• Ingen resultater fundet

Fra alle Sider lyder meget stærke Klager over det uhel­

dige i den nuværende svævende Tilstand i Overcomman- doen. Atter begynde de høiere Officerer at tale om at op- 35

give Dybbølstillingen. Meza havde alt Fredag Formiddag bestilt Logis hos Md. Rasch; han betroede det til gode Patrioter som Klewing.

86 1864 22. Februar—23. Februar 1864

Indrykningen i Jylland vil næppe for det Første blive udvidet, thi den diplomatiske Modstand begynder her. I Underhuset var i den Anledning stor Storm; det fore­

sloges endog at udsætte Marinebudgettet (Osborne, Roe- 5 buck). Pam. var borte. R. Cecil talte særdeles godt imod Gladstone. Dog lidt Ophold, — og saa ruller Kuglen vi­

dere.

Meza har skrevet et meget uartigt Drev til Lundby. Han truer med, hvis han ei bliver sendt tilbage, at offentlig-10 gjøre Brevvexlingen med Krigsministeriet.

DEN 23. FEBRUAR. Tirsdag.

Statsraad skal holdes imorgen. Drouin har ikke villet erkjende Garantiens Anvendelighed, den gjælder blot lige­

overfor Gottorperne og angaaer den hertugelige Deel, — 15 vi slutte af dens Virkning for den hertugelige Deel, at den indirecte gjælder det Hele, — man kunde ligesaa godt slutte omvendt Men Cavaignac-Bastide! Det var noget overilet, mente Drouin; han erkjendte ikke, at Bastide havde Ret; derfor havde han, da Danmark andengang 20 henvendte sig til Frankrig i Henhold til den gamle Ga- rantitractat, som Udenrigsminister svaret undvigende.

Men — vedblev Drouin —det convenerer ikke os at sige Ja i dette Øieblik, og det convenerer ikke Eder at faae et Nei; saa lad Spørgsmaalet forblive ubesvaret indtil videre.

25 >Arvefølgeordenen« er udkommet fra den samme Haand som de tidligere Smaaskrifter om Holsteens »Udsondring«

og »Slesvigs Deling«. Mærkeligt nok er der her en An­

tydning af, at man i sin Tid først søgte en Thronfolger i det svensk-norske Kongehuus (Oscar opfandt jo i Malmø 30 Prinds Christian), og i det engelske.

I Frankfurt foretages nu snart det v. d. pfordtenske Arvefølgeandragende. Forslag er fremkommen fra Østerrig- Preussen om at erholde Magten i Holsteen baade mili­

tært og civilt.

35 Hvor stærkt Stemningen i en Del af Tydskland gaaer imod Londonertractaten, viser den Omstændighed, at

endog C. Franz har udkastet en Brochure om den danske Arvefølgekrig, der stiller Forbundets Existens og Arve- følgetractatens Opretholdelse som to uforenelige Kjends- gjerninger.

DEN 24. FEBRUAR. Onsdag. s

Conferenceforslaget er alt kommet. Monrad siger, at han har erklæret, at vi ikke kunne føre Krig samtidigt med Fredsunderhandlinger; han kan derfor ikke svare paa Opfordringen fra England. (Lehmanns Vidnesbyrd.)

Idag nedlægger Lundby efter Ordre Forestilling om lo Meza’s Entledigelse. Der udtales ingen Dom om Dane- virkestillingens Opgivelse, men det paapeges, hvorledes Meza har »omgaaet« Krigsministeren, og det antydes, at Tilbagetogets Plan ikke har været heldigt anlagt; der var bestemt saa faa Tropper til Sønderborg, at man sand- is synligviis vilde have seet sig nødsaget til at opgive Dyb­

bøl, hvis ikke en anden Bestemmelses Nødvendighed alt var bleven indlysende den 6. Fbr. Der henvises en­

delig til det H. M. Kongen d. 22. Fbr. forelagte Brev

fra Meza. 20

DEN 26. FEBRUAR. Fredag.

Hamilton, som nu angler for Bjornstjerna, for at Stillingen skal være tydelig, naar det norske Storthing kommer sammen, er tilbøielig til at paastaae, at Man­

derstrom vilde have sat Understøttelsen igjennem. Mandm. 25 betragtede sig som personlig forpligtet ligeoverfor Half

— det var blevet ham en Æressag; de Geer vilde ikke undvære M.m. og bøiede sig for ham i det Øieblik, Gripenstedt var bleven erstattet eller havde givet efter for de Geer. Nu vil de Geer ikke; han frygter for Re- 30

præsentationsreformens Skjæbne; han tænker kun paa Sverrigs indre Udvikling. Det er et Spørgsmaal, om han ikke selv fra dette Standpunkt tager Fejl. Det er van­

skeligt at vide, om Hamilton ved at tale saaledes skuf­

fer sig selv eller Andre, eller om det virkeligt forholder 35 sig saaledes.

88 1864 26. Februar—28. Februar 1864

Kongen har havt en lang Samtale med Meza, der be­

klager sig over Lundby. Det skulde være stemmende med de trufne Aftaler, at han paa egen Haand gik til­

bage. Meza kan eller vil ikke forstaae, at Ingen kan 5 ubetinget formene ham en selvstændig Beslutning om Tilbagetoget; men deraf følger ikke, at han altid kan beslutte det, og endmindre, at Beslutningen skal forties.

DEN 27. FEBRUAR. Løverdag.

Kongen vilde ikke billige Monrads Udkast til Adres- 10 sens Besvarelse uforandret. Monrad havde rost sig af, (til Folkethingsmedlemmer) at nu skulde Kongen sige, hvad han havde sagt. Men Kongen vilde ikke sige, »at han ikke vilde gaae ind paa et Slesvigholsteen«; Quaade tilkaldtes; vi vare stevnede til Kl. 3 — den hasleske 15 Interpellation skulde foregaae Kl. 1; den maatte udsæt­

tes lidt paa Grund af Monrads Fraværelse — det gjaldt om at slippe bort fra den klare Tale. Da faldt Quaade paa den simple Fred »politisk Forbindelse«; Kongen lagde imidlertid næppe Mærke til den forandrede Form, 20 hvori Gjengangeren viste sig: den »nærværende« politiske Forbindelse. Om Quaade forstod det, skal jeg lade være usagt.

Monrad benyttede den Leilighed, Interpellationens Be­

svarelse gav, til at true en Officeer, der ei vilde tjene, 25 hvis Meza ei kom tilbage. Det skal være Dinesen, der har udtalt Trudselen, uden at nævne Navnet. Men Di­

nesen er døv! Mon der ikke er en Forvirring?

Idag udnævntes Björnstjerna til svensk-norsk Gesandt i Kbhvn.

30 DEN 28. FEBRUAR. Søndag.

Madvig har faaet sin Artikel om »Danevirkestillingen«

færdig — omsider. Vedel, der var bleven raadspurgt, var naiv nok til at troe, at Madvig kunde taale Detail- critik uden at blive kjed og led af det Hele. Jeg ad-35 varede ham; det burde dog frem under alle Omstæn­

digheder. Han saae da snart, at han maatte opgive sine

Smaaønsker. Madvig har efter nogen Vaklen imellem Brochureformen og »Dagbladet« valgt den sidste Medde- lelsesmaade — for den større Udbredelses Skyld.

Monrad og Lundbye have igaar og idag havt meget alvorlig Dyst med Kongen, der ikke kan finde sig i 5 Meza’s Opgivelse. Monrads Stjerne blegner aldeles hos Kongen — han taler om den Vesperede, hvori Kongen sidder — Kongens Stjerne blegner ikke mindre hos Monrad; nu siger han til Lundby: Det kan ikke nytte, De vil forklare Kongen Noget — han forstaaer det ikke. w Men Partiet er ikke lige.

I Aften skrev Kongen omsider Meza’s Afsked under, da Monrad fordrede det under Trudsel om Afskeds- begjæring, men meget unaadigt ligeoverfor Lundby, hvilket tilstrækkeligt fremgik af den skriftlige Motivering is af Resolutionen. Der var (— efter Bestilling fra Slot­

tet —) gjennem Lüttichau indsendt et Andragende fra 4 Generaler (Gerlach, Duplat, Dreyer og Caroc) om at faae Meza tilbage!

DEN 29. FEBRUAR. Mandag.

»Dagbladet« bragte da Madvigs Artikel.

Fra England har Paget nu faaet den blaa Bog. Lyt­

ton siger til Bille fra Wien, at Pagets Depecher ere lem­

læstede. Der er nogen Tro paa, at Monrad vil tage imod Conferentsen. Man har fra England opfattet Monrads 2»

Svar som en Begjæring om Udsættelse. — Quaade me­

ner, at Monrad har ventet, at et Slag snart skulde gjøre os møre —; men har sagt: »Vi give 14 Dage«, jeg veed ei om fra Anmodningsdagen (Løverdag d. 20. Fbr.), — eller saa at Fristen først udløber d. 12. Marts. Det opfattes 3o almindeligt, som om man havde forpligtet sig til at sige

»Ja« efter den Frists Udløb. Sverrig spørger, hvad vi ville. Atter Israelis Interpellation i Aften. Berl. Tid. er­

klærer, at Regjeringen ikke vil gaae ind paa Conferent­

sen, hvis Basis er Slesvig-Holsteen eller Personalunion. 35

20

Biskop Engelstoft fortæller, at Prinds Christian i 1848,

90 1864 29. Februar—1. Marts 1864

da man i Middelfart beklagede ham, som drog i en Krig, hvor tiende Brødre stode paa den anden Side, svarede: Jeg har ingen Brødre.

Hvis det dengang var sandt, er det Skade, at det er 5 glemt, fremfor Alt af Kong Christian.

1) Hertug Carl — Brüssel. Har hans Gemalinde sendt Noget til de Saarede? Det har dog Mariane.

2) Prinds Julius.

3) Wilhelm: østerrigsk Feltmarskallieutenant, for Tiden 10 i Lemberg, sendte 100 Rdlr. til de Saarede.

4) Hertug Hans, Geniet, skal nu til Fadderstads i England.

DEN 1. MARTS. Tirsdag.

Monrad har stærk Tilbøielighed til at tage imod Con- 15 ferenceforslaget. Intet kunde være Palmerston kjærkom- nere ligeoverfor det engelske Parlaments Uro. Imidler­

tid vil han vel endnu standse noget; efter fransk Aviis- beretning er Østerrig ikke istand til at sende Skibe ud af Middelhavet. Fra Frankrig kom i Formiddag et Tele- 20 gram, at Frankrig vilde have antaget Forslaget, hvis Danmark havde gjort det; men da det ikke havde (ayant refuse) gjort det, vilde Frankrig ikke. Er det en Opfordring til at sige Nei, eller er Frankrigs Opfattelse af Monrad.s foreløbige Svar mere correct end Paget’s 25 og Hamilton’s. Quaade har øiensynlig talt noget ander­

ledes end Monrad; det Hele er combineret; hvorfor tale om, hvad événements ultérieurs kunne medføre, naar man ikke har isinde snart at skifte Mening.

Til Middag er Monrad gaaet over til den Anskuelse, 30 at man strax skulde sige Nei. Men deraf følger ikke, at

det skeer. Monrad skifter idelig Sind.

25.—29. Fbr. Istedløven nedtaget. Franskmændene re- specterede Waterloløven.

Rygterne i Berlin tale om megen Uenighed mellem 35 Wrangel og Bismarck, fordi denne sidste har misbilliget Indrykningen i Jylland til Buchanan, ligeledes megen Uenighed imellem Wrangel og Prinds Carl.

Mannteuffel er endnu i Wien, Fyrst Lichtenstein i Berlin.

I Berlin har Geistligheden henvendt sig til Kongen med Begjæring om Forsorg for den tydske Kirke i Slesvig, ja i Holsteen, i hvis kbhvnske. Ministerium der 5 ikke engang findes en geistlig Raad. Dorner og Nitsch staae i Spidsen, men Tivesten og Hengstenberg have ikke underskrevet.

DEN 2. MARTS. Onsdag.

Monrad bekræfter, at han ikke kjender den Officeer, jq

der ikke vil tjene.

2. Marts lukkedes efter megen Tale frem og tilbage om Drengen Brincken Haderslev Latinskole.

Man venter Appellationsrettens Opløsning; det siges, at man vil beholde Stemann og Bagger, maaske Ussing. 15

Det spørges, om de ville blive; det antages af de Fleste, at Bagger vil, men ikke Stemann. Der har iøvrigt været Planer om en slesvigholstensk Overappellationsrets Dan­

nelse under Preusser’s Præsidium. Men det opgaves fore­

løbigt, da man ikke fik Forbundet til at give Preussen- 20

Østerrig Magten i Holsteen. Saa har Zedtlitz ført nogle Forhandlinger med Stemann om Rettens Forflytning til Slesvig. Stemann synes at begynde at vakle, thi han holdt disse Forhandlinger hemmelige, undt. for Bagger, gjen­

nem hvis Datter de kom frem. Saa blev han interpelleret 25

i et af de daglige Møder og maatte forklare Sagen. Han havde fundet den for ubetydelig til Omtale. Tanken var opgivet paa Grund af de af Stemann paapegede økono­

miske Vanskeligheder.

DEN 3. MARTS. Torsdag. 3o

Lunding i Fredericia er efter Andræs Paastand gal.

Hvorfor bliver Reich ikke Kommandant istfr. Stabschef?

Quaade har mere og mere ladet sig sænke ned til en Contoirchefs Værdighed ligeoverfor Monrad. Han kan

92 1864 3. Marts—4. Marts 1864

ikke engang i Conferentser bringe det til, at et Spørgs­

maal stilles til Behandling og Afgjørelse. Dette gjælder navnlig det Spørgsmaal, om vi have Fred med Tydsk­

land eller Krig (Opbringeisen af tydske Skibe). Quaade 5 fik det lille Skrift om Arvefølgeordenen fra Enkedron­

ningen, der i samme Øieblik omtalte, at hun havde faaet Brev fra Bernhard Biilau. Skulde det kunne være ham?

Imidlertid har dog nok Quaade (imod Krigsministeren) 10 erkjendt, at man ikke kunde modtage Tilbudet om at

gaae ud af Jylland, med den Forpligtelse fra vor Side ikke at angribe nordfra.

DEN 4. MABTS. Fredag.

Hamilton fik da igaar (Torsdag) til Afsked Elephan­

ts ten *. Quaade sagde, at det var Kongens Villie.

Hamilton paastaaer, at han i flere Maaneder med Sik­

kerhed har vidst, at Frankrig ruster (Mac-Mahon i Cha­

lons); nu tales om Skibes Udsendelse. Hamilton er ellers meget nedslaaet; han synes lidet skikket til en rolig Land- 20 mandsstilling. Inden han reiser hjem, vil han besøge AIs.

Morning-Post d. 3*’*® M. har havt en voldsom Artikel om den russisk-preussisk-østerrigske Alliance, som har vakt adskillig Bevægelse i Paris.

Det er udentvivl Monrad selv, der i Berl. Tid. i Aften 25 irettesætter de 4 høiere-staaende Officerer, fordi de ind­

sendte en Begjæring om at faae Meza tilbage, hvilken Flyveposten vil lade være indkommen Søndag Morgen.

Nu vil Monrad vente, — den vilkaarlige Frist udløber først den 12‘® Marts; — han vil svare umiddelbart før 30 Interpellationerne i Parlamentet, for — som han er takt­

løs nok til at sige til Doria — at forhindre, at Palmer­

ston gjør nye Gavtyvestreger. England viser sig imidlertid

* For hundrede Aar siden fik Rigsraadet Hamilton Elephanten — den første fremmede Privatmand, der fik

35 Ordenen (Tengberg: Om Catharina II’s åsyftade stora nordiska alliancen 1863, S. 27.)

ildesindet, nægter Kuloplag paa Helgoland, vil true med Indrykning i Jylland af de Tydske, med den østerrigske Flaade. Dog har Østerrig selv udtalt (og Doria bekræftet), at det ikke kan gjøre Mere end beskytte Middelhavet og sende to Skibe til Canalen. Derimod kan det næppe be- s tvivles, at Østerrig har givet efter for Preussens Fordrin­

ger og indrømmer Indrykningen i Jylland. Foreløbigt vil man vel søge at erobre Fredericia som et Æqvivalent for Als.

DEN 5. MARTS. Løverdag. lo

Folkethingsvalg.

Hall benyttede Leiligheden til at give bestemte Erklæ­

ringer m. Hs. til det svensk-norske Allianceforbund. Naar de nu blot vare ganske nøiagtige! Hall havde Leilighed til at tale med Hamilton og forvisse sig om Tingene; men i5 han gider ikke.

Kronprindsen sendes til Hæren — men til Jylland, til Hegermann-Lindencrone. Saa maatte han hellere blive hjemme.

DEN 6. MARTS. Søndag. 20

Vi have ved Valgene dog gjort nogen Fremgang. S. Jes­

sen Rude, Rh. Jensen og Rugaard, — Rosen og Blixen ere faldne.

Imod Blixen vilde Berner-Schilden stille sig. Kongen kaldte da Svigerfaderen op til sig, og bad ham lade Ber- 25 ner (Kongens bedste Ven) vide, at han ugjærne saae, at denne optraadte imod Blixen. Det var imidlertid vel seent, Berner vaklede; Kampmann, som ikke vilde have modsat sig Berners Valg — det skal være et skikkeligt Menneske

— traf sine Forberedelser imod Blixen og kunde da ikke 3o trække sig tilbage, da Berner tilsidst bestemte sig.

Ch. Beck havde ikke betimelig sendt sin Grundlovser­

klæring.

DEN 7. MARTS. Mandag.

Hall og Oxholm kom da omsider sammen. Alt var 35

94 1864 7. Marts—8. Marts 1864

ædelt. Mærkeligt nok kom det frem, at Monrad bildte Kongens Omgivelser ind, at han havde tilbudt Hall Con- seilpræsidiet, men forgjæves.

Ogsaa efter Quaade’s Beretning er Monrads Stilling hos 5 Kongen nu yderst slet.

Den Erklæring, han i Landsthingsudvalget afgav om den dynastiske Politiks antidynastiske Virkninger har i Statsraadet været saa let og saa lidet udført, at Kongen vistnok aldeles ikke har forstaaet den.

Gardecompagniernes Expedition til Vagrien synes saa betydningsløs, at den ikke kan forstaaes, hvis ikke Me­

ningen var at tage Prindsen af Augustenborg paa Put­

los. Hvad skulde det nytte? Selv Samwer fraraader He- gewisch at tage augustenborgske Sedler.

15 DEN 8. MARTS. Tirsdag.

Hall har da været skjødesløs, Fuldmagterne vare her ikke, men Res. var tagen i Statsraadet i Stockholm *

I de engelske Blade begynder det at gjøre Indtryk, at Bismarck saa aabent til Woodehouse har erklæret, at den 20 danske Grundlov var Anstødsstenen for en god For- staaelse imellem Tydskland og Danmark. Den hellige Alliance begynder igjen at true, — endnu vil man i Eng­

land og Frankrig ikke ret troe paa Østerrigs Deeltagelse

— men Ungarn, Italien!

25 Det bekjendtgj øres nu, at der fra den 15^® vil indtræde Blokade i Østersøen ved flere preussiske Havne. Gylden­

crone bekræfter, at den preussiske Marine ikke kan gjøre alvorlig Modsland.

I Folkethinget vil Tsch.-I. A. Hansen-Fischer benytte 30 Lønningsloven til at slaae Metropolitanskolen ihjel. Man

havde bildt Engelstoft ind, at den bestaaende Lønnings-Halls Erklæring i Avisen var skrevet efter Aftale med Hamilton, som han dog forinden opsøgte. Hamil­

ton har givet et skriftligt Udtog af de vigtigste Punkter 35 vedkommende Forsvarsforbundet.

lov ophørte, hvis ikke den nye reviderede Lov udkom.

Denne Vildfarelse forklaredes ham; han paastaaer, at han vil gjøre et Cabinetsspørgsmaal heraf.