SKS- SKS-kode
10.4 Indberetning af fysio- og ergoterapeuti- ergoterapeuti-ske ydelser
Vedr. kravene til registrering af genoptræningsperioder – se afs. 10.5
Det er obligatorisk at indberette fysio- og ergoterapeutiske ydelser til LPR.
Indberetningen af ydelserne skal være dækkende for fremmødet, og der skal indberettes minimum én ydelse pr. fremmøde for ambulante patienter. For indlagte somatiske patienter gælder det ligeledes, at der skal indberettes de ydelser, der er dækkende for hver intervention.
Vedr. kravene til registrering af indlagte psykiatriske patienter – se kap. 7
Kravet til koder (definitioner og minimums specificeringsniveau) frem-går af kodekatalogerne for fysioterapi hhv. ergoterapi.
Liste over obligatoriske SKS koder findes på: www.sst.dk/patientregistrering ”vej-ledning for specialer og fagområder”.
Eksempel
Fysioterapibehandling
Registrering af patient der behandles for lymfeødem
.
Ved første fremmøde kodes der med
ZZ5049 Undersøgelse/vurdering BMFF1 Lymfeødembehandling BVD information og vejledning Ved efterfølgende fremmøder kodes der med BMFF1 Lymfeødembehandling Eksempel
Ergoterapeutbehandling
Registrering af patient der henvises med facialisparese og/eller synkepro-blemer
Ved første fremmøde anvendes
ZZ5049 undersøgelse/vurdering/anamnese
BEF hvis behandlingen opstartes i forbindelse med undersøgelse BTP hvis behandling er målrettet spisetræning
BVD hvis der gives systematisk information og vejledning til pati-ent, pårørende eller øvrige behandler/personale
For fysio- og ergoterapeuter der er tilknyttet en anden klinisk afdeling fx reumatologisk afdeling, må der kun indberettes procedurer og ikke besøg, når patienten alene har modtaget ydelser hos fysio- og ergoterapeuterne.
I statistikker fra LPR ses udelukkende på ydelsesindberetningen fra de fysio- og ergoterapeutiske afsnit. Det betyder, at ambulante besøg fra stamafsnit med speciale 98 (fysio-/ergoterapier) ikke tæller med i statistikken. For at fysio- og ergoterapeutiske ydelser kan ses i statistikker fra LPR, skal der indberettes mindst én procedure per fremmøde.
10.5 Genoptræning
Den 1. januar 2007 overtog kommunerne myndighedsansvaret for at tilbyde genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefag-ligt begrundet behov for genoptræning. Denne genoptræning kan, jf. Sund-hedslovens §140, udføres af:
• regionale sygehuse
• kommunale institutioner
• private institutioner
Denne beskrivelse omhandler kun genoptræning udført på sygehus.
Genop-træning på sygehus skal obligatorisk indberettes og omfatter ud over oven-nævnte også den genoptræning, der foregår under indlæggelse (inden ud-skrivning), og hvor myndighedsansvaret påhviler regionen.
10.5.1 Definitioner/beskrivelser
Genoptræning søges ofte afgrænset i forhold til behandling. Dette er på ko-deniveau ikke muligt i alle tilfælde, idet der er en række (fysio-/ergoterapeu-tiske) ydelser, der i den konkrete situation kan være behandling, genoptræ-ning, både-og og evt. også forebyggende (vedligeholdelse). Dette er bag-grunden for, at de ambulante genoptræningsperioder skal ”indrammes” med start- og slutkoder som beskrevet i det følgende (10.5.2).
10.5.1.1 Genoptræning efter sundhedslovens § 140 Genoptræning er efter sundhedsloven (§140) beskrevet som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårø-rende og personale med formålet, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne – bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.
Genoptræningen rettes imod patientens funktionsnedsættelse(r), dvs. pro-blemer i kroppens funktioner eller anatomi samt aktivitets- og deltagelsesbe-grænsninger.
Genoptræningsindsatsen kan omfatte somatiske patienter og psykiatriske patienter med et somatisk genoptræningsbehov.
En nedskrevet genoptræningsplan er en forudsætning for genoptræning.
Genoptræning afgrænses overfor egentræning (se 10.5.1.4). Den ambulante genoptræning opdeles i almindelig ambulant genoptræning og specialiseret ambulant genoptræning.
Genoptræning afgrænses definitorisk fra vedligeholdelsestræning.
10.5.1.2 Almindelig ambulant genoptræning
”Almindelig genoptræning” anvendes som betegnelse for den ambulante genoptræning, der ikke er specialiseret ambulant genoptræning.
10.5.1.3 Specialiseret ambulant genoptræning
”Specialiseret ambulant genoptræning” anvendes som betegnelse for en let genoptræningsindsats, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt sam-arbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genop-træning, udredning og behandling.
Til specialiseret ambulant genoptræning medregnes genoptræningsydelser, der, af hensyn til patientens sikkerhed, forudsætter mulighed for bistand af andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi.
Specialiseret ambulant genoptræning udføres altid på sygehus.
10.5.1.4 Egentræning
Egentræning medregnes ikke til kategorierne almindelig genoptræning eller speciali-seret genoptræning.
Udarbejdelse af genoptræningsplaner for egentræning er begrænset til tilfæl-de, hvor patienten modtager ydelser relevant for genoptræningen fra kom-munen. Det kan være ydelser som hjemmehjælp, hjemmesygepleje etc.
Egentræning er, ud over registrering af udarbejdelse af genoptræningsplan for egentræning, ikke omfattet af registreringskrav.
10.5.2 Krav til registrering af genoptræning på sygehus - oversigt
Genoptræning kan ske på eksisterende ambulant eller indlæggelseskontakt efter behandling eller sideløbende med behandling eller kontrol - eller på en selvstændig patientkontakt.
Ambulant genoptræning udført på sygehus skal obligatorisk indberettes til LPR. Kravene omfatter:
• udarbejdelse af genoptræningsplan for henholdsvis specialiseret ambulant genoptræning, almindelig ambulant genoptræning samt for egentræning. Genoptræningsplanen udarbejdes under sygehuskon-takt og registreres på denne konsygehuskon-takt
• administrative markører for start og slut af specialiseret ambulant genoptræning henholdsvis start og slut af almindelig ambulant gen-optræning. Kravet gælder kun for ambulante kontakter
• specialiseret og almindelig genoptræning - fysio- og ergoterapeu-tiske procedurekoder. Kravet gælder alle patienttyper
Fysio- og ergoterapeutiske ydelser er obligatoriske at registrere, uanset om formålet er behandling, genoptræning eller vedligeholdelsestræning
– se afs. 10.5
Vedr. diagnoseregistrering ved genoptræning – se afs. 10.5.7
10.5.3 Genoptræningsplaner
Udarbejdelser af genoptræningsplan skal obligatorisk registreres med en af følgende koder:
SKS-kode Kode for genoptræningsplaner ZZ0175X Udarbejdelse af genoptræningsplan,
almindelig genoptræning
ZZ0175Y Udarbejdelse af genoptræningsplan, specialiseret genoptræning
ZZ0175Z Udarbejdelse af genoptræningsplan, egentræning
Koderne registreres som procedurekoder på dagen for færdiggørelse af gen-optræningsplanen. Kravet gælder alle faggrupper.
10.5.4 Afgrænsning af perioder med specialiseret og almindelig ambulant genoptræning efter Sund-hedslovens § 140
Det er et afgrænsningsmæssigt problem, at det for en del af procedurekoder-ne gælder, at disse i den konkrete situation kan være behandling eller genop-træning eller både-og.
Bl.a. for at kunne monitorere sygehusenes produktion af genoptræning i for-hold til de kommunale udgifter til ambulant genoptræning er der behov for at indkredse perioder med specialiseret ambulant genoptræning hhv. perioder med almindelig ambulant genoptræning overfor behandlingsperioder.
Dette betyder, at der udover de faglige procedurekoder skal registreres administrative markører for start og slut af perioder med specialiseret ambu-lant genoptræning hhv. almindelig ambuambu-lant genoptræning.
Der anvendes følgende administrative procedurekoder:
Start Slut
AWG11 Specialiseret ambulant
genoptræning AWX21 Afsluttet specialiseret ambulant genoptræning AWG2 Almindelig ambulant
genop-træning AWX23 Afsluttet almindelig
ambulant genoptræning 10.5.4.1 Principper for registrering
Koderne registreres som procedurekoder.
Start-kode registreres på dato for første genoptræningsdag i en sammenhæn-gende genoptræningsperiode. Slut-kode registreres på dato for sidste dag i perioden.
Der skal på den givne kontakt være både en start- og en slut-kode.
Start og slut-koder skal korrespondere svarende til strukturen i ovenstående tabel. Dette krav gælder under alle omstændigheder, dvs. også selvom gen-optræningen varer til kontaktens afslutning, og også selvom gengen-optræningen evt. skal fortsætte på en ny patientkontakt.
Der kan godt være flere perioder, herunder af forskellig type, men der kan ikke være flere samtidige perioder på samme kontakt.
Fysio- og ergoterapeutiske procedurekoder, der ikke falder indenfor en periode med specialiseret eller almindelig ambulant genoptræning, regnes for ”behandling”.
10.5.5 Specialiseret ambulant genoptræning
Vedr. administrativ markering af periode med specialiseret ambulant genoptræning - se afs.10.5.4
Specialiseret ambulant genoptræning forudsætter en genoptræningsplan for specialiseret genoptræning (se afs.10.5.3).
Det faglige indhold af den specialiserede ambulante genoptræning dokumenteres ved de faglige procedurekoder, der indgår i genoptræningen. Kravet til koder (defi-nitioner og minimumsspecificeringsniveau) fremgår af kodekatalogerne for fysiote-rapi hhv. ergotefysiote-rapi.
Se under www.sst.dk/patientregistrering ”vejledning for specialer og fagområder.
10.5.6 Almindelig ambulant genoptræning
Vedr. administrativ markering af periode med almindelig ambulant genoptræning - se afs. 10.5.4
Almindelig ambulant genoptræning forudsætter en genoptræningsplan for almindelig genoptræning (se afs.10.5.3).
10.5.7 Diagnoseregistrering ved genoptræning Genoptræning – specialiseret eller almindelig – kan indgå i en patientkon-takt, der også indeholder andre ydelser som behandling (kirurgisk, medi-cinsk, fysioterapeutisk, ergoterapeutisk), efterbehandling og kontrol.
Som omtalt ovenfor skal ambulante genoptræningsperiode(r) markeres ved admini-strativ start- og slut-kode (se afs. 10.5.4).
Aktionsdiagnosen for kontakten skal ved afslutning være den vigtigste årsag (hovedindikationen) til kontakten. Hvis genoptræningsbehov har været vig-tigste årsag (herunder eneste), registreres relevant DZ50*-kode som aktions-diagnose.
DZ-koder registreres normalt ikke som bidiagnose, men der er principielt ikke noget i vejen for at gøre det.
Det anbefales i alle tilfælde at supplere aktionsdiagnosen med bidiagnoser for kroniske sygdomme og andre tilstedeværende tilstande, der medvirker til patientens nedsatte funktionsniveau, eller som komplicerer eller på anden måde har betydning for de udførte genoptræningsydelser.