H u n har faaet mig t il at sige z eller 4 Lsgne r imod m in V i l l i e , nu fris t K a m m e ra t, lad os tage r .dette Stykke ned. —
Gaardskarlen.
V i maae have en S kie dertil.
Henrich.
D e t gaacr vel an saaledes. K om hcrhid.
(de tager fat vg lofter. S tykket ned.)
Polidor.
H vad gisr D u der med det S ty k k e ?
Henrick),
(sagte.) ^Hilledod. ( h o it) D e t er saa stsvet jeg vilde tsrre 4 det lit af.
Gaardskarl.
V i bringe det ind t il Grevinden. — P o lid o r . ( t il Henrich.) T i l G re v in d e n ?
Henrich.
D e t vecd jeg ikke er O rd af.
Polidor.
Skulde D u ikke allerede virre L Forstaaelse med 6 hende ?
Henrich.
Henrich.
Det mage Herren ikke frygte for, jeg er en årlig Karl. ( t il Gaardskarlen.) Kiere Kammerat for GudS
Skyld red mig.
Polidor.
Hvorledes kommer D u ril at tage dette Stykke
ned?
L * i .
Henrich. >> .
Den unge Karl bad m ig, at hielpe ham med en Haand. —
Gaardskarlen.
SaaledeS er det. (sagte) Han giver mig sommetu der et Stykke Mad.
*
Polidor^
Hvor siger D u , D u ffulde bringe det hen?
-Gaardskarlen.
.T il Grevinden, i hendes Varelser.
Polidor.
Meget vel. (Steder med Foden mod Stykket saa det brister.) B ring det nu til Grevinden, og hils hende fra mig.
Henrich. (meden affekteret vigtig M ine.) Za, min Ven, var saa god og bring det til Grer vinden.
9 9
G aardA
1 7 s
Huuset i Opwk.
GaardSkarlen.
Det lader jeg ve! vcere, stråledes fom det er til
redet. —
Polidor.
B ring det hen eller jeg knuser dine Nibbeen, som jeg har giorr ved Stykket. —
GaardSkarlen. (ril Henrich.) Kom og hiclp mig" —
'' Henrich.
Zeg er ingen N a r , jeg tiener min Herre. —
GaardSkarlen.
Zeg arme Dievel! hvad stal jeg sige til Fruen.
Polidor.
S iig hende, at der er m ig, som har stsdt det i
Stykker.- —
GaardSkarlen.
Hvordan det end^gaaer denne gang, saa siipper jeg neppe heelstindet derfra.
(han gaaer med Stykket.)
Polidor.
Hun er stsdt og derfor vil hun ikke tillade, at dette Skilderis maae blive hnngende her, hun stal blive fornoiet. —
Henrich.
M in Herre! jeg maae vare Dem ad om en
Ting. —
P olidor. ^
O g h vo ro m ?
» » » -,. ' f?»r . ^
Henrich.
^ S
-*
Grevinden lod sig forlyde m ed, at hun vilde lade alle Frugterne rive a f i Deres Hauge
§ « ^
Polidor.
» .
-—" r-.'r
O g a f hvad A a rs a g ? i . i
o ' ^
^ » s 7 2 e- '
Henrich. .
,^ 7.' .
' " o . ^ «»»
' i ^ ^
- F o rd ig ts - af hendes Urtepotter ere blceste n e d 'ilM o r- ges og hun tro e r, at m in Herre" har g io rt-d e t med
Flid.
.il.-.-'T- , * » s - . r
i ' . '
P o lid o r^'
A t rsre ved mine Frugter ? m in eneste Fornoiel- se? 3 eg svarr ved H im le n , at hun skulde have solet V irkningen af m in Vrede. G a a e , see t il ar Haven bliver lukkel"i L a a s, og form an U rte ga ard sm an A n, at han har et A ie paa hver Finger. —
' Henrich.' .. °H
D e t sikal blive bessrget. (sagte) H er vis blive et Fandens H uu s med G revinden.. D e t har P e rn ille fo rt mig ind i ; men M n H erre-gaaer fo r altin g
Slette Scene.
Polidor og Euphron.
P olid or.
Mine Frugter? mine Porrer ? mine Spalier-Trs-er?
lad hende vove derpaa; hun skal faae at see, hvem jeg er. —
Euphron.
Forlad mig, Herr Greve, at jeg ikke er kommen fsr, en Sag, som intet Ophold taalte, har hindret mig.
Jeg har skyndet mig at spise en Skeefuld. Suppe, og nu kommer jeg her for at bringe Dem Grevindens
Svar.
—-Polidor. (spotviis)
Jeg forestiller m ig, at det er et nydeligt Smule S var.
Euphron.
Jeg kan ikke sige, det var ubilligt. —
P olidor. '
Har hun maaskee sagt, at hun vilde lade alle Frug-terne rive af i min Have?
. »
Euphron.
E i! hven? kan have forebragt Dem slige Bag
vaskelser ?
Polidor.
Jeg har det fra en sikker Haand; men jeg sv«c .ved Himmelen, at jeg nok skal forbyde hende det. —
Euphron.
HuuseL i Oprot.
Euphron.
Men jeg siger D e m , at hun aldeles ikke er saa- ledes sindet.
Polidor.
Og det Stykke i Salen, hendeS Moders P ortrait, som I veed, at jeg har ladet gisre for mine egne Pen
ge, for ak svare til de Hvrige, det vil hun have i sine Voerelser.
Euphron.
Derom har hun ikke sagt mig et reneste Ord. —
Polidor.
Z veed, hvor tit vi har tratter derom?
Euphron.
R igtig, jeg kan haste det.
P olidor.
? 1
N u stal vi da aldrig meere flirendes derom-— ,
Euphron.
Zkke? og hvorfor?
Polidor.
Jeg har selv sendt det ind t i l hende,.
Euphron.
Deri har De giort meget vel.
Polidor.
Dog havde jeg fsrst forsggt om det var startere
end min Skoehcel; men den var startest
-Euphron.
H vad horer jeg > deri har D e giort ilde —
Polidor.
H u n bilder sig ind, at alle stal lystre hende; men hun lag^r feil. —
Euphron.
D e t gior mig hjertelig ondt. Aeg havde faaet hende til at lade sig nsie med lidet. E t underdanigt O rd fra Henrick), er venligt Ord fra D em giorde altin g got ig ie n : der seer man V irkningen as Vreede og Z il- sindighed. N u er aluna lige n a r igien. N u maae jcg igieu begynde hvor jeg stap. —
Polidor.
Zcg kom ju s t, da hun lod S tykket tage n e d .—
Euphron.
-- ^
-Hvem veed i hvad Hensigt hun hap g io rt det.
*
Hlt.n har sagt ung engang, at hun vilde have det i et Cabinet Srnkkcs S torrelse. D e r var en M a le r i M o r ges , maaskee hun vilde ladet der copiere. (fo r sig) Zeg v il endnu engang sorsoge, at faae der bilagt.
Polidor. .
* ^
N a a r hun vilde lade der copiere, burde hun forst ta lt til mig derom- —
« » » »
Euphron.
-Om end saa v a r s a a er det jo dog hendes M o r .ders P o e tia ir. Hvad v il Folk sige oin denne Behand
lin g ? Meener D e man v il deromme D em for denne H
elte-H e lte g e rn in g ? der kommer intet uden Ulykke of O ver, iilc lft, og lykkelig er kun den, som kan dampe de forste A nfa ld af sin Vrede ; men nu er det engang jkeer; nn faaer man vare betankc paa at giore det got igien.
Zeg v il sige G re vin d e n , at .det er skeet ved en-.H an, delse, at S kilderiet er falder ned. V i v il lade det
satte i S ta n d igien og forbyde Folkene at tale derom .—
> ' - ^
Polidor.
Kiere E n p h ro n ! v i maae engang have en Ende derpå«. Enten v il m in S vigerinde have m it Venskab, og jeg er fardig at skianke hende d e t, eller hun har sar sig for ar drille m ig , og saa skal jeg holde det med
hende-til m in sidste Blodsdraabe. — .<
Euphron.
* - ' 7 '
N e i, H e rr G reve, D e skal see, at Frue G re v in den barer Hsiagtelse for D em . M a n har bragt hende nogen Sladder for. Lad mig r'aade, altin g skal finde sig.
Syvende Scene.
- Leander, De forrige.
Euphron.
H e rr B a r o n , jeg er D eres Tiener — det gla
der mig.
. Leander,
(meget kort)G od D ag. ' ' ''
l - .
Euphron. (for sig.)
Hvad gaaer af ham.
Polidor.
Herr B a ro n ! hvorfor saa hastig en Besegelse?
Leander.
Det er mig kiert, jeg har truffet Dem hirmme.—
Polidor.
Hvad har De at befale?
Leander.
Efterdi jeg har ikke betient mig af nogens Mel?
lemhandling, for at bcgiere Rosauras Haand af D em , saa kommer jeg ogsaa selv, for at tilkendegive Dem, at hvis hun bryder sit Lofte, saa agter jeg ar forlange Satisfaktion. —
-P olidor.
Hvad er det for et Sprog, De forer? Har-man
i Sinde at bryde Lofter, da hun i Aften bliver DereS?
Leander.
Saaledes taler ikke Deres Svigerinde«
Polidor.
Hvad siger hun da?
Leander.
A t Comteffen kan ikke blive m in , at hnn har givet
sit Lofte ril en anden, og ar vores Contract altsaa ikke kan
giclde mob en aldre.
E u p h r o n . (fo r sig.) D e r har v i noget nyt.
Polidor.
M i n S vigerinde er ikke rer klog. H n n v il heevne fig paa mig ved at satte sig imod decre P a rlie , forbi jeg har
g io rt det. — ,
D e er en Cavalleer. D e maae holde O r d , eller staae mig t i l Ansvar. -—
D e t lover jeg. E nten skal Rosaura blive D e re - Kone, eller jeg skal gribe r il de M id le r, som m in F o rb itr trelse kan indskyde m ig. — .
D e r , H e rr E u p h ro u ! er ikke jeres Haab om et hastigt F o rliig ret v.ci grunder? Frue Grevinden boerer megen Hoiagrelse for m ig ? —
Euphron.
Je g veed ikke, hvad jeg jka! sige; men det synes mi-^
umueligr. —
D e kalder mine O rd i T v iv l. J e g maae forundre mig over Eder- —
Leander.
Polidor.
Euphron.
(fo r sig.) Lutter F o rv irrin g og Ulykke.Polidor.
Leander.
Euphron.
J e g siger in te t derimod, H e rr B a r o n : det kan a lt i vare sa n d t; men undertiden forstaaer man ikke hveran- - dre rig tig .
Leander.
H u n har sagt mig med klare og tydelige O rd —
-Euphron.
V i l D e behage ar opholde D em er A ieb lik, medens tz jeg gaaer hen at tale med Frue Grevinden- —
Polidor.
J a gaae, faae hendes Tanker a t viide ^ og siig x hende fra m ig , at hvis hun ikke bruger sin Forstand, , saa ftetter jeg ak Klogskab tils id e ! S iig hende, at jeg y ikk« tager i B etæ nkning, at styrte mig selv i Ulvkke, , fo r at odelegge hende og alle hendcS Tilhængere- —
Euphron.
Lad mig kuns raade. Je g veed, hvad jeg v il giore,
^
-jeg kommer strar igien. (fo r sig) M a a tte jeg dog vare »i saa lykkelig at bringe dette i R ig tig h e d ; men Sagen er 2:
vanskelig.
(gaaer.)
Ottende Scene.
P o l i d o r , L e a n d e r, siocn H e n ric h .
Polidor.
Hvorledes udlod Grevinden sig e g e n tlig ?
Leauder...,
Leander.
H u n vilde give m ig at forstaae, atComtessen ikke var fornsiet med mig. — .
Henrich.
Denne Seddel er bleven bragt i storste Hast. —
Polid or.
Hvem har bragt den?
Henrich.
Kam m erpigen, P e rn ille . —
Polidor.
H a r huil den Frekhed, at komme ind i mine Væ
relser ? jeg v il kaste hende ned af Trapperne.
Henrich.
Stakkels B a r n ! det er dog ikke hendes S k y ld .—
Polidor.
D u forsvarer hende?
Henrich.
Jeg er kommen efter den heele S a g ; hun er gandske Uskyldig. —
P o lid vr.
H old hend^ lid t op, niedcnS jeg laser Seddelen.-H e n ric h . (fo r sig.)
H ille m a n d ! G id Seddelen kun ikke var fo r kort-(gaaer.)
M 2 P olidor.
P olidor.
Med Deres Tilladelso - : >
Leander.
B rug Deres Friehed.
—-P olidor.
Det er nok fra min Svigerinde. Lad os hsre, hvad hun har al sige mig.
(aabuer den.)
Leander.
De lader Dem dog ikke fsre bag Lyset
Polidor.
Baron, det er ikke fra Grevinden, det er fra min Broderdatter.
—-Leander.
Lad os hsre — om det er
tilladt-P olidor.
Z a lad os låse- (han laser: )
,, M in allerkiereste Farbroder! min Frue Moder er
„ vreed paa m ig, jeg vecd ikke hvorfor. Hun vil ikke meere give sit Minde til mit Bry!»
„ lup, og truer mig med at lade mig indsyer-
„ re. Zcg tager mm Tilflugt til D e m , De
„ har altid elsker mig; og da dette Partie med
„ Baron Leander er Deres Arbeide, saa er De , „ ogsaa berettiget, at sce det fuldbyrdet- Jeg
„ er villig til at giore alt, hvad De raader mig-
„ Jeg kaster mig i Deres A rm e , og anraaber
„D e re s
r i
' i . '
Deres H ielp, forinden Fortvivlelsen gandste
„ bemestrer sig n^it beangstede Hierte." —
Leander.
Den Engel; De mane ikke flane Haanden a§
hende. —
-Polidox.
Langt fr a ; hvem er der?
^ ^ ^ ^ ^ <
Henrich. (for sig.)'
, > *