Forforståelse

Som beskrevet i mine videnskabsteoretiske overvejelser, vil min forforståelse altid have haft en indflydelse på min fortolkning (Birkler, 2009:97). Ligegyldigt hvad jeg har for-søgt at forstå ud fra min undersøgelse, vil jeg altid have haft ”[…] en forståelse parat på forhånd” (ibid.:102); også selvom jeg gennem min projektlog har forsøgt, at sætte denne i parentes. Dermed har min forforståelse også haft indflydelse på resultaterne.

11.4.5. Teori

Jeg valgte at anvende Antonovskys teori om OAS, hvilket jeg fandt relevant til at kunne opnå en forståelse for, hvad der ligger til grund for en henholdsvis ”god” og ”dårlig”

fødselsoplevelse for fædre. Hvis jeg havde brugt en anden teori på mit materiale, ville jeg formodentligt være kommet frem til andre resultater, hvilket kunne have været mindst lige så relevant.

12. Konklusion

Mit formål med projektet var, at opnå en dybere forståelse for fædres oplevelse af forskellen på deres rolle ved henholdsvis hospitalsfødsler og hjemmefødsler. Projektet belyser nogle fædres oplevelse af hjemmefødsel efter hospitalsfødsel, hvor den skil-dring der går igen, er oplevelsen af at der er mere ro i hjemmet til at være nærværende og dermed også deltagende, fremfor på hospitalet, hvor mange fædre oplever at blive holdt tilbage. Ud fra beskrivelserne i spørgeskemaundersøgelsens svar og analyse af disse er jeg kommet frem til nogle punkter, der kan have betydning for fædres OAS ved fødsler. Af disse punkter kan jeg konkludere, at der findes to rammer omkring fødsler, som kan øge OAS. Dette er selvfølgelig en forsimplet synsvinkel, men kan måske med-virke til et nyt perspektiv på emnet.

1) Nogle fædre opnår en øget OAS ved, at fødselssituationen er indrammet af teknologi, eksperter og akutberedskab. Her kan de slappe af og ikke føle sig ansvarlige for andet end at få bragt deres fødende på hospitalet og være på stuen som en støtte undervejs.

Der vil altid være andre til at tage over, hvis situationen bliver for svær at håndtere.

2) Andre fædre opnår en øget OAS ved, at de er mand i eget hus! At parrets eget hjem er ramme for fødselssituationen, hvor omgivelserne er kendte, så faren hermed føler kontrol over situationen. Her foregår det i omgivelser, der ikke er præget af lys, lugt og lyde fra fremmede maskiner eller mennesker, og hvor faren kan slappe af uden at skulle være gæst til sit eget barns fødsel.

Indenfor disse rammer ses igen forskellige ting der kan gøres, for at fædre opnår en øget OAS i forbindelse med fødsler.

For det første oplevede fædrene at det, at være til gavn som partner både praktisk og mentalt, bidrager til en øget OAS. Her ses også en forskel på fædrene, hvor nogle får en øget OAS ved at have praktiske opgaver, hvorimod andre ved at være mentalt til stede.

Dog kan det at være den eneste til at hjælpe kvinden være for overvældende for fæd-rene, hvor det at have flere at dele ansvaret med er betydningsfuldt for deres OAS. Fæd-rene ser sig selv som værende den vigtigste person ved siden af kvinden, hvor

jordemoderen er hjælpende og ikke styrende.

For det andet har selve roen en helt essentiel betydning i forhold til at øge fædres OAS.

Her sammenfatter jeg, at jeg som jordemoder kan være med til at øge OAS ved fortsat, at skabe ro igennem information til parret om hvad der skal ske i fødselsforløbet og i

form af en attitude, der viser, at jeg ikke er bange, men har overblikket. Både i

spørgeskemaundersøgelsen og tidligere studier ses, at maskinerne på hospitalet skaber uro og dermed modarbejder OAS.

13. Perspektivering

Da jeg nu gennem mit projekt har fundet frem til, at praktisk og mental tilstedeværelse ved fødslen har betydning for fædre i forbindelse med fødsler, finder jeg det interessant, om jordemoderens praksis formelt set også indbefatter fædrene og deres oplevelse. I Jordemoderinstrukserne for Sydvestjysk Sygehus er der ikke lavet nogen direkte instrukser omhandlende at tage vare på faren og hans oplevelse. Faren er dog nævnt forskellige steder, hvor det bl.a. beskrives i instruksen Fødsel indenfor jordemoderens ansvarsområde, at han efter sine behov og ønsker skal medinddrages under hele forlø-bet, hvor også hans forventninger bliver hørt (Sydvestjysk Sygehus - Gynækologisk og obstetrisk afdelingsledelse, 2014). Fx lyder det under punktet for udvidningsfasen at

”jordemoderen bør være til stede på fødestuen kontinuerligt, når kvinden har behov for det, med henblik på den effekt det har i form af tryghed og derved forebyggelse af vesvækkelse og indgreb, samt for at medvirke til, at kvinden/familien kommer styrket igennem forløbet” (ibid.). Dette udpluk kan have en snert af modsigelse, da der står, at det kun er, når kvinden har behov for det, at jordemoderen bør være på stuen, men alligevel skal hele familien komme styrket igennem forløbet. Bør jordemoderen ikke tage hensyn til om faren har behov for jordemoderens tilstedeværelse? Og hvis han har det behov, vil den tryghed, jordemoderens tilstedeværelse skaber, vel også være medvir-kende til, at hele familien kommer styrket gennem forløbet?

Holbæk Sygehus har til gengæld flere steder i deres instruks om Den normale fødsel inddraget farens rolle og vigtigheden af hans oplevelse (Bilag 5). Fx står der at ”Partne-ren eller andre ledsagere skal medinddrages under hele forløbet så vidt muligt sva”Partne-rende til deres ønsker og behov” (bilag 5:4) og senere om de to første timer efter fødslen:

”[…] er det primære mål for omsorgen etableringen af mor/far/barn kontakt og am-ning” og ”Jordemoderen medvirker til at skabe ro på stuen, så forældrene får mulighed for at få en rolig og god begyndelse med deres barn” (Bilag 5:6). Denne instruks inddrager altså farens rolle under fødslen, men dog stadig som små udpluk i en instruks primært omhandlende den fødende.

Jeg tænker, at der måske er brug for mere synlig vejledning til jordemødre omkring, hvordan vi håndterer støtten til fædre. Der findes mange instrukser om, hvordan vi som jordemødre handler i forhold til den fødende – både med praktiske ting, men også med mental støtte. Hvad jeg umiddelbart kan se, findes der ikke konkrete instrukser og vejledninger omhandlende inddragelsen af faren under fødslen og hvordan vi som jorde-mødre kan støtte ham til en øget OAS. Da flere fædre har brug for at føle sig som en hjælp ved at gøre noget helt praktisk og andre fædre som en hjælp mentalt, kan en in-struks, i form af hvad man kan sætte fædrene til i løbet af fødslen, måske være gavnlig.

Måske dette vil hjælpe flere fædre til at føle sig som en del af fødslen, både når det gæl-der fødsler på hospitalet og hjemme.

14. Litteraturliste:

 

Annette Aggerbeck, marts 2012: Hjemmefødsler kontra hospitalsfødsler. Sygesikring Danmark. Lokaliseret [06.04.15]: http://www.sygeforsikring.dk/Default.aspx?ID=1414

Antonovsky, Aaron (2000): Helbredets mysterium. (Oversat fra engelsk) København, Hans Reitzels Forlag.

Autorisationsloven. LBK nr. 877 af 04/08/2011:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178

Bertelsen, Anne Mette Holme & Gohr, Camilla (2006): Den gode fødsel. København S, Museum Tusculanums Forlag.

Bilag 5: Gynækologisk og obstetrisk afdelingsledelse (08.05.2014): Den normale fød-sel. Region Sjælland.

Birkler, Jakob (2009): Videnskabsteori, en grundbog. 1. udgave, 5. oplag. København, Munksgaard Danmark.

Buus, Niels; Kristiansen Hanne M.; Tingleff, Ellen B. & Rossen, Camilla B. (2008):

Litteratursøgning i praksis – begreber, strategier og modeller. Fagbladet Sy-geplejersken (10), s. 1-8.

Christiaens, W., & Bracke, P. (2007). Place of birth and satisfaction with childbirth in Belgium and the Netherlands. Midwifery, 25, 11-19.

Cirkulære for jordemodervirksomhed. CIR nr. 149 af 08/08/2001:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21702

Cliff, Helen (2002): Fast ansat ved mysteriet, Den Almindelige Danske Jordemoderfor-ening 1902-2002. Valby, Borgens Forlag A/S.

Datatilsynet (red.) (2015): Kravene efter persondataloven til sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Datatilsynet (oprettet 15.05.12 - opdateret 06.05.15). Lokaliseret [13.04.15]:

http://www.datatilsynet.dk/erhverv/forskere-og- medicinalfirmaer/sundhedsvidenskabelige-forskningsprojekter/krav-efter-persondataloven-til-sundhedsvidenskabelige-forskningsprojekter/

Zeitlin et al (2010): European Perinatal Health Report – Health and Care of Pregnant Women and Babies in Europe in 2010. Europeristat. Lokaliseret [31.03.15]:

http://www.europeristat.com/images/doc/Peristat%202013%20V2.pdf

”Forældreforum” (2013): Hjemmefødsel. Libero. Lokaliseret [31.03.15]:

http://www.libero.dk/Foraeldresnak/Forum/Rum/Emne/?topicId=106986

Goldberg et al (2009-2015): Surveymonkey. Lokaliseret [10.04.15]:

https://da.surveymonkey.com

Sydvestjysk Sygehus - Gynækologisk og obstetrisk afdelingsledelse (24.11.2014): Fød-sel indenfor jordemoderens ansvarsområde. Sydvestjysk Sygehus. Lokaliseret

[22.05.2015]: http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk

Hovmand, Bente & Præstegaard, Jeanette (2002): Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi – en introduktion. Nyt om forskning (2), s. 40-57

Jensen, Torben K. & Johnsen, Tommy J. (2005): Sundhedsfremme i teori og praksis. 2.

udgave, 8. oplag. Århus 2000, Forlaget Philosophia.

Jouhki, Maija-Riitta; Suominen, Tarja & Åstedt-Kurki, Päivi (2014): Supporting and Sharing – Home Birth: Fathers’ Perspective. American Journal of Men’s Health, 2014, s. 1-9 (se bilag 2)

Lindahl, Marianne & Juhl, Carsten Bogh (2002): Vurdering af kvalitative artikler. Nyt om forskning (1), s. 17-21

Lindgren, Helena & Erlandsson, Kerstin, 2010: She leads, he follows – Fathers’ experi-ences of a planned home birth. A Swedish interview study. Sexual & Reproductive Healthcare, 2011 (2), s. 65-70.

Lov om behandling af personoplysninger, (Persondataloven). LOV nr. 429 af 31/05/2000: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828

Madsen, Svend Aage; Munck, Hanne & Tolstrup, Marianne (1999): Fædre og fødsler.

Viborg, Frydelund Grafisk

Malterud, Kirsti (2011): Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring. 3.

udgave. Oslo, Universitetsforlaget.

Petersen, Esben Nedenskov & de Muckadell, Caroline Schaffalitzky (2014):

Videnskabsteori, lærebog for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag.

Sjöblom, I., Nordström, B., Edberg, A. (2006). A qualitative study of women’s expe-riences of home birth in Sweden. Midwifery, 22, 348-355.

Statens Serum Institut, 2012: Fødselsstatistikken, tal og analyser. København S. Statens Serum Institut, Sundhedsdokumentation. Lokaliseret [30.03.15]:

http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre/Fodselsregisteret/fødselsstatistikke n2012_vers%204.ashx

Sundhedsstyrelsen (2013): Anbefalingerne for svangreomsorgen. 2. udgave. Køben-havn, Komitéen for sundhedsoplysning.

Thisted, Jens (2012): Forskningsmetode i praksis. Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. udgave, 3. oplag. København 2010, Munksgaard.

Viisainen, K. (2001). Negotiating control and meaning: Home birth as a self-con-structed choice in Finland. Social Science & Medicine, 52, 1109-1121.

15. Bilagsfortegnelse

 

Bilag  1:  Søgeprotokol  (s.  1-­‐11)    

Bilag  2:  Supporting  and  Sharing  –  Home  Birth:  Fathers’  Perspective  (Det  finske   studie,  s.  1-­‐9)    

 

Bilag  3:  Spørgeskema  (s.  1-­‐4)    

Bilag  4:  Anmodning  og  opslag  til  spørgeskemaundersøgelse    

Bilag  5:  Holbæk  klinisk  retningslinje  (s.  1-­‐8)    

In document Oplevelsen af at være en del af fødslen (Sider 39-46)