• Ingen resultater fundet

Glimt fra et arbejdsliv som kvindelig ingeniør

af ingeniør Jeanette Hounsgaard

I udgivelsesåret for denne bog om Sønderborg Tek-nikums historie, kan jeg fejre 25 års jubilæum som maskiningeniør, og sandelig også fejre min 50 års fødselsdag.

Samtidig har jeg fået muligheden for at skrive dette afsnit i bogen om det arbejdsliv, som uddannelsen indtil nu har givet mig.

Men hvorfor blev det ingeniørfaget, der blev mit levebrød? Det kan besvares meget kort - Min far, Gunnar Hounsgaard. Han er også maskiningeniør og har brugt en stor del af sit arbejdsliv på at ud-danne nye maskiningeniører på Sønderborg Tekni-kum. Jeg blev en af dem!

Men en selvfølge var det nu ikke. Da jeg startede

på ingeniørstudiet, havde der ikke tidligere været

kvindelige studerende på maskinretningen på Søn-derborg Teknikum.

I oktober 1977 begyndte jeg min værkstedsprak-tik i lærlingeafdelingen på Danfoss A/S, Nordborg.

Min matematisk/fysiske studentereksamen gav

sammen med 10 måneders værkstedspraktik ad-gang til ingeniørstudiet på Sønderborg Teknikum.

1 måned ved skruestik, 3 måneder ved drejebænk og 3 måneder ved fræsemaskine, samt 3 måneder sammen med værktøjsmagerlærlingene, så var jeg klar.

I august 1978 begyndte 80dil Lindhard og jeg som de første 2 kvinder på maskiningeniørstudiet på Sønderborg Teknikum. 3 år efter fik vi af en stolt afdelingsforstander Eigil Nielsen overrakt vores ek-samenspapirer.

I 1981 stod jeg så der med mit eksamensbevis i hånden. Men beskæftigelsessituationen for unge

ingeniører var ikke god. Rent ud sagt var den

dy-ster og umulig. En række af egnens virksomheder havde ansættelsesstop. Men ved hjælp af min fars gamle bil, en rød Sunbeam, mit eksamensbevis og ungt 'gå-på-mod', drog jeg ud i det danske land for at finde et job. Det skulle være noget med rådgiv-ning indenfor energi eller miljø.

Det lykkedes.

September 1981 blev jeg ansat som trouble-shoo-ter på det danske naturgasprojekt. Jobbet bar me-get præme-get af, at det var første gang anvendelse af naturgas skulle introduceres i Danmark. Der blev hentet ingeniørmæssige kompetencer i Holland, og min første chef var derfor hollænder. At jeg var kvindelig ingeniør generede ikke ham, men en mandlig kollega følte dog trang til at fortælle mig, at jeg nu ikke var en rigtig ingeniør - lærlingebrev havde jeg ikke, og kvinde var jeg'

Der var megen viden at hente om naturgas i de danske lærebøger eller hos de danske myndighe-der. 81.a. blev Gasreglementet, som de tekniske in-stallationer skulle overholde, skrevet, samtidig med at vi designede, udførte og satte installationerne i drift! Dette betød ikke, at der blev gået på

kompro-129

130

mis med sikkerheden, da hollænderne havde mere end 50 års erfaring med anvendelse af naturgas-sen. For mig blev det dog en lang læringsproces lige fra den første dag i ingeniørfaget. I januar 1985 supplerede jeg første gang min ingeniørud-dannelse - et 3 måneders studieophold på The 8ri-tish Gas School of Fuel Management i England. De havde i øvrigt heller ikke prøvet at have kvindelige ingeniører på deres uddannelsessted før. Der blev taget mange billeder til deres kursuskataloger, så mange at jeg til sidst spekulerede på, om jeg skulle have været fotomodel i stedet eller i det mindste tage mig hvert foto godt betalt!

Arbejdslivet med naturgassen blev også for mig en fagpolitisk meget aktiv periode i fraktionen af yngre ingeniører og fraktionen af kvindelige inge-niører. Jeg var med til at kæmpe for indførelse af den vejledende mindsteløn, fuld løn under barsel og samme løn for samme arbejde. Det var en tid, hvor jeg lærte at debattere, at fremføre meninger og at kæmpe for det, som mit hjerte brændte for!

Så da mit hjerte altid har brændt for miljøarbejdet, vendte jeg i november 1987 det danske naturgas-projekt ryggen for at arbejde som planlægger og miljøsagsbehandler ved Miljøkontoret i Vejle Amt.

På min sidste arbejdsdag inden jobskiftet kom inge-niøren, der ikke mente, at jeg var en rigtig ingeniør stille hen til mig og sagde: 'En ting skal du vide, man kan ikke være en mere rigtig ingeniør, end du har været her på denne arbejdsplads.'

Jeg blev ca. 10 cm højere den dag.

Min arbejdsfunktion hos Vejle Amt var at godkende og at føre tilsyn med særligt forurenende virksom-heder, men også at udarbejde en ny miljøstrategi for miljøarbejdet i Vejle Amt. Det var i den periode, hvor de mest progressive miljømyndigheder er-kendte, at samfundet ikke kan kontrollere sig til et bedre miljø - hvis vi skulle flytte noget, skulle dette bl.a. ske i samarbejde med virksomhederne.

De første tanker om, at virksomhederne selv skul-le arbejde aktivt med deres egne miljøforhold og indføre renere teknologi, var født. Dette arbejde blev senere kaldt miljøledelse på virksomhederne.

Jeg havde det svært med det politiske system og erkendte også efter 2 år, at det ikke var hos mil-jømyndigheden, det store slag om et bedre miljø skulle slås, men på de enkelte virksomheder.

Med baggrund i denne erkendelse tog jeg i no-vember 1989 tilbage til naturgasbranchen, denne gang som teknisk sælger ved Dansk Naturgas A/S i Hørsholm (et datterselskab til DON G A/S]. Mit job omfattede bl.a. miljøkonsekvensberegninger over indførelse af naturgas som energiforsyning i de enkelte virksomheder, hvor naturgassen ofte erstattede den tunge brændselsolie. Brug af na-turgas som drivmiddel i busser og biler blevet af mine mindre succesfulde udviklingsprojekter! Ideen var god nok, og teknikken var tilgængelig, men de politiske vinde blæste ikke lige i den retning.

Anderledes gik det med de såkaldte barmarksvær-ker - små kraftvarmeværker, som producerede el og samtidig forsynede de danske forbrugere med fjernevarme.

Maj 1992 fik jeg tilbudt jobbet som miljø- og ar-bejdsmiljøchef på Saint-Gobain Isover A/S i Vam-drup. Senere fik jeg også ansvaret for kvalitet og HR, hvilket også betød, at jeg følte behov for at bygge yderligere viden på mine kompetencer i form af en diplomledereksamen i Human Ressource Development. Jeg blev der i 11 år.

Jobbet forenede alt det, jeg havde drømt om, og jeg kom ikke kun til at arbejde med min hjerne, men også med hele mit hjerte. Så den historie bliver lang at fortælle.

I jobbet hos Saint-Gobain ISOVER A/S prøvede jeg også for alvor kræfter med et toplederjob i en glo-bal virksomhed - den franske Saint-Gobain med 176.000 ansatte! Og jeg oplevede mange sjove og spændende møder, hvor mange lande, kulturer, værdier og forskellige sprog mødtes. Kedelige var de ikke.

Jeg tror dog, at vi kvindelige, skandinaviske ledere til tider var en udfordring for de gode franskmænd. Jeg husker tydeligt efter en ophidset debat om ar-bejdsmiljø, at den franske chef for dette område opgivende kom med denne bemærkning - O, you liberated Scandinavian women!'! Jeg ved ikke lige, hvad han mente, men han skulle senere blive min mentor og læremester.

Jeg var med til at skabe store resultater på mil-jø- og arbejdsmiljøområdet på virksomheden, men jeg blev samtidig også en meget synlig og kendt person i miljødebatten i Danmark gennem 90'erne.

Dette medførte bl.a.:

- at jeg fra 1994 til 1996 var den første formand for miljø netværket Green Net-work med ca. 100 virksomheder og myn-digheder som medlemmer.

- at jeg fra 1996 til 2002 blev udpeget af tidligere miljøminister Svend Auken til medlem af Energimiljørådet.

- at jeg fra 1999 til 2003 blev udpeget til medlem af Miljøklagenævnet

- at jeg fra 2002 til 2004 blev udpeget af Miljøministeren til formand for besty-relsen i det danske LCA-center [LivsCyk-lusAssessment)

I 1998 modtog jeg den nyindstiftede Agnes og Betzy pris for, som det blev sagt ved prisoverræk-kelsen: 'Prismodtageren har ved sit stærke enga-gement gjort et markant stykke arbejde for miljø-styring i Danmark.'

Agnes og Betzy prisen

Agnes Nielsen og Betzy Meyer var de 2 første, danske kvinder, der kunne smykke sig med titlen cand. polyt., da de dimitterede fra Polyteknisk Læ-reanstalt i 1897.

I anledning af 100-års jubilæet i 1998 tog IDAs Kvindeudvalg initiativ til at oprette prisen for at hædre pionererne Agnes og Betzy.

Prisen tildeles en mandlig eller kvindelig ingeniør, der har gjort sig bemærket inden for mindst et af

Foto: Henriksen, Aktuel Foto. følgende områder:

- Synliggøreise af kvinder i ingeniørfaget -Fremme ligestillingen inden for

ingeniør-faget

- En kvinde. der har gjort noget bemærkel-sesværdigt for l i ingeniørfaget

september 2003 fik jeg et tilbud. som jeg ikke kunne afslå. Jeg tog ansættelse i FORCE T echnolo-gy - en af Danmarks videns-institutioner. Visionen er at omsætte viden til værdi i virksomheder og samfund.

Jeg arbejder nu med træning og uddannelse af med-arbejdere i kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelses-systemer og -værktøjer. auditering af ledelsessy-stemer og konsulentopgaver inden for udvikling af ledelsessystemer. Specielle arbejdsomrader er auditteknikker, statistiske metoder. Business Audi-ting, leverandøraudit, Lean Manufacturing og Hu-man Factor Management (menneskelige fejl).

Efter 11 år i produktionen føler jeg en glæde ved at kunne reflektere og udvikle nye ideer og tanker

omkring virksomhederne, menneskene i virksom~

heder, fremtidens ledelsessystemer og -værktøjer.

samt samspillet mellem disse.

Jeg har forsat mit engagement i miljødebatten som medlem af bestyrelsen for IMV (Institut for Miljøvurdering) og som medlem af bestyrelsen i Key2Green (en landsdækkende medlemsorganisa-tion bestående af miljønetværk. virksomheder og myndigheder).

Så er jeg ved at være ved vejs ende med mit ind-læg.

Ingen tvivl - mit uddannelsesmæssige fundament har indtil nu givet mig et godt. oplevelsesrigt og spændende arbejdsliv med mange udfordringer og muligheder. Ingen tvivl i mit sind -jeg ser frem til de sidste 12-15 år på arbejdsmarkedet.

Om jeg har haft en plan med det hele? Ærligt svar!

Nej. jeg har ikke haft en plan. men masser af drøm-me og ideer. Og så har jeg grebet de muligheder, som har vist sig.