• Ingen resultater fundet

Gennemførelse af uddannelse

TEMA 4: Gennemførelse af uddannelse

Projekterne viser, at mange unge med uddannelsespålæg har en baggrund, der bevirker, at små ting og hændelser – hele vejen gennem uddannelsesforløbet – kan føre til frafald. Men relativt små indsatser kan omvendt ofte holde den unge på uddannelsesvejen. Fastholdelsen forbedres, når der er et sikkerhedsnet under de unge, så unge og uddannelsesinstitutioner ikke står alene, hvis der opstår problemer for den unge under uddannelsen.

Projekterne om positive resultater og udfordringer Nogle positive resultater

Projekt ’Fastholdelse i Kalundborg’

• Vi har sendt mellem 120 og 130 unge af sted i uddannelse, og indtil nu er kun 11 faldet fra igen. Jobcenter Kalundborg

Projekt ’Fastholdelse – Indrestyring og motivation’

• Dette projekt er meget konkret og målrettet udvikling af et redskab – dialogguiden – men det har jo betydet, at vi har fået et samarbejde på tværs, som er helt unikt, og som ikke har eksisteret før. Og det fælles sprog, vi gerne ville have, spredes nu som ringe i vandet. Vi er selv enormt begejstrede for det.

Jobcenter Halsnæs

… og nogle udfordringer Projekt ’Fastholdelse’

• Da vi mødtes, var der en lidt anden opfattelse hos skolerne og jobcentrene. Skolerne sagde: ”Jamen det skal vi ikke beskæftige os med”. Og så sad vi der – jamen hvem skal så? Det måtte vi så finde ud af.

Der er opnået en fælles forståelse, hvor man nu siger: "Det er måske strengt taget ikke vores problem som skole, at de unge har rod i økonomien, men vi er nødt til at få løst problemet – vi må snakke med jobcentret". Jobcenter Køge

Projekt ’Fælles udfordring – fælles løsning’

• En del af projektet var at afprøve, hvornår information om fravær skal komme fra uddannelsesinstitu-tionerne. Det kom frem, at de automatiske advarsler i form af brevene måske var en postgang for sent, når vi taler om fastholdelse. At så var den unge allerede på vej ud. Man må godt bruge det beredskab, vi har sat op, inden man når til brev 2. Automatikken er ikke nok. Jobcenter Gladsaxe

Projekt ’Koordination og samarbejde sikrer fastholdelse’

• Det har været en stor mangel i dette projekt, at vi ikke har haft de arbejdsgrupper, vi havde i pilotprojektet.

Der er mange fif, vi ikke får givet til hinanden, når vi ikke skal mødes. Det gør den unges oplevelse af at skulle starte i uddannelse og forsøge at gennemføre meget bedre, når vi får delt information og viden.

Jobcenter Hvidovre

• I pilotprojektet opbyggede vi netværket og fik relationer at trække på, og de er brugt her. Jobcentrene får bedre viden om, hvad der foregår på uddannelsesinstitutionen, og det er guld værd. Det er ikke blevet dyrket i dette projekt – og det har manglet. TEC

• Det handler om at vedligeholde netværket. Hvis vi bare siger, at nu har vi lavet dette projekt, og det var det – så får det ikke den effekt, det bør have. Jobcenter Brøndby

LÆRINGSKATALOG 35

Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

TEMA 4

Hvad virker

Hele vejen gennem de unges forløb, kan små ting føre til frafald – omvendt gælder det også, at en tidlig og tværgående frafaldsindsats kan holde de unge på uddannelsesvejen. Erfaringen i projek-terne er, at det sjældent er en alvorlig krise, der er årsagen til, at de unge er ved at falde fra. Og at problemerne ofte kan løses med en hurtig indsats.

Under sidste tema blev det beskrevet, hvordan vidensflowet skal være fra jobcenter og UU til ud-dannelsesinstitutionerne om unge med uddannelsespålæg, så skolerne er klædt på til at modtage de unge. Når det gælder gennemførelse af uddannelse, viser læringen fra projekterne, at der skal etableres et systematisk samarbejde, hvor UU og jobcentret inddrages, hvis der opstår problemer i løbet af den unges uddannelsesforløb.

Samarbejdet skal sikre, at de unge ikke falder fra:

• Fordi de har foretaget et ukvalificeret uddannelsesvalg eller har barrierer for uddannelse, der ikke håndteres

• Fordi indsatsmuligheder på tværs af aktører ikke kombineres og udnyttes optimalt

• Fordi der ikke reageres i tide, mens frafaldet stadig kan forhindres

• Fordi aktørerne holder sig strengt til deres formelle ansvarsområde og ikke strækker sig og når hinanden

Et vigtigt læringspunkt er, at jobcentret og UU skal inddrages, hvis der er problemer, der vedrører den unges privatliv, og at det skal ske tidligt nok til, at man kan sætte en indsats mod frafald i gang.

De bedste erfaringer har man med at orientere jobcentret hurtigst muligt og senest ved det første advarende brev til den unge. Inddrages UU og jobcenter først ved brev 2, har man på tværs af pro-jekterne erfaret, at det oftest er for sent til at fastholde den unge på uddannelsen.

Projekterne har samlet set kvalificeret indsatsen ifm. afklaring og valg af uddannelse ved:

på strategisk niveau...

• At udvikle samarbejdsaftaler og -modeller om informationsudveksling, opgaver og rolle, når det gælder unge, der er truet af frafald fra uddannelse

• At sørge for, at der er overblik over støttemuligheder på tværs af jobcenter, UU og uddannelses-institution (fx ved at få udarbejdet et katalog, der dækker muligheder i jobcentret, hos UU, på uddannelsesinstitutionerne og i kommunen i øvrigt)

• At afsætte ressourcer til, at sagsbehandler/ungekonsulent fra jobcentret kan understøtte den unge med fx rådgivning eller mentor, hvis der opstår problemer, der ligger uden for dét, ud-dannelsesinstitutionen kan håndtere (fx problemer med økonomi, bolig, misbrug eller psykiske helbredsproblemer). Og afsætte ressourcer til, at der kan ske en fælles indsats fra jobcentret og uddannelsesinstitutionen, hvis den unge har fravær

• At afsætte mentorressourcer til unge med brug for ekstra støtte for at kunne gennemføre en uddannelse

• At sikre, at alle aktører har viden om aftaler og indsatsmuligheder – særligt på medarbejderniveau, hvor den konkrete indsats foregår

TEMA 4

i konkret praksis...

• Bruge uddannelsesinstitutionernes frafaldsindsatser

• At følge aftalte arbejdsgange for tværgående indsats ifm. fravær eller andre barrierer for gen-nemførelse af uddannelse

• At bruge mentorer til unge med behov for støtte til at håndtere problemer i privatlivet eller ud over dét, uddannelsesinstitutionen kan håndtere via egen fastholdelsesindsats

• Generelt at have overblik over støttemuligheder og udnytte disse, når der er behov for fasthol-delsesindsatser, fx garantiskole

• At opbygge netværk omkring de unge i kraft af samarbejde og kendskab til hinanden på tværs af jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner

• At have faste kontaktpersoner, der sikrer, at parterne har nem adgang til hinanden

• At dele viden, hvis der alligevel sker frafald, så viden om forløb og frafald kvalificerer den frem-adrettede indsats

Eksempler på kvalificering af fastholdelsesindsatsen

Udvikling af samarbejde mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner skal indtil videre drives af jobcentret

I Kalundborg indledte jobcentret med at udvikle samarbejdet mellem jobcenter, UU og sesinstitutioner i et tidligere projekt, og er fortsat i dette med særligt fokus på unge med uddannel-sespålæg. Udviklingsarbejdet har været drevet af Ungeteamet, hvor hverken ungekonsulenter eller ledelse er i tvivl om betydningen af et godt samarbejde mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner, når det gælder om at fastholde unge i uddannelse.

Modellen for samarbejdsaftalerne kan anbefales, mener de i Kalundborg. Erfaringen i Ungeteamet er, at indholdet er meget dækkende, og uddannelsesinstitutionerne er også tilfredse. Elementerne i aftalerne kan ses nedenfor.

Udvikling af samarbejdet

Ungeteamet tog indledende initiativ til møder med alle uddannelsesinstitutioner. Derfra er samarbejdet udviklet både formelt og i praksis – en længere proces, hvor der er skabt kendskab, kommunikati-onskanaler og tillid aktørerne i mellem. Der er lavet samarbejdsaftaler, man taler sammen, når unge overleveres til uddannelsesinstitutionen, og hvis der opstår problemer.

Uddannelsesinstitutioner stiller ifølge jobcentret mange krav til de unge, og det er svært at give de unge de kompetencer, de skal bruge, inden de starter. Her har mange brug for at blive holdt fast i en proces, hvor de udvikler deres sociale og personlige kompetencer. Derfor er samarbejdet mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner vigtigt.

Både når det gælder de formelle aftaler og om at få samarbejdet til at fungere i praksis, er læringen i projektet, at det er rigtig vigtigt at have en fast kontaktperson og tovholder, både i jobcentret og på uddannelsesinstitutionerne. Ellers er det svært at få indholdet i samarbejdet aftalt, sikre ledelsesop-bakning og få formelle aftaler helt på plads – og få det til at fungere i hverdagen.

Elementer i samarbejdsaftalerne

mellem jobcenter, UU og 9 lokale

uddannelses-institutioner

Tværgående arbejdsgange

Tværgående viden og overblik

Videreudvikling af samarbejdet

Aftalte kontaktper-soner/ tovholdere

Tværgående indsatser

for unge

Oplæg fra vejledere på uddannelses-institutionerne i jobcentrets ungeindsats

ca. hver 3. måned.

Besøg på uddannelsesinstitutionerne 1-2 gange om året - max 20 unge.

Snusepraktik for unge på uddannelser.

Følge undervisningen 1 dag - 1 uge.

Kun ungdomsuddannelserne.

Oplæg fra ungeindsatsen om lovgivning på beskæftigelsesområdet og ret og pligt, hvis de unge ikke fortsætter i uddannelsessystemet, men

søger kontanthjælp efter ungdomsuddannelse.

Procedure for overlevering fra jobcenter til uddannelsesinstitution, og for kontakt fra uddannelsesinstitution til jobcenter ved

risiko for frafald.

Katalog over uddannelsesinstitutionernes tilbud og støttemuligheder. Hver aktør skriver om egen indsats i faktaform. Jobcentret samler i

ét katalog, der sikrer viden og overblik hos aktørerne og kan bruges i vejledningen af unge

med behov for støtte.

Plan for årlig revidering af samarbejdsaftalerne.

Årligt møde mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner: Fælles evaluering af

den tværgående indsats for fastholdelse af unge i uddannelse.

Faste kontaktpersoner hos jobcenter og uddan-nelsesinstitutioner, når det gælder indsatser og arbejdsgange. Og fast tovholder (indtil videre jobcentret), når det gælder opdatering af katalog

og aktiviteter ifm. udvikling af samarbejde.

LÆRINGSKATALOG 37

Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

TEMA 4

Elementer i samarbejdsaftalerne

TEMA 4

Case: Fastholdelse via samarbejde

Samarbejde øger viljen til at fastholde unge, fordi uddannelsesinstitutionerne kan få hjælp til opga-ven – pointen illustreres af denne case fortalt af en jobkonsulent i Hvidovre:

En af de unge, der har været omfattet af fastholdelsesmodellen, har tidligere gået på TEC og er blevet smidt ud pga. for meget fravær. Projektet kommer i kontakt med ham, da han henvender sig i jobcentret og søger kontanthjælp. Han taler med sin UU-vejleder og tilmelder sig nu en uddan-nelse. Vejlederen sender ham over til jobkonsulenten, hvor han får snakket om diagnose og medicin, og hvad der ellers skal håndteres i forbindelse med opstart af uddannelse. Tingene bliver sat på skinner og alle er enige om, at den unge er i projektets målgruppe og omfattet af samarbejdet om fastholdelse. Jobkonsulenten fortæller:

• Den unge får begyndt, og han er lykkelig. Det går så godt – og så er han væk – ligesom de andre gange, han er faldet fra. Jeg har meget svært ved at få kontakt med ham og kan heller ikke få fat i min kontantperson på TEC og den unges kontaktlærer. Da jeg endelig får fat i kontaktlære-ren, er den unge stort set smidt ud, fordi han ikke har været der. Kontaktlæreren kender ikke til projektet, eller den unges diagnose og de 40 sps-timer (social-psykologisk støtte), der er søgt og givet til ham, for at støtte den unge i at gennemføre uddannelsen. Havde han vidst det, havde han gjort alting anderledes. Men nu har han ikke andre muligheder end at sende det sidste brev.

• Så ringer han ugen efter og siger, at han ikke aner, hvad der er sket, men nu står den unge der igen, og han har snakket med ham. Og på baggrund af det, vi har talt om, vil han lade ham blive – han har godt nok 45% fravær, så det bliver svært at få ham igennem, men han vil prøve at fastholde ham.

• Historien er jo lykkelig på den måde, at fordi jeg endelig får kontakt, så kan vi gøre noget. Men den viser også, at de gange, hvor jeg oplever, at det går galt, så er det fordi kontaktlæreren ikke er opmærksom på fastholdelsesmodellen.

Hendes konklusion er, at det skal sikres bedre, at informationen om de unge når helt frem til kon-taktlærerne:

• Hvis det skal lykkes for sådan en ung, der har så svære problemer, så må vi sikre, at kontakt-læreren får viden om den unge. Dér mener jeg, vi skal have udviklet samarbejdet nu. Indtil det fungerer, må jeg så sørge for det. Så får jobcentret endnu en opgave – men hvis det holder den unge ude af kontanthjælpssystemet, så er det vel en lille opgave. I det store hele er det gået rigtig godt, men i det her eksempel, er det mere held end forstand, at vi ender med at få det reddet.

LÆRINGSKATALOG 39

Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

TEMA 4

Hvem gør hvad

Læringen fra projekterne fører til følgende anbefalinger til, hvem der bør gøre hvad:

Jobcentret…

• Har et beredskab ift. den tværgående frafaldsindsats

• Hvis jobcentret er den aktør, der sammenbinder det tværgående samarbejde, sørger jobcentret for videndeling og at informere og evt. inddrage UU i den tværgående indsats mod frafald

• Har fast kontaktperson, der sikrer, at parterne har nem adgang til hinanden UU…

• Yder uddannelsesvejledning

• Hvis UU er den aktør, der sammenbinder det tværgående samarbejde, sørger UU for videndeling og at inddrage jobcentret i den tværgående indsats mod frafald

• Har faste kontaktpersoner, der sikrer, at parterne har nem adgang til hinanden Uddannelsesinstitutioner…

• Bruger uddannelsesinstitutionens frafaldsaktiviteter, herunder mentor på uddannelsesinstitutionen

• Er opmærksom på muligheder for støtte til fastholdelse på tværs af jobcenter, UU og uddan-nelsesinstitution

• Inddrager UU og jobcenter i et tværgående samarbejde om unge med risiko for frafald – tidligt nok til, at der kan igangsættes meningsfulde indsatser, der kan forhindre frafald

• Hvis den unge har en mentor fra jobcentret, bør uddannelsesinstitutionen have viden om det og udnytte muligheder for samarbejde mellem skole, ung og mentor

• Har faste kontaktpersoner, der sikrer, at parterne har nem adgang til hinanden

• Bør dele viden om den unge og den unges uddannelsesforløb, hvis der sker frafald, så den viden kan kvalificere den fremadrettede indsats hos UU og i jobcentret

• Sikrer information til den unges kontaktlærer om særlige forhold af betydning for fastholdelse af den unge

Mentor…

• Mentor fra uddannelsesinstitutionen kan generelt støtte unge omkring uddannelsesfaglige pro-blemstillinger

• Mentor fra jobcentret kan generelt støtte unge i problemstillinger i privatlivet

LÆRINGSKATALOG 41

Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

RELATEREDE DOKUMENTER