Fvru-

Fvru-Foruden at mange M e rin e ffcr ikkun leve a f F is t, benytter man sig og a f dem paa mange M a a d e r.

A f M u n ke eller Engelrokkens H u d - som kaldeS C h a g r i n , gjsres de nydeligste F u tte ra le r; og de V ild e bruge Benene i endel F if f t i l N aale, D x e r, Vaaben, og andet V e rk ts j.

N u ere Z vel kjede a f «t hsre mere om F i­

ffe ne ; men jeg snffede saa gjerne, at I ffu ld e 'tro e , at det i N a tu re n , som I ikke kjende nsje,

>er ligesaa fo ru n d e rlig t in d re tte t, som det

Z

dag­

lig have fo r A jn e ; og jeg vilde derfor gjsre eder vpmerrksomme paa F iffe n e , som a f D y r ere dem v i kjende mindst t il.

P a a H avets B u n d vvxer mange saa kaldte ' S s v c e x t e r , som tjene Fiffene t i l Fsde.

Foruden de F i f f , som svemnw o m k rin g ,

»gives der og en Mcengde C o n c h y l i e r i H a v e t.

iD e t S k a b , som staaer d e r, er fu ld t a f samme.

'N o g le a f dem ere, som I see, saa sm aa, at de kkun da kunne sees, naar de lcegges paa h vid t P a - s p ir ; og dog vilde de fo r et Forstsrrelsesglas have l lige saa mange S kjsnheder som Ansekterne. S ee

engang

engang hvilken nydelig Dannelse, hvilke herlige Farver de have! Zeg har seet mine B s r n , at I beundre denne skjsnne S a m lin g , og det have i Aarsag t i l ! Enhver S k a l har engang havt et le«

vende D y r i sig. Disse D y r , som fo r det meste cre dlsde O rm e , lagge T E g , som udrues enten a f M oderen, eller a f sig selv. Ungerne, som ofte ikke ere st-rre end Hovedet a f en Knappenaal, have en S k a l om sig, saafnart de ere udruede;

men denne S k a l er b lo d , og voxer ligesom O r­

men selv. E gentlig bliver S kallen haard ved en kalkagtig F u gtig he d, som daglig gaaer fra O r­

men. Denne er heftet til'S k a fle n ved en S ene.

Ormene kunne titte ud a f deres H u s , naar de finde det fo r g o d t, og krakke sig tilbage, ligesom I have scct Sneglen gjsre. S kallerne flabe de med sig, hvorhen de krybe. D e ernare sig fo r­

m odentlig a f andre D y r , S s m o s og Fiskeag.

A f dem leve mange store Fisk.

Z S to rm v e jr kastes Conchylier ofte i Land, og paa flere S te d e r opsamles de der med megen V e g jc rlig h e d , fo rd i Strandbeboerne nasten ingen anden Fode have end disse S k a ld y r. D e kostba­

reste S k a lle r gjemmes i flige S a m lin g e r, som denne

denne i S k a b e t, og de andre tjene ikke alene t i l S ta d s , saasom t i l at belsgge G ro tte r med, men og t i l N y tte . Chineserne bruge nogle istedet fo r Penge, og andre t i l at berede en S la g s P o r

-c; eelin af. Ogsaa bruges de undertiden t i l at be­

rede K a lk og E js d n in g af., og de mindste som ' G ru s i Haverne. S a a nyttig e troede I vist

ikke, ar disse S k a lle r vare!

J e g sporede i d it A nstgt Frederik F o ru n ­ d rin g o ve r, at nogle Folk leve a f disse S k a ld y r.

M e n er det mere fo ru n d e rlig t, end at v i spise .A ste rs og M u s lin g e r?

Asters og M u s lin g e r ere ligeledes Conchy- llie r . D e fsrste vise kun derved Tegn t i l L iv , a t tide aabne, og igjen tillukke deres S k a lle r. D e lstreekke en A r t Tunge eller B e n ud a f deres to- M allede H u s , og sue sig dermed fa s t, hvorved de

»meget langsomt bevcrge sig. D e S te d e r i H a ­ r v e t, hvor Asters sindes, kaldes Asterbanker.

E n anden Gang skal jeg vise eder flere a f de !

»

^H e rlig h e d e r, dette S kab indeholder. D e t du K e r rev ned F re d e rik, er B e r n s t e n eller R a v ,

>ssom og findes paa H avets B u n d , og er meget I»lekrrist. I Tiden ffukle I faae ak see, at E le k tric i­

tet

I 2 S

ter er d-'n Egenffab bos Ldskillige legemer- at de, naar de gnides, drage andre Legemer t il sig, stsde dem igjeu fra sig, og ved G nidningen give

Lys i M s rk e .

P e r l e r findes i en S la g s M u s lin g e r.

D e t er egentlig smaa S te n s , som sidde i O rm en, eller crc voxne fast ved S k a lle n . Disse S te n ere en S y g d o m hos O rm e n , ligesom hos Mennesker og andre K reaturer- A f de S k a lle r , hvori eegte P e rle r fin d e s, faaes P e rle m o r, hvoraf gjsres Halsbaand og Daaser. M e n de fleste P e rle r I see, ere noegte. Disse gjsres a f smaa G laskug­

le r , som fyldes med V o r , naar man. fsrst har ladet lsbe deri en S la g s F e rnis. . F o lk , som kaldes D y k k e r e , have Færdighed i at gaae t i l B u n d s , hvor de opholde sig i en konstig M a s k i­

n e , og samle P erlem uslinger. Perterne faae de siden vel betalte; og de som have R aad d e rtil, bruge dem t i l Prydelse paa Hovedet og K la d e r.

Folk a f Form ue bruge kostbare Klcedcr, J u ­ veler, og anden S t a d s , men de. Fattige har ondt nok ved at saae saa mange P e n g e , som han be­

hovet

I 2 l

hsver tis dr fsrste Fornsdenheder i Livet. D e som have M id le r , bsr opmuntre Konstnere og Haandvoerksmand, og kjsbe hvad disse forarbejde, fo r at skaffe sig og Fam ilie noget at leve af. M e n det er u r ig tig t , hvis de gjsre sig t i l a f R igdom og pragrige K la d e r; de burde betanke: at G u ld , S s lv og J u ve le r komme a f J o rd e n , og at de selv ikke have fu n d e t, oz ikke kunne forarbejde, end size selv tilvejebringe det: at de fineste S i l

v

-ketsjer, som de bares kun er en lille O r m s V a r k , o g a t, nasr S ilk e n endog er spunden, denm aagaae igjennem mange fattige Folks H ander. H v o rle ­

des vilde de R ige kunne leve uden den F a ttig e ? Kunde de sye deres egne S k o , bygge deres Huse, ploje deres M a r k e , falde Trceer t i l T o m m e r, og gjsre hundrede a n d r e 'T in g , som dog maae gjsres a f nogen ? D e bsr derfor vare hsflige og nedladende mod den F a ttig e , og stedse betanke, at den ringeste H aandvarksm and, som opfylder sine P lig t e r , er langt ag tva rd ig e re , naar de ikke ligssaa meget udmarks sig ved Godgørenhed og adel Tsnkem aade, som ved R ang og M id le r .

M e n den Fattige bsr heller ikke glemme, Hvormrget han skylder dr Korrnuende, og

hvor-meget

mkget han e ra fh rn g ig a f dem; han bsr vise dem Agtelse, og aldrig misunde dem deres Lykke.

D a de Fattige ingen Penge have, maatte de omkomme a f M a n g e l paa N sdvendigheder, hvis de ikke kunde fortjene noget ved deres Arbejde.

N a a r de derimod kunne faae B e ta lin g fo r hvad de arbejde, ere Le i S ta n d t i l at kjsbe hvad de behsve, og de kunne da , saa maadelige deres V ilk a a r end ere, vcrre lige saa lykkelige som de R ig e , ja undgaae mange cengstelige Bekym rin«

-e r og Farer, hvilke den rige og fornemme M a n d jevn lig er udsat fo r.

Z havde vist ikke tro e t, at Havets B u n d indeholdt saa mange S jeldenhrder. V i skulde

»

ingensinde kjendt disse, dersom der ikke vare S kibe t i l , en O pfindelse, som er meget forunderlig og n y ttig . I Skibe bringes og h e rtil, som I vide, N e tte ld u g , K a ttu n , Specerier og mange andre T in g , som v i have v a n t os t il, men gjerne kunde rmdvoere. Saaledes fsres aarlig en stor Mcengde

The

t i l D a n m a rk. T h e er en P la n te , som voxrr i China i stor OverflSLighed. Bladene a f

samme

samme te rre - i L u fte n , eller paa hede Ie rn p la - d e r, hvorved de blive krusede og sammenkrym- pede. D e re fte r indpakkes de i Kasser og D a a s rr, og sendes t i l forssjellige D ele i Verden« M e n rn god S p slko m M e lk , eller T he, lavet a f P la n ­ t e r , som gros her i Landet, er meget sundere.

F ra Vestindien faae v i S u k k e r . D e t er M a rv e n a f nogle P la n te r, som kaldes S u k k e r « r o r . N a a r disse ere modne, skjeeres de a f , og i en M o lle udperses S a f t e n . ' Denne koges og renses, in d til den er ren og tyk n o k, da den pakkes i Fade. S u k k e re t, som er korned og b ru n t, er endnu r a a t . M e n her koges og ren­

ses det i Raffinaderierne. A f S u k k e rro r Hives der v id tlo ftig e P lam ta gcr, som indbringe Ejerne mange P enge; men de stakkels N eg ere , som ar­

bejde paa samme, lide meget ondt.

N e g e r e ere sorte Mennesker. H er holde mange dem som Tjenestefolk. Z Vestindien floebe Le som Heste, og behandles ofte vcrrre end disse.

M e n dette er grusom t, da de ere M enneffer l i ­ ge saavel som deres H erre. D e t g js r m ig ondt, at jeg maa sige eder, at disse Negere kjsbes og srlges som V a re r eller E je n d o m , og ar denne

H a n d e l, sam t'den haarde M e d fa r t, der brugej imod dem, finder M edhold i L o v e .. V o r gode N egjering har im id le rtid udmce> ket sig, ved at lin ­ dre disse vore sorte V rs d re s K a a r. ^

I begribe let mine B s r n , hvor n yttig e S kibe ere; men hvorledes skal jeg gjsre eder en Nejse t i l S s e s begribelig, Z rg v il derfor tage eder med m ig hen t i l S kipp er M s ille r , hvor I skulke faae at see M o d e l l e n t i l et S k ib , det er en lille T in g , ind rettet ligesom er S k ib , men meget mindre. D e tte ville Z erfare a f Figurerne, som findes paa samme; de forestille M atroserne.

H a n v il kunne forklare eder B ru g e n a f M aster, S e j l , T ougvcrrk, og andre Dele a f et S k ib , hvilke jeg aldeles ikke forstaaer mig paa.

N a a r man v il rejse, bliver S k ib e t, hvis det ikke er gandffe n y t , fsrst repareret, saa at der fuldkommen kan holde V andet ude, og ikke skal synke. S e jl og M a ster maae vcere i god S t a n d , stsrke, tcette, og hele, paa det de kunne imodstsae V indens M a g t. D erefter forsyner man sig med S kibS tvrbakker, da andet B r s d

» ild r

vilde skimle, med adskillige Tsnder fersk V a n d , efterdi S ova nd er meget va m m e lig t, og ffadelkgr fo r Helbreden, med nogle Tsnder saltet Axekjsd og Flejk, fordr man i rum S o ikke kan fte M a r k eller E n g , mindre faae ftisk K jo d , og med flere Fornsdenheder. Iste r lages saa mange M a d u r- ker med som m uekigt; khi naar de ere opspifle, maa man undvsre dem , in d til man kan komme i Land er S te d , og faae F o rfriskn in g .

E t S k ib in d ta g e r, foruden disse Levnets- m id le r, ssm kaldes P ro v is io n , endnu Ladning, det er de V a re r, ssm Ejeren v il salge i fremmede Lande, saasom K o r n , Tom m er. S k ib e t behs- vcr et vist A n ta l M a tro se r om bord, efter dets S ro rrclse . For dem er der nok at bestille, isar i S to rm v e jr. Undertiden maae alle S ejlene hid- scs, for at imodkage V in d e n ; r il andre T id e r maae de reves, det er trakkss sammen, eller og gandske stryges, det er tages ned, fo r at fore- bygge, «t S k ib e t ikke skal kantrr ved Vindkast.

D e have store Jernkroge om bord, som kaldes A n k e r e , og mange tykke Touge, eller K a b l e r , som bindes t i l Ankerne med den ene E n d e , og t i l S kiber med den anden. N a a r de ville have

S k ib e t

S k ib e t t i l at ligge paa et vist S te d , kaste de A n ­ kerne i S s e n , hvor de gribs fast i G ru n d e n , og derved hindre S k ib e t fra ar drives bort a f S t r s m og V in d . N ogle M atroser mase, faalcrnge S k i ­ bet er under S e j l , idelig lade en L in ie , med et stort B ly lo d paa E n d e n , falde ne d, for ved sam­

me at kunne m aale, hvor dybt Vandet e r, fo r ikke at komme paa G ru n d . E n M a n d har K o m ­ passet ssr sig, hvorefter han styrer R o re t r il hvad S tre g a f Kompasset han lyster, efter den B e fa ­ lin g , han faaer a f den O ffic e r, der kommande­

rer.

N a a r S k ib e t er fu ld t ladet, og fcerdigt t i l at gaae bort, holder Kapitcenrn sig og alle S k ib s ­ folk fcerdige t i l at sejle ved den ssrfte gode V in d . M e n jeg maa nok sige eder, hvad jeg forstaaer ved en god V in d . Lad os gaae uden fo r D s re n . See nu fre m a d , det er O s t e n ; bag ved er V e s t e n ; paa hsjre H aand S s n d e n ; paa venstre e r N o r d . N u kunne I jo godt fole, at naar V in d e n kommer bag paa eder, fo r r r den eder frem ad; naar Z vende eder imod den, kunne

I ricppe imodstaae den, dersom det blaser noget sicerkt- M e n V inden blaser ikke a ltid fra samme H js rn e . Lad os nu gaae ind og see paa Io rd k u g - len. H e r er A s te n , V esten, N o rd og S sn d e n . Dersom de nu ville sejle r il er La nd , som ligger imod N o r d , Maae de have S snd en V in d fo r at komme derhen; th i kom V in d e n fra N o rd , havde de den stik imod sig, og kunde ikke komme fre m . S am m e Rejse varer derfor ikke a ltid lige la n g e , da V inden springer om fra et H js rn e t i l det a n d e t; hvilket ofte nsder dem t i l at sejle et andet S le d hen, end det de havde bestemt sig t i l , isar naar det blaser meget starkt. M e n de behsve ikke', at gaae tilbage, hver Gang V in d e n forandrer sig; th i Styrmandskonsten har kart S s fo lk en M aade at styre S k ib e t paa, saa al dr kunne komme fo rt ved at krydse frem og tilbage,, endffjsndt de komme langt hurtigere afsted, naar V inden er dem med. <

P a a nogle S teder blaser V in d e n flere M a a - neder, undertiden et h a lv t A a r , bestandig sam»

me V e j, men vender sig derefter, sg blaser fra det modsatte H js rn e i lige lang T id . S s fo lk havs dermf Len F o rd e l, at de kunne naar langt fra lig *

grnde S te d e r, og siden magelig komme tilbage igjen. D e indrette derfor og Nejsen faakcdes, at de betids kunne komme t i l hine S te d e r, for ak benytte sig a f denne V indens Forandring.

Saadanne staacndc V in d e kaldes P a s s a t v i n d e , og disse P ile paa Io rd k u g lc n betegne de S te d e r, hvor de blase.

3 7 aar Skibene ere i rum S s , seer M a n d ­ skabet hele Maaneder igjennem ikke andet end Lnfr og V and- B e tra g t her S ydhavet- M i d ­ ten a f samme er langt borte fra Land, og paa Overfiaden a f V andet er ingen V e j afstukken,

der viser, hvorledes man narmest kan komme t i l Land. M e n de fom have varet der f s r , have la g t nsje M a rk e t i l de K lip p e r, de u n d g ik , de smaa A e r de kom fo r b i, og andre Omstandighe- d e r, som kunne tjene andre t i! R egel, der vilde gjsre saMme T o u r. M a n har derfor og g jo rt K o r t eller A fte gnin ge r a f disse S te d e r i S s e n , hvilke kaldes S s k o r t . N a a r man da v il gjore samme R ejse, tager man dem med stg, og und- gaaer saaledcs K lip p e r, S andbanker, M a ls trs rn

-m r , og andre fa rlige S te d e r. M a lstrsm m e ere H v irv le r a f S s e n , som opflnge, hvad som kom­

mer dem

noer-M e d alle disse v ittig e Opfindelser vilde S s - folk dog vare yderlig forlegne, hvis de ingen K o m p a s havde om bord, det er et In s tru m e n t, som ligner S k iv e n paa ct U h r , men vise r, iste- det fs r T im e rn e , hvor O sten, V este n, N o rd og S onden er. V ise re n , som er gneden paa en M a g n e t, og derved har faaet den E genffab, at pege imod N o rd , hanger gandjke lss paa en liden S p id s i M id te n a f S k iv e n . N a a r de fsrst vide hvor N o rd e r , kunne de a ltid styre S kib e t hen t i l hvilken K a n t i Verden de v ille . I begribe a lt- saa,at et Kompas ernsdvendigtpaa ethvert S k ib .

S n a r t er jeg paa V e je n , m in gode Frede­

rik , at indlade mig i m ere, end jeg forstaacr, th i jeg ffa l aldrig negte, ar jcy er meget ukyndig i Csvcesenet. Je g er altsaa fa rd ig med S e jla d se n ; dog maa jeg fortcelle eder noget om M a gn ete n, som er en lige saa forunderlig som n y ttig T in g . ^

*

⁷

.

-M a g n e t e n er en so rta g tig , je rn h a lrig S t e n , som findes i Jo rd e n . D e n trakker J e rn og S ta a l t il s ig , saa at det hanger fast ved den.

I M e n

M e n der ere to S teder paa samme, hvor den fo r­

nemmelig har sa a d sn 'K ra ft, og disse kaldes M a g

-I

neteus P o le r. D e n ene drejer sig imod N o rd , den anden imod S o n d e n , og de kaldes derfor N o rd ­ pol og S y d p o l. N a a r I gnide Z e rn og S ta a l xaa M gnetcn, v il det og krakke andet Z e rn og S ta a l t i l sig, skjsndt i en mindre G ra d . H e r er en M a g n e t. Lad os nu sce, hvad V irk n in g de v ille have paa disse S yn a a le . Je g v il lcrgge dem paa B o rd e t. H old M agneten over dem;

see, hvorledes de springe op ! M a n skulde troe, de vare levende; men det er kun M a g n e te n , som tra k te r dem r il sig, th i de ligge gandffe stille, naar den ikke er i Ncerheden. J e g v il rsre to andre N aale, enhver med en fo rffje llig P o l. D e r­

som jeg nu bringer den N a a l, som er vedrork a fN o rd p o le n , t i l S ydpolen, v il denne stsde samme fra sig; og saaledes v il N ordpolen jage den N a a l b o rt, der er bersrt a f Sydpolen.

Zeg v il forcere dig Frederik denne nette lille M a g n e t med F u tte ra l. D e t er kun «t S ty kke S t a a l , som er gneden paa den M a a d e , jeg fo r­

talte , men den v il more dig meget- Hceng den op ved en T ra a d , og du v il fin d e , at den .ene

Ende

Ende strax drejer sig hen imod N o rd . Hvorledes M agneten kan have denne V irk n in g , kan jeg ikke gjore Nede fo r. D e r ere mange T i n g , v i see, men ikke forstaae; lykkelige ere v i im id le rtid , a t v i vide saa meget, som v i v id e !

E r det ikke ret morsomt F re d e rik, at hore alle disse mcerkvcerdige T in g ? og v il du vel love

m ig , ej at glem m e, hvad jeg har fo rta lt d ig ? T « n k engang, hvilken G lade det v il blive fok d ig , at kunne atter fo rta lle det t i l dine S s s tre , naar de blive saa store som d u ! Aeg har endnit hundrede T in g at tale med eder o m . Men v i l ikke kjede eder med for mange paa eengang»

Z h L o u ise !.d u har H a t

og

Handsker

paa;

du

v il vel bede om Tilladelse t i l

at

maatte gaae en T o u r? E fte r saa varm en D a g , kunde jeg l selv finde Fornsjclse d e ri; vor lille K ava ler v il s sikkert fslge med. K om hid m in D re n g , du er s saa a r t ig , sg saa vpm arksom , at jeg gjerne hak i dig hos m ig. Louise og jeg gaae ud i M a rk e n .

J e g fryg te r f o r , at v i ikke komme hjem t il sced- l v a n lig T i d , og jeg seer gjerne, at du a ltid gik

I 2 tid lig

»7" '

K

-»!

/s.

tid lig t i l S e n g s , fo rd i det er faa sundt, i f r r fo r S m a a fo lk ; men jeg v il dog nsdig lade dig blive

hjem m e; kom da med.

Lad os forst gaae op ad denne ffyggefulde G a n g , hvor v i kunne plukke utallige B lom ster, som ikke vare udsprungne forleden D a g ; der springer idelig nye ud, saa lange S om m eren varer.

H vad cr der? cn M u l d v a r p ! de Jord«

skud I her see, ere a f M uldvarpe- Disse S m a a - dyr ere stumme, og kunne hverken pibe eller skrige; men de lugte og hore hinanden. D e have to S jn e , og see godt dermed- S je ld e n komme de ud a f Jo rd e n uden i varme S o m m e rn a tte r, th i de kunne ikke taale F u g tig h e d , Kulde og S o ls k in . O m V in te re n grave de sig dybere ned i J o rd e n , hvor dem ikke fattes Fode, da de leve a f O rm e , som ogsaa krybe tangere ne d, naar det biiver koldt. S k js n d t M u ld v a rp e crde saa mange R e g n o rm e , der vilde beskadige P la n te r­

nes N s d d e r, saa at de gik u d , ere de dog ikke kjerkomne i en H a v e ; de beskadige og P la n te ­ rodderne, og kaste saa megen J o r d op , at m angt er F rs og mange P la n te r ffM e s og fordcrrveS

deraf.

H v o v il fsrst gaae over S te tte n ? Kavale­

ren vist fs rs t, fo r at fsre D am erne o vcr, ikke sandt Frederik? V o g t d ig , vcer ikke for hastig;

det vilde vare et bedrsveligt S y n , at see vor K a va le r falde i G rs v te n . N u ere v i da alle i B eh old .

H vilken nydelig Udsigt er ikke her! H v o r rig seer Jorden ikke u d , hvilken ffjs n B la n d in g a f G rs s g a n g , hvor Flokke og Hjorde grasse, og A g re , hvor K ornet noesten er modent t i l ar ho­

stes, og give Fsde fo r Tusinde! H v o r kjelende oz forfriskende synes ikke disse Bcekke, som snos stg imellem M a rke n e ! H vilken p rsg rig S k o v , fu ld a f Trceer, som engang skulle zive os B ra n d e og Forraad a f Tom m er. O m v i satte os her ned, fo r ret at nyde den skjsnne N a tu r ?

See der er e n F r s ! Tag den op F re d e rik ! Je g onffer gjerne, at I ikke alene ffulde kunde

/

see denne, og andre S kabninger , som Edderkop­

p e r, M u S , uden Gruelse, men endog kunne rage dem i Hcenderne. Derved blive I istand t i l at be­

tragte dem nsjere. D o g bor I ikke spsge med stige T in g , naar I ikke vide, om andre, som rre narvarende, kunde have Afsky for dem. F rs e r

- ligne

ligne den alm indelige Tudse eller Skruptudse, paa det ncer, at Kroppen ikke er saa tyk, o g F sd - herne m indre klodsede. F rser og Tudser kunne leve baade paa Landjorden og i V a n d e t. O m V in te re n , da der ikke findes tilstrækkelig Fode fo r dem , ligge de i D v a le , Tudserne paa G ru m den a f V a n d e t, i S u m p e r, eller M oradser, men Freerne i J o rd e n , under T>crer, M u r e , o. s. v . S a a fcele disse D y r see ud, saa nyttige ere de. Tudserne eede F luer, Edderkopper, S karn«

basser, og Frserne oede S n e g le , som opcrde, ellev i det mindste med deres S lim ferhcerve P la n te r og B lom ster. Ak Tudser og Froer give Lyd fra s ig , have I ofte h e rt. N o g le , som ere kaldte efter en P e d e r O x e , der bragte dem t i l D a u r m ark, have iscer megen H a rm o n i i deres S te m m e .

I have h srt om de S kildpaddegilder, som hypvigen gives i K js b e n h a v n , men vide nepxe, ar S k i l d p a d d e n ligner en Tudse, paa det ncer, at den har en S k a l om sig, ligesom Sneg«

le n , a f hvilken den kan udstrcekke H o v e d , Ha«

le og F sdder, og er saa sto r, ar den ofte vejer flere Hundrede P u n d . F ra Vestindien bringes de S kildpadder,, som fortieres i D a n m a rk .

S k ild

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 129-177)