Langt størstedelen af eleverne har svaret ’enig’ til en stor del af spørgsmålene og giver derved generelt udtryk for, at være engageret i deres skoleliv. Således peger undersøgelsen på, at elever på 7. klassetrin i Danmark udtrykker et højt engagement.
Overordnet set er der stor tilslutning til de i alt 35 items inden for de fire dimensioner.
Faktoranalysen resulterer i fire dimensioner, der illustreres i figur 6.8 herunder:
Lærer/elev-forhold er den dimension, hvor eleverne udtrykker den største uenighed, når der ses på de enkelte items. Eleverne giver udtryk for en vis utilfredshed med deres forhold til lærerne eller de voksne på skolen, når det handler om det at føle sig lyttet til.
Det betyder også, at en relativt stor del af eleverne ikke oplever, at de har indflydelse på deres skole og undervisning. Et centralt fund i de foregående analyser er, at karaktergennemsnittet viser sig at have betydning for elevernes udtrykte forhold til deres lærere. Elever fra skoler med et højt karaktergennemsnit giver udtryk for at have et bedre lærer/elev-forhold i forhold til elever fra skoler med lavere karaktergennemsnit.
Skolens relevans og mål for fremtiden er en dimension, hvor eleverne i høj grad er enige i spørgsmålene. Eleverne giver udtryk for, at de kan se en mening med deres skolegang, og de har også forventninger om at skulle gennemføre en uddannelse. Generelt giver
SEI
Lærer/elev -forhold
Skolens relevans og forventninger til
fremtiden Kammeratskabsstøte Familiær støtte
Figur 6.8: Faktoranalysens resultater
140
eleverne udtryk for, at skolen er vigtig for deres fremtid, og samtidig er eleverne enige i, at de har positive forventninger til deres fremtid. I analyserne i afsnit 6.3 iagttages det, at i gruppen af elever, der oplever skolen mindre relevant, er drengene stærkere repræsenteret end pigerne. Samtidig bekræftes det, at når eleverne oplever skolen som mindre relevant, kan der ses en tendens til, at de også vil give udtryk for ringere grad af støtte hjemmefra. Således peger resultaterne på, at drenge med lav familiær støtte oplever skole og uddannelse mindre relevant end andre elever. Karaktergennemsnit viser sig at være relevant for, om eleverne giver udtryk for at kunne se relevans af skolen og forventninger til fremtiden. Der ses signifikant sammenhæng mellem karaktergennemsnit og elevernes besvarelser inden for denne dimension sådan, at jo højere karaktergennemsnit skolen har, des mere enige vil eleverne være i de pågældende spørgsmål. Et resultat der tyder på, at elever på skoler med højt karaktergennemsnit i højere grad finder skolen relevant end elever fra skoler med lavt karaktergennemsnit.
Denne sammenhæng gør sig især gældende for elever, der ligeledes udtrykker uenighed i spørgsmålene relateret til lærer/elev-forholdet.
I dimensionen kammeratskabsstøtte er eleverne overvejende enige i mange af de items, dimensionen indeholder. Eleverne er enige i, at de har venner på skolen, og de kan samtidig lide at tale med de andre elever. Der er altså tilsyneladende ganske få elever i undersøgelsen, der oplever, at være helt alene på skolen. Alligevel viser resultaterne, at selvom eleverne har venner på skolen, oplever de ikke nødvendigvis, at de andre elever er opmærksomme på dem, og at de er der for dem, når de har brug for det. Resultaterne påviser, at langt størstedelen af eleverne giver udtryk for at have venner på skolen, men når der kigges nærmere på de items, der relateres til de venskabelige forhold, er der indikationer af, at kvaliteten af venskaberne ikke nødvendigvis er af en sådan karakter, så de kan bruges, når eleverne oplever at have problemer i skolen. Analyser i afsnit 6.3 peger på, at det særligt er pigerne, der udtrykker manglende kammeratskabsstøtte. Piger med lav familiær støtte er i denne forbindelse stærkere repræsenteret end andre elever.
141
I dimensionen familiær støtte viser det sig, at eleverne overordnet giver udtryk for, at de har den fornødne hjælp og opbakning hjemmefra. Det er kun et fåtal af eleverne, der svarer ’uenig’ til, at de kan få hjælp hjemmefra. I analyserne i afsnit 6.3 ses det, at elever, der udtrykker manglende støtte fra familien, tilsyneladende er mere udsatte i skolen.
Således er disse elever stærkere repræsenteret end andre elever, når det handler om skolens manglende relevans og kammeratskabsstøtte. Det er tilsyneladende sværere for drenge med lav familiær støtte at se det relevante i skolen og have positive forventninger til deres fremtid. For pigerne korrelerer den lave familiære støtte med lav kammeratskabsstøtte.
Resultaternes indflydelse på udvælgelse af klasser
Lærer/elev-forholdet har stor betydning for resultaterne, men analyserne viser, at der inden for alle fire dimensioner viser sig at være en sammenhæng mellem karaktergennemsnit og elevernes besvarelser og udregnede scorer. Jeg prioriterer på den baggrund at udvælge klasser til de forestående kvalitative undersøgelser fra skoler med forskelligt karaktergennemsnit. Når der ønskes en diversitet i de udvalgte klasser, defineres ud fra deres gennemsnitlige præstationsniveau, handler det om muligheden for at se, om elever fra skoler med et lavt karaktergennemsnit vil betone andre faktorer som særligt centrale ved lærer/elev-forholdet og undervisningen end elever fra skoler med et højt karaktergennemsnit. Diversiteten kan således give mulighed for dels at pege på nogle mere ensartede og samlende tendenser, men jeg vil ligeledes have fokus på, hvor i elevernes prioriteringer og perspektiver der kan iagttages at være forskelle.
Der viser sig tendenser i datamaterialet, der kræver mere uddybende undersøgelser af mulige forklaringer på årsager hertil. Resultaterne peger på, at elevernes forhold til lærerne og voksne i øvrigt på skolen kunne være bedre. En femtedel af eleverne føler sig ikke lyttet til, og cirka en tredjedel af eleverne oplever ikke, at de har indflydelse på, hvad der sker med dem i skolen. Resultater der giver en øget nysgerrighed på, hvad der karakteriserer den undervisning, hvor eleverne faktisk giver udtryk for, at de både bliver lyttet til og har en vis form for medbestemmelse. Det iagttages på den baggrund at være
142
interessant, hvilken betydning eleverne tillægger deres forhold til lærerne og deres klassekammerater, når de kommer fra klasser med et højt engagement.
Betydningen af relationen mellem det sociale og det faglige forhold til lærerne forfølges i de kvalitative undersøgelser, hvor elevernes iagttagelser i højere grad udfoldes.
143