af ingeniør Hartvig Haag
Afgørelsens time er kommet. M- afdelingens audi-torium er tætpakket med studerende fra maskin-retningens 2' og 3' del samt deres lærer og ce n-sor.
En eksamen skal finde sted, oven i købet en klasse-eksamen!!!- og det endelige budskab vil være '''God-kendt" eller "Ikke godkendt".
Før jeg fortsætter, vil jeg fortælle lidt om, hvad der er baggrunden for denne forestilling.
Undervisningen på Teknikum kunne opdeles i teori-fag og anvendelsesteori-fag eller de hårde og de bløde.
De hårde teori fag krævede, at den studerende selvstændigt tilegnede sig kendskab til og viden om de teorier og metoder, der blev anvendt f. eks. in-denfor matematik, fysik, mekanik eller regulerings-teknik, så dette senere kunne bruges på forelig-gende opgaver.
De bløde anvendelsesfage skulle give den stude-rende viden og kendskab indenfor maskinlære, ma-terialer, processer, konstruktion, laboratorieteknik og, hvorledes projektarbejder kunne gennemføres. Meget af indholdet var jo ofte en formidling af men-neskelig erfaring og udviklingsarbejde igennem ti-derne krydret med elementer fra de hårde fag. Alt dette er jo en lidt blandet landhandel eller måske en markedsplads, hvor man kunne gå rundt og opleve, blive forbavset, lære noget og endelig vælge det ud, som passede til det øjeblikkelige behov. Men det var nødvendigt at vide, at markedspladsen ek-sisterede.
For at få udbytte af denne mangfoldighed i studie-øjemed måtte der foretages en strukturering og udvælgelse og ikke kun for de nødvendige forelæs-ninger, der skulle give indsigt, men også hvad angik de dertil knyttede projekter og opgaver.
I årene på Sønderborg Teknikum var jeg bl. a. be-skæftiget med undervisning i anvendelsesfaget Teknologi, og hvad er så det?
Ifølge Salomonsens leksikon fra 1953 lyder defini-tionen:
"Læren om råstoffernes omdannelse til brugsva-rer og de dertil anvendte midler".
I starten blev timerne anvendt på forelæsninger og nogle studiebesøg, men fra 1970 og fremefter opstod der vanskeligheder med faget. Mængden af nye materialer og processer voksede så eksplo-sivt, at det hele risikerede at blive for overfiadisk.
Desuden kom der fra dette tidspunkt flere stude-rende med en rent gymnasial baggrund. I tilgift fik jeg af de studerende at vide, at jeg, altså læreren, talte for meget!
Der måtte gøres noget!
Fagene Teknologi og Materialelære blev knyttet tættere sammen, og de studerende fik nu foruden forelæsningerne et teknologiprojekt at arbejde sammen om.
I spørgsmålskæden "Hvorfor, Hvordan, Hvorledes"
skulle dette projekt beskæftige sig med "Hvordan og Hvorledes". Rammen blev givet af læreren.
Et kendt og givet produkt skulle konstrueres, ma-terialer og fremstilling bestemmes, og produktet skulle fremstilles.
Produkterne var f. eks. trædrejebænke eller bo-restander til håndboremaskiner, og produktionen skulle dække klassens behov. - Når rammen var givet, skulle læreren principielt holde sin mund.
Projektarbejde var de studerende blevet præsente-ret for igennem l' dels tværfaglige projekter, men nu var gruppen en hel del større. Diskussionerne kom i gang, grupper blev dannet for konstruktion-, økonomi-, kvalitet-, montage- og afprøvning.
Og det, vi Mbede på, skete. Engagementet vokse-de i takt med, at beslutninger blev truffet - rigtige og tvivlsomme, der måtte ændres løbende. Kon-struktionen med dens dokumentation blev udarbej-det. Tegningerne blev afleveret på værkstedet, der gjorde det, der var forventet, nemlig at fremstille
det, som tegningerne viste, og som de studerende indimellem måske efterfølgende kunne se, ikke var det, de havde tænkt.
Projekternes succes kan vel aflæses af, at der ikke senere blev efterladt eksemplarer af produktio-nen.
På studiets 3' del var der tre projektarbejder, der skulle gennemføres. Det vigtigste var eksamenspro-jektet, generelt et enkeltmandsprojekt. Derudover et tværfagligt projekt på gruppebasis. Det tredie projekt var et konstruktionsprojekt, der igennem en årrække var et fællesprojekt, som hele klassen deltog i.
Nu kunne spørgsmålskædens "Hvorfor" få en chan-ce. Dette betød, at der fra lærerens side "kun" blev opstillet rammer uden en specifik opgave. Ramme-teksten lød i den korte version:
Hvilket teknisk problem, mener klassen, bør og kan løses og realiseres indenfor de givne rammer af tid og økonomi? Interesseaspektet må ikke overses.
Når svaret er fundet - så bare gå i gang I
Opgaven startede altså med spørgsmålet "Hvor-for" og krævede derfor, at der blev opstillet emne-forslag, hvorpå analysen kunne udføres. Jeg vil give tre eksempler på disse projekter, som i sig selv kunne være en del af svaret.
1. Trappemobil. Apparat, der kan bevæge sig op og ned af trapper med gods.
2. Luftpudebåd.
3. Terraingående personkørestol
Projekterne indeholdt masser af ingeniørmæssige udfordringer, som det var en oplevelse at følge fra
sidelinien. Projekterne rådede hver især over en bevilling på 10.000 kr. til eksterne ydelser, som kun efter overbevisende dokumentation og lidt tov-trækkeri kunne hæves med 10%. Af og til blev ti-den måske også knap, især når det drejede sig om fremstilling i byen, men med husets administrator som hjælper kunne der -måske lidt klirrende - skaf-fes noget fremdrift.
Entusiasmen var stor. Arbejdslysten var til stede.
Var indsatsen lidt kritisabel, kunne og blev der idømt søndagsarbejde på værkstedet. Projekterne skulle og blev gennemført.
Mine tanker om, at dette eller hint projekt ville blive en fiasko, blev helt og aldeles gjort til skamme.
Begejstrede og indimellem lidt uheldige prøvekørs-ler og demonstrationer fandt sted - og hvad så derefter?
Projekterne var efter den gældende studieordning et såkaldt godkendelsesmodul. Læreren alene skulle give bedømmelsen "Godkendt" eller "Ikke god-kendt"! - færdigli
Antallet af fag med tilknyttet censor var blevet kraftigt reduceret igennem årene, men med dette projekt, mente jeg, det var uretfærdigt over for de studerende, at muligheden for at diskutere indhold og kvalitet med en censor ikke var til stede. Derfor blev der ved projektstart opstillet følgende rammer for projektets evaluering. Disse var godkendt af hu-set og blev indføjet i projektformuleringen :
Der skal ved bedømmelsen af projektet deltage en censor, der kommer fra en virksomhed, og som klassen accepterer som ligestillet med læreren. Censor skulle altså have reel indflydelse på afgø-relsen.