”
Plejefamiliens egne børn og øvrige plejebørn
Kapitel 10 ‹ 189
En plejefamilie kan med sin familiestruktur blive et godt og vigtigt udviklingsfremmende sup-plement til plejebarnets egen familie. I familiekonstellationen spiller plejefamiliens egne børn en vigtig rolle, da deres trivsel kan være afgørende for, om plejefamilien er velfungerende og anbringelsen bliver vellykket.
”
Kapitel 10 ‹ 190
Lige så væsentligt det er, at familiens egne børn oplever, at de bliver inddraget og hørt, lige så vigtigt er det, at de ikke oplever at være ansvarlige for beslutninger vedrørende plejeforhol-det347. Det er i sidste ende altid forældrenes beslutninger og ansvar, om familien skal være pleje-familie, herunder også om et plejeforhold ender med, at plejebarnet må fraflytte familien igen.
Det kan derfor være hensigtsmæssigt at involvere plejefamiliens børn, når den samlede familie-motivation til at blive plejefamilie skal vurderes. Det kan ske ved f.eks. at spørge børnene om:
• Hvorfor ønsker familien at blive plejefamilie?
• Hvem ønsker det?
• Hvem ønsker det ikke?
• Hvad vil det betyde for den samlede familie, og hvad vil det betyde for hvert enkelt familiemedlem?
• Hvad mister familien/børnene?
• Hvad vinder familien/børnene?348
Problemstillingerne er komplekse, og der kan være store følelser i spil. Derfor er der tale om vig-tige drøftelser, som man kan fokusere på internt i familien, men også drøftelser, der med fordel kan faciliteres af tilsynskonsulenter eller plejefamiliekonsulenter ved godkendelse og matchning.
En familieplejekonsulent fortæller:
”Vi taler altid med egne børn i forbindelse med matchning. Det er lige så relevant at finde ud af børnenes motivation, som deres forældres. Og samtidig er det jo relevant ikke kun at vurdere, om plejebarnet vil kunne få den rette støtte til at udvikle sig i familien, men også om familiens egne børn vil kunne trives og få opfyldt deres behov med det på-gældende plejebarn boende. Vi ved jo godt, at hvis egne børn ikke trives, så er der stor sandsynlighed for, at anbringelsen ikke holder.”
Forberedelse på anbringelsen
Ud over at inddrage egne børn i overvejelser om at blive plejefamilie, ligger der en vigtig opgave i at forberede børnene på et konkret plejebarns indflytning. Det kan være næsten umuligt for familiens egne børn at forestille sig, hvad et plejebarn har været igennem.
347 Wegler i Gulstad Larsen, 2008: 25
348 Sveigaard, 2012. I fjerde del af bogen beskriver forfatteren, hvad man som familie kan overveje i forhold til at etablere et plejeforhold med et plejebarn
Plejefamiliens egne børn og øvrige plejebørn
Kapitel 10 ‹ 191
Det kommende plejebarn skal præsenteres respektfuldt og i overensstemmelse med tavsheds-pligten349, men også med en ærlighed og hensyntagen til egne børns alder og modenhed, der gør, at familiens egne børn ikke bliver skræmte eller får unødvendige oplysninger. For kommen-de plejeforældre, kommen-der ikke har prøvet at være plejeforældre før, kan kommen-det være forbunkommen-det med en vis usikkerhed at formidle den relevante viden til egne børn. Gulstad Larsen350 fremhæver, at det tyder på, at der skal fagfolk eller erfarne plejeforældre til at forberede nye plejefamilier på den proces og de forandringer, som den første tid med plejebarnet i familien kan have for de involverede parter, hvis plejeforholdet skal blive vellykket og ikke på sigt føre til ikke-planlagt flytning for det anbragte barn.
Hvad egne børn må vide om plejebarnet
Da plejefamiliens egne børn ikke kan omfattes af tavshedspligten, skal de ikke have person-følsomme oplysninger om plejebarnet/plejebørnene. I modsætningen til dette står imidlertid hensynet til, at plejefamiliens egne børn kan have brug for viden og indsigt, der gør, at de f.eks.
kan forstå baggrunden for, at plejebarnet ikke kan bo hos sine egne forældre. Hvordan et sådan dilemma skal håndteres, kan med fordel drøftes med barnets familierådgiver eller familiepleje-konsulenten.
Endvidere er det vigtigt at give plads til, at plejefamiliens egne børn kan stille spørgsmål og få tilpassede svar på spørgsmål. Der skal være mulighed for at forfølge egne børns forestillinger og tanker om plejebarnet, og hvad det vil sige, at plejebarnet bliver en del af familien, samt at anerkende egne børns tanker, følelser og reaktioner som forståelige og naturlige351.
Forberedelse på forandring i familiestrukturen og hverdagen
Et andet aspekt i forberedelsen af egne børn, når et plejebarn flytter ind, er, hvordan familielivet og hverdagen vil kunne forandre sig. Der vil være tider, hvor egne børn skal dele deres forældre med plejebarnet, og der vil være tider, hvor de måske helt skal trække sig. Der kan i samtaler med børnene tages afsæt i deres perspektiv ved at opstille konkrete scenarier eller cases, som en forberedelse på de reaktioner børnene kan få i de situationer352.
Emnerne kan foldes ud gennem spørgsmål som:
• Hvordan vil du have det med, at plejebarnet gerne vil låne din dukke?
• Hvordan vil du have det med at skulle lege på dit værelse, fordi plejebarnet har brug for at tale alene med mor eller far i stuen?
349 Se kapitel 1 og 5 om tavshedspligt generelt og kapitel 9 om tavshedspligt i forbindelse med supervision 350 Guldstad Larsen, 2008: 51
351 Wegler i Gulstad Larsen, 2008, kapitel 2 352 Biering-Madsen, 2010: 24
Kapitel 10 ‹ 192
Eller for større børn.
• Hvordan vil du have det med, at plejebarnet ønsker at være ven med dine venner f.eks. på Facebook?
• Hvad vil du gøre, hvis plejebarnet låner dit tøj eller andre ejendele uden at spørge om lov?
• Hvad vil du gøre, når du gerne vil være alene, men plejebarnet er på dit værelse?
Fra familie til plejefamilie – en stor forandring for egne børn
Når voksne vælger at blive plejeforældre, bliver deres børn også plejefamilie. Familiens egne børn er et område, der kalder på en særlig opmærksomhed. Det er en stor omvæltning for pleje-barnet at blive anbragt, men for plejefamiliens egne børn er det ligeledes en stor forandring at skulle dele forældrenes opmærksomhed med et ukendt barn døgnets 24 timer.
Det barn, der bliver anbragt, reagerer måske med sorg og vrede over anbringelsen, ud over at det har sine egne særlige behov og udfordringer, der kræver plejeforældrenes omsorg og støtte.
Familiens egne børn kan nemt føle sig overset og tilsidesat, fordi plejebørnene kræver særlig omsorg og opmærksomhed fra plejeforældrene. Familiens egne børn kan føle, at deres proble-mer og følelser ikke er betydningsfulde, når et plejebarn slås med store emner som f.eks. incest, vold og svigt. Egne børn kan som følge heraf skintilpasse sig den nye familiekonstruktion. Det kræver en særlig opmærksomhed fra forældrenes og omgivelsernes side at se og anerkende egne børns ofte modsatrettede følelser i forbindelse med et plejeforhold, og der kan være en fare for, at egne børn undertrykker behov, tanker og følelser og samarbejder over evne353.