4 Erfaringer fra VISO-rådgivningsforløb
4.1 Faglige tilgange til forebyggelse af udadreagerende adfærd
Alle de interviewede VISO-specialister fremhæver vigtigheden af, hvordan fagprofessionelle ser bor-geren og sig selv i relation til borbor-geren. Det indebærer i flere forløb, at fagprofessionelle ændrer deres opfattelse af borgeren fra at være en person, der er problemskabende, til en person, der har udfordringer i de situationer, han/hun befinder sig i. I overensstemmelse hermed rådgiver speciali-sterne i flere VISO-forløb modtagerne om brug af en anerkendende faglig tilgang til borgerne. Det gælder særligt tilgangene Gentle Teaching og Low Arousal.
4.1.1 Gentle Teaching
’Gentle Teaching’ (GT) kan beskrives som en relationspædagogik, hvor den fagprofessionelle bru-ger sig selv og sine relationelle kompetencer som et redskab. GT bygbru-ger på en filosofi om, at alle mennesker ønsker at føle sig elskede, nyttige og inkluderede. GT handler derfor om at opbygge og
39
understøtte relationen mellem mennesker og om at møde borgeren med forståelse og anerken-delse.123 Gentle er den anerkendende og næstekærlige tilgang, som den professionelle udviser, mens teaching er den læring, som den professionelle forsøger at give videre til borgeren gennem spejling i relationen.27 Formålet er at se bag en borgers handlinger og forstå, hvilke følelser der ligger bag, når borgeren fx er udadreagerende. Filosofien bag GT er, at når både de, som giver, og de, som modtager omsorg, mærker samhørighed, vil konflikter og aggressiv adfærd mindskes.123 Erfaringer fra VISO-forløbene: Specialisterne vurderer, at GT kan anvendes bredt i forhold til mål-gruppen, og at det relationelle aspekt er yderst vigtigt for at forebygge og mindske udadreagerende adfærd. Da udadreagerende adfærd kan afspejle borgernes reaktion på deres omgivelser, er det vigtigt, at personalet reflekterer over, hvordan de med deres adfærd og stemmeføring indgår i situ-ationer med borgerne
Case: Udbytte af Gentle Teaching:
En mand på 23 år spytter og kaster ofte med genstande, herunder sin egen afføring. Han har desuden overfaldet en medarbejder. Borgeren har en svær opmærksomhedsforstyr-relse. Han har en tidlig følelsesmæssig skade, hvilket giver ham følelsesmæssige, soci-ale og adfærdsmæssige vanskeligheder. En af de fagprofessionelle, der har modtaget rådgivning i et VISO-forløb om borgeren, fortæller, at tilgangen i GT medvirkede til at ændre personalets forståelse af den pågældende borger. Grundlæggende blev de op-mærksomme på, at trods borgerens til tider eksplosive og konfliktsøgende handlemøn-ster har han behov for at føle sig set, hørt og værdsat. Ydermere fik personalet en styrket indsigt i deres egen adfærds indflydelse på hans reaktion. En VISO-specialist fortæller, at nogle af de fagprofessionelle oplevede borgeren som ulækker og var bange for ham.
Det betød, at de udviste afmålthed i deres relation til borgeren. Med udgangspunkt i GT reflekterede personalet over deres egne følelser i relation til borgeren.
Ifølge de fagprofessionelle på bostedet blev det tydeligt for dem, at borgeren havde brug for ro, og at deres adfærd var afgørende herfor. Tilgangen GT tydeliggjorde borgerens behov for at spejle sig i de fagprofessionelle, da borgerens evner til at aflæse forskellige situationer er begrænset. Det var derfor afgørende, at fagpersonalet blev bevidst om de-res kropssprog og i stedet for frygt udviste ro og rummelighed i samværet med borgeren.
De fagprofessionelle oplevede, at denne tilgang skabte større ro hos borgeren og ned-bragte hans stressniveau betydeligt. Desuden faldt antallet af indberetninger om voldelig adfærd hos borgeren. Ydermere har borgerens sprog udviklet sig fra, at borgeren an-vendte få ord, som fagpersonalet måtte gætte betydningen af, til en mere aktiv kommu-nikation med fagpersonalet.
Flere VISO-specialister fremhæver, at GT kan medvirke til, at fagprofessionelle får et fælles sprog og en fælles forståelse af borgerens problematikker og adfærd, hvilket er afgørende i den samlede indsats. Denne fælles forståelse kan være vanskelig at etablere, men kan fremmes ved, at fagpro-fessionelle, familie og andre centrale personer sammen kortlægger borgerens ressourcer og be-grænsninger. Dette giver fundamentet for en fælles tilgang til borgeren (se afsnit 4.2 om forudsæt-ningsobservationer).
4.1.2 Low Arousal
Low Arousal (LA) (jf. afsnit 3.1.2.1) er en ikke-konfronterende tilgang, som har til formål at sætte borgeren i kontrol og derigennem forebygge udadreagerende adfærd.
40
Erfaringer fra VISO-forløbene: LA anvendes til at forebygge og reducere udadreagerende adfærd og som grundlag for faglig refleksion blandt fagpersonalet.
LA kan ifølge VISO-specialisterne flytte fokus fra den aktuelle borger og dennes udfordringer over på personalets mulighed for at arbejde med konfliktnedtrapning og forebyggelse. Som i Gentle Teaching er der fokus på det relationelle aspekt, hvor særligt personalets bevidsthed om borgerens præferencer i forhold til fx øjenkontakt, berøring og fysisk kontakt kan hjælpe fagpersonalet til ikke at trigge ubehag og stress hos borgeren. Borgernes præferencer er ofte individuelle, fx kan øjenkontakt for en borger virke beroligende og anerkendende, mens det hos en anden kan virke utryghedsskabende. Flere af VISO-specialisterne fremhæver, at de fagprofessionelle må være opmærksomme på den enkelte borgers behov og mestringsstra-tegier. Ved at kende disse kan de fagprofessionelle med deres egen adfærd og tilgang imø-dekomme og understøtte disse behov positivt.
Case: Udbytte af Low Arousal:
En mand på 38 år med mild grad af udviklingshæmning udviser aggressiv adfærd. Bor-geren har ødelagt sit værelse og har råbt og truet personalet på det bosted, hvor han bor.
Personalet på borgerens bosted er nervøse for, at den udadreagerende adfærd kan eskalere i samværet med borgere og personale. VISO-specialisten vurderede, at borge-rens udadreagerende adfærd kan være udtryk for, at han har et større støttebehov end hans begavelsesmæssige, praktiske færdighedsniveau lægger op til. VISO-specialisten arbejdede med de fagprofessionelles forståelse af, at de risikerer at stresse ham ved at stille for store krav til ham, hvilket kan forårsage udadreagerende adfærd. De fagprofes-sionelle blev gennem VISO-rådgivningen opmærksomme på, at de tillagde borgeren fær-digheder og motiver, som kunne fortolkes anderledes. Fagpersonalet opfattede eksem-pelvis, at borgeren ville skabe splid og var seksuelt interesseret i bestemte personaler, som han var særligt glad for.
Gennem VISO-forløbet og brug af LA blev personalet gjort opmærksomme på, at en al-ternativ fortolkning kunne være, at borgeren søgte tryghed. LA-værktøjer hjalp de fag-professionelle med at læse borgeren og blive bevidst om de tegn, han giver, inden den udadreagerende adfærd opstår. Det har dannet grundlag for, at de kan hjælpe borgeren ud af situationer, der potentielt kan trigge udadreagerende adfærd. LA-værktøjerne skabte desuden opmærksomhed om de fagprofessionelles kropssprog og kommunika-tion med borgeren, der bl.a. indebar et fokus på at undgå påbud som, ”det må du ikke”, og, ”nu skal du”. VISO-specialisten anbefalede ydermere, at de fagprofessionelle, der var utrygge i samværet med borgeren, skulle undgå samvær, da utrygheden påvirkede bor-geren og gav ham en følelse af kontroltab, der kunne udløse udadreabor-gerende adfærd.
Personalet ændrede flere elementer i deres praksis i overensstemmelse med VISO-råd-givningen og oplevede en større ro hos borgeren og færre tilfælde af udadreagerende adfærd.
Både Low Arousal og Gentle Teaching lægger op til, at fagprofessionelle skal arbejde med deres kropssprog, da det påvirker borgerne i relationen. Interviewene med VISO-specialister og modta-gere af rådgivning viser eksempler på konkrete redskaber, som kan hjælpe fagprofessionelle til at bevare roen i samværet med borgere. Det involverer også borgere, som kan have en meget uhen-sigtsmæssig adfærd, som stiller store krav til de fagprofessionelle. Boks 4.2 præsenterer to konkrete værktøjer til at genfinde roen i sig selv som fagprofessionel.
41
Boks 4.2 To redskaber for fagprofessionelle til at bevare roen i tilspidsede situationer
Kollegabreve: Kan anvendes til at bevare roen hos sig selv, når man som fagprofessionel bliver presset. Et kollegabrev er et kærligt – lukket – brev til en kollega, hvor man beskriver, hvad ens kollega er god til. Næste gang kollegaen står alene med en udadreagerende borger, skal han/hun åbne brevet, der vil minde vedkommende om sine faglige evner og samtidig få kollegaen til at føle sig mindre alene i situationen. Øvelsen kan gentages løbende mellem forskellige kolleger.
Åbenhed og dialog: Et redskab for den fagprofessionelle til at kontrollere følelse af angst eller utryghed i samværet med en borger. Formålet med redskabet er at skabe forståelse for, at det er i orden at indrømme, at man indimellem føler angst og utryghed i samværet med en borger. Metoden går ud på, at fagprofessionelle taler med hinanden om, at det ikke er personligt, når borgeren reagerer voldsomt over for et personalemedlem, hvilket kan hjælpe fagprofessionelle til at håndtere deres følelser omkring borgeren.
4.2 Metoder målrettet fagpersonalet
4.2.1 Kommunikation med borgeren
Det er afgørende, at man som fagprofessionel kan forstå og imødekomme borgerens kommunika-tion. I flere VISO-forløb fører udredningen og rådgivningen til, at fagprofessionelle ændrer på den måde, de kommunikerer med borgeren på. I relation til borgere med nedsat syn og hørelse kan det være en forudsætning, at de fagprofessionelle lærer punktskrift eller tegnsprog, så de kan kommu-nikere med borgeren. VISO-sagsforløbene peger på, at det for borgere, der kommukommu-nikerer gennem tegnsprog, kan være en stor belastning, hvis de fagprofessionelle ikke kan kommunikere med bor-gerne på deres præmisser.
Analysen af VISO-forløbene peger på konkrete redskaber, som kan benyttes til at fremme forståelse af og kommunikation med borgerne. Der lægges blandt andet vægt på, at fagprofessionelle skelner mellem en ’korrigerende tilgang’ og en ’anvisende tilgang’. Ud fra en korrigerende tilgang vil man rette på et menneske og sige: ”Nej, det må du ikke”, mens man ud fra en annvisende tilgang vil sige:
”Prøv, at gøre sådan her”, og derved anvise en retning for borgeren. Flere VISO-specialister peger på, at når fagprofessionelle bremser en borgers impulsivitet ved at korrigere, så udskyder man im-pulsiviteten, men man stopper den ikke. Ved at anvise handlemuligheder for borgeren kan de fag-professionelle aflede personen til at handle mere passende og hensigtsmæssigt.
VISO-specialisterne anbefaler desuden, at man kan gøre kommunikationen mindre vanskelig for borgerne ved at tale i sætninger på maksimum seks-otte ord og stille spørgsmål, som kan besvares med ja eller nej.
VISO-specialisterne beskriver derudover, at man som fagprofessionel kan arbejde med at ’spejle’
borgeren. Spejlingen består i, at personalet aktivt lytter til, hvad borgeren udtrykker, og spørger ind til dette. Samtalens omdrejningspunkt er det emne, som borgeren selv bringer på banen, og perso-nalets rolle er alene at spørge aktivt ind til dette. Spejling forudsætter, at den tilpasses den enkelte borger, og at borgeren sprogligt selv kan henvende sig til de fagprofessionelle, herunder være i stand til at reflektere over sin situation.
Fagpersonalet kan desuden arbejde med at møde borgeren ’anerkendende’ ved at gentage borge-rens udsagn. Hvis borgerne fx beder om hjælp til at finde sin mobiltelefonoplader, kan personalet sige: ”Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde din oplader, jeg er hos dig om et øjeblik”, i stedet for at sige: ”Lige et øjeblik, så kommer jeg”. Eller hvis en borger trist og beklagende udtrykker: ”Jeg kom-mer nok ikke på café i aften”, så kan den fagprofessionelle svare: ”Du vil gerne på café i aften, lad
42
os se på, om det kan lade sig gøre”. Den anerkendende tilgang kan, ifølge en VISO-specialist, give borgerne en oplevelse af, at deres budskab er modtaget. Flere VISO-specialister vurderer, at tilgan-gen er særligt relevant for borgere med lavt selvværd, som fagprofessionelle kan støtte ved at hjælpe med at øge deres gennemslagskraft gennem anerkendelse.
4.2.2 Risikovurdering
Interviewene med VISO-specialister og modtagere af rådgivningen viser, at en løbende risikovurde-ring af sandsynligheden for udadreagerende adfærd kan understøtte arbejdet med at forebygge og reducere udadreagerende adfærd.
4.2.3 Trafiklysmodellen
Trafiklysmodellen (også kaldet stoplysmodellen) er en metode til at arbejde med risikovurdering, hvor borgerens adfærd og risikoprofil løbende vurderes, så vidt muligt med inddragelse af borgeren.
Med afsæt i metoden scores borgeren én eller flere gange dagligt i tre zoner; grøn/gul/rød. Grøn beskriver borgerens habituelle tilstand, hvor der er lav risiko for udadreagerende adfærd, gul beskri-ver en ustabil tilstand, hvor der er moderat risiko, mens rød beskribeskri-ver høj risiko for denne adfærd.
Formålet med redskabet er at gøre det lettere for personalet at aflæse, hvornår de bør være ekstra opmærksomme på borgerens adfærd.166,175 Metoden kan desuden kombineres med Bröset Violence Checklist, som er beskrevet i afsnit 3.1.1.2.
Erfaringer fra VISO-forløb: I VISO-forløbene har vurderingen af borgerne taget udgangspunkt i gra-den af stressbelastning hos borgeren.
Fagpersonalet har afdækket borgerens stressbelastningsfaktorer ved at vurdere, hvornår de som fagprofessionel kan se, at noget bliver svært for borgeren, og hvordan de kan håndtere disse situa-tioner, så borgeren kommer ind i den grønne zone. Hvis det er muligt, taler man med borgeren om, hvordan personen selv oplever, at han eller hun kan støttes i situationer, som vedkommende oplever som svære. Indsatsen har i VISO-forløbene været anvendt både til at forebygge og håndtere udad-reagerende adfærd.
Case: Udbytte af Trafiklysmodellen:
En mand på 41 år har uro i kroppen og mangler impulsstyring. Borgeren lider desuden af depression og epilepsi. De fagprofessionelle oplever at miste energi og overskud i samværet med borgeren, og deres evne til at skabe fagligt gode løsninger påvirkes. Som et led i VISO-rådgivningen anbefales de fagprofessionelle at registrere borgerens stress-belastningsfaktorer løbende gennem dagen.
De fagprofessionelle registrerer borgerens stemningsleje, hvorved de kan monitorere og indplacere dennes stressbelastningsgrad i grøn, gul eller rød zone. VISO-rådgiveren for-tæller, at Trafiklysmodellen hjalp personalet til at få overblik over, hvornår og i hvilke situationer borgeren blev presset og stresset. Redskabet var ikke blot brugbart for per-sonalet, men også for borgeren selv, idet han gennem de grønne perioder har fået visu-aliseret og bliver mindet om, at svære perioder ofte afløses af bedre. Trafiklysmodellen har desuden understøttet borgerens egen bevidsthed om, hvordan han selv kan komme fra gul til grøn zone.