D a Kong K nud den 6te reiste fra N o rre jp lla n d t i l S o n d c rjy lla n d og v a r i H aderslev, hvor han agtede at overnatte, kom t il ham en S p a a m a n d , som havde K ie n d - skab t il S tie rn crne . H a n foregav, at han paa H im m e
len havde lrest, a t der i den nccst forestaaende N a t vilde undfanges en D re n g , som i T iden skulde opnaae en stor Berom m clighed og blive yndet, saavel a f G u d som a f
Menneskene. Kongen fattede da stra r, ved at hore dette, stor Lyst t il at b live Fader t i l et saa lykkeligt B a r n og gav B e fa lin g , at en adelig Froken hemmelige« skulde fores t i l ham den folgende N a t og dele hans S e n g . D ette skete saaledes, som han havde befalet, og blev samme Froken svanger og fodte efter n i M aaneder en D re n g t i l Verden, hvilken kostede sin M o d er Livet. D enne P rin d s , som i D aaben blev kaldet N ie ls , overgaves t i l Kongens S o fte r at opdrages a f hende, in d til h a n , da han voredc t i l , fortes t i l H o ffe t, fo r der at undervises i Vaabenleeg og rid d e rlig G ie rn in g . S o m nu P rin d s N ie ls opholdt sig ved Hoffet,
3
erfarede han engang, at hans Tilvæ relse havde kostet hans M o d er hendes L iv , hvilket saaledes greb hanS ganske H u og S in d , at han fra samme S tu n d a f aldeles forandrede sin Levemaadc, saa at det er sagt om ham , at han sra den T id a ld rig har leet siden. Hostets Adspredelser vare ham saa ganske im od, at han sogtc Ecnsomhed og hengav sig t il B o n og Faste i den M a a d c , at han hver Fredag kun nod V and og B r o d , afkastede a lt Linned, klcedte sig i en Klcedning a f H a a r og tilb ra g te Neettcrne i andcegtig B o n paa sine bare Knce. Omsider besluttede han ganske at fo r
sage denne Verdens Forstyrrelser og drog t i l A a rh u u s , for der at tilb rin g e sin ovrige Levetid. D e r lod han bygge et Kloster med K irk e , hvilken siden er blevet kaldet med hans N a v n , og han begav sig selv i Klosteret og valgte en
M u n k , ved N a v n H u g o , t i l at leve hos sig, men omgikkes fo ro v rig t ikke med Nogen.
K o rt forend hans D o d , som in d tra f i A aret l l8(», skete der en Aabenbarelse. Bemeldte H u g o , som sov i
samme Vcerelsc som P rindsen, saae nem lig om N atten forud et O ptog a f unge Klerke trcede ind i Sovekam meret, iforte deres H o itid sd ra g t og omgivnc a f P urpurkaaber, med tcendtc V orkierter i Hcenderne. Ved denne G la n d s opvaagnede H ugo, soer ud a f S engen, kastede sig paa Knce fo r sin unge Herre og fortalte ham dette S y n , som han havde haft, sporgende, hvad det skulde betyde. D a forklarede P rin d sen ham , at det v a r H im le n s Sendebud, som forkyndte, at han den nceste N a t skulde do. D a g e n derefter lod P rin d s N ie ls sine Venner i B ye n og alle Klostrets M unke kalde t i l sig, gav dem kicerlige Form aninger og tog Asskecd med dem;
derefter uddeelte han rig e lig t A lm isser t il de Fattige og dode, saalcdes som han havde forudsagt det, den svigende N a t, eftcrat have tilkiendegivct, at han vilde begraves ved S t . O lu fs Kirke ude ved H a ve t, hvilken Kirke han, imedens han levede, havde beriget ved kongelige G aver. D e r han nu v a r dod, tyktes det Biskop S vend a f A a rh u u s , at det S te d , han havde udseet sig, v a r a ltfo r ringe fo r saa hoi en H e rre , og vilde derfor lade hans L iig hcnfore t i l S t . N i colai Klosterkirke. M e n da skete det, at en S tie rn e saacs at falde fra Him m elen ned paa den ostre S id e a f S t . O lu fs K irke, hvilket blev saalcdes u d la g t, at Prindscn ved dette Ic rte g n gientog sit Onske og sin B e fa lin g , saa at Biskoppen maatte falde t il Foic. D a han nu v a r blevet begravet paa dette S te d , skete der her, T id efter anden, adskillige Je rte g n . Ved G ra ve n va r nem lig reist et K o rs a f Trce, og da dette omsider v a r fa ld e fæ rd ig t, hortes disse O rd trende G ange: " G io r et npt K o rs a f Egctrce i Skeibye S k o v , og scrt det ved den Z o rd h o i, hvor H e llig N ie ls er b e g ra ve t!"
D ette skete da ogsaa, som befalet, og va r den Stam m e som blev hentet fra S koven, saa stor og s v a r, at fem P a r O rn e neppe kunde orke at flabe den t il A a rh u u s >-*).
N a r hos samme G ra v stod et stort W b le tra . D a engang en Person steg op i samme T r a fo r at stiale SEbler, blev han pludseligt som lam i Hoved og F od, saa at han ikke kunde rore sig eller stige ned ig ie n , forend han bad
) Legenden, som cr optegnet i det 12te Aa, !!., forsilkrcr, at dette Kors endnu, medens han levede, siod der ved Graven.
) k>c-Dan. V. 204-310 sortalter endnu mange flere as
dans Icrtegn.
H e llig N ie ls om T ilg iv e ls e og aflagde det L o fte , at ban a ld rig oftere skulde fristes t il at rove ham hanS LE blcr.
L ig e rv iis v a r der ved G ra ve n hensat et ^ k i i n , fom N a t og D a g stod aabent fo r A lle og E n h v e r, at de f u t derudi kunde henleegge deres fromme G a v e r, n a a r de hos ham havde vundet Helbred paa S y n , H o re lie eller anden legem lig B ro st. D ette fristede engang en T y v t i l deraf at borttage et P a r kunstigt udarbeidede D in e a f S o l v , hvilke en B lin d , der ved H e llig N ie ls 's G ra v havde faaet sit S y n ig ie n , havde la g t deri. Sam m e T y v v a r hidkommen fr a Horsens, og, da han nu med sit N ov vilde begive sig tilbage og lob den hele N a t, som han mecnte, ad Horsens t i l , modte han ved D a g g ry en Prccft, som gik inde paa Kirkegaarden, og erfarede han a f ham , at han endnu var paa S t . O lu fs K irkegaard, og at h a n , a l sin Lob en uagtet, ikke v a r kommen a f Stedet. D a niaattc han skrifte sin store S y n d , og der han havde givet S o lv o in c n e tilb a g e , fandt han uden Vanskelighed V e icn t il Horsens.
D a engang en Ko v a r dod fo r en fa ttig K one, vakte H e llig N ie ls den tilliv c . D e t samme giorde han en anden G a n g med en Flok F a a r i R a n d le v , og en F a lk , som v a r dod paa Kong V aldem ars H a a n d , blev igien levende, da man paakaldte H e llig N ie ls .
Engang stod han hos nogle Arbeidsm am d, som skar Tom m er i V ib y S kov t i l en K irk e , der skulde bygges. D a horte han dem klage over Torst og lod strar en K ild e frem - gucrlde 't il deres Husvalelse, hvilken K ild e derfor endnu bcerer hans N a v n og besoges a f de S yg e .
E ftc r at H e llig N ie ls havde givet mange slige J e r - tcgn vg hans S k rin va r blevet rig e lig t begavet, opstod der, paa Kong E rik MenvcdS T id , F ry g t fo r, at den sode og liflig e Lugt, som udstromiuede fra hans G ra v , skulde h id - lokke Marsk S tig og hans Novcrbandc fra D e n H ie lm , ikke la n g t fra A arhuus. Paa G ru n d a f denne F ry g t blev saa- vel H e llig N ie ls som ogsaa hans S k r in flyttet t il S t . Gle
ntens Kirke i A a rh n u s , men siden den T id giorde han ikke flere M ira k le r, og den velbehagelige Lugt a f hans Been op
horte ganske og kom ikke igien — selv ikke, da han a f Paven siven blev giort t il Helgen.
H e r k e l , B e s k r . a f A a r h n u s D o m k i r k e . I I . 2 Afd. In d led. S c r i p t . U v r . H - > „ . V. 2«>t-31«. D . A t l a s . I V . 83. H u - bert z, E t B l i k paa S t a d e n A a r h u n s . Kbhavn. 1837. 37.