Ubestemmelighederne er også muligheden for, at nye projekter kommer til syne uden for eksisterende strukturer som de ”bits of a new reality in the making” (Sassen, 2009a:36), hun slutter af med at fremhæve karakteriserer værkets struktur i det citat, der indleder kapitlet.
Sassens introduktion til Houses of Happiness er interessant, fordi hendes tilgang for det første anskueliggør, hvordan jeg i afhandlingen betragter Globale Gymnasier som et forløb, der processuelt folder sig ud i tid og rum gennem interaktioner og forbindelser. Det giver adgang til at undersøge de ustabile betydninger, der ifølge Sassen karakteriserer vores samtid, og nogle af de bidder af en ny uddannelsesvirkelighed, der er under konstruktion. Som interventionsprojekt bliver Globale
Gymnasier i det perspektiv en ”sammenhæng, der melder tilbage”. For det andet er Sassens tilgang til Houses of Happiness interessant, fordi jeg lige som hun ønsker at undersøge ubestemmelighederne uden om de krisesprog, der dominerer store dele af både policy-‐processer og forskning, og i stedet diskutere de nye initiativer indenfor uddannelse, der kommer til syne, som andet end tilpasninger og afbødninger.
Det er således forsøgene på at producere gymnasiet som sted i et globalt perspektiv, jeg forsøger at lokalisere i afhandlingens andel del, hvor jeg gennem synkrone konstellationsanalyser undersøger forskydninger af grænsedragninger i samtidens gymnasium. Her lægger jeg mig op ad både Tsing og Sassens tese om, at globale dynamikker også er et empirisk spørgsmål (Sassen, 2006, Tsing 2000), og analyserer de informelle processer i den nyere uddannelsesudvikling gennem en række empiriske cases fra interventionsprojektet.
drøftelser og fortløbende justeringer af mål, milepæle og handleplaner, i overvejelser og afholdelse af efteruddannelseskurser og udviklingsworkshops for lærer og elever, i opsummeringer af aktiviteter i rapporter, nyhedsbreve og på hjemmesiden, i bearbejdelser af introduktionspapirer til og
præsentationer af projektet, i ide-‐udvikling til og dokumentation af undervisningsforløb, projekter og samarbejder og i uformelle samtaler om muligheder, udfordringer og dilemmaer i projektet. Min deltagelse har fundet sted i form af fysiske møder, samtaler over telefonen og i høj grad via
kommunikation over mail og kommunikationsplatforme som wordpress/blogspot, google, skype og ooVoo, hvor jeg har initieret samtaler, taget del i samtaler eller været cc på korrespondance mellem forskellige parter i projektet. Ofte har jeg haft en introducerende funktion og har mødtes med såvel rektorer, lærere og elever på de involverede gymnasier, som med deres samarbejdspartnere i institutioner, virksomheder og organisationer i ind-‐ og udland. Det betyder også, at jeg i
forskningsprocessen har fulgt interaktioner mellem forskellige aktører, snarere end opholdt mig et territorialt afgrænset sted. Det har jeg gjort med henblik på at følge, hvordan feltet produceres af interaktioner, der ikke nødvendigvis er begrænset af et enkelt site. Grundet projektets omfang, og fordi mine forskningsspørgsmål ikke nødvendiggør et egentligt observationsstudie, har jeg generelt fravalgt at deltage i undervisningssituationer i klasserne.
Gennem interventionsprojektets processer har jeg for det første indsamlet materiale, som deltagere har produceret til sig selv og hinanden, og jeg som forsker har haft adgang til enten
fortløbende eller efterfølgende, fordi det er tilgængeligt for alle (fx på hjemmesider), eller fordi det er blevet delt med mig (fx som cc på korrespondance). For det andet materiale, som deltagere har
produceret på opfordring af mig i form af svar, dokumentationer, evalueringer, oplæg eller forslag. For det tredje materiale, som jeg har produceret på baggrund af kommunikation, møder og kurser med henblik på videndeling mellem deltagende parter. For det fjerde materiale, som den øvrige empiri har forbindelser til i form af reformer, bekendtgørelser, strategipapirer, vejledninger og rapporter.
Forskningsprojektets samlede data er således tilvejebragt gennem processer af både data-‐skabelse og af data-‐indsamling (Smith, 2009).
Der er derfor tale om et omfattende empirisk materiale af vidt forskellig karakter, og ofte er der i det indsamlede materiale en flydende overgang mellem de fire typer. Det består af e-‐mails, fotos, video, plancher, post its, illustrationer, mødereferater, projektbeskrivelser, oversigter over og
materiale fra undervisningsforløb, programmer for efteruddannelse og workshops, powerpoints fra oplæg, interviews, ledelse eller læreres beskrivelser af projekter, fondsansøgninger, eksterne reviews
af projekter, evalueringsskemaer, evalueringsrapporter og statusrapporter.83 Hertil kommer noter fra deltagelse i møder, kurser og workshops, uformelle samtaler, camps og foredrag. Data er overvejende kendetegnet ved at indgå i formater, der cirkulerer gennem interaktioner mellem mindst to deltagere.
Det inkluderer både materiale, som jeg ikke har produceret og materiale som er opstået i et samspil (fx samtale) mellem mig og deltagerne. Data er systematiseret på min computer i foldere:
Overordnet set har jeg gennem interventionsprojektet dermed haft adgang til empiri, der vedrører overvejelser og intentioner, udførelse, tvivl, successer og frustrationer, samt evalueringer og justeringer både i forhold til udviklingen af det globale som perspektiv og afsøgningen af, hvad det perspektiv i praksis involverer for organiseringerne af gymnasiet som uddannelsesinstitution. Den del af det empiriske materiale har givet anledning til sideløbende at indsamle data i form af udvalgte analyser, reformer, bekendtgørelser, statistik, strategier og vejledninger fra det danske
uddannelsessystem fra 1848 og frem. Dette materiale er udvalgt på baggrund af forbindelseslinjer i interventionsprojektets empiri som en del af en fortløbende udredning af gymnasiets mange ”sorte bokse” (Latour, 1981). Materialet, der vedrører analyser af udviklingen af det danske
83 Data i form af e-‐mails alene omfatter arkiveret under Globale Gymnasier knap 11.500 modtagne mails siden efteråret 2007 – hertil kommer afsendte mails fra min konto sandsynligvis samme antal.
uddannelsessystem, herunder også historiske reformer, strategier og rapporter fra
Undervisningsministeriet, EVA, Styrelsen for Internationalisering (IU), OECD og EU, indgår både i forskningsprojektets tilrettelæggelse af interventioner og i forskningsprojektet konstellationsanalyser.
Samlet set har interventionsprojektet typisk tilgængeliggjort data drevet af interaktioner mellem deltagere: videndeling, planlægning, refleksioner, drøftelser mellem deltagere (herunder forsker), etc. Jeg har ikke arbejdet med logbog, men udelukkende ført viden videre i cirkulation med andre deltagere primært gennem mails, projektbeskrivelser, oplæg til dagsordener, opdatering af hjemmeside, overvejelser over mødeprocesser, etc. Undtaget det princip er fire længere
videointerviews og et interview kun dokumenteret af egne noter under interviewet, som jeg har gennemført med henblik på specifikt at drøfte mere i dybden konkrete sammenhænge set fra en bestemt aktørs perspektiv. Det ene interview vedrører opklaringer af den kortlægning over elevernes involvering i gymnasiets organiseringer, som jeg støder på på væggen på en rektors kontor. Det andet interview er en undersøgelse af, hvordan en elev beskriver forbindelserne mellem de aktiviteter han deltager i i løbet af sit andet år på gymnasiet (senere videndelt på hjemmesiden). Det tredje interview spørger til erfaringerne fra et af de første undervisningsprojekter, som et af gymnasierne afprøver indenfor rammen af Globale Gymnasier (delt på hjemmesiden). Det fjerde interview tjener til at opklare, hvad det globale som ramme betyder for et NV-‐forløb, som introducerer de
naturvidenskabelige fag til alle 1.g klasser på et af gymnasierne (kun dokumenteret af noter). Det femte interview sker på foranledning af en lærer, som har været involveret i udveksling med Egypten og gerne vil drøfte sine erfaringer fra den første studietur med eleverne. Hertil kommer et interview med mig selv om udviklingen af rammerne for Globale Gymnasier i foråret 2009, som
specialestuderende Sara Mortensen laver til sit speciale (Mortensen, 2009).
Alle cases fra gymnasiernes undervisning, der indgår i afhandlingen, er kompositioner, der således er stykket sammen af forløbsoversigter, billedmateriale, evalueringer, afleveringer, interviews, elementer, som er indgået i undervisningen, mailkorrespondance mellem involverede parter, møder og uformelle samtaler. De er ikke valgt som eksemplariske, best practice cases, men som cases, der forsøger at afsøge, hvad det globale som perspektiv involverer på forskellige måder, på forskellige niveauer og gennem forskellige konfigurationer. Der er for det første tale om forløb eller processer, som er målrettet udviklet indenfor projektets rammer og visioner (de 12 mål) og udfoldet og
analyseret sammen med deltagere. For det andet om mere fragmentariske elementer, som deltagerne har haft svært ved at placere, og som de derfor enten har udeladt eller fremhævet (materiale der stikker ud). Koblingen mellem de to typer materiale skal sikre, at de tendenser, jeg fremskriver
gennem analyserne, ikke kun tager afsæt i samlede forløb, der er blevet udfoldet, reflekteret, men også i elementer, der var ”mislykkede”, blev ”udeladt” eller ikke kunne ”placeres”.