Fisk

Der findes ca. 230 fiskearter i Nordsøen. Diversiteten af fiskearter er lav i den lavvandede sydlige del af Nordsøen og den østlige del af Kanalen og stiger mod vest. Artsdiversiteten er generelt højere tæt på kysten, hvor habitatdiversiteten stiger. Variabiliteten i fiskebestandene skyldes variation i æg- og larveoverlevelse, som angiveligt reguleres af forskellige faktorer, som f.eks.

havtemperatur og -strømme, der påvirker larvernes drift til opvækstpladser, og tæthedsafhængig rovdrift på æg og larver. Den årlige variabilitet i rekrutteringen af unge dyr varierer med faktor 5 for ising, faktor 50 for søtunge og mere end faktor 100 for kuller. For de fleste arter varierer forholdene i forbindelse med fouragering og gydning /10/ i løbet af året og over flere år.

En fiskeundersøgelse blev gennemført i perioden fra november 2002 til juli 2003 ved Halfdan-platformen, som er beliggende ca. 10 km fra GORM-projektet. Der blev registreret i alt 16

fiskearter: otte pelagiske og semipelagiske (hestemakrel, makrel, torsk, grå knurhane, sild, tobis, brisling og hvilling) og otte bentiske arter (håising, almindelig ising, stribet fløjfisk, rødspætte, kuller, panserulk, rødtunge og stenbider) /19/.

De dominerende arter var: brisling, sild, hvilling, grå knurhane, hestemakrel, makrel, almindelig ising, håising og rødspætte. Sild og brisling blev registreret om efteråret, mens hestemakrel og makrel blev registreret i sommerperioden. Almindelig ising, håising og grå knurhane blev registreret på alle årstider.

Bestandtætheden af fisk i den centrale del af Nordsøen er relativt lav sammenlignet med andre dele af Nordsøen. Fiskefaunaen er domineret af almindelig ising, grå knurhane og hvilling /135/.

Biologien for de dominerende arter, der er registreret i området, er beskrevet i Tabel 5-1.

Tabel 5-1 Udbredelse af og biologi for dominerende arter registreret i området /23//24/. Yderligere oplysninger om gydeområder og fangst findes for udvalgte arter i /3/.

Art Udbredelse og biologi Hestemakrel

(Trachurus trachurus)

Hestemakrellens udbredelse er begrænset om sommeren med den største tæthed i den sydøstlige del af Nordsøen. Voksne findes også langs sokkelkanten i den nordlige del af Nordsøen. Arten findes ikke i den centrale del af Nordsøen. Unge hestemakreller er pelagiske arter, der lever af planktonorganismer. Større individer lever af små fisk (f.eks. sild, torsk og hvilling). Gydningen i Nordsøen topper i maj og juni. Gydning finder sted ud for Belgiens, Nederlandenes, Tysklands og Danmarks kyster.

Håising

(Hippoglossoides platessoides)

Håising findes i hele Nordsøen. Den foretrækker bløde bunde. Larver leder af plankton, diatomeer og copepoder. Den foretrukne føde for større fisk omfatter søpindsvin, slangestjerner, børsteorme, krebsdyr og småfisk. Gydning finder sted om foråret i 100-200 meters dybde.

Makrel (Scomber scombrus)

Makrel er udbredt i hele Nordsøen. Makrel lever af forskellige pelagiske krebsdyr og småfisk. I Nordsøen overvintrer makrel på dybt vand langs kanten af kontinentalsoklen, og om foråret migrerer den voksne makrel mod syd til gydeområderne i den centrale del af Nordsøen. Disse gydeområder strækker sig også langs Norges sydkyst og ind i Skagerrak. Gydning finder sted mellem maj og juli.

Almindelig ising (Limanda limanda)

Ising er en bundfisk. Den lever på sandbund ned til en dybde på ca. 150 m. Dens foretrukne føde omfatter søpindsvin, slangestjerner, børsteorme, krebsdyr, muslinger og småfisk. I Nordsøen finder gydning sted mellem april og juni.

Rødspætte (Pleuronectes platessa)

Rødspætte foretrækker sandede sedimenter, men ældre fisk kan også findes på grovere sand. I løbet af sommeren er unge rødspætter koncentreret i Sydlige Bugt og Tyske Bugt, og de findes også langs den britiske kyst og i Skagerrak og Kattegat. Unge fisk findes i lavere tætheder i den centrale del af Nordsøen, men de findes næsten ikke i den nordøstlige del. Rødspætte er en opportunistisk art, der primært lever af bløddyr og børsteorme. Rødspætte gyder om vinteren fra januar til marts. Gydning finder sted i den centrale del af Nordsøen og i Den Engelske Kanal.

Grå knurhane (Eutrigla gurnardus)

Grå knurhane findes i hele Nordsøen. Den er mest almindelig på sandede bunde, men findes også på mudder-, muslinge- og klippebund. Om vinteren er grå knurhane

koncentreret nordvest for Doggerbanke i en dybde på 50-100 m, mens tætheden er lav i områder ud for den danske kyst, i Tyske Bugt og i den østlige del af Sydlige Bugt. Unge fisk lever af forskellige små krebsdyr. Ældre fisk lever primært af større krebsdyr og småfisk. Udbredelseskortene viser et markant årstidsbestemt migrationsmønster fra nordvest til sydøst, som er ret usædvanligt. Bestanden er koncentreret i den

centralvestlige del af Nordsøen om vinteren, hvorefter den breder sig til den sydøstlige del om foråret for at gyde. I den nordlige del af Nordsøen forekommer sådan migrering ikke. Gydning finder sted om foråret og sommeren.

Art Udbredelse og biologi Sild

(Clupea harengus)

Sild findes overalt i Nordsøen. De pelagiske larver lever af copepoder og andre små planktonorganismer, mens unge fisk primært lever af calanoide copepoder, men lyskrebs, hyperiide amphipoder, unge tobis og fiskeæg indgår også i deres føde. Større sild lever primært af copepoder og sekundært af småfisk, pilorme og ctenophorer. Efter at have tilbragt de første leveår i opvækstområder nær kysten bevæger de toårige sild sig ud på dybere vand og tilslutter sig til sidst den voksne bestand i føde- og

gydetrækkene til de vestlige dele af Nordsøen. Sild er demersale gydere, som lægger deres klæbrige æg i relativt lavvandede områder på grovsand, grus, muslingeskaller og mindre sten. Fiskene samles på traditionelle gydepladser, hvoraf mange findes på banker i relativt lavvandede områder.

Brisling (Sprattus Sprattus)

Brisling er mest udbredt syd for Doggerbanke og i Kattegat. Larverne lever af diatomeer, copepoder og skaldyrslarver. Efter metamorfose lever den også af større

planktonorganismer. Gydning finder sted i både kystvand og offshore i løbet af foråret og sensommeren, men den topper mellem maj og juni.

Hvilling (Merlangius merlangus)

Høj tæthed af både små og store hvillinger findes næste overalt i Nordsøen. Arten findes typisk nær bunden på 10-200 m dybde. Pelagiske larver lever af copepoder i nauplii- og copepoditastadiet. Umodne hvillinger lever af krebsdyr, som f.eks. lyskrebs, pungrejer og crangonrejer, mens modne hvillinger næsten udelukkende lever af fisk. Gydning finder sted fra januar i den sydlige del af Nordsøen til juli i den nordlige del.

Der eksisterer to hovedformer for gydning: demersal og pelagisk gydning.

Demersale gydere lægger deres æg på havbunden, alger eller klipper. Det foretrukne habitat for demersale gydere afhænger af arten.

Pelagiske gydere har fritflydende æg, der næres i vandsøjlen. Gydepladserne for pelagiske gydere er ofte store og mindre veldefinerede, da de kan skifte fra år til år. Hydrografiske forhold, der er afgørende for pelagisk gydning, spiller en vigtig rolle for reguleringen af gydepladsernes grænser. Pelagisk gydning finder hovedsagelig sted på 20-100 m dybde. Pelagiske æg og larver føres mere eller mindre passivt rundt med havstrømmene. Nogle føres til opvækstområder, mens andre forbliver i vandsøjlen. Larvernes vækst og transporten af larver og æg påvirkes af en lang række miljøfaktorer, f.eks. strøm, vind og temperatur.

En fiskeundersøgelse blev gennemført i perioden fra november 2002 til juli 2003 ved Halfdan-platformen, som er beliggende ca. 10 km fra GORM-projektet. Fiskeæg fra følgende 13 arter blev registreret: almindelig ising, rødspætte, håising, torsk, rødtunge, makrel, hvilling, pighvar, fjæsing, grå knurhane, tungehvarre, havkvabbe og stribet fløjfisk /19/. Da Halfdan og GORM-projektet ligger forholdsvis tæt på hinanden (10 km), gyder disse arter sandsynligvis også ved GORM-projektet.

GORM-projektet er beliggende i et område, der er udpeget som en relativt vigtig gydeplads for torsk og hvilling. Makrel og rødspætte gyder også i området eller i nærheden (Figur 5-6), men det er tilsyneladende ikke et vigtigt gyde- og opvækstområde for andre kommercielle arter /3//22/.

Figur 5-6 Gydepladser for torsk, hvilling, makrel og rødspætte i Nordsøen. Figur gengivet ud fra North Sea Atlas /3/.