5. Beskatningsprincipperne i virksomhedsskatteordningen
5.7 Hævet (Overført) Kapitalafkast (Kapitalindkomst)
For at sidestille en kapitalplacering i en aktiv erhvervsvirksomhed, med en passiv kapitalplacering i f.eks. værdipapirer, indeholder VSO særlige regler, der gør det muligt, at overføre noget af virk-somheden overskud fra virksomhedsindkomst til beskatning som kapitalindkomst. Kapitalafkastet fungerer ved, at man kan flytte en del af sin indkomst fra beskatning som personligindkomst til be-skatning som kapitalindkomst.
98 Kilde: Noter udleveret i undervisningen i faget Skatteret, af Anders Lützhøft
Tabel 8: Kapitalafkastgrundlag
Personlig indkomst: VSO
Resultat af virksomhed efter renter XX
Kapitalafkast -XX
AM-grundlag XX
AM-bidrag -XX
Lønindkomst XX
Kapitalafkast XX
Øvrige kapitalposter XX
XX
=Skattepligtig indkomst XX
Hvor stor del af overskuddet, der kan overføres, beror på hvor stor en ”egenkapital” der er bundet i virksomheden. ”Egenkapitalens” størrelse, som ligger til grund for beregningen, opgøres en gang årligt ved indkomstårets begyndelse, (ved nystartet virksomhed ved opstarten)99, og benævnes kapi-talafkastgrundlaget.
Kapitalafkastet er derfor en forrentning af den i virksomheden investerede kapital.
5.7.1 Kapitalafkastgrundlag
Kapitalafkastgrundlaget opgøres som summen af virksomheden aktiver, med fradrag af gæld, hen-sættelser til senere hævninger100, indestående på mellemregningskonti101, og beløb som overføres fra VSO til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse102.
Værdiansættelsen af posterne i kapitalafkastgrundlaget opgøres i vid udstrækning som værdiansæt-telsen af indskudskontoen (afsnit 4.6.1). Der kan dog i forbindelse med værdiansætværdiansæt-telsen af fast ejendom være enkelte afvigelser. Hovedreglen er, at ejendommen medtages til den kontante anskaf-felsessum. Såfremt den er anskaffet før 1. januar 1987, kan det vælges, at bruge den 18. ejendoms-vurdering pr. 1. januar 1986 som værdi til indregning i afkastgrundlaget.
99VSL § 8 stk. 1.
100VSL §§ 4 og 10 stk. 1.
101VSL § 4a.
102VSL § 8 stk. 1.
Derved vil evt. opskrivninger på ejendommen efter anskaffelsen eller 1. januar 1986 ikke påvirke afkastningsgrundlaget, mens det for indskudskontoen var ejendomsværdien inkl. opskrivninger ved indskudsårets begyndelse som blev lagt til grund. Hertil kommer, at der ved opgørelse af indskuds-kontoen fragik evt. indskud på særlige indskudskonti, mens dette ikke fradrages ved opgørelsen af afkastgrundlaget.
Gælden medregnes i opgørelsen til kursværdien.
Tabel 9: Kapitalafkastgrundlaget103
Erhvervsmæssige aktiver (uden varelagre, debitorer, resultat af igangværende aktiver og finansielle aktiver) XX
Erhvervsmæssig andel af blandede aktiver XX
Varelagre, debitorer, igangværende arbejder mv. XX
Vareomkostningskreditorer mv. – XX
Hvis tallet er positivt medregnes det i grundlaget, hvis tallet er nul eller negativt - ingen modregning XX XX
= Kapitalafkastgrundlaget XX
5.7.2 Kapitalafkastsatsen
Kapitalafkastsatsen er den ”rentesats”, som bruges til beregningen af kapitalafkastet. Kapitalafkast-satsen bliver beregnet som den gennemsnitlige effektive obligationsrente for de første 6 måneder af kalenderåret, der tilhører indkomståret. Satsen bliver bl.a. offentliggjort på SKAT’s hjemmeside, hvorfor denne ikke skal beregnes af den erhvervsdrivende.
5.7.3 Kapitalafkastsberegningen.
Kapitalafkastet er som nævnt tidligere en forrentning af den i virksomheden investeret kapital, med visse begrænsninger. Selve beregningen sker ved at gange afkastgrundlaget med kapitalafkastssat-sen104.
Kapitalafkastberegningen begrænses af, at der kun kan ske beregning af et positivt kapitalafkast-grundlag, hvorfor der ikke sker beregning af et negativt kapitalafkastgrundlag. Hertil kommer, at kapitalafkastet ikke kan overstige årets overskud efter evt. beløb overført til medarbejdende ægte-fælle.
103 Kilde: Egen tilvirkning.
104VSL § 7. stk. 1.
5.7.4 Tvangshævning af en del af kapitalafkastet grundet finansielle aktiver.
Som værnsregel mod opsparing af kapitalafkastet i VSO er det bestemt, at kapitalafkastet på alle finansielle aktiver, på nær fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser (debitorer m.v.), skal betragtes som hævet. Herved undgår man, at iværksætteren kan opspare eks. renter fra obliga-tioner til en beskatning på 25 pct. (selskabsskatten), men at denne bliver beskattet efter de alm. reg-ler for opgørelse af personlig indkomst.
5.7.4.1 Rentekorrektion
Da der ikke er forbud mod at overføre privat gæld og dermed private renteudgifter til virksomheds-økonomien for at opnå fuldt skattefradrag for renterne (se afsnit 4.6.1 ”Kapitalindskudskonto"), har man indført reglerne om rentekorrektion.
Dette udmønter sig i, at man reducerer kapitalafkastgrundlaget med kursværdien af gælden, hvorfor det som udgangspunkt vil medføre, et lavere beløb til overførsel fra personlig indkomst til kapital-indkomst. Hermed vil fordelen ved fuldt fradrag af renterne blive udjævnet, såfremt kapitalafkast-grundlaget ikke er negativt.
Såfremt indskudskontoen er negativ ved indkomst årets begyndelse eller indkomstårets udløb, skal der beregnes rentekorrektion105. Rentekorrektionsbeløbet beregnes ved at gange kapitalafkastsatsen med den største negative saldo, på indskudskontoen ved indkomstårets begyndelse eller udløb.
Rentekorrektionsbeløbet begrænses dog til maksimal at udgøre det mindste af følgende beløb106: Ø Kapitalafkastsatsen ganget med det talmæssige største negative kapitalafkastgrundlag ved
indkomstårets begyndelse eller ved indkomst årets udløb. Er kapitalafkastgrundlaget primo som ultimo positivt eller nul, bliver rentekorrektionsbeløbet nul.
Ø Virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.
105VSL § 11 stk. 1.
106 Kilde: LV E.G.2.13.1
Tabel 10: Beregning af rentekorrektion107
A B C D
Indskudskonto primo -100.000 -100.000 -100.000* -100.000*
Indskudskonti ultimo -150.000* -150.000* -80.000 +100.000 Kapitalafkastgrundlag primo -200.000 -70.000* -70.000 -70.000*
Kapitalafkastgrundlag
ultimo -230.000* -50.000 -150.000* +40.000
Rentekorrektion beregnes af -150.000 -70.000 -100.000 -70.000
* Den mest negative indskudskonto henholdsvis det mest negative kapitalafkastgrundlag.
Rentekorrektionen beregnes af det mindst negative beløb af de beløb, der er markeret med *.
Rentekorrektionen kan dog som hidtil ikke overstige virksomheden samlede fradragsberettiget nettofinansieringsudgifter
5.7.4.2 Værnsregler
For ikke at kunne opnå skattemæssige fordele ved at foretage overførsler i hæverækkefølgen og indskud på indskudskontoen i samme indkomstår, skal der ske rentekorrektion af værdien af disse overførsler.
Rentekorrektionsbeløbet udgør kapitalafkastsatsen ganget med de værdier i hæverækkefølgen, som er overført fra indskudskontoen, og beløb der ligger ud over indestående på indskudskontoen.
Rentekorrektionen begrænses dog af, at den ikke kan overstige afkastsatsen gange med, hvad der er indskudt.
5.7.4.3 Skattemæssig behandling af rentekorrektionsbeløb
Rentekorrektionen sker direkte i opgørelsen af iværksætterens personlige indkomst, og indgår ikke i virksomhedens indkomstopgørelse, overskudsdisponering eller hæverækkefølge.
Dette sker ved, at rentekorrektionen øger beregningsgrundlaget for AM-bidrag, og dermed den per-sonlige indkomst med rentekorrektionsbeløbet. Samtidig nedsættes kapitalindkomsten med tilsva-rende beløb. Herved ændres den samlede skattepligtig indkomst ikke, men fordeling ændres, såle-des, at rentekorrektionsbeløbet beskattes som personlig indkomst og ikke som kapitalindkomst.
107 Kilde: LV E.G.2.13.1.
Tabel 11: Rentekorrektionsgrundlag
Personlig indkomst: VSO
Resultat af virksomhed efter renter XX
Rentekorrektion XX
AM-grundlag XX
AM-bidrag -XX
Lønindkomst XX
Rentekorrektion -XX
Øvrige kapitalposter XX
=Skattepligtig indkomst XX