Fierde Seene

» »

Grevinden, Pienne, Marqvisen.

F

Marqvisen.

N u , -m in H e rre ?

- Grevinden.

N u ?

. Marqvisen.

H vad har D e faaet a t vide om ham ?

' Pienne.

' ' I n t e t . In g e n af hanS Naboer veed enten hvad han har v a re r, eller hvad han er. Foruden to M o d - r e r , er der ingen a f HanS F o lk, som tiender ham.

.D e troe han er af hsi B y rd . H an beboer et stort P alads., har smukke Heste, en glimrende Eqvipage, udsogt P ra g t og B etieyte i.M crn g d e . S o m dc r^ sy.

»es, er Han kommen langveis fra t i l P a r is , hvor han

. . . ^

C z er

er ubekendt og har in te t at forrette. Je g har spurgt endogsaa den mindste B e tie n t; men de vidste in t e t ; og

M o h re rn e , som vide a lt, ere tause, fom M u re —

Marqvisen.

D e t er noget, som ret karr plage mig. M i n H e rre ! dersom de besidder mindste Menneskekærlighed, saa maae de skaffe mig Oplosningen paa denne msrke T a le , eller jeg gliver gak — — J a , jeg svarger D e m , ret gal — — dog gal er ikke irvk, m in Skiebne er bestemt, D e skal miste m ig , la m in H erre, inden tre D a g e , jeg er vis derpaa; da jeg dser a f

hare N ysg e rrig h e d

Pienne.

Z S andhed, Sygdommen er meget betankelig, og jeg seer allerede i deres S in e en Uroelig I l d : det kan have farlige Folger. J e g v il vare deres D octo

r-Grevinden.

D e spsger; men jeg er visselig bekymret; dette Menneske foruroeliger m ig , og M arqvisens uhsflige B r e v ---^

Pienne.

H v o rfo r v il D e foruroelige s ig ? H vad har gior^

D e m saa frygtsom ?

Marqvifen.

M k t uhsflige B r e v ! og jeg taaler med koldt B lo d saadan Fornærmelse! u h s fiig ! A ltsaa har man ikke langer Lov at lee paa N arrenes Bekostning? ^ lh ! lad os dog fo r alting beholde saa sod en TidSforhbiv»

th i dersom D e v il skille os pcb den Fornoielse at spille G ie k , satirisere vg bagtale, hvad v il de da gisre a f os?

P ie n n e .

(til Grevinden,)

M arqvisen har R e t , F r u e , man maae vare bil- lig , og skaane eljkvcerdige G aver. Bagtalelse er en a r­

tig og paa ingen Maade nedrig T id s fo rd riv - S a tire n er cn menneskelig og kierlig Fornoielse, og dette G ia k - kenspillerie er saa anstændigt, saa meget efter M o d e n , saa adelt, — --- - A h ! Giakkenspillerie er indtagende.

Marqvisen.

H s r , m in H e rre , som D eres oprigtige Veninde bor jeg lade D em vide, at jeg fo r m it Livs Lyksalig­

heds S k y ld aldeles ikke elsker D e m , og har ikke heller nogen Lyst d e rtil; men at D e ikke v il holde o p , fsrend D e har g io rt sig forhadt. J e g v il nok lee paa andre- R e g n in g ; men andre maae ikke lee paa m in .

Pienne.

Zeg stal fore mig Advarselen t i l N y tte « . ...

Grevinden.

»

--J e g forstaaer m ig ikke paa dem — de elske hin*

anden, og dog er de a ltid i S t r i d med hinanden —

Pienne.

E i ! det er just Finheden. Bestandig Fred falder tilsidst kiadsommelig; M a n bliver urens fo r et A i r - b lik ; man seer s u u rt, man skander fo r e n , F o ra n ­ drings S k y ld , brrpaa folger Forligelse; derefter elsker

C 4 man

>

gal- in d til fsrste man raader D od

,

--man hinanden stia --man maae blive Lejlighed: -Der er paa den Maade paa dec Eensfvrmige i Livet.

Marqvisen.

A r tig sammensat! —

' ' « *

Pienne.

M e n jeg glemmer noget v ig t ig t , som bor gisre D em roclig i Henseende til C a rl M o rin z e r. Ilagret hans R igd om , har dog de, jeg sik M unden aabnet paa, sagt m ig , at han er menneskelig, adelmodig.vg fselsom.

M e d alr der grove i -hans Opforsel er han dog orm Aiomgelig. H am er hastig; men mcnncffckicerlig vg god.

H a n g is r vel imod dem, som ere omkring ham. H an Har et .got H ie rtx og slette M a n e re r., K o rr sagt, hans B lo d , som kcger for ingen T in g , g is r, ar han under- riden snakker over sig, da han dog baade har V ittig h e d og Forstan.d. .Saalcdes har man afmalet mig ham, og alle de E fte rre tn in g e r, jeg har faaet, stemme overeens, og D e har kun lidet at befrygte a f et Menneske, der besidder ake disse Egenskaber. »

» s / n

-i.

l ' .

» » > » i i

FcmtcScene.

Grevinden, La Flenr, Pienne, og Marqvisen.

, - ^

7 t

-»>'

i

L a F le u r .

(meget forssrcekket.) H r . 'M o r in z e r

O* . »

C

Grev-Grevinden og Marqvisen.

. N u da?

La Flenr. .

Forlanger indstændig at tale med Grevinden et A ieblik. H an seer forvildet u d , og taler som en ra­

sende- A h ! v il D eres.N aade sslge en tro Tieners Raad, saa ncegrcr D e sig hiemme. Denne K a rl er'ikke a t lide paa, og han k u n d e

-. ^

Grevinden.

T ie stille, og lad ham komme ind- —

(han gaaer.) .

^

-Siette Scene.

, Marqvisen, Grevinden, Pienne.

^ - Marqvisen.

Je g v il vcere tilstcrde. Bessgelsen hliver ly s tig , -g jeg v il moere

mig-Grevinden. ' ,/

-N e i om D em behager, saa stal Greven folge D em ind i m it Kabinet. —

Marqvisen.

O g h v o rfo r?

Grevinden. "

Je g er bange for D eres' S p s g : den er altid a r­

t ig ; men i delle A ieblik maae jeg beflitte mig paa koldt B lo d og O v e rla g , og, ikke jk io n n e .Z n d fa ld . . . s

C S M a

r-L_.7

-»

t

Marqvisen.

D e t er virkelig S kad e; S am talen vilde blevet ind«

tagende, men D e v il adlydes ( t i l P icnne) Kom , m in H erre, siden Tiden endelig ffa l falde mig lang i DereS Selskab.—

Pienne.

E n elskværdig K om plim ent! D e er i Sandhed a lt fo r arrig. —

(de gaae,)

Syvende Scene.

Grevinden, Morinzer.

Morinzer.

Endelig seer jeg D em , Frue Grevindes endelig fin«

der jeg 2)em engang! (han v il ikke modtage en Lenestoel, hun tilbyder ham) G io r D e m ingen Ulejlighed: scet D em ,

jeg beder. —» .

Grevinden«!

M i n H e r r e ! — — »

Morinzer.

N e i, n e i, jeg befinder m ig ret vel ved at siaae.

S « t sig. —

Grevinden.

M e n D e ma'ae forsk tage

Plads-Morinzer.

M in G u d ! ingen Omstændigheder, dem kan jog

for

M in D s d ikke lide. A rg gaaer frem og. tilbage.

J e g staser, jeg scrttsr mig - - — H vad fattes D e m ? D e kan knap drage Aanden. H a r D e o n d t? H v o r ? J e g g is r D em bange! retfærdige H im m e l! hvor er jeg ulykkelig! jeg .mishager D em ^ -7— M i n Nsrvcrrelse er D em imod —- --- H vad har jeg da g io r t, som kan foruroelige D e m ? Dersom D e vidste, hvad der har

bragt mig hid? — Vcer ikke bange. F ru e , fog a t beroeligr sig. J e g er en Tosse, mere at beklage end a t dadle; jeg er en Tosse; men som man ikke bar Nvdig at frygte fo r. —^

Grevinden.

J e g fry g te r ikke, m in Herre — — E n liden G y ­ sen giorde mig bestyrtset, da jeg saae D em . Havde jeg vcrret bange , havde jeg ikke taget imop Deres Bess-

gelfe. —

Morinzer.

O g t i G a n g e ; ja t i Gange har jeg maldet mig ved Deres P o r t - - — E n forbandet S ve itze r, en tyk K ieltrin g , det Pokker komme efter ham med hans fo r­

rykke S p ro g og hans besmurte Fises, ha r afviist m ig fti Gange. H)et er efter Deres O rdre, og hvis ikke skuldr

pen S kie lm —- 7-^

Grevinden.

M e n m in H e rre , jeg haver jo ikke den ZEre a t kiende D e m . 7—

Morinzer.

Kiender D e mig nu bedre? —

Grev-Grevinden.

D e t kommer blot an paa D e m , at give sig til- kiende med en mildere Tone.

—-Morinzer.

»

D e t er sandt, jeg har U re t; men saaledes er m in M aade. M a n maae holde mig den tilg o d e , og m in Hensigt er ikke i mindste Maade ac fornarm e D em . T ilg iv m ig. Je g er en redelig S se m a n d , dristig, f r i ­ postig, og a rlig i H ie rtc t. N oget b.uk, det er sandt;

b a a r d --- M e n jeg er kommen i Vane dermed. P a a S o e n har man ingen Fruentim m er. D e r legger man sig efter ZErlighed og ikke efter Kom plim enter. —^

Grevinden.

Z rg holder af Deres O prigtighed, den gotgi-p alt. —

Morinzer.

O h ! at jeg er o p rig tig , det er saaledes Landets N a t u r —

Grevinden.

Saameget desbedre; men tilla d , m in H e rre , at jeg siger D e m , man burde rette sig noget efter M oden, escrr Levemaaden i P a r is -7"

Morinzer.

I c g v il rette mig derefter —

Grevinden.

G o r!

M o

-Morinzer.

Dersom man maae vcrre paa M oden, fo r at be­

hage D e m , saa v il jeg vare det. E ljk mig kun, det er heele S a g e n , og jeg v il rette mig efter D eres H a ste r —

Grevinden.

J e g elske D e m ?

. I h ja !

Morinzer.

Grevinden.

J e g har faaet deres B re v .

-Morinzer.

D e t er fa n d t, tilla d m ig , D e , som taler om H oflighed, Levemaade, tilkommer deres S v a r vaa m it B re v dette N a v n ? " N E J . , , E t eneste O rd I n t e t ,

uden ec O r d : E r blot N E J ! I Sandhed, F ru e , D e udtrvkker sig korr. J e g er dog vel et u d fs rlig t S v a r vcerd. Je g tilstaaer dette, N E J har fo rv irre t mig. D e franske F n re n tim re , siger n ;a n , ere artige, hoflige. D e er mig et V eviiS paa, at de ere smukke;

men artige — . —-> det maae Deres Seddel besvare —

Grevinden.

Denne P o s t, m in H e rre , g is r mig lige saa ondt som D em . D e maae ikke tilregne mig den. E n ube­

skeden Veninde, som jeg forgiseves sogte at holde der­

f r a , h a r ,, fo r at sorilsie sig, og af S p o g , imod m u;

V illie ,

V illie , havt dette In d fa ld , som billigen fortryder baade D e m , m in H erre, oz mig.

Morinzer.

D e t t r Nsk, naar man Undskylder sig. Jeg ved de r, at dette forbandede I n d f a ld , hvorover D e synes saa skamfuld, kommer fra dette skeptiske F ruen tim m e r, som altid le e r, og font ssr nyligen ncrr havde g io rt mig gal? Je g har kunnet tiltr o r D cM saadant! '— —

O m Forladelse! tusinde gauge om Forladelse. --- M ed saadanue milde H in e at voere ssoptijk, s to lt! --- Hvem , D r ? — Og jeg har kunnet tceuke det! — Jeg er a lt for strafværdig. D e kan inrcr g is re , som for- tiener Dadel. D e kan bringe min Forstand i Uorden, giore mig bedrovet, legge mig i G ra v e n , uden at have anden S k y ld deri end den, at D e cr c l j k v a r d i g >

Grevinden.

D e smigrer for mig — >

Morinzer.

Jeg siger Sandhed. N u da jeg ikke meere tv iv ­ ler em D em eller deres A rtig h e d , saa lader os igien komme t i l der, som har sort mig hid. Je g g isr ingen K rum spring, jeg gaaer lige k il, og fslger m in V e i lige frem. J e g elsker D e m , m it D re v maae have ovcrbe- viist D em derom. J a , jeg cljker D e m , og det af m it inderste H ierte. V i l de givre sig med mig. Frue Grev«

in d e ? D e kan aldrig finde en M a n d , som mere inder­

lig elsker sin Kane. M i n Rigdom er um aadclig, oz bestaaer i C o n ta n te r, der kan jeg bevise; jeg legger dem t i l D eres Fodder tilligemed m in Kicrlighed. B c v iis

Mig

mig den Naade at tage M o d begge D rele. J e g v il ikke kiobe deres H a a n d , den er trs ta tte rlig , denne kicere H a a n d , og fo r at besidde den tzen D a g — ' ->— gav jeg M i t Liv ja med Glade gav jeg der.

Grevinden.

D e g is r mig reeirt f o r v ir r e t, m in Herre. M i t H ierte er indtager af saa smuk en Opforsel — T i l B e lsn n in g fo r al den K ie rlig h e d , D e tM ' viist mig ,

Maae

jeg sige' D e m , a h !

at

dette H ierre — '—

Morinzer.

Forkaster m ig ? Og hvorfor? H vad modbydeligt er der da hos m ig? Je g er ikke smuk; men horer der in ­ tet til LEgtefkab uden ec kisnt A nsigt? B o r Carakkeren ikke komme i B e tra g tn in g , da den bliver tilbage, naar Ungdommen er bo rte ? S e r Maaneder efter D ry lln p c t forsvinder al Blcndverk, og man dommer med S tr e n g ­ hed om hinanden. Skionhed taber sin bedragerste M a g t, man .varmer sig t i l .Ansigtet og man finder sig i dcr heftige. Tiden er den oprigtige Kierligheds Provesteen, V ittig h e d , Forstand, HiertetS gode Egenskaber cre allcne varige Skionheder .

»

Grevinden.

Det er sandt, men

-Morinzer.

M e n - - M e n jeg mishager D em —->

H v o rfo r? J a , ja , hvorfor? H vad er min Forbrydelse?

Ec det at jeg elsker D e m ? A h ! der er imod m in V il- lie. J e g solsikker D em , en ublid- Skicebne tv in g e r Mig,

4 8 Den butte Elsker.

og paa eengang forbander og elffer jeg min P la g e : J e g fly e r; men forgicrves. Kicrrlighcd drager mig kil D e m ; den er o v e ra lt; th i overalt seer jea D e m ; til min Ulykke er alring K ie rlig h c d , og det, som jeg tro e r, lige in d til den L u ft jeg aandcr.

Grevinden.

G iv D em tilfre d s , min H e rre , jeg seer, jeg be- klager, jeg foler den bedrøvelige F o rfa tn in g , hvori jeg har sat Deres H ie r t e ; har D e im idlertid raadsort sig med m it Hierre for at vedligeholde en saa heftig Lue?

J a , m in H erre, D e elsker m ig ; men er derfor jeg fo r­

bunden til lerslndigen at overgive D em m it H ie r te ? H v o rfo r skulde Deres Kierlighcd giore mig opbragt imod D e m ? H o r F o rn u fte n ; bcbreid m ig ikke det, som ikke er min F e il; m it H ie rk e /fo m ikke kan elske D e m , t i l ­ byder D em al sin Hsiagtcisc. Deres tilkommer mig

— J a , D e rilstaaer mig den. Jeg v il langt fra 'ikke drive S p o t med det Onde, D e udstciaer- Jeg

har

Aflkye for denne urimelige S c ir , e n 'S e le r , som er a lt fo r almindelig i denne fordervelige T id , da et barbarisk Fruentim m er gotcer sig med at pine der H ie r te ,

hun

har saaret —

Morinzcr.

E l! alt dette gior mig just mismodig. N e i, jeg kan ikke anklage D em for noget. D e t er sandt, jeg

elsker D e m ; ja, jeg elsker D e m ---N u hvad? D e t .er allene.m in S k y ld , dersom jeg ikke kan behage D em . .V illic n er frie, jeg veed der. Hvormed skal jeg bestride Deres S rre n g h c d ? M e d hvilke Vaabcn ? P aa D eres Side. cre P udigheder, K ie rlig h c d ---Kierlighcd al­

ene

lene er paa m in ; men sig m ig , naadigeF rne, svar m ig , har jeg en M edbejler? Voer o p rig tig ; dette H ie rte , som jeg ikke kan indtage, brander det a f Kicrlighed fo r

en anden?

Grevinden.

M i n H e r r e

---Morinzer.

, D e betanker D em —7 --- Hvilken Hemmelig­

hed? — . — — - Tael. D e er Enke, og — H im m e l!

D e er uroelig! J a , D e elsker; ja , D e er elsket! A f N a tu re n er jeg god og fo ie lig ; . men i Heftigheden a f den. T v iv l, jeg foler i m in S ie l, er jeg en D ievel der lader-jeg D em vide. J e g - v il see m in M edbejler,

det er he.flnttet. Je g maae see ham- J e g maae igien- nembore ham , eller han m ig , og saa er det ude.

Grevinden.

M i n H e rre ! D e mtsbrngcr m in a lt fo r store Foiclighed. M e d hvad R e t kommer D e r il mig og udforsker mine Hemmeligheder/ og vaalegger mig Love?

M e d hvad R e r ? ---Jeg har Medynk- med en fo r-vidt dreven Gatskab, der har overfalder D em imod D e ­ res V illie - * D e horer inret riden et blin d t-R a se rie , jeg hat vildet satte al m in Taalmodighcd derimod. Je g troer ikke, jeg har sagt D em , at nogen anden har in d ­

taget m it H ierte — — men om end saa v a r , hvad kunde D e have at sige m ig? D a jeg selv raader fo r m in H a a n d , kan jeg da ikke efter eger Behag , handle med e t'H ic r r e , over hvilket D e , m in H e rre - ikke

ha-D ver

ver det mindste a t sige ? F ordi D e ciffer m ig, bsr'jeg derfor agte D e m ?

Morinzer.

J a , dersom det er en Lykke for D em at vare tilbedet

Grevinden.

M i n H e rre ! D e afnoder mig en »Neget grusom Tilstaaelse; rnen jeg ffyldcr Deres vildfarende H ie rte den- J e g forstaaer ikke den KoNst, at vedligeholde en I l d , som jeg selv intet fornemmer tik. J e g elffer D e m ikke, og jeg agter ingen uden den, som jeg beha­

ger , og som jeg elffer. D e t var ak fornarm e, det va r at bedrage D e m , m in H e rre , om jeg vilde give D e m et svagt Haab vin en uvis Lykke, som beroede paa Fremtiden. Foresat D em ikke, ved en haardnakken El»

ffo v at forstyrre min Roelighed; og lader oS begge ar­

bejde paa, a t forskaffe D em Deres igien.

Morinzer.

Man

maae tilstaae, at jeg er reent ulykkelig! Je g komrner hid fo r at sdelegge et Umenneske, fo r at bringe hende i samme forfardelige Tilstand, hvori en fo rb ittre t M a n d s Had havde sat mig. J e g reiser over Bierge og S o e r , jeg kommer fra Verdens Grcendser, i det Forsat a t gisre en Utaknemmelig ulykkelig, m in Z E re, m in retfardkge S a g , alting fordrer det, alting smigrer m ig.

D e n Grusomme benytter sig a f mine M idler« J e g ha­

der, jeg har Afskye for hende: Zeg v il see hende, jeg ceer, jeg tilbeder hende, og m it Forsat forsvinder. Veed D e hvem jeg e r, urcrfardige, og barbariske Kone? T a n

-s u S

»t

»S

ker B e paa den S k ia d n e , et reneste O rd a f m in Okund kan forvolde D e m ? J e g er ben ulykkelige, den afskyede D a a re , som en a lt fo r sircrng Fader fordum i sin F o rr bittrrlse giorde arvelos, soM man holdt fo r b o d ; m e n , som lever fo r a t. mishage D e m , fo r a t elske D c m uagtet D eres Umenneskelighed —- — -Je g er

E s t e l a n , — . . . . . .

Grevinden«.

« ; r « ^ *

D r ?

» F ' »

r . »

M o r ir t z e r . -... J e g selv —

Grevinden.

(falder i en Lehnesloel.) -N h ! A ? o n ta la is ! — J e g dser.

» «

. : Estelan.

Ulyksalige! drilige S ancekre! — — - og je g e r den;

jeg , som elffer hende« — - G u d ! jeg er den, som brin»

ger hende i denne afskyelige T ilstand! (han raaber)

hielper snart , >

i >

i

Ottende Scene.

Marisvisen, Grevinden, Estelan, Pienne.

^ 4 ^ E s te la n . ( til Marqvisen) E i ! k v M d S g , F r o k r m

i MarqvifeN.

' H vilken A lla r m ! H vad er paa Fcrrde?

.. . . ^ '

P ie n n e .

O .! H im m e l! '

Estelan.

Zeg tilstaaer m in F e il; jeg er alk for hidsig — — Zeg sagde i m in fsrste I v e r — — men hvorfor vagrer

hun sig ogsaa ved at vcere m in K o n e ? —

Matqvisen.

H va d ? er det S agen? > D eres G ro vh e

d---Grevinden.

A h ! m in V eninde!

Estelan.

Tilbrdelige S a n ce rre ! Glem m in Hidsighed, D e ­ res Kum m er g is r mig fo rtv iv le t ( r il M a rqvife N ) S k a f M ig Forladelse — — i Sandhed, Froken, Vreden giorde tNig fo rv irre t, ( l i t P ienne) M i n H e rre , beed fo r Mig jeg elsker, jeg er miSrcrnkelig, jeg har maalkee en Medbeiler^, jeg bsr frygte f o r ---A h ! D e bsr -alle undskylde m ig ; jeg er a lt for forelsket t i l ar vare fo rn u ftig

Marqvifen.

Galskab er et Onde, man maae tilgive. D e t kunde hoenbes det siarkeste Hoved- M i n H e rre , man kan vare f o r v ir r e t; meil man maae opfore sig artig.

5 Z

Estelan.

E i , fo r P o kke r! .

, - ^

-Pienne.

D e erindre sig, m in H e rre , at D e er ho- Fruen«

tilnm er. —

Estelan.

Zeg harer al A g t fo r disse D a m e r , jeg elsker ben ene af m it inderste H ie rte ; men v iid , m in H e rre , a t skisnt jeg er Soem and og g ro v , saa kan jeg ikke ville fornarm e den, jeg elsker.

Pienne.

« , ^{. »}

Zeg v il troe det; men faa — — —

Grevinden.

' Dersom De vidste ^

---Estelan.

Lader os ikke tale mere om m it Raserie og mure D aarligheder; jeg s n ffe r, D e v il forglemme disse V ir k ­ ninger a f m in M is ta n k e . .Z e g har, jeg siger D em det endnu engang, en umaadelig R ig d o m , og jeg kommer for a t legge den fo r D eres Fsdder. *

* . ^

Grevinden^

-A h ! m in H erre, je g /tro e r, D eres Formue er vig«

tig , og D e kan endnu formere den. Z a , jeg skal * denne A f t e n --- >

Estekan.

B ild e man dog hore m ig ! hvem onsker a t eie disse M id le r uden D e m ?

i

Margvisen.

H vad er dette fo r en mork TaleH P i e M .

H vad v il dette sige? - ' 7 '

Grevinden.

» - ^ i . . . ^

H erren er

-i >

E s t e la ^

-N er, Frue S revinde, og hvorfor v il D e sige D e m det? Zeg er in te t. J e g har ingen anden N e t end et forelsket Hierte« et H ie rte > som brander af den heftigste Kierlighed — — T a g derimod, jeg beders— -—

M arqviftn.

' ' , ' - ^

Han er fra

Forstanden

—

- - . f ^ »» » - ^

-Pienne,

M e n , m in H erre, D e . ta g e r:F e tt —

^ .

>. - ^

Grevinden.

. - . < « . . .

ZLh! tillad at jeg afbryder Dem; naar De kiender Senne Herre, saavelsom jeg , ^ sila kan De domme, vm d«n ikke har er meget «dslc Hierte. Det er 'Eftelan,

min J e tte r

Pienne,

H a n ?

M a

r-Marqvisen.

, *

Hvem , han? H vordan, han er ikke bod!

Estelan.

N e i, og fo r - t sige D em a lt, saa er jeg kommen hid igien fo r at paataale en uimodsigelig R e t . - J e g var i forrige T id e r en N a r * D e t kan man vare t i l man er tive A a r. Je g elskede en P ig e a f m in Faders Slavinder« Fornuften mere end Tiden udsluk­

kede denne Lue, m in Fader, fom uden T v iv l ikke vidste rer Beskeed ( t i l G revinden) giorde mig arvelss —» - » M i t GodS har beriget D y d og S k is n h e d , da det har varet i D eres Hcrnder. J e g har derved mere vundet end ta b t; men dette ZEgteskab, som tildrog mig en be­

dragen Faders V re d e ; det er sandt, det var be sluttet;

men dette narriske F o rs a t, som passer sig paa en daar- lig A ld e r, dette nedrige G ifte rm a a l blev.aldrig fuldbyr­

der; og jeg kom at forskaffe mig R e t, da m an bsr t il- intetgisre et Testament, som r det mindste vanarer m ig , om der end ikke sdelegger m ig ; men jeg f t e r ^ e n d e , jeg tilbeder hende, og forjager al Fortrydelse. L a n g tfra a t vilde skille hende ved hendes Lykke, saa tilbyder jea hende langt mere, m it L iy vg Gods. V o r t falles V e l, B illig h e d , m in K ie rlig h e d , a lt bor foreene O s . ' ' M in e V e n n e r! jeg besvarger D e m , hielper m ig, lader O ssgge ar bevage hende. J e g forstaaer ikke den Konst at be, lagge mine O rd med en behagelig Falskhed. M i t S p ro g , m it H ie rle , m in Forstand, m in Kierlighed ere uden P rydelse, ligesom N a tu r e n ; men M i t S p ro g ev det, er got H ierte taler, og dette H ierte. elsker med den siStsie Heftighed. Og skal jeg tabe, a h ! tabe det spde

D 4 H aab'

Haab engang at vare hendes M a n d , at gisre hendeS Lykke, saa varer saa menneskelige og stiller mig ved

Livet. —

Marqvisen.

H a n var nok vcerd at eie, dersom han kun var mindre but —

Grevinden.

A h , m in H e rre , hvorledes,stal seg erkiende en saa

«del', en saa rorende O pfsrsel? E fte r denne Tanke^- maade. D e viser, da man maae have saa stor A g t fo r D e m , a h ! er det d a , for a t fo rv irre m ig , at m it

H ierre er imod — —

Marqvisen.

T ie M n -D e , og lad mig svare. D e er a lt for bevvggr,? og jeg. har koldt B l o d ; jeg v il bevise DereS

^ Estelan.

H g hvisten .V e t,

om

^j-L

Mae

^sporge?

> «

- _» - , _{- .}^{< *}

Marqvisen.

I ' h ^ n ^ sem gielder. Testamentet.

' s ^ - »

, < ^ ' , » , : !

. ''

Estelan.

Dej. er ulovligt

Grevinden.

M i n H e rre , jeg frasiger mig al N et t il DrreS M id le r . V a r der end intet at udsrkt- paa Testamen­

ter, H a vd e 'D r endog mere fortienk Deres Faders og m in V e

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 48-70)