7.1 Indledning
Udover de klassiske interessekonflikter i principal-‐agentteorien, medfører selskabsloven også nogle mere specifikke problemstillinger, som gør sig gældende, hvis medarbejderne vælger at benytte deres ret til at vælge en del af det øverste ledelsesorgan.
7.2 Aktionærernes ejendomsret
Den normale opfattelse af ejendomsret er, at når man har købt noget, så kan man også selv bestemme, hvad man har lyst til at gøre med det, man har erhvervet.
Dette gør sig gældende, om det er en person, et selskab eller staten, der har erhvervet sig noget. Retten til, at medarbejderne kan vælge en del af det øverste ledelsesorgan, går derfor direkte imod den gængse opfattelse af, hvad ejendomsretten er. Dette er grundet i, at aktionærerne mister deres fulde råderet over selskabet.
I hvor høj grad, aktionærerne skal afgive en del af deres ejendomsret over selskabet, vil være afhængig af hvilken ledelsesform, der er valgt. Hvis selskabet har valgt det klassiske danske system med en direktion og en bestyrelse, vil de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer have sammen indflydelse som de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Dermed skal de være med til at udforme selskabets strategiske mål, fortage beslutninger, som ligger uden for direktionen beføjelser, og varetage, at selskabet bliver drevet ordentligt. Hvis selskabet vælger en ledelsesstruktur med et tilsynsråd, mindskes denne indflydelse betydeligt, da tilsynsrådet ikke besidder nogen form ledelseskompetencer i selskabet, men kun skal føre tilsyn med, at direktionen udfører sit arbejde på behørig vis.
Selskabsloven har dermed indført en fleksibilitet, som ikke tidligere var mulig under aktieselskabsloven, og kan dermed være med til at sikre, at udlandske investor ikke lade sig afskrække af, at de skal opgive noget af deres ejendomsret til medarbejderne i selskabet. Dette vil især være relevant for amerikanske og engelske investorer, da der i de respektive lande ikke findes nogen ret til at lade medarbejderne få indflydelse i det øverste ledelsesorgan.
7.3 Valgperiode
Den genereforsamlingsvalgte del af bestyrelsen skal som udgangspunkt til valg hvert år, hvilket også følger af komitéen for god selskabsledelse. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal derimod kun til valg hvert fjerde år, og der er derfor ikke sammenhæng mellem anbefalingerne for god selskabsledelse og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers valgperiode.
Anders Knutsen udtrykker også en manglende sammenhæng mellem anbefalingerne og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, da reglerne for disse er modstridende, og mener det skyldes en berøringsangst fra komitéen for god selskabsledelse for at bevæge sig ind på et potentielt politisk minefelt.125 Anne Marie Kverneland er dog af modsat holdning, da hun mener, det ville være for kompliceret at skulle holde valg hvert år samtidig med, at det kræver noget tid at tilvende sig bestyrelsesarbejdet.126
Hvis de medarbejdervalgte skulle til valg hvert år, ville det med overvejende sandsynlighed gøre interessekonflikterne større mellem de medarbejdervalgte og aktionærerne. Ved at der kun er valg hvert fjerde år, behøver de medarbejdervalgte ikke have samme fokus på at blive genvalgt, og dermed kan de bedre varetage aktionærernes interesser i stedet for at fokusere på medarbejdernes præferencer. Der kan dog også foreligge væsentlige problemer med den lange valgperiode. Især synes muligheden for, at der udvises passivitet, langt større. Det vil være endnu svære for medarbejderne at yde nogen form for kontrol med, hvilken arbejdsindsats de medarbejdervalgte lægger for dagen, end det er for aktionærerne at overvåge bestyrelsens arbejdsindsats.
Det syntes rimeligt at antage, at indførelsen af retten til, at medarbejderne kunne blive repræsenteret i det øverste ledelsesorgan, tilsigter, at de medarbejdervalgte også ville få en hvis indflydelse i selskabet.. Dette understøttet af de resultater Rose og Kvist kommer frem til.127 Det ville derfor være i modstrid med både aktionærernes og medarbejdernes ønske, hvis valgperiode blev nedsat fra fire til et år.
125 Caspar Rose og Hans Kurt Kvist: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer side 85
126 Caspar Rose og Hans Kurt Kvist: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer side 92
127 Caspar Rose og Hans Kurt Kvist: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer side 39
7.4 Beskyttelse mod afskedigelse
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er underlagt den samme beskyttelse mod at bliver opsagt som tillidsmændene i selskabet. Dette er også en indgriben i aktionærernes ejendomsret, da de dermed ikke frit kan disponere over selskabet, som de har lyst. Beskyttelsen mod afskedigelse, som de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er dækket af, kan formodes at skabe en øget interessekonflikt med aktionærerne. Dette skyldes, at når de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke umiddelbart kan blive opsagt, vil der ikke være noget incitament til at varetage selskabets interesser frem for medarbejdernes. Ydermere kan det skabe et problem med passivitet, da de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke har noget incitament til at deltage aktivt.
Beskyttelsen kan dog også anskues på en anden måde, at det netop er i selskabets interesse. Hvis de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke var underlagt en beskyttelse mod at blive opsagt, ville deres indflydelse i bestyrelsen meget let forsvinde. Dette skyldes, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er langt bedre informeret om, hvad der sker i virksomheden, og kan derfor informere den resterende del af bestyrelsen herom. Dette vil både gøre sig gældende om nye ting, der skal implementeres, men også for hvordan forskellige ledere eller direktionen bliver opfattet i resten af virksomheden. Det vil være meget svært, og er det højst sandsynligt alligevel, at kritisere sin daglige chef for, hvordan han yder sit arbejde, hvis det sker under risiko for, at chefen bliver sur og dermed opsiger vedkommende. Det kan også tænkes at chefen tager mindre drastiske metoder i brug, som f.eks. tildelingen af dårligere arbejdstider eller bevist forbigåelse i forbindelse med forfremmelser.
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers beskyttelse mod afskedigelse kan derfor betegnes som essentiel for, at medarbejderne ikke bliver fuldstændig begrænset i deres bestyrelsesarbejde. Der vil dog stadig være mulighed for interne repressalier, selvom de medarbejdervalgte også er underlagt beskyttelse i bekendtgørelsen,128 vil der være svært i realiteten at bevise.
128 Bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie-‐ og anpartsselskabet § 21
7.5 Tillidsrepræsentanter
Hvis medarbejderne beslutter sig for at vælge en tillidsrepræsentant ind i bestyrelsen, vil det øge muligheden for, at de interessekonflikter, der forligger med aktionærerne, vil forøges. Dette er grundet i, at tillidsrepræsentantens primære opgave er at være talsmand for medarbejderne over for selskabets ledelse. Dette indebærer, at han skal repræsentere medarbejderne, hvis de ønsker at klage eller fremlægge forslag til ledelsen. Samtidig er han også den, der skal videregive information fra ledelsen til medarbejderne.129
Tillidsrepræsentanten vil derfor komme til at besidde en meget besynderlig dobbeltrolle i selskabet, da personen i kraft af sin stilling som tillidsrepræsentant skal fungere som medarbejdernes talerør til selskabets ledelse, som personen i kraft af sin stilling som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem er en del af.
Der kan agumenteres for både fordele og ulemper i forbindelse med, at tillidsrepræsentanten bliver valgt ind som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.
Det må antages, at tillidsrepræsentanten besidder en viden om medarbejderens forhold, og hvad der rør sig i selskabet, som ingen anden i selskabet besidder.
Dermed kan tillidsrepræsentanten være en god sparingspartner for bestyrelsen, især hvordan en given beslutning vil blive modtaget af medarbejderne, eller om den overhovedet vil have den tilsigtede effekt. Tillidsrepræsentanten vil også selv kunne komme med forslag, netop fordi tillidsrepræsentanten ved, hvad der vil være gavnligt for selskabets medarbejdere. Problemet er dog, hvordan tillidsrepræsentanten skal kunne adskille den dobbelte rolle, som personen besidder. Vil det være muligt at adskille de to stillinger fra hinanden. Denne problematik anerkendes også af Rose. 130 Det kan formodes, at tillidsrepræsentantens fokus vil være at varetage medarbejderne i selskabet interesse, som dermed vil ske på bekostning af aktionærerne. Det modsatte kan selvfølgelig også gøre sig gældende, men det syntes usandsynligt og må i bedste fald karakterers som sjældent.
129 Ole Hasselbalch: Tillidsmandsret side 333
130 Caspar Rose: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder side 37
Netop varetagelsen af medarbejdernes interesse frem for aktionærernes kan være årsagen til, at Rose og Kvist ikke finder sammenhæng mellem indflydelse over bestyrelsesarbejdet og besiddelsen af andre tillidshverv.131
Et andet væsentligt problem, der opstår, er, at tillidsrepræsentanterne oftere må betegnes som inhabile, da flere af bestyrelsens arbejdsområder netop vil gå ind og påvirke medarbejderne.
7.6 Afsluttende bemærkninger
Selskabslovens beskyttelse af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer forøger agentomkostningerne, da reglerne fokuserer på at sikre de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers rettigheder, men ikke rigtig tager stilling til, hvad der må forventes af et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.
Dette har alt sammen betydning for de interessekonflikter, der forligger mellem bestyrelsen og aktionærerne.
131 Caspar Rose og Hans Kurt Kvist: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer side 45