ople-velser med trivsel end via spørgeskemaundersøgelsen, hvilket er kvalitative metoders styrke. På den anden side er det svært at generalisere på det lille datagrundlag, så jeg må være varsom med at trække konklusioner fra tre studerende til alle studerende.
Ved at kombinere spørgeskema- og interviewundersøgelsen søger jeg resultater, der både er målbare og giver forståelse, hvilket kan være med til at validere resultaterne.
Hvad viser trivselsmålingen?
Trivselsmålingen er besvaret af tolv jordemoderstuderende i Esbjerg og ti i Kolding, resultaterne fremgår af nedenstående søjlediagram. De studerende besvarede 23 spørgsmål på en skala fra nul til ti, og Seligmans program udregnede gennemsnittet for hver studerende indenfor hver kategori i PERMA. Herefter lagde jeg dem sammen og fandt et gennemsnit for studerende i Esbjerg og Kol-ding. P-værdierne er udregnet vha. hjemmesiden: Student’s t-Tests.
8,1 8,4 7,9
8,3 8,3
8,2 8,7 6,6
8,9 8,3
Præstationer (p = 0,5) Mening (p = 0,2) Relationer (p = 0,07) Engagement (p = 0,2) Positive emotioner (p = 0,7)
Trivselsmåling
Kolding Esbjerg
55 Af Seligmans hjemmeside vides, at tallene tolkes efter:
9 – 10 Meget høj
7 – 8 Høj
6 Lidt over middel
5 Middel
Studerende på begge fødesteder har høj trivsel på stort set alle områder, og der er ikke meget forskel på tallene - oftest kun i decimalerne, hvilket ikke giver signifikant forskel (p-værdier imel-lem 0,2 og 0,7) og derfor ikke tillægges reel betydning.
Eneste forskel, er indenfor relationer:
Esbjerg 7,9
Kolding 6,6 (p = 0,07)
Derfor jeg har undersøgt dette område nærmere. Det er spørgsmål nr. 6, 15 og 19 på spørgeske-maet, som akkumuleres til gennemsnitstallet. Nedenfor ses, hvordan de studerende i Esbjerg og Kolding har svaret.
7,8 7,9 7,9
5,2
6,9 7,9
19: Hvor tilfreds er du med de fællesskaber, du har i praktikperioden (p = 0,02)
15: I hvilken udtrækning føler du dig accepteret og inkluderet i forbindelse med dit arbejde i
praktikperioden (p = 0,2)
6: I hvilken udstrækning får du hjælp og støtte fra andre, når du har brug for det i forbindelse med dit
arbejde i praktikperioden (p = 1)
Relationer
Kolding Esbjerg
56 Hvad siger tallene? Ved at anvende Seligmans spørgeskema fik jeg et troværdigt grundlag til vur-dering af de studerendes trivsel, men prisen er, at spørgsmålene ikke spørger ind til de specifikke ting, som jeg gerne vil vide. Jeg kan altså ikke præcist vide, hvad de studerende tænkte, da de be-svarede de tre spørgsmål, men her kommer min forsigtige tolkning.
Spørgsmål nr. 6 viser, at de studerende begge steder føler sig godt hjulpet og støttet, når de har brug for det. Da kontaktjordemødrene og den praktikansvarlige jordemoder er de officielle hjælpere, kunne det indikere, at de studerende begge steder føler sig godt støttet og hjulpet i samarbejdet med kontaktjordemødrene og den praktikansvarlige jordemoder.
Spørgsmål nr. 15 går på, om de studerende føler sig accepteret og inkluderet, her er tallet 1,0 mindre i Kolding end i Esbjerg. Det er svært at uddrage noget af dette, måske ligger årsagen i den kultur, afdelingerne har for inklusion af studerende eller måske i, at Kolding har større travlhed og derfor mindre overskud til at inkludere studerende i hverdagen.
I spørgsmål nr. 19, hvor der spørges til tilfredshed med fællesskaber, ses den største forskel, Kolding med 5,2 og Esbjerg med 7,8. Fra rapporten: Fastholdelse på Jordemoderuddannelsen (Marcussen & Rydahl, 2012) er det tidl. vist, at jordemoderstuderende i høj grad oplever utilfreds-stillende fællesskaber med medstuderende i praktikperioden, hvilket muligvis er det, vi ser her.
Forklaringen på, at tallet i Esbjerg er noget højere end i Kolding kunne måske være:
At min intervention arbejdede på at opbygge støttende fællesskaber imellem de studerende
At Koldings mange studerende, der pendler væk fra byen efter vagterne, gør det sværere at have fællesskaber i fritiden
Hvad viser interviewundersøgelsen?
Vi vender os nu mod resultaterne af interviewundersøgelsen, hvorefter resultaterne sammenhol-des med problemformuleringen. Nedenfor er interviewdeltagernes synspunkter opsamlet og grupperet som led i undersøgelsen af, om interventionen har givet oplevelsesmæssige forbedrin-ger af de jordemoderstuderendes trivsel.
Gruppeinterviewet blev afholdt sidst i april, hvor en førsteårs, en andetårs og en tredjeårsstu-derende i en time havde en semistruktureret drøftelse af trivsel. Hvorefter jeg har transskriberet og meningskondenseret udsagnene, som her fremlægges.
Oplevelse af trivsel i praktikperioden
Jeg starter med et åbent spørgsmål om deltagernes oplevelser med trivsel i praktikperioden, da jeg er interesseret i at høre, hvad der fylder for dem, inden jeg spørger ind til interventionen.
Deltagerne kommer i første omgang ind omkring, at det giver trivsel er, at der på sygehuset er nogen, der lytter, forstår og forandre forhold, der truer deres trivsel. De er enige om, at der
57 imellem de jordemoderstuderende indbyrdes og med den praktikansvarlige jordemoder er et miljø, som gør det legalt at snakke trælse ting igennem, så de kan bruges konstruktivt fremadret-tet.
”Man kan komme med nogle bekymringer og problemer, og så har man en fornemmelse af, at det ikke bare bliver ved det, det udvikler sig, så det trives jeg godt i, ret godt i, og det er mit indtryk, at alle de studerende generelt har det sådan” Laura
Den videre drøftelse munder ud et ønske om, at der også udenfor sygehuset er nogen, de kan sparre med og søge støtte hos. De har mange timer, hvor de er alene imellem vagterne.
”Det er rigtigt, at man har nogen, man kan snakke med på sygehuset, men det savner jeg lidt uden for sygehuset, at man har den samme opbakning og bliver mødt på samme måde” Line
Under den frie drøftelse var de studerende også rundt om problematikken med konkurrence imellem de studerende, og rundt om hvordan negative oplevelser påvirker dem, hvilket føl-gende udsagn viser.
”Selv om vi er gode til at snakke, så er der også noget konkurrence, det er nogle piger, der er vant til at få en god karakter og vant til at være gode. Altså på en måde, være de bedste og fortælle, hvor godt det går. Det kan jeg godt mærke, at det godt kan påvirke mig lidt” Nanna
”Jeg har altid været enorm selvkritisk og har målt mig op imod, nu har Lea set det, og Rikke kan det, fuck jeg når det aldrig” Laura
”Man er blottet i det her og har nemmere ved at blive såret, og de småting, der ikke går, får en til at tænke, at så bliver jeg aldrig jordemoder” Laura
Oplevelse af interventionen
Efter at have hørt, hvad der fylder mest for de jordemoderstuderende i forhold til trivsel, bad jeg dem forholde sig til interventionen og dens betydning for deres trivsel i praktikperioden.
Har I kunnet bruge det?
”Meget” Laura
”Giver mere lyst til at lære, har lov til ikke at kunne første gang” Nanna
”Tænker growth mindset er godt, men…” Line (viderebearbejdes på side 58)
”Tager tingene mere afslappet” Nanna
58 Med flere ord beskrev Laura sin oplevelse:
”Jeg måler mig ikke så meget mere, som jeg gjorde i gymnasiet. Føler ikke på samme måde, at jeg skal præstere hele tiden og stå til regnskab med de ting, jeg kan eller ikke kan endnu. For jeg ved, at det er ok med dig, at det kommer hen ad vejen, og det gør det trygt for mig, at kunne sige til mig selv, det kan godt være, at du synes, at det er helt vildt svært lige nu, men det lærer du, og det vokser du af, og det kommer hen ad vejen” Laura
Line, der er tredjeårsstuderende mener ikke, at viden om mindsetteori har ændret noget for hende, både fordi hun allerede har udviklet sig, så hun er mindre selvkritisk og mindre sårbar, og fordi hun ikke tror, at viden kan ændre ens mindset, der skal mere til. Line beskriver, at hun også før interventionen er blevet mødt med elementerne fra udviklingsmindset.
”Du har givet mig teorien i din udgave, hvor du har sagt, ja det var træls, op på hesten igen og forsøg, prøv igen, så jeg har jo fået det ind, bare på en anden måde” Line
Lines udsagn medfører en refleksion hos mig. I mine etiske overvejelser omkring interventionen konkluderede jeg, at mindsettankegangen ikke måtte blive et krav, som jeg stillede til de stude-rende. For at være etisk forsvarlig skulle mindsetarbejdet være et kollektivt ansvar og indlejres som en naturlig del af læringsmiljøet. Lines oplevelse viser, at hun oplever mindsetundervisningen som noget enkeltstående, som hun ikke føler kan ændre noget.
På den anden side beskriver Line også, at hun oplever at have mødt elementerne i mindset-teorien i samarbejdet med mig, hvilket hun dog ikke ser som del af interventionen. Altså tænker jeg, at jeg mere eksplicit skulle have informeret de studerende om, at de vil møde udviklingsmind-setstøtte i samtaler med mig, ved forventnings, midtvejs og slutsamtaler samt ved eksaminatio-nerne, så de vidste, at undervisningen ikke stod alene. Jeg er glad for, at Line og forhåbentligvis ingen andre har oplevet interventionen som et krav om forandring, som de var eneansvarlig for.
De studerende gav også udtryk for, at de gerne ville have haft kontaktjordemødre med i mindsetarbejdet.
”Jeg har ikke snakket så meget med mine kontaktjordemødre om det, men jeg synes, at det ville give rigtig god mening, hvis de også ved noget om det. Vi sparrer jo meget med dem og snakker om forløbene efter, så rart nok at de også kender teknikkerne” Nanna
Laura foreslår direkte, at kontaktjordemødrene bruger 4-trinsmodellen, når de giver feedback på noget, der ikke gik godt.
”Den kunne kontaktjordemødrene godt bruge. Tage lommekortet frem og sige: Godt Line nu snakker vi lige lidt om det. Hvad skete der? Hvad kan vi gøre? Så er det nemmere at tale om det” Laura